TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om tilskud til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2012

DanmarkBekendtgørelse2012

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

BEK nr 1210 af 14/12/2012 I medfør af aktstykke nr. 44 af 13. december 2012 fastsættes:

§ 1

(Stk. 5)

§ 1. Økonomi- og indenrigsministeren yder i 2012 et tilskud på 150 mio. kr. til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2012. Stk. 2. Af tilskuddet i stk. 1 fordeles 113,8 mio. kr. endeligt på baggrund af de tilbagebetalinger, som fremgår af den ekstraordinære tilbagebetalingskørsel for ejendomsskatterne 2011, som KMD foretog for kommunerne den 30. marts 2012, og hvor ændringsdatoen på skattebilletten er den 1. april 2012. Stk. 3. Af tilskuddet i stk. 1 fordeles 36,2 mio. kr. foreløbigt med en nøgle, som er summen af tilbagebetalingerne som nævnt i stk. 2 og de automatiske tilbagebetalinger, der fandt sted ved den ekstraordinære tilbagebetalingskørsel i november 2011, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1174 af 12. december 2011 om refusion i regnskabsåret 2011 af kommunernes udgifter til tilbagebetaling af grundskyld, som ændret ved bekendtgørelse nr. 15 af 12. januar 2012. Stk. 4. Tilskuddet i stk. 3 efterreguleres på baggrund af summen af kommunernes bogførte udgifter i 2012 til tilbagebetaling af grundskyld, som i den autoriserede kontoplan for kommuner registreres på funktion 7.68.94 Grundskyld, gruppering 001, dranst 7, hovedart 6 Finansudgifter, og renteudgifter i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld, der registreres på funktion 7.52.56 Anden kortfristet gæld med indenlandsk betalingsmodtager, gruppering 001, fratrukket de tilbagebetalinger, der er nævnt i stk. 2. Stk. 5. Økonomi- og indenrigsministeren yder i 2013 et tilskud på yderligere 100 mio. kr. til kommuner i forbindelse med tilbagebetaling af grundskyld i 2012, der fordeles endeligt på baggrund af nøglen anført i stk. 4.

skatregnskab
§ 2

§ 2. Såfremt kommunernes udgifter til tilbagebetaling af grundskyld opgjort efter § 1, stk. 4, er mindre end 250 mio. kr. nedsættes tilskuddet opgjort efter § 1, stk. 3 og 5 med differencebeløbet. Tilskuddet for tilskudsåret 2013 øges i så fald med et tilsvarende beløb.

§ 3

§ 3. Kommunerne skal senest den 15. maj 2013 til Økonomi- og Indenrigsministeriet indsende oplysninger om de bogførte udgifter til tilbagebetaling af grundskyld inkl. renter i 2012 samt en revisorerklæring om, at udgifterne er opgjort korrekt.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Tilskud efter § 1, stk. 2 og 3, udbetales af Økonomi- og Indenrigsministeriet senest i januar 2013. Stk. 2. Efterregulering af tilskud, herunder evt. tilbagebetaling af tilskud, efter § 1, stk. 4, udbetaling af tilskud efter § 1, stk. 5 samt evt. regulering af tilskud for tilskudsåret 2012, jf. § 2, afregnes den 1. juli 2013. Stk. 3. Tilskudsbeløb afrundes til hele kroner.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. december 2012.

Økonomi- og Indenrigsministeriet /P.M.V.\nE.B.\nNiels Jørgen Mau Pedersen / Henning Elkjær Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
1. marts 2018