TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om pulje til fremme af oplysning og folkelig debat om EU under Danmarks EU-formandskab

DanmarkBekendtgørelse2012

Kulturministeriet

BEK nr 124 af 07/02/2012 I medfør af tekstanmærkning nr. 203 ad finanslov 2012 § 21.54.31.70 om styrket oplysningsindsats under Danmarks EU-formandskab, fastsættes:

Tilskud

§ 1

§ 1. Kuturstyrelsen yder efter ansøgning tilskud til initiativer, der understøtter en øget oplysningsindsats og folkelig debat om EU under Danmarks EU-formandskab.

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Tilskud kan ydes til lovlige organisationer, offentlige institutioner, juridiske personer og til myndige privatpersoner, der er registreret i folkeregisteret. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes til gennemførelse af enkeltstående lokale aktiviteter eller større tværgående regionale eller landsdækkende aktiviteter. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til aktiviteter, der skaber oplysning og debat, f.eks.

  1. møder og konferencer, herunder honorar til og transport for eksterne oplægsholdere, jf. dog stk. 4,
  2. udarbejdelse af oplysningsmateriale, herunder undervisningsmateriale,
  3. produktion af tv- og radioindslag samt aktiviteter på internettet,
  4. udstillinger, foredrag og andre aktiviteter i det fysiske rum. Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes ikke til studierejser og researchrejser. Tilskud kan endvidere ikke ydes til honorar til og transport for medlemmer af Folketinget eller medlemmer af Europa-Parlamentet.

Ansøgningsrunde og indgivelse af ansøgning

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ansøgning om tilskud, jf. § 2, indgives til Kulturstyrelsen på baggrund af en annonceret ansøgningsrunde. Kulturstyrelsen annoncerer en ansøgningsrunde på sin hjemmeside og i dagspressen og oplyser i den forbindelse en frist for indgivelse af ansøgning. Stk. 2. Styrelsen kan i forbindelse med annoncering af en ansøgningsrunde fastsætte yderligere betingelser af formmæssig karakter for tilsagn om tilskud efter §§ 2-4.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Ansøgning skal indgives til styrelsen i form af et ansøgningsskema, som hentes på styrelsens hjemmeside. Stk. 2. Organisationer og juridiske personer, der indgiver ansøgning om tilskud, jf. § 2, skal til ansøgningen vedlægge kopi af vedtægter eller en beskrivelse af organisationens formål. Stk. 3. Ansøgningen skal være modtaget i styrelsen senest på tidspunktet for den af styrelsen annoncerede frist for indgivelse af ansøgning, jf. § 3. Ansøgninger, som modtages i styrelsen efter fristen for indgivelse af ansøgning, tages ikke i betragtning.

Afgørelse om og udbetaling af tilskud

§ 5

(Stk. 5)

§ 5. Styrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om tilskud efter §§ 2-4 og § 5. Stk. 2. Ved afgørelse om tilsagn om tilskud lægges der vægt på, at puljen samlet set fordeles til en bred kreds af institutioner, civilsamfundsorganisationer samt privatpersoner under hensyntagen til kvalitet, relevans og balance i de konkrete ansøgte projekter. Stk. 3. Tilskud gives til projekter, der

  1. i al væsentlighed afholdes inden for Danmarks EU-formandskab, der løber indtil 1. juli 2012,
  2. i indhold og form henvender sig til en bred eller ny målgruppe for EU-oplysning i Danmark,
  3. vurderes at kunne have effekt i målgruppen eller offentligheden,
  4. er offentligt og annonceres bredt i offentligheden, og
  5. hvor projektets formål, metode, platform, målgruppe mv. er velbeskrevet. Stk. 4. Projekterne bør adressere Danmarks rolle under formandskabet i en bred kontekst eller mere direkte rette sig imod et eller flere af de mål, Danmark har opstillet for formandskabet:
  6. Et mere ansvarligt Europa.
  7. Et mere dynamisk Europa.
  8. Et mere grønt Europa.
  9. Et mere sikkert Europa. Stk. 5. Styrelsen kan ved afgørelse om tilsagn om tilskud lægge vægt på, at et projekt gennemføres af flere ansøgere i partnerskab, og/eller at der i et projekt anvendes nye kommunikationsformer.
§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Styrelsen kan give tilsagn om tilskud med et mindre beløb end ansøgt. Stk. 2. Giver styrelsen alene tilsagn om at yde en del af det ansøgte tilskud, kan styrelsen på forhånd godkende, at de i aktivitetsplanen beskrevne aktiviteter kan ændres. Styrelsen kan som betingelse for tilskud bestemme, hvilke aktiviteter der som minimum skal gennemføres. Stk. 3. Tilskud ydes med mindst 50.000 kr.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Tilsagn om tilskud efter §§ 2-4 gives på betingelse af,

  1. at aktiviteterne samt udgifterne hertil gennemføres så vidt muligt som beskrevet i aktivitetsplanen, jf. dog § 6, stk. 2,
  2. at ansøger aflægger rapport om de gennemførte aktiviteter, som styrelsen kan godkende, jf. § 11, og
  3. at ansøger aflægger regnskab for de gennemførte aktiviteter, som styrelsen kan godkende, jf. § 12 og 13. Stk. 2. Styrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at aktivitetsplan og budget for en aktivitet ændres. Hvis aktivitetsplan og budget for et initiativ ændres med styrelsens godkendelse, er det en betingelse for tilsagnet om tilskud, at aktiviteten gennemføres i overensstemmelse med den ændrede aktivitetsplan og det ændrede budget. Stk. 3. Et tilsagn om tilskud bortfalder, hvis betingelserne i stk. 1-2 ikke opfyldes.
regnskab
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Ansøgere, der gives tilsagn om tilskud op til og over kr. 200.000 jf. §§ 2 og 3, får udbetalt op til kr. 200.000 samt 50 pct. af den del af tilskudsbeløbet, der overstiger kr. 200.000, når tilsagnet om tilskud er meddelt. De resterende 50 pct. af den del af tilskudsbeløbet, der overstiger kr. 200.000, udbetales, når rapport og regnskab for aktiviteten er godkendt af styrelsens, jf. §§ 11 og 13. Stk. 2. Såfremt en ansøger ikke har forbrugt sit samlede tilskud forinden aflevering af rapport, jf. § 11, udbetaler styrelsen ikke det resterende tilskud, ligesom styrelsen kan kræve uforbrugte beløb, der allerede er udbetalt, tilbagebetalt.

regnskab
§ 9

§ 9. Styrelsens afgørelser om tilsagn om tilskud og afslag på tilskud er endelige og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10

§ 10. Ved anvendelse af tilskud til medvirken af eksterne organisationer eller personer, herunder oplægsholdere, påhviler arbejdsgiverforpligtelsen ansøger, herunder opfyldelse af krav i henhold til skattelovgivningen.

ansættelseskat

Rapport og vidensdeling

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Ansøgere, der modtager tilsagn om tilskud, skal aflægge en rapport om den aktivitet, som styrelsen har givet tilskud til. Rapporten skal aflægges til styrelsen senest en måned efter den dato for afslutning af aktiviteten, som er anført i ansøgningen om tilskud eller senest 1. november 2012. Stk. 2. Ansøgere skal være i besiddelse af dokumentation for de aktiviteter, der er beskrevet i de i stk. 1 nævnte rapport, samt resultatet heraf.

Regnskab og revision

regnskab
§ 12

(Stk. 9)

§ 12. Ansøgere, der modtager tilsagn om tilskud jf. §§ 2 og 3, skal aflægge et regnskab for gennemførte aktiviteter, som styrelsen har givet tilskud til. Regnskabet skal aflægges til styrelsen senest den 1. november 2012. Stk. 2. Regnskabet skal opstilles på samme måde som budgettet for aktiviteterne, således at regnskabsposter og budgetposter er direkte sammenlignelige. Stk. 3. Tilskud fra anden side skal specificeres i regnskabet. Stk. 4. Til de enkelte regnskabsposter kan knyttes noter med supplerende oplysninger om regnskabsposternes indhold. Stk. 5. Modregning i regnskabet (nettopostering) må kun finde sted, hvis modregningen medvirker til at øge regnskabets informationsværdi. Modregnede poster skal oplyses i noter til regnskabsposterne. Stk. 6. Regnskabet skal indeholde oplysning om den anvendte regnskabspraksis. Stk. 7. Regnskabet skal være underskrevet af den privatperson, der er ansvarlig for aktiviteterne, eller, hvis en organisation eller anden juridisk person er ansvarlig for initiativet, hele organisationens eller den juridiske persons kompetente ledelse. Stk. 8. Ansøgere skal være i besiddelse af dokumentation for, at betingelserne for styrelsens tilskud er opfyldt, jf. §§ 2 og 3, samt for, at de i regnskabet indregnede omkostninger vedrører aktiviteter til fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa. Stk. 9. Ansøgere skal opbevare regnskabsbilagene i fem år fra udgangen af regnskabsåret og på begæring fremsende dem til styrelsen.

regnskab
§ 13

§ 13. Ansøgere, der har modtaget tilskud jf. §§ 2 og 3, skal ved regnskabsaflæggelsen afgive en underskrevet erklæring om, at de formelle krav i henholdsvis §§ 2-4, fortsat er opfyldt. Erklæringen skal være underskrevet af ansøgers ledelse.

regnskab
§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Der skal ikke udføres revision, hvor tilskuddet udgør til og med 200.000 kr. årligt medmindre andet følger af anden lovgivning eller bestemmelser fastsat i henhold til anden lovgivning. Ansøger skal opbevare et regnskab i fem år, der er underskrevet af ledelsen. Med sin underskrift står ledelsen inde for, at tilskuddet er anvendt sparsommeligt til formålet. Stk. 2. Bestemmelsen i stk.1, er ikke til hinder for, at andre offentlige tilskudsydere kan opstille krav til revisionen og dens udførelse.

regnskab
§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Revision af en ansøgers regnskab, jf. § 12, stk. 7, hvor tilskuddet udgør mere end 200.000 kr. årligt , skal udføres af en statsautorisret eller registreret revisor eller efter en revisionsordning efter lov om kommunernes styrelse eller efter lov om regioner m.v., jf. dog stk. 3. Stk. 2. Ved revisorskift skal ansøger snarest muligt underrette styrelsen om navn og adresse på den tiltrædende revisor og oplyse om årsagen til skiftet.

regnskab
§ 16

§ 16. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og nærmere præciseret i dette kapitel.

regnskab
§ 17

§ 17. Revisionens omfang afhænger af ansøgers administrative struktur og forretningsgange, herunder den interne kontrol, og andre forhold af betydning for regnskabsaflæggelsen. Desuden har tilskuddets størrelse betydning for revisionens omfang.

regnskab
§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Stk. 2. Ved revisionen skal revisor efterprøve,

  1. om betingelserne for styrelsens tilskud til aktiviteterne er opfyldt,
  2. om tilskuddet er anvendt til formålet,
  3. om ansøger har udvist sparsommelighed og taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler, der er omfattet af regnskabet, og
  4. om de oplysninger, som ansøger har meddelt styrelsen om gennemførelse og resultat af aktiviteterne, er dokumenterede. Stk. 3. Revisionen udføres ved stikprøvevise undersøgelser.
regnskab
§ 19

§ 19. Ansøger skal give revisor de oplysninger, som må anses af betydning for bedømmelsen af regnskabet samt for revisors vurdering af forvaltningen, herunder mål og opnåede resultater. Ansøger skal give revisor adgang til at foretage de undersøgelser, denne finder nødvendige, og skal sørge for, at revisor får de oplysninger og den bistand, som revisor finder nødvendige for udførelsen af sit hverv.

regnskab
§ 20

(Stk. 2)

§ 20. Bliver revisor opmærksom på lovovertrædelser eller tilsidesættelser af forskrifter af væsentlig betydning i forbindelse med midlernes forvaltning, påhviler det revisor straks at give ansøger samt styrelsen meddelelse herom. Stk. 2. Det samme gælder, hvis revisor under sin revision eller på anden måde bliver opmærksom på, at aktiviteternes gennemførelse er usikker af økonomiske eller andre grunde.

regnskab
§ 21

(Stk. 3)

§ 21. Det reviderede regnskab skal forsynes med en påtegning, hvoraf det fremgår, at regnskabet er revideret i overensstemmelse med reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Revisor, jf. § 15, stk. 1, skal forsyne det reviderede regnskab med en revisionspåtegning efter det til enhver tid gældende erklæringsparadigme for den uafhængige revisors påtegning, der forefindes på Rigsrevisionens hjemmeside, www.rigsrevisionen.dk/paategning. Stk. 3. Revisor skal afgive en revisionsberetning med revisors vurdering og konklusion vedrørende den udførte revision, jf. § 18. Beretningen kan afgives i tilslutning til revisionspåtegningen, jf. stk. 1, eller i en revisionsprotokol. Revisionsberetningen skal indsendes af ansøger til styrelsen sammen med det påtegnede regnskab, jf. § 12, stk. 1.

regnskab

Misligholdelse

§ 22

§ 22. Hvis et tilsagn om tilskud bortfalder, jf. § 7, stk. 3, udbetaler styrelsen ikke tilskud, ligesom styrelsen har ret til at kræve allerede udbetalte beløb tilbagebetalt. Styrelsen har endvidere ret til at tilbageholde udbetaling af tilskud eller kræve udbetalte beløb tilbagebetalt, hvis ansøger har opnået tilsagnet om tilskud ved svig eller i øvrigt har afgivet urigtige oplysninger under sagsforløbet.

Offentlighed

§ 23

§ 23. Oplysninger om meddelte tilsagn om tilskud samt ansøgernes rapporter, jf. § 11, offentliggøres på styrelsens hjemmeside.

Ikrafttræden

§ 24

§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. februar 2012 og har gyldighed til og med 1. juli 2013.

Kulturministeriet /Uffe Elbæk / Frank Rechendorff Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
9. februar 2012