TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om social service og sundhedsloven\n(Samling af høreapparatområdet i sundhedsloven og ændret tilskud til høreapparater)

DanmarkLov2012

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

LOV nr 1400 af 23/12/2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

§ 1. I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, foretages følgende ændringer:

  1. § 112, stk. 5 og 6, ophæves. Stk. 7 bliver herefter stk. 5.
  2. § 182, stk. 5, ophæves. Stk. 6-10 bliver herefter stk. 5-9.
§ 2

§ 2. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som ændret senest ved lov nr. 603 af 18. juni 2012, foretages følgende ændringer:

  1. Efter § 70 indsættes: »§ 70 a. Regionsrådet yder tilskud til høreapparatbehandling til personer over 18 år.«
  2. I § 72 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter regler om godkendelse af private leverandører til høreapparatbehandling i medfør af § 70 a og om gebyrer for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse.«
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Loven træder i kraft den 1. januar 2013. Stk. 2. For ansøgninger om tilskud til høreapparater efter § 112, stk. 5, i lov om social service indgivet før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Astrid Krag/

Metadata

Type
Lov
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
27. december 2012