Bekendtgørelse om salmonella hos kvæg m.m.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1. Ejendom: En bestemt geografisk beliggenhed, der er identificeret ved et unikt nummer i det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR).
2. Besætning: Ethvert hold af én af de i denne bekendtgørelse omhandlede dyrearter.
3. Salmonellose: En smitsom sygdom hos én eller flere af en besætnings dyr, hvor påvisning af salmonellabakterier i materiale udtaget i besætningen eller i dyr fra besætningen gør det overvejende sandsynligt, at bakterien er årsag til et sygdomsbillede præget af ét eller flere af følgende symptomer: Nedstemthed, feber, diarré, luftvejslidelse, abort eller dødsfald.
4. Nyudbrud: Første gang der konstateres salmonellose i en besætning, eller når der, efter at salmonellose er konstateret og efterfølgende ophørt, opstår symptomer hos samme eller andre dyr i besætningen, der gør det overvejende sandsynligt, at der er salmonellose i besætningen.
5. Kritisk resistente salmonella: Salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika af typen flurokinoloner eller 3. og 4. generations cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandlingen af mennesker.
6. ODC%: En værdi som angiver det relative indhold af antistoffer i prøven.
7. Valideret metode: En metode valideret mod referencemetoden (EN/ISO 6579) efter en internationalt anerkendt protokol som EN/ISO 16140. Valideringen skal foretages af et internationalt anerkendt valideringsorgan, og metoden skal findes ligeværdig med referencemetoden.
8. Akkrediteret laboratorium: Et laboratorium, som er akkrediteret af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European co-operation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.
9. Spiseklart produkt: En fødevare, der fra producentens eller fabrikantens side er bestemt til konsum, uden at det er nødvendigt med yderligere tilberedning eller anden forarbejdning, som kan eliminere uønskede mikroorganismer eller reducere dem til et acceptabelt niveau.

§ 3. Den, som i sin varetægt har dyr, som er eller kan mistænkes for at være angrebet af salmonellose, skal tilkalde en dyrlæge, jf. § 27, stk. 1 i lov om hold af dyr. Stk. 2. Hvis en dyrlæge tilkaldes i henhold til stk. 1, skal dyrlægen søge mistanken om sygdommen be- eller afkræftet samt søge sygdommens art konstateret, jf. § 28, stk. 1 i lov om hold af dyr. Stk. 3. Hvis en dyrlæge efter undersøgelse foretaget i henhold til stk. 2 eller i øvrigt i forbindelse med sit arbejde får mistanke om, at der foreligger sygdom, som omfattet af stk. 1, skal dyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen, jf. § 28, stk. 3 i lov om hold af dyr. Stk. 4. Er der ikke konstateret salmonellose i besætningen indenfor de seneste 6 måneder, eller er der tale om nyudbrud, skal dyrlægen udtage og indsende prøver af relevant materiale til undersøgelse for salmonella. Stk. 5. Dyrlægen skal efter at have modtaget resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser underrette den besætningsansvarlige om resultatet.

§ 4. Fødevarestyrelsen kan påbyde, at den besætningsansvarlige skal sikre, at der udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella fra besætninger, der som følge af kliniske symptomer mistænkes for at være smittet med salmonellabakterier. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan påbyde, at den besætningsansvarlige skal sikre, at der udtages prøver fra besætninger til undersøgelse af udbredelsen af infektion med salmonellabakterier i dyrepopulationer samt fra besætninger i et nærmere afgrænset geografisk område, hvor en eller flere besætninger er sat under offentligt tilsyn efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan lade prøver, der er udtaget som led i andre sygdomsbekæmpelses- eller overvågningsprogrammer, undersøge for salmonellaantistoffer eller salmonellabakterier. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte prøver skal udtages af en dyrlæge eller efter en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.

§ 7. Virksomheder, der foretager slagtning eller slagtemæssig behandling af kvæg, skal udtage svaberprøver fra slagtekroppe (ferskkødsovervågningen) til undersøgelse for salmonella efter reglerne i bilag 6, kapitel 1, 2 og 7. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan tillade, at kravet om udtagelse af ferskkødsprøver fraviges, såfremt virksomheden i forbindelse med afholdelse af helligdage er lukket i et tidsrum, der medfører, at undersøgte slagtekroppe skal tilbageholdes i en uacceptabel lang periode. Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder er ansvarlige for, at indsendelse og bakteriologisk undersøgelse af svaberprøver fra slagtekroppe sker efter reglerne i bilag 6, kapitel 3, 4 og 8. Stk. 4. Bedømmelse af resultatet af den i stk. 1 og 3 nævnte ferskkødsovervågning skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 6, kapitel 5. Stk. 5. Opfølgning i forbindelse med den i stk. 4 nævnte bedømmelse skal foretages af den virksomhedsansvarlige efter reglerne i bilag 6, kapitel 6. Stk. 6. Den virksomhedsansvarlige skal sikre, at resultatet af overvågningen for den pågældende måned indberettes senest 14 dage inde i den efterfølgende måned, jf. bilag 6, kapitel 8.

§ 8. Såfremt der ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra en besætning påvises kritisk resistent salmonella, skal den besætningsansvarlige sikre, at:

1. der gennemføres en smitteopsporing, herunder kortlægning af medicinforbrug, og
2. at gødning fra besætningen ikke anvendes ved dyrkning af spiseklar frugt og grøntsager eller til græsningsarealer. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal udover de i stk. 1, nævnte krav:
3. indberette resultatet af den i stk. 1, nr. 1 nævnte smitteopsporing til Fødevarestyrelsen, og
4. give meddelelse herom til alle, der aftager dyr fra besætningen. Stk. 3. En besætning med kritisk resistent salmonella kan erklæres fri, når:
5. der er foretaget to undersøgelser med mindst 45 dages mellemrum af materiale fra besætningen med negativt resultat for kritisk resistente salmonella, eller
6. besætningen er slagtet eller slået ned, og rensning samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen.

§ 10. Den ansvarlige for en besætning under offentligt tilsyn, jf. § 5, skal:

1. sikre, at syge dyr fra besætningen holdes isoleret,
2. sikre, at transport af dyr til slagteri sker efter reglerne i bilag 3, kapitel 2, samt at dyr eller produkter heraf på anden vis kun flyttes fra ejendommen efter forudgående tilladelse fra og under vilkår fastsat af Fødevarestyrelsen,
3. sikre, at gødning fra besætningen behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning,
4. iværksætte smittebegrænsende tiltag ved gødningshåndtering og anvendelse af redskaber, der er fælles med andre besætninger,
5. sikre, at fjernelse af gødning, redskaber, maskiner og lignende, der anvendes i besætningen kun sker efter tilladelse fra Fødevarestyrelsen og på nærmere fastsatte vilkår,
6. sikre, at dyrs opholdssteder, redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisninger,
7. begrænse eksterne kontakter til besætningen,
8. iværksætte en effektiv skadedyrsbekæmpelse, og
9. straks give meddelelse om det offentlige tilsyn til alle, der kommer i kontakt med besætningen.

§ 13. Fødevarestyrelsen ophæver det offentlige tilsyn i de i § 5 nævnte besætninger:

1. to måneder efter, at Fødevarestyrelsen har meddelt den ansvarlige for besætningen, at der ikke længere er salmonellose i besætningen, eller
2. når besætningen er slagtet eller slået ned og rengøring samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Undtaget herfra er besætninger, der er under offentligt tilsyn på grund af Salmonella Dublin. Disse besætninger sættes i niveau 2R to måneder efter Fødevarestyrelsen har vurderet, at der ikke længere er salmonellose i besætningen.

§ 14. Mejeriet skal sikre, at prøver af leverandørmælk (tankmælksprøver) udtages i overensstemmelse med bilag 1, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Stk. 2. Slagteriet skal sikre, at blodprøver udtages på slagteriet i overensstemmelse med bilag 1, samt at de undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer. Stk. 3. Besætningsejere, som leverer mælk eller slagtedyr til udlandet, skal sikre, at leverandørmælk (tankmælksprøver) eller blodprøver undersøges for antistoffer mod Salmonella Dublin efter de i bilag 1 anførte retningslinjer.

§ 17. Besætningsejeren eller virksomheden skal sikre, at laboratoriet meddeler resultatet af de laboratoriemæssige undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse til den, der har indsendt prøven. Stk. 2. Besætningsejeren eller virksomheden skal sikre, at laboratoriet overfører resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 4, § 4, stk. 1 og 2, til Zoonoseregistret efter Fødevarestyrelsens anvisning. Stk. 3. Den besætningsansvarlige henholdsvis virksomheden skal opbevare resultatet af undersøgelser af prøver udtaget efter reglerne i denne bekendtgørelse i mindst 3 år.

§ 18. Besætningsejeren eller virksomheden skal sikre, at laboratoriet straks indberetter enhver bakteriologisk eller serologisk påvisning af salmonellabakterier eller antistoffer mod salmonella i prøver udtaget efter reglerne i § 3, stk. 2 og 4, og § 4, til Fødevarestyrelsen. Stk. 2. Besætningsejeren eller virksomheden skal sikre, at laboratoriet indberetter både positive og negative bakteriologiske salmonellaresultater fra besætninger af kvæg til Kvægdatabasen senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet af alle dyrknings- og serotyperesultater foreligger. Eventuel fagtype- og resistensbestemmelse indberettes straks efter, at resultatet foreligger. Stk. 3. Besætningsejeren eller virksomheden skal sikre, at laboratoriet indberetter resultatet af de i § 14 nævnte salmonellaundersøgelser til Kvægdatabasen senest den førstkommende arbejdsdag efter, at resultatet foreligger, med angivelse af de i bilag 7 nævnte oplysninger.

§ 21. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 25. februar 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1723 af 22. december 2010 om salmonella hos kvæg m.m.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Rasmussen / Kristina Skov Olsen/

Bilag 1 Overvågning af Salmonella Dublin i kvægbesætninger

Kapitel 1 Opgaver og forpligtelser

1. Der gennemføres et overvågningsprogram, som placerer ejendomme med kvægbesætninger i niveauer med henblik på at beskrive sandsynligheden for, at der er smitte med Salmonella Dublin blandt ejendommens kreaturer.
2. Videnscentret for Landbrug, Kvæg varetager administration af dette program, herunder udpegning af mælke- og blodprøver til undersøgelse, registrering af laboratorieresultater, beregning af Salmonella Dublin-niveau samt underretning af ejeren eller den, der i øvrigt er ansvarlig for besætningen, om dennes Salmonella Dublin-niveau. Videnscenter for Landbrug, Kvæg sikrer, at niveautildelingen overføres til CHR.
3. Et mejeri skal udtage tankmælksprøver fra de mælkeleverende ejendomme, som udpeges af Videnscentret for Landbrug, Kvæg. Prøverne skal undersøges på et godkendt laboratorium. Det samme gælder for de tankmælksprøver, der er rekvireret af en besætningsansvarlig.
4. Et slagteri skal ved slagtning af kreaturer udtage blodprøver fra de slagtekreaturer, som udpeges af Videnscentret for Landbrug, Kvæg. Prøverne skal undersøges på et godkendt laboratorium. Det samme gælder for de blodprøver, der er rekvireret af en besætningsansvarlig.
5. Den dyrlæge, som udtager blodprøver på de levende kreaturer, skal sikre sig, at blodprøverne udtages i overensstemmelse med reglerne i nr. 28-30.
6. Det laboratorium, der udfører analysen, skal sende resultatet til Videnscentret for Landbrug, Kvæg. Kapitel 2 Grænseværdier
7. Ved undersøgelse af prøver for Salmonella Dublin-antistoffer gennemføres en relativ bestemmelse, og værdien angives som ODC%.
8. Grænseværdien for positiv reaktion i en tankmælksprøve er ODC% 25.
9. Grænseværdien for positiv reaktion i en blodprøve er ODC% 50.
10. Grænseværdien for muligheden for at udtage blodprøver med henblik på placering i niveau 1b i en mælkeleverende besætning er et antistofniveau i tankmælken på ODC% 40. Kapitel 3 Niveauer Niveau 1
11. En ejendom placeres i niveau 1, når kreaturbesætningen på ejendommen antages at være fri for infektion med Salmonella Dublin. Hvis niveauet er opnået på grundlag af mælkeprøver, betegnes niveauet 1a. Hvis niveauet er opnået på grundlag af blodprøver, betegnes niveauet 1b. Niveau 1a
12. En mælkeleverende kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når gennemsnittet af de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken er under grænseværdien for positiv reaktion. Samtidig må der ikke være en stigning i antistofniveauet i tankmælken på over ODC% 20 i forhold til gennemsnittet af de foregående tre målinger. Niveau 1b
13. En kreaturbesætning anses at være fri for infektion, når antistofniveauet for Salmonella Dublin i samtlige de krævede blodprøver, jf. nr. 36-37, ligger under grænseværdien for blodprøver.

Niveau 2 14) En ejendom placeres i niveau 2, når dens kreaturbesætning antages ikke at være fri for infektion med Salmonella Dublin. En kreaturbesætning antages ikke at være fri for Salmonella Dublin, når: a) der i tankmælksprøver eller i en blodprøve fra et kreatur påvises antistofniveau over grænseværdien for de pågældende prøver, b) besætningen ikke kan placeres i noget andet niveau, eller c) der i materiale fra en besætning påvises Salmonella Dublin-bakterier, uanset det fundne antistofniveau i prøver fra besætningen. Niveau 2R 15) En ejendom placeres i niveau 2R, når der er tegn på smittespredning med Salmonella Dublin. Reglerne for kvægbesætninger med tegn på smittespredning med Salmonella Dublin er beskrevet i bilag 2. 16) 2 måneder efter Fødevarestyrelsen har vurderet, at besætningen er fri for salmonellose placeres ejendommen i niveau 2R. Niveau 3 17) En ejendom placeres i niveau 3, når dens besætning er pålagt offentlige restriktioner på grund af salmonellose forårsaget af Salmonella Dublin. Niveau ukendt 18) En mælkeleverende ejendom placeres i niveau ukendt, når der fra dennes kreaturbesætning pr. 6. marts 2006, og ikke siden, er blevet udtaget det krævede antal blodprøver i besætningen til niveauplacering, og der ikke er påvist antistofniveauer over de gældende grænseværdier i nogen prøver. Niveauplacering ved kontakt 19) Hvis en kreaturbesætning på en ejendom placeret i niveau 1a eller 1b ved handel, skuer, græsning eller på anden måde har kontakt med en besætning i niveau 2, 2R, 3 eller ukendt niveau, placeres i ejendommen i niveau 2 i mindst 3 uger. 20) Hvis en kreaturbesætning fra en ejendom placeret i niveau ukendt ved handel, skuer, græsning eller på anden måde har kontakt med en besætning i niveau 2, 2R eller 3, placeres ejendommen i niveau 2 i mindst 3 uger. 21) Hvis det godtgøres, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, jf. nr. 22, bliver ejendommen igen placeret i sit oprindelige niveau. 22) Det anses for godtgjort, at kontakten ikke udgør nogen smitterisiko, hvis der i en blodprøve udtaget 3-6 uger efter kontakten indledtes fra hvert af de dyr, der har udgjort kontakten, ikke konstateres antistofniveau over grænseværdien for blodprøver. Ejendomme med flere besætninger 23) Ejendomme, der har været tomme for dyr i minimum 12 måneder, kan placeres i henhold til det højeste salmonellaniveau (hvor niveau 2 er højere end niveau 1), som de indflyttede dyr har haft. Hvis ejendommen har stået tom i mindre end 12 måneder, opretholdes det eksisterende niveau. Kapitel 4 Mælkeprøver 24) Salmonella Dublin-niveauet beregnes hver gang, der foreligger et resultat af en tankmælksprøve. 25) Ved niveauberegning for en mælkeleverende ejendom anvendes resultaterne fra de sidste 4 tankmælksprøver. Disse 4 prøver skal være udtaget indenfor en periode på 18 måneder, og der skal være mindst 3 uger mellem hver prøve. 26) Hvis en tankmælksprøve udløser et niveauskift til niveau 2, udtages der hurtigst muligt en ny prøve med henblik på at bekræfte resultatet. Resultatet af den sidste prøve anvendes ved genberegningen af niveauplaceringen i stedet for det første resultat.

1. Ejeren eller den ansvarlige for en besætning kan rekvirere mælkeprøver udtaget. Kapitel 5 Blodprøver Generelt
2. Blodprøver kan udtages enten på slagteriet i forbindelse med slagtningen eller på levende dyr i besætningen.
3. Blodprøver af levende dyr skal udtages af kreaturer, som er født og opvokset på ejendommen. Hvis dette ikke er muligt, skal de dyr, der udtages prøver af, have opholdt sig på ejendommen i mindst 3 måneder og have haft kontakt med besætningens øvrige kreaturer.
4. Blodprøver, som udtages på levende kreaturer, skal udtages af de dyr, som har størst risiko for at være smittede med Salmonella Dublin. Blodprøvning til overvågning
5. Undersøgelse for antistofniveau mod Salmonella Dublin i de prøver, der er udtaget i henhold til § 14, gennemføres ikke, hvis der i besætningen har været foretaget undersøgelser for Salmonella Dublin-antistoffer indenfor de sidste 180 dage, eller hvis der er undersøgt mindst 8 blodprøver indenfor de seneste 24 måneder. Blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b
6. En ejendom i niveau 2 kan gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b.
7. En blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b kan tidligst gennemføres 6 måneder efter, at ejendommen er skiftet fra niveau 3 til niveau 2.
8. Hvis der i en besætning påvises blodprøver med antistofniveau over grænseværdien, eller hvis besætningen har haft smittefarlig kontakt, kan blodprøver med henblik på placering i niveau 1b tidligst udtages 3 uger senere. Mælkeleverende ejendomme
9. En mælkeleverende ejendom i niveau 2 kan gennemføre en blodprøvning med henblik på placering i niveau 1b, når samtlige de sidste fire målinger af antistofniveau i tankmælken har ligget under grænseværdien for udtagning af blodprøver til niveauplacering.
10. For at en mælkeleverende ejendom skal kunne placeres i niveau 1b, skal der udtages mindst 10 blodprøver af kreaturer af en alder på mellem 3 måneder og 2 år. Disse prøver skal være udtaget indenfor en periode af højst 14 dage. Antistofniveau i tankmælken skal til stadighed ligge under grænseværdien for muligheden for at udtage blodprøver med henblik på placering i niveau 1b. Ikke mælkeleverende ejendomme
11. En ikke mælkeleverende ejendom kan placeres i niveau 1b, hvis blodprøver fra besætningen opfylder de i kapitel 2, nr. 10 nævnte betingelser. Blodprøverne skal tages af samtlige dyr i besætningen minus 2. Mindst 4 og højst 8 dyr skal undersøges. Hvis der er under 4 dyr i besætningen, skal samtlige dyr testes.

Bilag 2 Offentligt tilsyn for kvægbesætninger med tegn på smittespredning med Salmonella Dublin, såkaldt niveau 2R besætninger

Kapitel 1 Udpegning og kriterier for udpegning

1. Videncentret for Landbrug, Kvæg udpeger halvårligt besætninger med tegn på smittespredning.
2. Mælkeleverende besætninger udpeges, hvis de er placeret i niveau 2, og mindst en af de to seneste tankmælksprøver, jf. bilag 1 kapitel 1 og 4, har en ODC% på eller over 40. Undtaget herfra er sådanne besætninger, der har fået blodprøvet de på prøvetidspunktet 10 yngste dyr i alderen mellem 3 måneder og 2 år, alle med ODC% lavere end 50. Blodprøverne skal være udtaget inden for de seneste 3 måneder fra udpegningstidspunktet.

1. Ikke-mælkeleverende besætninger udpeges, hvis de er placeret i niveau 2, og hvis en eller flere af de seneste 8 blodprøver indenfor de seneste 2 år, jf. bilag 1 kapitel 1 og 5, har en værdi på 50 ODC% eller derover.
2. Besætninger som i medfør af kapitel 2, nr. 9 modtager dyr fra besætninger, der er placeret i niveau 2R, placeres i niveau 2R.
3. Mælkeleverende besætninger anses for ikke at have tegn på smittespredning længere, når: a) resultaterne af blodprøver af de 10 yngste dyr i alderen over 3 måneder alle er lavere end 50 ODC%. Hvis de 10 yngste dyr i besætningen er ældre end 2 år som følge af, at kalve er fraflyttet besætningen (fx i forbindelse med opdræt på kviehotel) og påtænkes at blive flyttet tilbage til besætningen igen, kan blodprøver fra dyr fraflyttet indenfor de seneste 3 måneder indgå b) besætningen er placeret i niveau 1. c) Ikke mælkeleverende besætninger anses for ikke længere at have tegn på smittespredning, når besætningen er placeret i niveau 1.
4. Ikke mælkeleverende besætninger anses for ikke længere at have tegn på smittespredning, når besætningen er placeret i niveau 1.
5. Ejendomme i niveau 2R, der har været tomme for dyr i minimum 12 måneder, kan placeres i henhold til det højeste salmonellaniveau (hvor niveau 2 er højere end niveau 1), som de indflyttede dyr har haft. Hvis ejendommen har stået tom i mindre end 12 måneder, opretholdes niveau 2R. Kapitel 2 Krav til den besætningsansvarlige
6. Den ansvarlige for en niveau 2R besætning skal sikre overholdelse af § 10, nr. 7, 8 og 9.
7. Den ansvarlige for en niveau 2R besætning skal derudover sikre, at dyr fra besætningen udelukkende fraføres besætningen til slagtning.
8. Undtaget fra nr. 9 er ved flytning eller salg til levebrug a) af tyrekalve, hvor modtageren har givet skriftligt tilsagn om at ville modtage kalve fra besætningen. Tilsagnet skal sendes til Videncentret for Landbrug, Kvæg, eller b) ved udførsel, c) mellem ejendomme med samme ejer. Ejeren skal underrette Videncentret for Landbrug, Kvæg om, hvilken ejendom der flyttes dyr til, eller d) til en ejendom, hvor der ikke opholder sig andre kreaturer end kreaturer fra den ejendom, hvor dyrene er flyttet fra. Ejeren skal underrette Videncentret for Landbrug, Kvæg om hvilken ejendom, der flyttes dyr til.

Bilag 3 Særslagtning

Kapitel 1 Særslagtningsbesætninger

1. Dette bilag omhandler særslagtning af dyr fra følgende besætninger: a) Kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin. b) Kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin. Kapitel 2 Transport til slagteri
2. Dyrene skal under transporten være ledsaget af en slagteseddel/passerseddel udstedt af Fødevarestyrelsen. Virksomheden skal sikre, at slagtesedlen afleveres til veterinærkontrollen inden aflæsning af dyrene påbegyndes.
3. Dyr med lavere salmonellastatus må i forbindelse med transport ikke komme i smittefarlig kontakt med de i kapitel 1, nr. 1 nævnte besætninger.

1. Virksomheden skal overfor vognmænd indskærpe ekstra omhyggelig rengøring og efterfølgende desinfektion med egnet desinfektionsmiddel, af transportmidler og anvendt fodtøj efter transport af dyr fra særslagtningsbesætninger. Kapitel 3 Modtagelse af slagtedyr
2. Dyr fra særslagtningsbesætninger må kun slagtes på slagterier med permanent veterinærkontrol.
3. Dyr fra den enkelte særslagtningsbesætning skal opstaldes særskilt, således at kontakt med dyr fra andre besætninger undgås.
4. For at mindske smittespredningen under aflæsning og opstaldning, skal dyr fra særslagtningsbesætninger, indtransporteres og modtages til slagtning så tæt på slagtetidspunktet som muligt.
5. Staldafsnit, der har været anvendt til opstaldning af dyr fra særslagtningsbesætninger, skal rengøres grundigt og desinficeres, inden de tages i brug igen. Kapitel 4 Slagtning
6. Slagtning skal ske så sent på dagen som muligt og så vidt muligt sidst på ugen. Ingen af de omhandlede dyr må stå over til næste dag.
7. Dyr, der ønskes anvendt til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, 19-20 skal slagtes før andre særslagtningsbesætninger.
8. Uanset bestemmelsen i kapitel 4, nr. 10, skal kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin, altid slagtes efter besætninger, som ikke er underlagt krav om særslagtning på grund af Salmonella Dublin.
9. Virksomheden skal sikre, at slagteprocessen udføres under skærpet hygiejneovervågning således, at a) slagtehastigheden afpasses på en sådan måde, at risici for hygiejnemæssig brist minimeres, og b) at virksomhedens opmærksomhed især er rettet mod specielt kritiske punkter på slagtelinien, eks. eksviceration, plucksudtagning og afhudning.
10. Slagtekroppene skal overvåges for forekomst af gødningsforurening. Gødningsforurenede slagtekroppe skal registreres og udtages til efterkontrollen, hvor forureningen skal fjernes. Såfremt det viser sig umuligt at fjerne forureningen, skal slagtekroppene henvises direkte til kassation.
11. Slagtekæde samt anvendt udstyr skal rengøres og desinficeres grundigt efter slagtningens afslutning. Kapitel 5 Disponering af slagtekroppe
12. Slagtekroppe og kød skal underkastes en varmebehandling, der sikrer en centrumstemperatur på minimum 75º C eller en anden af Fødevarestyrelsen godkendt kombination af temperatur og tid.
13. Varmebehandlingen skal foretages på en autoriseret kødproduktvirksomhed.
14. Kød, der stammer fra kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin, kan endvidere anvendes til saltning efter reglerne i kapitel 7. Undtagelser for besætninger med Salmonella Dublin
15. Varmebehandling af slagtekroppe fra kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin, kan undlades, såfremt: a) slagtekroppene underkastes enkeltvis mikrobiologiske undersøgelser, og findes fri for Salmonella Dublin. Udtagning, indsendelse og undersøgelse af svaberprøver skal foregå efter reglerne i bilag 4. b) slagtekroppene tilbageholdes indtil analyseresultatet foreligger, og skal holdes adskilt fra andre slagtekroppe og andet kød. Håndtering af slagtekroppe må endvidere ikke ske førend analyseresultatet af svaberprøverne foreligger.

Undtagelser fra krav om varmebehandling eller saltning 19) Kravet om varmebehandling eller saltning efter reglerne i kapitel 7 kan fraviges, såfremt a) slagtekroppene underkastes mikrobiologiske undersøgelser som beskrevet i bilag 5. Slagteriet vælger i den forbindelse, om en dagsleverance af kvæg til særslagtning skal: i) kontrolleres samlet med henblik på disponering som fersk kød, ii) opdeles i delleverancer, der kontrolleres hver for sig med henblik på disponering som fersk kød, iii) opdeles i delleverancer, hvoraf en eller flere disponeres til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol, og andre kontrolleres med henblik på disponering som fersk kød, eller iv) disponeres samlet til varmebehandling eller saltning uden forudgående kontrol, b) analyseresultaterne opfylder kravene i bilag 5, kapitel 3, c) slagtekroppe og kød fra særslagtningsbesætninger opbevares og håndteres, herunder køles, lagres, udbenes og opskæres, adskilt fra andre kroppe og andet kød, indtil laboratorieresultatet foreligger, og d) virksomheden giver embedsdyrlægen meddelelse om disponering af kvæg til særslagtning senest dagen før slagtning. 20) Et slagteri, som over 5 på hinanden følgende undersøgelsesdage, har kunnet frigive slagtekroppe fra kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin til fri omsætning efter reglerne i kapitel 5, nr. 19, litra b, kan af embedsdyrlægen meddeles skriftligt tilladelse til umiddelbar disponering af slagtekroppene til fri omsætning. 21) Såfremt kriterierne for umiddelbar disponering til fri omsætning af slagtekroppe ikke længere overholdes, skal samtlige slagtekroppe varmebehandles eller saltes, og der skal iværksættes foranstaltninger til begrænsning af forureningen af slagtekroppe. Kapitel 6 Disponering af slagteaffald m.v. 22) Organer og andre biprodukter fra de slagtede dyr skal disponeres enten til kassation eller til dyrefoder. 23) Plucks kan endvidere henvises til varmebehandling eller til tørsaltning i en periode på mindst 6 uger, såfremt de håndteres adskilt fra andre biprodukter. 24) Organer og biprodukter, der disponeres til dyrefoder og kommer fra kvægbesætninger, der på grund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin, skal a) underkastes en varmebehandling, der sikrer eliminering af Salmonella Dublin, b) holdes adskilt fra andre biprodukter, c) stamme fra partier af slagtekroppe, der ikke har været udsat for hygiejnesvigt under slagtningen, og d) anbringes i specielle beholdere, der er placeret og indrettet således, at enhver krydskontamination af andre produkter undgås. Kapitel 7 Håndtering af slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning 25) Slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning, skal under opbevaring og håndtering, herunder køling, lagring, udbening, opskæring, pakning, emballering og videre forarbejdning, holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke er henvist til varmebehandling eller saltning.

1. Virksomheden skal sikre, at de anvendte lokaler rengøres og desinficeres umiddelbart efter produktionen er tilendebragt.
2. Slagtekroppe og kød samt plucks, der er henvist til saltning, må ikke anvendes til spiseklare produkter.
3. Undtaget fra bestemmelsen i kapitel 7, nr. 27 er produkter, der har undergået én eller flere processer, som sikrer, at produktet er frit for Salmonella. Virksomheden skal dokumentere effekten af disse processer overfor Fødevarestyrelsen. Kapitel 8 Transport og oplagring af slagtekroppe, der er henvist til varmebehandling
4. Under transport og oplagring skal slagtekroppe og kød, der er henvist til varmebehandling eller saltning, være tydeligt mærket og holdes adskilt fra andre kroppe og andet kød, der ikke er henvist til varmebehandling eller saltning. Endvidere skal kød, der er henvist til varmebehandling, være forsvarligt indpakket under transport og oplagring.
5. Slagtekroppe og kød skal ledsages af handelsdokument med samme påtegning som på mærke-sedlerne.
6. Oplagring kan ske i et autoriseret frysehus efter aftale med de involverede embedsdyrlæger.

Bilag 4 Svaberprøver - særslagtningsbesætninger med Salmonella Dublin

Kapitel 1 Udvælgelse af prøveenheder

1. Dette bilag omhandler udtagning og bedømmelse m.m. af svaberprøver af slagtekroppe af kvægbesætninger, der på baggrund af klinisk sygdom og påvisning af salmonellabakterier, er fundet smittet med Salmonella Dublin.
2. Prøverne skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Kapitel 2 Prøveudtagning
3. Prøveudtagningssteder: a) Både på udvendig og indvendig side af slagtekroppen, skal der afsvabres en ca. 10 cm bred bane fra kanten af den halve slagtekrop og hele vejen rundt efter reglerne i kapitel 5. b) Afsvabring skal endvidere omfatte andre steder på slagtekroppen, som mistænkes for at være inficeret.
4. Afsvabring: a) Til afsvabring skal der anvendes en 16-lags steril gazetampon af bomuld, med dimensionerne 10 × 10 cm. b) Inden afsvabring skal gazetamponen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV). c) Ved afsvabring åbnes stomacherposen sterilt, og vrangen vendes ud på stomacherposen med sterile handsker. Stomacherposen anvendes som en handske under afsvabring. d) Der afsvabres med et tryk på ca. 2 kg med en jævn bevægelse oppefra og ned. e) Efter afsvabring af slagtekroppens yderside vendes en ny side ud på svaberen og den indvendige side af slagtekroppen afsvabres. Derefter krænges posen tilbage, bøjes om og placeres i en ny stomacherpose, der lukkes med en klemme. Kapitel 3 Mærkning og opbevaring af prøver
5. Prøverne skal mærkes således, at de slagtedyr, hvorfra prøverne er udtaget, entydigt kan identificeres.
6. Prøverne skal opbevares ved + 0-5º C indtil analyse. Kapitel 4 Prøveundersøgelse
7. Prøverne skal undersøges på et laboratorium, der er akkrediteret til at foretage undersøgelser for salmonella i kød.
8. Prøverne skal analyseres efter den seneste version af EN/ISO 6579 eller NMKL nr. 71. Der kan desuden anvendes validerede metoder. Valideringen skal være foretaget på relevant prøvemateriale.

Kapitel 5 Afsvabring af slagtekroppe 9) Ved afsvabring inddrages bækkenindgangen til og med endetarmsåbningen (a). 10) Mellemgulvets tilhæftningssted og området omkring nyrerne inddrages også i afsvabringen (b). 11) Ligeledes afsvabres for- og bagskanke (c).

Bilag 5 Svaberprøver - øvrige særslagtningsbesætninger

Kapitel 1 Særslagtningsbesætninger

1. Dette bilag omhandler udtagning og bedømmelse m.m. af svaberprøver af slagtekroppe af kvægbesætninger, der er sat under offentligt tilsyn på grund af salmonellose, der ikke er forårsaget af Salmonella Dublin. Kapitel 2 Udvælgelse af prøveenheder
2. Virksomheden kan vælge at udtage stikprøver af slagtekroppene med henblik på en samlet bedømmelse af hele leverancen eller udtage prøver af samtlige slagtekroppe til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene.
3. Stikprøver til undersøgelse for salmonella skal udtages jævnt fordelt blandt slagtekroppe fra alle besætninger i dagsleverancen eller den enkelte delleverance, således at undersøgelsen giver et retvisende billede af den pågældende leverance.
4. Virksomheden kan vælge enten at udtage alle prøverne før slagtekroppene nedkøles, eller at udtage prøverne efter køling. Kapitel 3 Prøveudtagning
5. Ved udtagning af stikprøver før eller efter køling, skal der udtages følgende antal svaberprøver afhængig af antallet af slagtekroppe i den pågældende leverance. Antal slagtekroppe i dags-/delleverancen Antal prøver Max. antal positive før køl: op til 20 4 0 før køl: 21-50 9 1 efter køl: op til 20 8 0 efter køl: 21-50 19 1
6. Prøveudtagning, afsvabring, mærkning og opbevaring samt undersøgelse af prøverne skal ske efter reglerne i bilag 4. Kapitel 4 Bedømmelse af prøveresultater
7. Ved udtagning af stikprøverne før eller efter køl kan partiet godkendes til fri afsætning, hvis antallet af positive prøver ikke overskrider det i tabellen anførte maksimale antal, jf. kapitel 3, nr. 5. Ved fund af Salmonella i en stikprøve kan virksomheden undersøge samtlige slagtekroppe i leverancen til enkeltvis bedømmelse af slagtekroppene.
8. Ved udtagning af prøver fra samtlige kroppe frigives de kroppe, hvor der ikke er påvist salmonella.

Bilag 6 Ferskkødsovervågning

Kapitel 1 Udvælgelse af slagtekroppe

1. Prøver til undersøgelse for salmonella skal udtages i kølerummet efter minimum 12 timers nedkøling. Udvælgelsen skal foregå tilfældigt over en dags slagtninger.
2. Såfremt der på virksomheden er flere slagtelinier eller såfremt der slagtes i flerholdsskift, skal slagtekroppe fra alle slagtelinier have lige stor mulighed for at blive valgt. Udvælgelsen skal foregå således at begge halvdele af slagtekroppen har lige stor mulighed for at blive valgt. Kapitel 2 Prøveudtagning
3. Prøveudtagningssteder: a) Der skal svabres fra 4 udvalgte steder på slagtekroppen, som illustreret i bilag 6, kapitel 7. For hvert prøveudtagningssted svabres i et område på 10 × 10 cm. b) Prøverne udtages fra slag, bryst, halestykke og hals.
4. Prøveudtagningsfrekvens: a) Slagterier, der i det seneste kalenderår, dagligt har slagtet flere end 200 kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe pr. slagtedag. Prøverne analyseres som 1 samleprøve. b) Slagterier der i det seneste kalenderår, dagligt har slagtet 200 eller færre kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe for hver 200 kreaturer der slagtes. Prøverne analyseres som 1 samleprøve. c) Slagterier, der i det seneste kalenderår månedligt har slagtet flere end 50, men færre end 200 kreaturer, skal udtage prøver af 5 slagtekroppe pr. kvartal. Prøverne analyseres som 1 samleprøve. d) Slagterier, der i det seneste kalenderår månedligt har slagtet 50 eller færre kreaturer, skal udtage prøver af 1 slagtekrop pr. kvartal. Prøverne analyseres som enkeltprøver.

1. Prøveudtagning - afsvabring af slagtekroppe: a) Under afsvabringen skal der anvendes en skabelon. b) Afsvabringen af slagtekroppens 4 steder skal foretages med en og samme sterile gazetampon, og afsvabringen skal startes på det sted, som forventes at være mindst kontamineret. Der afsvabres således først ved slaget og til sidst ved halestykket. c) Til afsvabring skal der anvendes en 16-lags steril gazetampon af bomuld med dimensionerne 10 × 10 cm eller en gazetampon af lignende dimensioner og med samme egenskaber. d) Inden afsvabring påbegyndes skal gazetamponen fugtes med 10 ml buffret pepton vand (BPV). e) Hvert af de 4 områder skal afsvabres, først 10 gange i vandret retning og derefter 10 gange i lodret retning. f) Efter endt afsvabring skal gazetamponen placeres i den sterile stomacherpose, hvori analyseringen skal udføres på laboratoriet. g) Såfremt prøverne analyseres som samleprøver, skal de 5 gazetamponer umiddelbart efter endt afsvabring placeres i den samme stomacherpose. Denne pose skal være tilstrækkelig stor til, at der på laboratoriet kan tilsættes 250 ml BPV. h) Efter afsvabring og indtil analyseringen påbegyndes, skal prøverne opbevares ved en temperatur på højst 5º C. Kapitel 3 Forsendelse af prøver
2. Prøver, der skal transporteres til eksterne laboratorier, skal opbevares ved en temperatur på højst 5º C inden afsendelse fra virksomheden. Prøverne skal være mærket så de entydigt kan identificeres.
3. Yderemballagen, der anvendes ved forsendelse, skal være hel og fremstillet af isolerende materiale, så det sikres at prøverne ved ankomst til laboratoriet stadig er nedkølede (0-10º C). Kapitel 4 Prøveundersøgelse m.v.
4. Prøverne skal analyseres hurtigst muligt efter udtagning, og analysering af prøverne skal påbegyndes senest dagen efter, at prøveudtagning har fundet sted.
5. Umiddelbart inden analyse af samleprøver påbegyndes, skal der tilsættes 250 ml 37º C varmt BPV til stomacherposen med de 5 gazetamponer. Ved analyse af enkeltprøver tilsættes 50 ml 37º C varmt BPV til stomacherposen med gazetamponen.
6. Prøverne skal analyseres efter den seneste version af EN/ISO 6579 eller NMKL nr. 71. Der kan desuden anvendes validerede metoder. Valideringen skal være foretaget på relevant prøve-materiale.
7. Indberetning af analyseresultater skal ske til Fødevarestyrelsen Ved indberetning kan skemaet i bilag 6, kapitel 8 anvendes. Resultaterne kan dog også indberettes elektronisk efter aftale med Fødevarestyrelsen. Kapitel 5 Bedømmelse af resultater
8. På slagterier, der i det seneste kalenderår, månedligt har slagtet flere end 200 kreaturer, skal evaluering af analyseresultater foretages som et ”rullende vindue”, således at der løbende evalueres på de seneste 11 prøvedages resultater, dvs. 11 samleprøver. Slagteriet skal dagligt følge resultaterne, og vurdere disse i henhold til reaktionsgrænserne i nr. 13.
9. På slagterier, der i det seneste kalenderår, månedligt har slagtet flere end 200 kreaturer, må der i perioden på 11 på hinanden følgende prøvedage højst forekomme 1 positiv samleprøve, uanset salmonellatype. Såfremt der findes 2 eller flere positive samleprøver, skal der reageres efter reglerne i kapitel 6.

1. På slagterier, der i det seneste kalenderår, månedligt har slagtet færre end 200 kreaturer, skal hvert analyseresultat evalueres for sig og ethvert positivt resultat, uanset salmonellatype, skal udløse en reaktion efter reglerne i kapitel 6. Kapitel 6 Opfølgning på fund
2. Såfremt de i nr. 13 og 14 nævnte grænseværdier overskrides, skal der foretages en vurdering af forhold på virksomheden, som kan være medvirkende til overskridelsen. Denne vurdering skal omfatte: a) tilbagesporing og gennemgang af oprindelsesbesætningers salmonellastatus, b) gennemgang af virksomhedens egenkontrolresultater for slagtehygiejnen, herunder evt. resultater af andre mikrobiologiske undersøgelser, og c) gennemgang af virksomhedens kritiske kontrolpunkter.
3. Resultatet af vurderingen skal registreres og meddeles embedsdyrlægen.
4. Såfremt der ved vurderingen findes en sandsynlig årsag til overskridelsen, skal der iværksættes korrigerende handlinger for at sikre fjernelse af årsagen.
5. Såfremt årsagen til overskridelsen ikke kan identificeres, eller såfremt det vurderes, at der kan være tale om en gentagen kontamination, kan der iværksættes udvidet prøvetagning for at afdække årsagen til problemet, således at a) det vurderes for hver enkelt situation, hvori en eventuel udvidet prøvetagning skal bestå, og b) at virksomheden beskriver en procedure for udvidet prøveudtagning samt opfølgning ved overskridelse, som godkendes af embedsdyrlægen.
6. Den rutinemæssige overvågning fastholdes under den udvidede prøveudtagning. Kapitel 7 Prøveudtagningssteder Kapitel 8 Prøveindsendelsesskema - salmonellaovervågning af slagtekroppe Slagteriets navn ____________________________________________________ Aut. nr. ___________________ Udtagningsdato ______________________ Slagteriets optegnelser Forbeholdt laboratoriet Etiket påsættes her KVÆG Slagtedato CHR- og CKR-nr. Analysedato Prøve nr. Resultat Serotype Dato Slagteriets stempel Underskrift Dato Slagteriets stempel Underskrift

Bilag 7 Indberetninger til kvægdatabasen

1. Laboratoriet skal i forbindelse med undersøgelse af tankmælksprøver indberette følgende til Kvægdatabasen: a) Mejeri- og Leverandørnummer, b) CHR-nummer, c) kode for tankmælksprøve, d) udtagningsdato, e) ODC% Dublin, f) ODC% for andre salmonellatyper, og g) ODC% for andre testmetoder.
2. Laboratoriet skal i forbindelse med undersøgelse af blodprøver indberette følgende til Kvægdatabasen: a) CHR-nummer, b) CKR-nummer, c) kode for blod, d) udtagningsdato, e) ODC% Dublin, f) ODC% for andre salmonellatyper, og g) ODC% for andre testmetoder, herunder bl.a. Mix-ELISA resultater.
3. Laboratoriet skal i forbindelse med bakteriologiske undersøgelser indberette følgende til Kvægdatabasen: a) CHR-nummer, b) angivelse af stedet for det bakteriologiske salmonellafund (ejendommen eller slagteriet), og c) alle bakteriologiske salmonellafund med angivelse af serotype og resistenstype.