Bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg

§ 2. Ikke omfattet af bekendtgørelsen er affaldsforbrændingsanlæg, der efter regler i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed er godkendt til nyttiggørelse eller bortskaffelse af farligt affald som hovedaktivitet, og der er indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald. Stk. 2. For anvendelse af stk. 1, betragtes et anlæg at være indrettet og drevet med henblik på hovedsageligt at forbrænde farligt affald, når

1. mere end 50 pct. af det indvejede modtagne affald er farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald, og
2. anlægget har etableret særlige fysiske modtagefaciliteter og har skriftlige procedurer for og gennemfører modtagekontrol med henblik på at opfylde kravene i artikel 52, stk. 3 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (EU-Tidende: L 334 af 17. december 2010, s. 17).

Maksimalprisen for opvarmet vand eller damp leveret fra et affaldsforbrændingsanlæg

§ 3. For levering af opvarmet vand eller damp til leveringspunktet kan affaldsforbrændingsanlægget maksimalt kræve den laveste af følgende varmeafregningspriser, jf. dog stk. 2:

1. Prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning.
2. Prisloftet efter § 4. Stk. 2. Ved leveringspunktet forstås grænsen af den matrikel, som affaldsforbrændingsanlægget er beliggende på. Stk. 3. I perioder, hvor varmeaftageren efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer elproduktionen, skal der ved en vurdering af hvilken varmeafregningspris, der er lavest efter stk. 1, tages udgangspunkt i prisen fastsat i medfør af § 20, stk. 1, i lov om varmeforsyning eksklusiv den indregningsberettigede omkostning til kompensation for manglende elindtægter eller merudgiften til afgifter som følge af den øgede varmeproduktion. Stk. 4. Hvis der ikke kan opnås enighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeproduktions- eller varmefremføringsanlægget fastsætter Energitilsynet maksimalprisen efter denne bestemmelse.

Fastsættelse af prisloftet

§ 4. Prisloftet for levering af opvarmet vand produceret ved affaldsforbrænding fra et affaldsforbrændingsanlæg fastsættes af Energitilsynet til den vægtede gennemsnitspris for opvarmet vand produceret på de centrale kraft-varme-anlæg, jf. § 10, stk. 6, i lov om elforsyning inklusiv eventuelle senere afgiftsændringer. Stk. 2. I beregningen af den i stk. 1 nævnte gennemsnitspris indgår ikke varmeproduktionsprisen fra de kraft-varme-anlæg, hvis varmeleverance i det pågældende år var mindre end 1000 TJ. Ved beregning af gennemsnitsprisen på de øvrige anlæg ses der desuden bort fra varmeproduktionspriserne fra de to kraft-varme-anlæg med de højeste produktionsomkostninger per energienhed. Stk. 3. Energitilsynet tillægger eller fratrækker eventuelle senere ændringer i energiafgift, CO2-afgift eller forsyningssikkerhedsafgift, som ikke er afspejlet i de priser, som gennemsnitsprisen beregnes på, således, at der i prisloftet tages højde for disse aktuelle prisændringer. Alene afgiftsændringer, der er bekendtgjort før 1. september og som er trådt i kraft eller vil træde i kraft i det år, som prisloftet gælder for, skal indregnes i prisloftet. Stk. 4. Prisloftet for levering af damp produceret ved affaldsforbrænding på et affaldsforbrændingsanlæg fastsættes til et beløb, der svarer til prisloftet for levering af opvarmet vand forøget med dokumenterede eller sandsynliggjorte meromkostninger for produktion af damp i forhold til produktion af varmt vand. Stk. 5. Energistyrelsen kan hæve prisloftet, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det. Stk. 6. Når maksimalprisen efter § 3 er prisloftet, kan et affaldsforbrændingsanlæg i perioder, hvor varmeaftageren efterspørger en mængde opvarmet vand eller damp, som affaldsforbrændingsanlægget kun kan levere, hvis anlægget reducerer elproduktionen, tillægger det af Energitilsynet udmeldte prisloft, jf. stk. 1-3, stk. 4 eller stk. 5, den indregningsberettigede omkostning til kompensation for manglende elindtægter eller merudgiften til afgifter som følge af den øgede varmeproduktion.

Faktiske beregning og udmelding af prisloftet

§ 5. Energitilsynet foretager den faktiske beregning og udmelding af prislofterne efter § 4. Gennemsnitsprisen beregnes på basis af de varmeproduktionspriser, der senest er anmeldt til Energitilsynet efter bekendtgørelse om anmeldelse af priser, omkostningsfordeling og andre betingelser for transport og levering af fjernvarme samt produktionsomkostninger til brug for fastsættelse af prislofter (anmeldelsesbekendtgørelsen). Stk. 2. Ved varmeproduktionspris forstås prisen, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 og 3. Stk. 3. Prisloftet udmeldes hvert år den 15. oktober. Det udmeldte prisloft gælder for det følgende kalenderår.

Anmeldelse af leveringsaftaler til Energitilsynet

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013 og har virkning for leveringsaftaler, der er indgået efter bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3 og § 8. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 234 af 23. marts 2006 om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg og vejledning nr. 44 af 8. juni 2006 om bekendtgørelse om fastsættelse af prislofter og maksimalpriser for fjernvarme fra affaldsforbrændingsanlæg ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Et prisloft, som er udmeldt efter reglerne i den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, opretholdes, indtil det afløses af et prisloft udmeldt efter denne bekendtgørelse, herunder et prisloft udmeldt efter stk. 4. Stk. 4. I de år, hvor prislofterne udmeldt efter den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse, stadig er gældende, beregner Energitilsynet prisloftet efter denne bekendtgørelse på baggrund af det for 2013 udmeldte prisloft, reguleret med et indeks. Indekset beregnes på basis af de varmepriser, som de centrale kraft-varme-anlæg i 2012 og de efterfølgende år forud for året, hvor prisloftet skal gælde, har anmeldt efter § 21, stk. 1, i lov om varmeforsyning.

§ 8. For leveringsaftaler, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, får bekendtgørelsen virkning den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2 og 5. Stk. 2. Bliver en leveringsaftale, der er indgået før bekendtgørelsens ikrafttræden, genforhandlet inden den 1. januar 2016, får bekendtgørelsen virkning fra tidspunktet for genforhandlingen, hvorved forstås leveringsaftalens ophør eller det i leveringsaftalen fastsatte ophørstidspunkt, jf. dog stk. 3-5. Stk. 3. Er der ved leveringsaftaler omfattet af stk. 2 en væsentlig forskel mellem den tidligere aftalte varmeafregningspris og maksimalprisen efter bekendtgørelsens § 3, kan den tidligere aftalte varmeafregningspris fastholdes indtil begyndelsen af det følgende kalenderår. Herefter kan den nye varmeafregningspris årligt fastsættes til den tidligere aftalte varmepris minus hvert år en lige del af forskellen mellem denne pris og maksimalprisen på genforhandlingstidspunktet, fordelt over de kalenderår, der er tilbage til den 1. januar 2016. Fra den 1. januar 2016 gælder herefter maksimalprisen efter bekendtgørelsens § 3, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Energitilsynet fastsætter varmeafregningsprisen efter stk. 3, hvis der ikke kan opnås enighed mellem affaldsforbrændingsanlægget og varmeproduktions- eller varmefremføringsanlægget. Stk. 5. Perioden efter stk. 1-3, inden for hvilken varmeafregningsprisen skal nedsættes til maksimalprisen efter § 3, kan af Energistyrelsen efter ansøgning forlænges, hvis særlige forhold af hensyn til forsyningssikkerheden taler for det.

Energistyrelsen /Ib Larsen / Hanne Windemuller/