TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om andelsklasser i danske UCITS m.v.

DanmarkBekendtgørelse2012

Erhvervsministeriet

BEK nr 1321 af 14/12/2012 I medfør af § 13, stk. 7, § 172, stk. 7, og § 221, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 17. september 2012, fastsættes:

Anvendelsesområde

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse for investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde (i det følgende benævnt »danske UCITS«), samt på specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger (i det følgende benævnt »foreninger«), dog således at § 6 ikke finder anvendelse for hedgeforeninger, § 7 ikke finder anvendelse for professionelle foreninger og godkendte fåmandsforeninger og § 8 alene finder anvendelse for hedgeforeninger. Stk. 2. Bestyrelsen omtalt i § 3, stk. 3 og § 5, stk. 10, skal forstås som bestyrelsen for en investeringsforening, en SIKAV, en specialforening, en hedgeforening, en professionel forening, en godkendt fåmandsforening, eller for det investeringsforvaltningsselskab eller administrationsselskab, der administrerer en værdipapirfond.

Indretning af andelsklasser og andelsklassers karakteristika

selskab
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. En dansk UCITS eller forening, der opretter andelsklasser i en afdeling, skal sørge for, at anvendelsen af andelsklasser er til fordel for alle investorerne. Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde en dansk UCITS eller forening at afvikle en andelsklasse i en afdeling, hvis den danske UCITS eller foreningen:

  1. ikke har sørget for, at anvendelsen af andelsklasser er til fordel for alle investorerne i afdelingen,
  2. placerer så stor en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, at en andelsklasses investeringspolitik ikke grundlæggende er den samme som afdelingens investeringspolitik, som denne er fastlagt i fondsbestemmelserne eller vedtægterne, eller
  3. ikke giver fyldestgørende oplysninger i henhold til § 13, stk. 3, i lov om investeringsforeninger m.v. ved oprettelsen af en andelsklasse.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. En dansk UCITS eller forening kan oprette andelsklasser i en afdeling, hvor andelsklasserne indbyrdes varierer på følgende karakteristika:

  1. Denominering i valuta.
  2. De typer af investorer andelsklasserne markedsføres overfor.
  3. Løbende omkostninger, der overholder reglerne i § 5.
  4. Emissionstillæg og indløsningsfradrag, der overholder reglerne i § 5 og bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v.
  5. Prisberegningsmetode, jf. bekendtgørelse om beregning af emissions- og indløsningspriser ved tegning og indløsning af andele i investeringsforeninger m.v.
  6. Klassespecifikke aktiver, der alene kan være afledte finansielle instrumenter samt en kontantbeholdning til brug for klassens løbende likviditetsbehov.
  7. Udlodningsprofil (akkumulerende eller udloddende).
  8. Minimumsindskud. Stk. 2. Andelsklasser kan også variere på andre karakteristika end de i stk. 1 nævnte, hvis den danske UCITS eller foreningen kan godtgøre, at investorer i én andelsklasse ikke tilgodeses på bekostning af investorer i en anden andelsklasse. Stk. 3. En redegørelse, hvori den danske UCITS eller foreningen godtgør som nævnt i stk. 2, skal indsendes til Finanstilsynet senest otte hverdage efter bestyrelsens beslutning om etablering af en andelsklasse, der varierer på andre karakteristika end de i stk. 1 nævnte.

Klassespecifikke aktiver

fradrag
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. En dansk UCITS eller forening kan placere en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, jf. § 3, stk. 1, nr. 6. Stk. 2. En dansk UCITS eller forening må ikke placere så stor en del af en afdelings formue i klassespecifikke aktiver, at en andelsklasses investeringspolitik ikke grundlæggende er den samme som afdelingens investeringspolitik, som denne er fastlagt i vedtægterne.

Omkostninger

§ 5

(Stk. 10)

§ 5. En dansk UCITS eller forening må ikke lade én andelsklasse afholde en anden andelsklasses omkostninger. Stk. 2. Rådgivningsomkostninger, der vedrører fællesporteføljen skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 3. Løbende handelsomkostninger, der vedrører fællesporteføljen skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 4. Handelsomkostninger i forbindelse med emission og indløsning, der vedrører fællesporteføljen, skal bæres af den andelsklasse, hvor emission og indløsning finder sted. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 4 kan en dansk UCITS eller forening fordele handelsomkostninger, som nævnt i stk. 4, mellem andelsklasser i samme afdeling, der:

  1. anvender enkeltprismetode eller modificeret enkeltprismetode ved prisberegning, og
  2. retter henvendelse til samme type investorer. Stk. 6. Handels- og rådgivningsomkostninger, der alene vedrører klassespecifikke aktiver, skal bæres af andelsklassen alene. Stk. 7. Handels- og rådgivningsomkostninger, der vedrører aktiver som flere men ikke alle andelsklasserne i en afdeling oppebærer afkast af, skal fordeles i et forhold, der svarer til den del af aktiverne, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 8. Markedsføringsomkostninger, der alene vedrører én andelsklasse skal bæres af andelsklassen alene. Stk. 9. Omkostninger, der ikke kan henføres direkte til en bestemt andelsklasse skal fordeles mellem andelsklasserne i et forhold, der svarer til den del af fællesporteføljen, som andelsklasserne oppebærer afkast af. Stk. 10. Bestyrelsen for en dansk UCITS eller forening skal påse, at principperne i stk. 1-9 overholdes.

Risiko

§ 6

§ 6. En dansk UCITS eller forening må ikke bruge klassespecifikke aktiver til at eksponere en andelsklasse for en samlet risiko, der overstiger værdien af den del af afdelingens formue, som andelsklassen oppebærer afkast af.

Oplysninger

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. En dansk UCITS eller forening skal på sin hjemmeside oplyse nærmere om en andelsklasses karakteristika i henhold til § 3, stk. 1, herunder oplysninger om

  1. hvilken valuta andelsklassen er denomineret i,
  2. hvilken type af investorer andelsklassen markedsføres overfor,
  3. emissionstillæg og indløsningsfradrag,
  4. administrationsomkostninger, rådgivningsomkostninger og markedsføringsomkostninger,
  5. den anvendte prisberegningsmetode,
  6. hvor stor en del af andelsklassens formue, den danske UCITS eller foreningen kan anvende til klassespecifikke aktiver,
  7. udlodningsprofil,
  8. minimumsindskud, og
  9. andre karakteristika omfattet af § 3, stk. 2. Stk. 2. Hvis en afdeling har klassespecifikke aktiver, skal det endvidere fremgå af den danske UCITS’ eller foreningens hjemmeside, hvad formålet er, og hvilken betydning det har for den enkelte andelsklasses investeringspolitik, som beskrevet i prospektet.

Særligt for hedgeforeninger

fradrag
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Opretter en hedgeforening andelsklasser i en afdeling, og anvender afdelingen gearing, skal

  1. gearingsfaktoren være den samme for alle andelsklasserne i afdelingen, og
  2. gearingsmetoden være den samme for alle andelsklasserne i afdelingen. Stk. 2. Ved gearing forstås
  3. investering for lånte midler,
  4. forøgelse af eksponering ved afledte finansielle instrumenter, eller
  5. short-salg på udækket basis.

Straf

§ 9

§ 9. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 3, stk. 3, § 4, stk. 2, § 5, stk. 1-4 og 6-9, § 6, § 7 og § 8, stk. 1, straffes med bøde.

Ikrafttræden

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 682 af 21. juni 2011 om andelsklasser i investeringsforeninger m.v.

Finanstilsynet /Ulrik Nødgaard / Anna Frost-Jensen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
21. december 2012