Tilbage
Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om en børne- og ungeydelse\n(Særligt børnetilskud til selvvalgte eneforsørgere og tilpasning af optjeningsprincippet for ret til børne- og ungeydelse og børnetilskud)
DanmarkLov2012
Beskæftigelsesministeriet
LOV nr 1398 af 23/12/2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, foretages følgende ændringer:
- I § 4, stk. 1, ændres »reglerne i stk. 2, 3, 12 og 13« til: »reglerne i stk. 2 og 3«.
- § 4, stk. 3, nr. 3, affattes således: »3) når barnet adopteres af en enlig person,«
- § 4, stk. 12 og 13, ophæves.
- I § 5 a ændres fem steder »i Danmark« til: »her i riget«.
- I § 5 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke: »Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.« Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
- I § 10 a, stk. 2, udgår »§ 5 a«.
§ 2
§ 2. I lov om en børne- og ungeydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 19. september 2011, som ændret ved § 7 i lov nr. 1382 af 28. december 2011, § 9 i lov nr. 326 af 11. april 2012 og § 2 i lov nr. 920 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
- I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres fire steder »i Danmark« til: »her i riget«.
- I § 2 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for udlændinge, som har fået opholdstilladelse i Danmark efter §§ 7, 8 eller 9 b i udlændingeloven.«
- I § 13, stk. 2, ændres »bopæl og beskæftigelse i Danmark i henhold til § 2, nr. 7.« til: »bopæl og beskæftigelse her i riget i henhold til § 2, stk. 1, nr. 7.«
§ 3
(Stk. 2)
§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Karen Hækkerup/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. december 2012