Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med svendebrev
Uddannelses- og Forskningsministeriet
BEK nr 1333 af 17/12/2012 I medfør af § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 207 af 4. marts 2011, som ændret ved lov nr. 478 af 30. maj 2012, fastsættes:
Uddannelsens formål
(Stk. 3)
§ 1. Uddannelsens formål er at give personer med svendebrev, der ønsker beskæftigelse inden for søfartsområdet, en grundlæggende teoretisk og praktisk faglig uddannelse, der gør dem i stand til at udføre alt forekommende praktisk arbejde inden for dæks- og maskinområdet på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Stk. 2. Uddannelsen til skibsassistent skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), reglement VI/1 om grundlæggende sikkerhedsmæssig oplæring (basic training) og de teoretiske elementer i reglement II/4 om vagthold. Stk. 3. Uddannelsens formål er endvidere at give skibsassistenten uddannelse med henblik på opfyldelse af kravene i STCW-konventionens kapitel II/5 og III/5, begrænset til færdigheder baseret på normale driftstilstande og rutineopgaver i forbindelse med skibets drift.
Uddannelsens mål
(Stk. 2)
§ 2. Uddannelsen til skibsassistent er indplaceret på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 2. Uddannelsen skal give skibsassistenten redskaber til at udvikle sig i det forpligtende fællesskab, der nødvendigvis findes i en skibsbesætning.
(Stk. 5)
§ 3. Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsassistent skal opnå i uddannelsen. Stk. 2. Læringsmål for viden er, at skibsassistenten har
- viden om almindeligt forekommende arbejde om bord i et skib,
- viden om brovagt samt dæks- og maskinarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner,
- alment kendskab til skibes opbygning, indretning, maskineri og andet udstyr,
- alment kendskab til skibets navigatoriske og maskintekniske arbejdsområder og
- viden om sundhedsmæssige og sikkerhedsmæssige risici ved arbejdets udførelse, således at ulykker og arbejdsskader kan undgås. Stk. 3. Læringsmål for færdigheder er, at skibsassistenten kan
- deltage aktivt i udvikling og bevarelse af et sikkert og sundt arbejdsmiljø,
- selvstændigt udføre konkrete vedligeholdelses- og reparationsopgaver om bord i et skib,
- anvende og vedligeholde redningsmidler
- udføre praktisk arbejde om bord med tovværk, wire og surringsgrej,
- udføre arbejdet i overensstemmelse med fastsatte normer for kvalitet,
- udføre praktisk brandbekæmpelse,
- bidrage til forbedring af arbejdets udførelse og kvalitet og
- anvende og kommunikere på et aktivt engelsk inden for de for professionen relevante områder. Stk. 4. Læringsmål for kompetencer er, at skibsassistenten kan
- indgå aktivt i samarbejdet omkring planlægning af arbejdsopgaverne,
- selvstændigt udføre praktiske opgaver i forbindelse med almindeligt skibsarbejde og
- lede og udføre mindre transportprocesser ved håndtering af kraner mv. Stk. 5. Skibsassistenten skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende
- teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis, jf. STCW-konventionens reglement II/4 med undtagelse af den praktiske fartstid,
- grundlæggende søsikkerhed, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.1,
- brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.2,
- arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø til søs, jf. STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2.1.1.4,
- førstehjælp, jf. STCW-kodens A-VI/4, paragraf 1-3,
- grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2, og reglement V/1-2, paragraf 2.2,
- duelighedsbevis i motorpasning og
- sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4.
Uddannelsens tilrettelæggelse
(Stk. 4)
§ 4. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, der er relevante for skibsassistenter, integreres i undervisningen. Stk. 3. Varierende undervisningsformer skal understøtte skibsassistentens udvikling af selvstændighed og samarbejdsevner samt evne til at tænke nyt. Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som skibsassistenten kan møde i sit arbejdsliv.
§ 5. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for eventuel udlagt undervisning.
Uddannelsens varighed
§ 6. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev er normeret til 0,25 studenterårsværk, svarende til 15 ECTS-point.
Adgang
(Stk. 2)
§ 7. Uddannelsesinstitutionen optager håndværkere på uddannelsen til skibsassistent og sikrer, at de opfylder adgangskravene. Stk. 2. På kurset optages ansøgere, der har gennemført erhvervsfaglig grunduddannelse eller lærlingeuddannelse, jf. bilag 1. Adgang til uddannelsen som skibsassistent forudsætter, at ansøgeren er i besiddelse af
- et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger og
- er skikket til udkig.
Studieordning
(Stk. 4)
§ 8. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i en studieordning regler og vejledning for planlægning og gennemførelse af undervisningsforløb. Studieordningen skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes uddannelsesinstitutionen i tilrettelæggelsen af uddannelsen opfylder kravene i kapitel 3 i denne bekendtgørelse, det i bilag 2 angivne indhold og kravene i STCW-konventionen. Stk. 2. I studieordningen fastsættes endvidere nærmere regler for
- uddannelsens mål,
- uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,
- undervisnings- og samarbejdsformer,
- samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner,
- studieplaner,
- eksaminer og anvendte bedømmelsesformer,
- studieaktivitet,
- merit,
- orlov og
- dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med indhentning af inspiration af erhvervets parter.
(Stk. 3)
§ 9. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetsstyringssystem.
Eksamen og eksamensbeviser
(Stk. 2)
§ 10. Eksaminer og bedømmelser behandles efter gældende bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når eleven har gennemført uddannelsen til skibsassistent, herunder bestået de afsluttende prøver.
(Stk. 2)
§ 11. Efter gennemført skibsassistentuddannelse med tilfredsstillende resultat udsteder skolen bevis herfor. Stk. 2. Når den samlede uddannelse er gennemført, kan den søfarende ved henvendelse til uddannelsesinstitutionen få udstedt et kvalifikationsbevis, jf. gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og om sønæringsbeviser.
Underviseres kvalifikationer
(Stk. 2)
§ 12. Undervisere skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution.
Andre regler
(Stk. 3)
§ 13. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte af den, som afgørelsen angår, jf. gældende bekendtgørelse om klager inden for lov om maritime uddannelser. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Den eventuelle kommentar fra klageren skal medsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 3. De af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
(Stk. 2)
§ 14. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse før den 31. december 2012, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger de nødvendige overgangsordninger for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse.
Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte /Inge Mærkedahl / Sune Rahn/
Bilag 1 Adgangsgivende uddannelser
Følgende håndværksmæssige uddannelser giver direkte adgang til skibsassistentkursus for personer med svendebrev:
- Industriteknikeruddannelsen 2) Værktøjsmageruddannelsen 3) Skibsbyggeruddannelsen 4) Smedeuddannelsen 5) Auto- og autoelektrouddannelsen 6) Lastvognsmekanikeruddannelsen 7) Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 8) Finmekanikeruddannelsen 9) Skibsmontøruddannelsen 10) Beslagsmedeuddannelsen 11) Karosserismedeuddannelsen 12) Kølemontøruddannelsen 13) Bådebygger/skibstømreruddannelsen 14) VVS-montøruddannelsen Uddannelser, hvor adgang til skibsassistentkursus for personer med svendebrev forudsætter gennemført efteruddannelse:
- Elektrikeruddannelsen – 3 måneders værkstedsskole 2) Maritime håndværksfag – 3 måneders værkstedsskole 3) Formeruddannelsen – 3 måneders værkstedsskole 4) Cykel- og motorcykelmekanikeruddannelsen – svejse- og drejekurser 5) Data- og kommunikationsuddannelsen – 6 måneders værkstedsskole 6) Elektronik- og svagstrømsuddannelsen – svejse- og drejekurser 7) Automatik- og procesuddannelsen – svejsekursus 8) Flymekanikeruddannelsen – svejsekursus 9) Metalsmedeuddannelsen – svejsekursus
Bilag 2 Beskrivelse af indholdet af uddannelse til skibsassistent for personer med svendebrev
MASKIN- OG EL-LÆRE SAMT VEDLIGEHOLD (3,5 ECTS-point) Fagemne: Maskin-, el-lære og maskinvedligehold Håndværkeren skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kendskab til dieselmotorer og hjælpemaskineri, som er nødvendig for at medvirke ved og udføre arbejde i maskinen om bord på et skib under iagttagelse af den fornødne sikkerhed. Eleven skal opfylde kravene til ElectroTechnical Rating (ETR), jf. STCW-konventionens kapitel III/7. Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i motorpasning, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:
- Terminologi – terminologi i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesarbejder på motorer og hjælpemaskineri, herunder elektriske anlæg.
- Dieselmotorer – dieselmotorens arbejdsgang, hoveddele og systemer (brændselsolie, smøreolie, kølevand og startluftsystem), klargøring, start og standsning af dieselmotor, pasning af motoren under drift samt driftstimebestemte eftersyn, vurdering af hvilke behovseftersyn, der er nødvendige at foretage ved driftsforstyrrelser.
- El-arbejde – håndværktøjer, der anvendes til elektrisk montage, korrekt udførelse af en elektrisk montage, principper for korrekt brug af materialer og komponenter i forbindelse med el-arbejde, sikkerhed i forbindelse med el-arbejde.
(Stk. 3)
Fagemne: Vedligeholdelse Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå teoretiske og praktiske kvalifikationer, så vedkommende kan medvirke ved udførelse af almindeligt forekommende vedligeholdelsesarbejde med de rette værktøjer og midler under iagttagelse af gældende sundheds- og sikkerhedsmæssige krav. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
- Håndtering af risici ved brug af rengørings- og opløsningsmidler – personlig sikkerhed ved rengørings- og malerarbejde, omgivelsernes sikkerhed, betydning af faresymboler, R- og S-sætninger samt kodenumre, foranstaltninger så gældende sikkerheds- og sundhedsmæssige krav overholdes, forbehandlingsarbejder ved malingsopgaver, foranstaltninger ved tankrensning til forebyggelse af forurening af havmiljøet.
- Rensning, maling og sandblæsning - grundprincipper for vedligeholdelse og rensning af tanke, kedler, centrifuger, til- og afrigning af udstyr mv., højtryksrensning, sandsvirpning, brug af el- og trykluftværktøj.
- Reparation og smøring – smøresystemet om bord, vigtigheden af korrekt smøring, brug af smøreskema, overhaling og reparation af pumper, dæksmaskineri, hjælpemaskineri og værktøj, hjælpe med reparation og tilsyn med spreadere og kraner. VAGTTJENESTE, SØMANDSKAB SAMT LOVGIVNING (5,5 ECTS-point) Fagemne: Praktisk sømandskab Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer, så vedkommende uden arbejdsbeskrivelser og tegninger kan udføre praktisk arbejde om bord med tovværk og surringsgrej samt mindre transportopgaver med forskellige krantyper. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
- Håndtering af kran og løftegrej – teoretiske og praktiske opgaver i kranbetjening og anhugningsgrejs løfteevne, betydningen af håndteringssymboler og containerafmærkning, løftegrej og taljers anvendelse og kassationsårsager, anvendelse af kraner til løft af olieslanger og montering af disse på manifold.
- Håndtering af transportproces – ledelse af transportproces ved tegngivning og radiodirigering, anvendelse af kraner til transport af forskellige mindre byrder under iagttagelse af alle sikkerhedsregler.
- Knob, stik og splejsninger - fordele og ulemper ved de forskellige knob og stiks anvendelse, øjesplejsninger i treslået og flettet tovværk, orientering om wiresplejs, anvendelse af talje, lodslejder og bådsmandsstol ved blandt andet til- og afrigning.
- Surringsarbejde – surringsarbejder af forskellige emner på trailerdækket, herunder afsprodse ladning med airbags.
- Ankring og fortøjning - håndtering af arbejdsgange og specielt sikkerhed i forbindelse med ankring og fortøjningsarbejder. Fagemne: Vagttjeneste, søvejsregler og skibsteknik Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå kendskab til grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal håndværkeren kunne opfylde STCW-konventionens reglement II/4 inden for første sejlperiode. Endelig skal håndværkeren gennem grundlæggende undervisning i skibsteknik opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr.
(Stk. 3)
Prøvekrav: Intern prøve samt teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis Centrale temaer:
- Vagthold - bekendtgørelse om vagthold i skibe samt regler vedr. meniges deltagelse i vagtordninger, rorkommandoer på dansk og engelsk.
- Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag.
- Søkort og kompas – Søkortets opbygning, herunder kendskab til den internationale farvandsopmærkning, anvendelse af kompasset i grader samt relative pejlinger.
- Skibes opbygning – forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning, herunder anvendelse af relevant terminologi.
- Centrale begreber inden for skibsteknik – orientering om tyngdepunkt, opdrift, dybgang, stabilitet samt faktorer, der påvirker denne. Fagemne: Social og arbejdsretlig lovgivning Håndværkeren skal opnå kendskab til den søfartssociale lovgivning, forhyring og udmønstring, så vedkommende er forberedt på de særlige vilkår, der gælder på et skib. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
- Ansøgning – information om udarbejdelse af ansøgning om hyre samt hvilke papirer, der er nødvendige for udmønstring, udfyldelse af hyrekontrakt.
- Sømandsloven – sømandsloven, herunder ansættelsesvilkår samt sømandens pligter og rettigheder. SIKKERHED, SUNDHED OG ARBEJDSMILJØ (6 ECTS-point) Fagemne: Søsikkerhed og maritimt sikringsberedskab Håndværkeren skal gennem teoretisk og praktisk undervisning opnå kvalifikationer inden for søsikkerhed samt redningsmidlers brug og vedligeholdelse, som er nødvendige for at kunne indgå i sikkerhedsbesætningen på et skib. Prøvekrav: Intern prøve samt duelighedsprøve i betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. gældende kvalifikationskrav. Duelighedsbevis kan først udstedes efter erhvervelse af tilstrækkelig fartstid, jf. gældende bekendtgørelse om kvalifikationskrav for søfarende og fiskere samt om sønæringsbeviser. Centrale temaer:
- Grundlæggende søsikkerhed og redningsmidler – forebyggelse af forskellige former for farer og forlis, ophold i koldt vand samt behandling af kuldeskadede personer, krav til og anvendelse af redningsmidler og deres udrustning, anvendelse af personlige redningsmidler og helikoptersele.
- Kommunikation, beredskab, alarm og evakuering – betjening af evakueringssystemer i forbindelse med redningsflåder og -både, korrekt anvendelse af nødkommunikationsudstyr og nødsignaler, korrekt adfærd i forhold til mønstringsruller, alarmsignaler og evakueringsplaner.
- Søredning ved brug af redningsflåder og –både – udsætning, sejlads og optagning af redningsbåd og nedfirbar flåde under iagttagelse af alle sikkerhedsmæssige forskrifter, opretning af kæntret flåde, søredningstjenestens organisation samt helikopterredningsoperation.
- Maritimt sikringsberedskab – sikringsplan og sikringsberedskab, risici og forholdsregler, jf. gældende kvalifikationskrav, kendskab til forhold under tilfangetagelse og eftervirkninger heraf.
- Vedligeholdelse af redningsmidler – eftersyn af motorredningsbåde samt vedligeholdelse af redningsmidler.
(Stk. 3)
Fagemne: Sundhedslære Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer for at være i stand til at yde førstehjælp ved ulykker og pludselige sygdomme. Endvidere skal håndværkeren have kendskab til almene sundhedsmæssige forhold, der har særlig relation til søfartserhvervet. Prøvekrav: Dansk Førstehjælpsråds kursus på mellemniveau samt intern prøve i maritim førstehjælp Centrale temaer:
- Sejlads i varme – karakteristika ved sejlads i varme, gode råd ved ophold i varme, forebyggelse mod varmepåvirkning, førstehjælp til overophedet person, akklimatisering.
- Sejlads i kulde – indpakning af kuldeskadet person, forebyggelse mod kulde, symptomer på kuldepåvirkning, førstehjælp ved moderat underafkøling.
- Seksuelt overførte sygdomme – smittemåde, symptomer, behandling, forebyggelse.
- Brug af rusmidler - symptomer ved alkohol- og pillemisbrug, førstehjælp ved alkohol- og pillemisbrug.
- Personlig hygiejne og skibshygiejne - formålet med personlig hygiejne, formålet med almen rengøring om bord på skibet, eksempler på sygdomme, der kan opstå ved mangel på hygiejne.
- Det maritime sundhedssystem – organisering og aktører, alarmeringsprocedure til Radio Medical. Fagemne: Brandbekæmpelse Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå kendskab til forebyggelse og bekæmpelse af brand. Håndværkeren skal opnå forståelse for etablering af brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejder og skal kunne udvise ansvarlig adfærd ved omgang med åben ild og brandfarlige stoffer. Endelig skal håndværkeren kunne anvende transportable brandslukkere, have kendskab til brandslukningsudstyr på skibe samt opnå forståelse for skibes brandruller. Prøvekrav: Gennemført kursus i brandbekæmpelse i skibe, jf. gældende kvalifikationskrav Centrale temaer:
- Forebyggelse af brand og brandslukning i skibe - egnede transportable brandslukkere til slukning af klasse A, B, C, D og E brande og deres risici, varslings- og brandslukningsanlæg på skibe.
- Forholdsregler, brandsikring og brandruller - forholdsregler ved opdagelse af brand, adfærd ved undvigelse af brandområde, brandsikring i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde, formålet med brandruller og retningslinjer for afholdelse af brandmanøvrer. Fagemne: Arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå forståelse for skibes almene sikkerheds- og miljømæssige forhold. Endvidere skal håndværkeren opnå forståelse for brugen af personlige værnemidler og deres korrekte anvendelse. Prøvekrav: Intern prøve Centrale temaer:
- Arbejdsmiljø – gældende regler for arbejdsmiljø i handelsskibe, regler om handelsskibes sikkerhedsorganisation.
- Personlige værnemidler – korrekt anvendelse i forbindelse med arbejde og færdsel om bord i skibe.
- Farligt gods – mærkning af stoffer, der udgør en sundheds- og sikkerhedsrisiko, identifikation og beskrivelse af mærkning og sikkerhedsmæssig korrekt adfærd omkring farligt gods. Fagemne: Grundlæggende tankskibskursus Håndværkeren skal gennem undervisningen opnå de nødvendige kvalifikationer vedrørende de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med ladningshåndtering om bord i tankskibe for at kunne medvirke ved udførelse af arbejdet om bord under iagttagelse af gældende forskrifter for sundhed.
(Stk. 3)
Prøvekrav: Gennemført grundlæggende tankskibskursus, jf. gældende kvalifikationskrav
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 21. december 2012