Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

§ 1. Formålet med uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad er at kvalificere den studerende til at virke som styrmand i fiskeskibe i fart på alle have og til efter fornøden fartstid at kunne opnå sønæringsrettigheder som fiskeskipper af 1. grad. Stk. 2. Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe, 1995, (STCW-F- konventionen) således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/1 og II/2 for skippere og styrmænd i fiskeskibe.

§ 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en fiskeskipper af 1. grad skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at fiskeskipperen af 1. grad har

1. forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning,
2. forståelse for maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have,
3. forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til fiskeskibe i fart på alle have,
4. forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes,
5. kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab,
6. forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land,
7. viden om søfartens miljømæssige påvirkninger og hvordan det omgivne miljø beskyttes,
8. viden om entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om start og drift af selvstændig virksomhed,
9. forståelse for livet i havet og konsekvenserne af fiskeri og
10. forståelse for fiskerierhvervets forhold og politiske tiltag. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at fiskeskipperen af 1. grad kan
11. planlægge og udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have,
12. organisere lastbehandling og stuvning,
13. på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med en fremdrivningseffekt under 750 kW,
14. varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have,
15. beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart,
16. beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner,
17. anvende informationsteknologi som arbejdsredskab,
18. anvende relevant international og dansk regulering,
19. selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer,
20. anvende skibets sikkerhedsruller, såvel på dansk som på engelsk,
21. varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift,
22. varetage funktionen som brandleder,
23. anvende fiskeriets metoder og
24. sikre fiskens rette behandling og opbevaring. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at fiskeskipperen af 1. grad kan
25. selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører af fiskeskibe på alle have,
26. varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i handels- og fiskeskibe i fart på alle have,
27. selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt deltage i udvikling af nye metoder til fagets udøvelse,
28. samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet,
29. fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer,
30. varetage ansvar for skibets brandsikkerhed,
31. varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i fiskeskibe og
32. formidle vigtigheden af bæredygtigt og optimalt fiskeri.

Stk. 5. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende

1. vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
2. Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
3. Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1,
4. General Operator’s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2,
5. brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3,
6. betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1,
7. sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, Ship Security Officer, jf. STCW-konventionens reglement VI/5, paragraf 1.2,
8. maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A og
9. duelighedsprøve i motorpasning.

§ 4. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevant for fiskeskippere af 1. grad, integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem uddannelsens teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes fartstid. Stk. 4. Varierende studieformer skal understøtte den studerendes udvikling af selvstændighed og samarbejdsevne samt evne til at tænke nyt.

§ 9. Uddannelsesinstitutionen optager de studerende på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad og sikrer, at de opfylder adgangskravene. Stk. 2. Den studerende på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad skal have aflagt folkeskolens 10. klasseprøve i fagene dansk, engelsk, matematik, fysik og kemi og mindst have opnået prøvekarakteren 02 på 7-trins-skalaen eller karakteren 6 på 13-skalaen, i hvert fag eller have bestået maritimt forberedelseskursus. Stk. 3. Adgang til uddannelsen som fiskeskipper af 1. grad forudsætter, at ansøgeren har

1. gennemført erhvervsfiskeriets grundkursus og herunder erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller
2. erhvervet 24 måneders fartstid i fiskeskibe. Stk. 4. Uanset kravet til fartstid i stk. 3 kan det af hensyn til kontinuiteten i en persons studier tillades, at personer, som opfylder de gældende krav om optjent fartstid for optagelse på uddannelsen til kystskippereksamen eller fiskeskippereksamen af 3. grad, kan fortsætte på uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad. Stk. 5. Adgang til uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad forudsætter endvidere, at ansøgeren
3. er i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og
4. er skikket til udkig. Stk. 6. En person, som optages på uddannelsen til sætteskipper, kan samtidig deltage i uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad.

§ 10. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kapitel 3 i denne bekendtgørelse, det i bilag 1 angivne indhold samt kravene fra STCW-F-konventionen således, at der kan udstedes certifikat efter konventionens kapitel II/1 og II/2 for styrmænd og skippere i fiskeskibe. Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for

1. uddannelsens mål,
2. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS–point,
3. undervisnings- og samarbejdsformer,
4. samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
5. studieplaner,
6. eksaminer og anvendte bedømmelsesformer,
7. studieaktivitet,
8. merit,
9. orlov og
10. dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter.

§ 12. Eksaminer og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når

1. den studerende har gennemført hele uddannelsen,
2. bestået de afsluttende eksaminer og
3. erhvervet den fartstid, der er nødvendig for at opnå et sønæringsbevis, hvor eksamensbeviset er krævet. Stk. 3. Såfremt den studerende ikke har den nødvendige fartstid, jf. § 9, stk. 3, kan den studerende få udstedt en attest for bestået eksamen. Stk. 4. Attesten kan efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid i fiskeskibe konverteres til et eksamensbevis og danne grundlag for udstedelse af sønæringsbevis til fiskeskibe.

§ 13. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.

§ 14. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Studerende, der er påbegyndt uddannelse før den 31. december 2012, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger de nødvendige overgangsordninger for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.

Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte /Inge Mærkedahl / Sune Rahn/

Bilag 1 Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (3 ECTS-POINT) Det tværfaglige arbejde skal være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne møde i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (28 ECTS-POINT) Den studerende skal gennem undervisning i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handels- og fiskeskibe samt kunne varetage funktionen som vagthavende maskinofficer i skibe under 750 kW, hvor der ikke forefindes maskinbesætning. Fagemne: Navigation Prøvekrav: Eksamen Centrale temaer:

1. Stedbestemmelse – bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart).
2. Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, ARPA simulatorkursus, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart.
3. Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold.
4. Manøvrering – skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand-over-bord situationer. Fagemne: Vagttjeneste Prøvekrav: Eksamen Centrale temaer:
5. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvande.
6. Kollisionsforebyggelse – radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision.
7. Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brotræning, jf. gældende kvalifikationskrav.
8. Kommunikation – nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibsmeldesystemer og VTS.
9. Visuel signalering – den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavs-signaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys.

Fagemne: Meteorologi Prøvekrav: Eksamen Centrale temaer:

1. Vejrsystemer – karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m.
2. Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger.
3. Ruteplanlægning – særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder, som er nødvendig for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads. ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (22 ECTS-POINT) Fagemne: Søret og administration Den studerende skal gennem undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af fiskeskibe i fart på alle have. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for fiskeskibe, der er nødvendigt for at virke som styrmand og fører i sådanne skibe. Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord. Prøvekrav: Eksamen Centrale temaer:
4. Ansættelsesret - sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader.
5. Søret og skibsførerens pligter – ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og krav for skibes besætning samt søforklaring, politimyndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind- og udklarering.
6. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control.
7. ISM-koden - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse.
8. IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Fagemne: Administration i fiskeskibe Den studerende skal gennem undervisningen inden for administration i fiskeskibe kvalificere sig til at varetage de administrative forhold, herunder følge fiskerilovgivningen, som har betydning for skibets drift, specielt med hensyn til regulerings- og bevaringsforanstaltninger. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
9. Fiskeripolitikker og fiskerilovgivning – regler for beskyttelse og bevarelse af havets ressourcer, herunder FAO's adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri, part A i FAO/ILO/IMO-koden om sikkerhed for fiskere og fiskeskibe.
10. Anvendelse af Fiskeri-årbogen til løsning af problemer vedrørende fiskerilovgivning - mindstemål, fredning, ordensregler, fiskeriterritorium, registrering af fiskefartøjer og fangstudstyr samt begrænsninger i brugen af redskaber.
11. Kvalitetskontrol – tilrettelæggelse af arbejdet, således at kvalitetskontrolloven overholdes, behandling af fangsten for at opnå den bedst mulige kvalitet, logbog (fangstjournal).
12. Opfiskning af militære efterladenskaber - korrekt håndtering, herunder sikkerhedsrisici og rapportering.

1. Regnskab - rentabilitetsberegning såvel på indkøb af fartøj som for den enkelte rejse. Fagemne: Maritim ledelse Den studerende skal gennem undervisningen i ledelse kvalificere sig til at varetage driftsledelsen på fiskeskibe. Dette indebærer endvidere, at den studerende skal undervises i ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning, besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
2. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, hvorledes de minimeres.
3. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift.
4. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord.
5. Crew management – betydning af andre landes værdinormer og sædvane, psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering.
6. Entreprenørskab - iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer. Fagemne: Engelsk Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at kunne anvende maritimt engelsk på et niveau, der er nødvendigt for styrmænd og førere af skibe i international fart. Dette indebærer, at den studerende er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal den studerende kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Prøvekrav: Eksamen Centrale temaer:
7. Maritimt engelsk - IMO’s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer.
8. Sikkerhedskommunikation – sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler.
9. Daglig kommunikation – vedr. skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på flersproglig besætning.
10. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter.
11. Dokumentation - anvisninger, instrukser, rapporter og projektopgaver. Fagemne: Kommunikation Den studerende skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt om bord i et fiskeskib i international fart. Prøvekrav: Eksamen samt kursus i Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC), jf. gældende kvalifikationskrav. SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (13 ECTS-POINT) Fagemne: Sikkerhed og miljøbeskyttelse Den studerende skal gennem undervisningen inden for sikkerhed og miljøbeskyttelse kvalificere sig til at varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i et skib i international fart. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer :
12. Miljørigtig skibsdrift og forureningsforebyggelse – forebyggelse af forurening, herunder relevante procedurer, beskyttelse af det omgivende miljø.

1. Håndtering af nødsituationer – forholdsregler vedrørende beskyttelse af ombordværende personer, beslutningsteknikker og risikovurdering, håndtering af havari.
2. Maritim sikkerhedsledelse – sikkerhedskommunikation, opbygning af sikkerhedskultur og forebyggelse, tilrettelæggelse og gennemførelse af instruktion af personer om bord vedrørende skibets sikkerhed, miljøbeskyttelse og arbejdssikkerhed, herunder tilsyn med nød- og sikkerhedsudstyr samt personlige værnemidler samt vedligeholdelse af dette udstyr.
3. B etjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både - planlægning og afholdelse af sikkerhedsøvelser om bord, jf. gældende kvalifikationskrav.
4. SMS (Safety Management System) – udarbejdelse, anvendelse, evaluering og revision af skibets sikkerhedsinstruktioner og –procedurer .
5. Arbejdsmiljøkursus for medlemmer af sikkerhedsgruppen i handelsskibe - opbygningen af et skibs sikkerhedsorganisation, jf. gældende kvalifikationskrav. Fagemne: Brandbekæmpelse og brandledelse Den studerende skal gennem undervisningen i brandbekæmpelse kvalificere sig til at kunne betjene og vedligeholde skibets brandsluknings- og røgdykningsudstyr i overensstemmelse med de givne vejledende manualer. Den studerende skal endvidere kunne varetage funktionen som brandleder om bord på et skib. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. gældende kvalifikationskrav. Centrale temaer:
6. Organisering af brandforebyggelse – vurdering af brandsikring i forhold til arbejdssituationerne, sikring af forsvarlig omgang med brandfarlige stoffer og åben ild.
7. Instruktion vedr. brandberedskab – udarbejdelse, vedligeholdelse og formidling af instruktion til besætningen.
8. Brandbekæmpelse og evaluering af brandberedskabet – planlægning, organisering og ledelse af brandbekæmpelsen samt efterfølgende evaluering og forbedring af brandberedskabet. Fagemne: Maritim sikring Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at fungere som maritim sikringsofficer. Den studerende skal have kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf. Prøvekrav: Gennemført kursus som maritim sikringsofficer (SSO), jf. gældende kvalifikationskrav Fagemne: Sygdomsbehandleruddannelse Den studerende skal gennem sygdomsbehandleruddannelsen kvalificere sig til at kunne varetage funktionen som sygdomsbehandler om bord i skibe, der skal være forsynet med medicinkiste kategori A. Prøvekrav: Gennemført sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A, jf. gældende kvalifikationskrav. SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (22 ECTS POINT) Fagemne: Skibsteknik og lastbehandling Den studerende skal ved undervisningen i skibsteknik, lastbehandling og stuvning kvalificere sig til at virke som styrmand og fører i skibe på alle have, herunder have ansvar for lastbehandling i et mindre handelsskib og i fiskeskibe. Den studerende skal kunne anvende internationale maritime konventioner, herunder specielt SOLAS, MARPOL, og den internationale lasteliniekonvention i praktiske problemstillinger.

Prøvekrav: Eksamen samt grundlæggende tankskibskursus, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:

1. Skibstypers opbygning - indretning, udrustning og karakteristika.
2. Stabilitet - tyngdepunkt, opdriftscenter, dybgang og trim samt beregning af skibets stilling på vandet, faktorer, der har indflydelse på et skibs stabilitet, herunder indvirkning fra vind, sø og frie væskeoverflader.
3. Kraftpåvirkninger på skibet og dets udrustning – vurdering af, om skibet eller dele af dets udrustning bliver overbelastet ved lokale kraftpåvirkninger.
4. Korrosion på skibet og dets udstyr - korrosions indflydelse på skibets sødygtighed, vurdering af korrosion, samt planlægning af korrosionsbeskyttelse om bord.
5. Havari - håndtering af skib, last og besætning.
6. Vedligeholdelse og dokning - vedligehold af luger, spil, laste- og lossegrej, samt planlægning og udførelse af dokning.
7. Tilstandsrapporter mv. - rapporter over skader på skibets lastrum, lasteluger og ballasttanke, fornødne forholdsregler under hensyntagen til skibets sikkerhed.
8. Lastbehandling generelt og hvor lasten udgør en sikkerheds- eller miljømæssig risiko - lastning, losning, stuvning, sikring og opbevaring af ladningen i henhold til procedurer samt gennemførelse af nødvendig instruktion af personer om bord, herunder om brug af sikkerheds- og beskyttelsesudstyr.
9. International regulering af farligt gods – IMDG-koden, IMSBC-koden og deres praktiske anvendelse.
10. IT-programmer – stabilitet og lastbehandling. Fagemne: Maskinlære og maritim teknologi Den studerende skal gennem undervisningen i maskinlære og maritim teknologi kvalificere sig til på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis at kunne varetage driften af et skibsmaskineri op til 750 kW i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Endvidere skal den studerende ved undervisningen i tekniske systemer og systemforståelse kvalificere sig til at kunne handle rationelt og korrekt samt lokalisere og afhjælpe simple fejl på almindeligt forekommende tekniske, elektriske og hydrauliske systemer i skibe. Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. gældende kvalifikationskrav. Centrale temaer:
11. Skibsmaskineri – manøvre- og navigationssystemer, fremdrivningsmaskineri, brændstofsystem, smøreoliesystem, kølesystem, tanksystem, lænsesystem, alarmsystem.
12. Dæksudstyr - hydrauliske og elektriske spil.
13. El-systemer - generatorer, akselgeneratorer og nødstrømsanlæg og sikkerhedsmæssig korrekt omgang med disse systemer .
14. Maritime IT-systemer og -programmer - systematisk vedligehold, stabilitet og lastbehandling samt integreret skibskontrol. FISKERIFAG (2 ECTS-POINT) Fagemne: Fiskerilære Den studerende skal gennem undervisning i fiskerilære kunne håndtere drift af fiskeskibe inden for rammerne af de erhvervsmæssige vilkår i fiskeriet. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
15. Dansk og internationalt erhvervsfiskeri – herunder de forskellige typer af fiskeri, der drives i det danske og internationale fiskerierhverv.
16. Fiskerierhvervets økonomiske forhold - driftsmæssige vilkår ved de forskellige typer af fiskeri, fiskeriindustriens opbygning og organisation.

Fagemne: Biologi og havlære Den studerende skal gennem undervisningen i biologi og havlære opnå kvalifikationer inden for de biologiske og fysiske vilkår, der har indflydelse på fiskeriet som erhverv. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:

1. Fiskeribiologiske arbejdsmetoder og –processer.
2. Fiskeriets økosystemer - sammenhængen mellem havets primærproduktion, dyrisk produktion, økosystemer og produktionsforhold.
3. Fiskens fysik - fiskens sanseorganer, indre organer, forplantning og udvikling, fiskebestande, deres vandringsmønstre og bestandenes indbyrdes afhængighed, bestandsundersøgelser.
4. Havets fysiske og kemiske forhold - herunder temperatur-, salt-, iltindhold m.m.
5. Havforurening – forureningens konsekvenser og metoder til forebyggelse af forurening.