Bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på vandselskaber og vand- eller spildevandsforsyningsvirksomheder, herefter vandselskaber, omfattet af § 2, stk. 1, i loven, til brug for fastsættelsen af den reguleringsmæssige åbningsbalance og prisloftreguleringen. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 vedrørende fastsættelse af prisloft gælder for indvinding, behandling, transport og levering af vand mod betaling, herunder også salg af vand til andre vandselskaber, samt transport, behandling og afledning af spildevand mod betaling, herunder slamforbrænding for andre spildevandsanlæg og behandling af spildevand fra tømningsordninger.

§ 3. Ved et vandselskabs prisloft forstås en ramme for de maksimale samlede periodiserede primære indtægter, som vandselskabet må opkræve (indtægtsrammen). Prisloft udmeldes som en samlet m 3 -pris. Stk. 2. Ved primære indtægter forstås et vandselskabs indtægter fra aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2, eksempelvis m 3 -afhængige bidrag, særbidrag for afledning af særlig forurenet spildevand, faste årlige bidrag, anlægsbidrag, særbidrag i øvrigt og indtægter fra handel med andre vandselskaber. Indtægter, som har karakter af indskud i selskabet, er ikke en del af de primære indtægter. Indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver mv. indgår ikke i opgørelser af primære indtægter, men indgår i stedet som modregning i opgørelsen af anvendelsen af investeringstillæggene, jf. § 21, stk. 3-4, og § 24. Stk. 3. Ved driftsomkostninger forstås alle vandselskabets omkostninger med undtagelse af driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, omkostninger til investeringer, nettofinansielle poster og 1:1 omkostninger. Stk. 4. Ved 1:1 omkostninger forstås omkostninger, som har væsentlig betydning for vandselskabet, og som vandselskabet ikke har indflydelse på, herunder eksempelvis tjenestemandspensioner, vandsamarbejder etableret i medfør af § 48 i vandforsyningsloven, køb af ydelser og produkter, der er omfattet af prisloftreguleringen hos et andet vandselskab, betalinger til Forsyningssekretariatet, skatter samt uundgåelige afgifter. Herudover kan nødvendige udgifter til revisorerklæringer ved indberetninger til Forsyningssekretariatet samt betalinger for ordinært medlemskab i DANVA og FVD medregnes i prisloftet på samme måde som 1:1 omkostninger. Stk. 5. Ved den forventede vandmængde til brug for fastsættelsen af prisloftet i et givent år forstås den debiterede vandmængde i kalenderåret to år tidligere. Stk. 6. Ved en investering, herunder investering forbundet med opnåelse af miljø- og servicemål, forstås en omkostning til anskaffelse af et nyt anlægsaktiv, en væsentlig omkostning, der forlænger restlevetiden for et eksisterende anlægsaktiv eller en væsentlig omkostning, der tilfører anlægsaktivet væsentlige nye eller forbedrede egenskaber. Omkostninger til almindelig vedligeholdelse er driftsomkostninger. Stk. 7. Ved standardafskrivninger forstås lineære afskrivninger på investeringer beregnet på baggrund af standardværdier og standardlevetider, som fremgår af bilag 1, samt af afgørelser truffet i medfør af § 23, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Stk. 8. Over- eller underdækning opgøres som forskellen mellem de primære indtægter og de afholdte udgifter til drift, opnåelse af miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger, netto finansielle poster og investeringer. Ved lånefinansierede investeringer kan kun de afholdte afdrag medregnes i de afholdte udgifter. Restgæld knyttet til investeringer kan ikke medregnes. Såfremt et vandselskab konkret kan dokumentere, at gældsposter hverken direkte eller indirekte udgør finansiering af investeringer, kan disse dog medregnes i opgørelsen af over- eller underdækningen.

§ 4. Når et vandselskab bliver omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 2, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 2, fastsættes følgende udgangspunkter for prisloftet:

1. driftsomkostninger, der fastsættes som vandselskabets primære indtægter fratrukket 1:1 omkostninger, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, omkostninger til investeringer, nettofinansielle poster og væsentlige omkostninger, som er bortfaldet,
2. korrektion for afvikling af over- eller underdækning, samt
3. åbningsbalance og tillæg for historiske investeringer. Stk. 2. Udgangspunktet for prisloftet, jf. stk. 1, nr. 1, fastsættes ud fra oplysninger fra seneste regnskabsår, mens opgørelsen i stk. 1, nr. 3 fastsættes ud fra oplysninger opgjort pr. 31. december i seneste regnskabsår. Stk. 3. Opgørelsen i stk. 1, nr. 2 fastsættes ud fra ud fra oplysninger opgjort pr. 31. december i seneste regnskabsår og indregnes lineært over en periode på maksimalt 10 år. I prisloftet i det efterfølgende år tillægges opgørelsen i stk. 1, nr. 2, desuden en opgørelse gældende for seneste regnskabsår, som indregnes lineært over en periode på maksimalt 9 år.

§ 5. Driftsomkostningerne i prisloftet fastsættes som driftsomkostningerne i prisloftet for det foregående år korrigeret for effektiviseringskrav. Herefter pristalsreguleres efter § 32. De pristalskorrigerede driftsomkostninger kan dog ikke fastsættes lavere end det, der udgør de effektive driftsomkostninger for et vandselskab i henhold til beregningerne i benchmarkingen. Herefter korrigeres for afvikling af over- eller underdækning og tillæg af forventede 1:1 omkostninger, forventede driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, forventede nettofinansielle poster, tillæg for planlagte investeringer, tillæg for gennemførte investeringer, tillæg for historiske investeringer, forventet bortfald af væsentlige omkostninger som er medregnet i udgangspunktet for prisloftet, samt fradrag af et generelt og et individuelt effektiviseringskrav. Stk. 2. I prisloftet korrigeres for en årlig engangsregulering som følge af forskelle mellem tidligere indregnede forventede afskrivninger fra investeringsplanen og faktiske beløb fra investeringsregnskabet for det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Desuden korrigeres som en årlig engangsregulering for forskellen mellem selskabets faktiske indtægter og indtægtsrammen, jf. § 6, i det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Endvidere korrigeres i prisloftet for forskellen mellem tidligere indregnede forventede beløb for driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, 1:1 omkostninger samt nettofinansielle poster og de faktiske beløb i henhold til reguleringsregnskabet for året to år forud for prisloftsåret, jf. dog § 9, stk. 2, og § 13. Endelig korrigeres for forskellen mellem tidligere indregnede forventede beløb til øgede driftsomkostninger, jf. § 8, stk. 2 og 3, og de faktiske afholdte udgifter, jf. § 25. Stk. 3. Ved fastsættelsen af prisloftet kan kun indregnes relevante udgifter, omkostninger og indtægter fra aktiviteter omfattet af § 1, stk. 2. Stk. 4. Prisloftet fastsættes som beløbet opgjort efter stk. 1 - 4 divideret med den forventede vandmængde.

§ 6. Følgende beløb må tilsammen ikke overstige den maksimale ramme for et vandselskabs primære indtægter, jf. § 3, stk. 1, fratrukket en eventuelt ikke anvendt del af likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag og salg af anlægsaktiver, jf. § 21, stk. 3-4, og § 24:

1. Indtægter fra kubikmetertakster, faste takster, særbidrag, målergebyrer samt andre takster og gebyrer, som vedrører leveringer af ydelser omfattet af § 1, stk. 2, i prisloftåret.
2. Andre indtægter i prisloftåret, som selskabet har opnået i forbindelse med eller som følge af selskabets primære aktiviteter, jf. § 1, stk. 2, herunder eksempelvis spildevandsselskabers indtægter fra kommunale vejbidrag, indtægter fra behandling af spildevand fra tømningsordninger, indtægter fra måleraflæsning på vegne af andre selskaber, udlejning af antenneplads på vandtårne eller lignende.

§ 8. Prisloftet kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges, såfremt der er sket væsentlig udvidelse af vandselskabets forsyningsområde, og vandselskabet kan godtgøre, at der som følge heraf er sket en væsentlig forøgelse af vandselskabets årlige driftsomkostninger, eller at der i et enkelt år sker et markant fald i leverede mængder. Stk. 2. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. § 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges, såfremt

1. et vandselskab kan dokumentere at have periodevise driftsomkostninger til f.eks. oprensning af slambede eller bortskaffelse af restprodukter, som udgør mere end 3 pct. af de pris- og effektivitetskorrigerede driftsomkostninger i indtægtsrammen og ikke allerede er medregnet i prisloftet, eller
2. et vandselskab kan dokumentere at være overgået fra ulønnet til lønnet arbejdskraft, uden at omkostningerne herved er medregnet i prisloftet. Stk. 3. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. § 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges midlertidigt i en periode, såfremt et vandselskab kan dokumentere at skulle afholde ekstraordinære udgifter til f.eks. oprydning efter forureninger eller til betaling af erstatninger, som følger af hændelser indtruffet før 2011. Stk. 4. De driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. § 5, stk. 1, kan efter ansøgning til Forsyningssekretariatet øges i prisloftet for 2013, såfremt et vandselskab kan dokumentere, at driftsomkostningerne i selskabets prisloft for 2011 er mere end 5 pct. lavere end selskabets faktiske driftsomkostninger i 2010. Driftsomkostningerne kan maksimalt øges til 95 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2010. Stk. 5. Et vandselskab, som får øget driftsomkostningerne i prisloftet for 2013 efter stk. 4, kan få prisloftet midlertidigt øget med beløb svarende til forskellen mellem 95 pct. af vandselskabets faktiske driftsomkostninger i 2010 og driftsomkostningerne i prislofterne for 2011 og 2012.

§ 11. Tillæg for gennemførte investeringer angår de investeringer, som er gennemført efter fastsættelse af åbningsbalancen og frem til og med året, som ligger to år forud for prisloftsåret. Stk. 2. Tillægget for gennemførte investeringer udgør de fremtidige årlige lineære afskrivninger af de gennemførte investeringer baseret på standardlevetider. Kun investeringer gennemført på effektive og markedsmæssige vilkår kan indregnes som et tillæg til prisloftet. Stk. 3. Tillægget for gennemførte investeringer reguleres med standardafskrivninger, der bortfalder, som følge af at anlæg er færdigafskrevet. Stk. 4. Forsyningssekretariatet fastsætter tillægget for gennemførte investeringer.

§ 14. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes som et vægtet gennemsnit af produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv, som indgår med 70 procent, og produktivitetsudviklingen i bygge- og anlægssektoren, som indgår med 30 procent. Det vægtede gennemsnit beregnes ud fra oplysninger om produktivitetsudviklingen i de ti seneste år, som er tilgængelige på tidspunktet for fastsættelse af prisloftet. Stk. 2. Det generelle effektiviseringskrav fastsættes for driftsomkostninger. Stk. 3. Forsyningssekretariatet fastsætter det generelle effektiviseringskrav samtidig med fastsættelsen af prisloftet for det enkelte år.

§ 15. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes på baggrund af resultaterne fra den resultatorienterede benchmarking. Niveauet for det individuelle effektiviseringskrav skal afspejle effektiviseringspotentialet for det enkelte vandselskab. Effektiviseringspotentialet opgøres ud fra de driftsomkostninger, der danner udgangspunkt for prisloftet, jf. § 5, stk. 1. Stk. 2. Det individuelle effektiviseringskrav fastsættes for driftsomkostninger. Stk. 3. Forsyningssekretariatet fastsætter det individuelle effektiviseringskrav samtidig med fastsættelsen af prisloftet for det enkelte år.

§ 16. Hvis Forsyningssekretariatet skønner, at vandselskabet systematisk budgetterer med større omkostninger til investeringer, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, nettofinansielle poster eller 1:1 omkostninger, end selskabet faktisk afholder, kan Forsyningssekretariatet indregne et fradrag i prisloftet i et eller flere år, som skal opveje forbrugernes omkostninger ved at være opkrævet mere end nødvendigt til brug for investeringer, driftsomkostninger til opnåelse af miljø- og servicemål, nettofinansielle poster eller 1:1 omkostninger.

§ 17. I tilfælde af vandselskabers fusion fremsender det fortsættende eller nye vandselskab et revideret budget til Forsyningssekretariatet til brug for sekretariatets beregning af et nyt prisloft. De hidtidige prislofter gælder uændret indtil, sekretariatet udmelder et nyt prisloft. Det nye prisloft kan ikke overstige et vægtet gennemsnit af de hidtidige prislofter ved uændret aktivitet. Stk. 2. I tilfælde af spaltning af et vandselskab i flere vandselskaber fremsender de nye vandselskaber budget til Forsyningssekretariatet til brug for sekretariatets beregning af nye prislofter. Det hidtidige prisloft gælder fortsat indtil, at Forsyningssekretariatet udmelder nye prislofter. Et vægtet gennemsnit af de nye prislofter kan ikke overstige det hidtidige prisloft ved uændret aktivitet. Stk. 3. Forsyningssekretariatet kan uanset stk. 1 og 2 undlade at fastsætte nye prislofter, hvis fastsættelse af nye prislofter ikke skønnes hensigtsmæssigt, herunder hvis de nye prislofter kun vil gælde en kortere periode. Stk. 4. Forsyningssekretariatet kan i særlige tilfælde undlade at fastsætte et individuelt effektiviseringskrav i det følgende års prisloft, hvis selskabet kan dokumentere at have haft betydelige ekstraomkostninger til rådgivere mv. i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af en fusion mellem to eller flere selskaber omfattet af lovens § 2, stk. 1.

§ 20. Et vandselskab skal hvert år senest den 15. april indsende en investeringsplan for det pågældende år og for det kommende år til Forsyningssekretariatet. Stk. 2. Investeringsplanen skal indeholde budgettal for afskrivninger på planlagte investeringer i det pågældende år og det kommende år. Stk. 3. Vandselskabet skal specificere investeringerne således, at de kan identificeres i det efterfølgende investeringsregnskab. Stk. 4. Forsyningssekretariatet kontrollerer opgørelsen og udmelder tillæg eller fradrag på baggrund af opgørelsen, jf. § 5, stk. 2, og § 10.

§ 21. Vandselskabet skal udarbejde et investeringsregnskab for det år, der ligger to år forud for prisloftåret. Investeringsregnskabet skal indsendes til Forsyningssekretariatet senest den 15. april. Stk. 2. Af investeringsregnskabet skal fremgå, hvilke investeringer der er foretaget i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, investeringernes faktiske anskaffelsesværdier og investeringernes standardlevetider, jf. bilag 1. Stk. 3. Investeringsregnskabet skal desuden indeholde en opgørelse over selskabets faktiske udgifter til investeringer i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, til brug for opgørelsen i § 6. Ved faktiske udgifter i året forstås betalte afdrag på lån og faktiske betalinger uden lånoptagelse, som vedrører tillægsberettigede investeringer, herunder også betalinger for igangværende arbejder, køb af grunde, udgifter til bortskaffelse af aktiver, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 4. Investeringsregnskabet skal desuden til brug for opgørelsen i § 6 indeholde en opgørelse af indtægter i det år, der ligger to år forud for prisloftåret, fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver, herunder også fra erstatninger vedrørende anlægsaktiver. Stk. 5. Investeringsregnskabet skal påtegnes af en registreret eller statsautoriseret revisor.

§ 24. Vandselskaberne kan alene anvende den likviditet, som tillæggene for planlagte, gennemførte og historiske investeringer samt korrektionen for gennemførte investeringer giver anledning til, jf. § 5, stk. 2, og §§ 10-12, og som indtægter fra tilslutningsbidrag og fra salg af anlægsaktiver giver anledning til, jf. § 21, stk. 4, til finansiering af udgifter til investeringer. Likviditeten fra investeringstillæggene, tilslutningsbidrag og salg af anlægsaktiver kan ud over finansiering af tillægsberettigede investeringer også anvendes til køb af grunde, til bortskaffelse af aktiver, der er taget ud af drift, og reetablering som følge heraf, samt til delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidrag ved etablering af alternativ bortskaffelse af tag- og overfladevand. Stk. 2. Forsyningssekretariatet fører tilsyn med, at vandselskaberne overholder stk. 1.

§ 29. Vandselskabet skal foretage procesorienteret benchmarking efter lovens § 5. Stk. 2. Den valgte metode skal kunne anvendes som et ledelsesredskab til at kortlægge arbejdsprocesser med et effektiviseringspotentiale samt sikre, at effektiviseringen sker på en miljø- og kvalitetsmæssig forsvarlig måde. Procesbenchmarkingen skal give mulighed for, at vandselskaberne kan dele viden og erfaringer om en effektiv tilrettelæggelse af arbejdsprocedurer, metoder og processer. Stk. 3. Procesbenchmarkingen skal offentliggøres årligt på vandselskabets hjemmeside som en beskrivelse af de generelle nøgletal for de enkelte processer.

§ 30. Et vandselskab kan i ganske særlige tilfælde opnå dispensation fra prisloftet. Der kan gives dispensation i tilfælde af uforudsete hændelser, herunder pludseligt opståede brud, kollaps, brand, terror eller uheld, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Vandselskaber kan endvidere opnå dispensation i tilfælde af uforudsete og pludseligt opståede forureninger, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Vandselskaber kan opnå dispensation fra prisloftet, når omkostningerne forbundet med hændelsen i stk. 1 eller 2 overstiger 3 pct. af vandselskabets prisloft for det år, hvor den dispensationsudløsende hændelse sker. Stk. 4. Tillægget til prisloftet udgør den andel af de årlige omkostninger forbundet med den dispensationsudløsende hændelse, som overstiger 3 pct. af vandselskabets prisloft ved begyndelsen af den investeringsperiode, hvor hændelsen sker.

§ 31. Dispensation efter § 30 opnås ved ansøgning til Forsyningssekretariatet. Stk. 2. I ansøgningen om dispensation skal indgå oplysninger om den dispensationsudløsende hændelse og omkostningerne herved, jf. § 30, stk. 3, og om typen af de aktiver, der indgår i investeringen som følge af den dispensationsudløsende hændelse. Stk. 3. Forsyningssekretariatet skal træffe afgørelse om dispensation fra prisloftet senest 1 måned efter modtagelsen af den nødvendige dokumentation til brug for behandling af ansøgningen. Såfremt der gives dispensation, skal Forsyningssekretariatet fastsætte størrelsen af det ændrede prisloft og varigheden af dette.

§ 32. Driftsomkostningerne i prisloftet reguleres af Forsyningssekretariatet med et indeks, der er sammenvejet 35 procent af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen »Jordarbejde mv.«), 15 procent af omkostningsindeks for anlæg (BYG 6, undergruppen »Asfaltarbejde.«), 30 procent af byggeomkostningsindeks for boliger (BYG 4) og 20 procent af prisindeks for indenlandsk vareforsyning (PRIS 11, undergruppen »Andre maskiner og apparater«) eller tilsvarende. Stk. 2. Grundlaget for beregning af pristalsregulering er driftsomkostningerne i prisloftet for det foregående år korrigeret for effektiviseringskrav fra tidligere år samt tidligere års pristalsregulering, jf. § 5, stk. 1.

§ 34. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1. undlader at indsende oplysninger i overensstemmelse med § 18,
2. undlader at udarbejde og indsende et investeringsregnskab i overensstemmelse med § 21,
3. undlader at udarbejde og indsende reguleringsmæssig åbningsbalance i overensstemmelse med § 23, eller
4. undlader at indsende et reguleringsregnskab i overensstemmelse med § 25. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren. Stk. 3. Afgørelser truffet efter bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren bevarer deres gyldighed. Stk. 4. Sager, som er under behandling af Forsyningssekretariatet eller Konkurrenceankenævnet, og som vedrører opgørelsen af aktiver og driftsomkostninger i 2003-2005, færdigbehandles efter reglerne i bekendtgørelse nr. 143 af 9. februar 2010 om prisloftregulering m.v. af vandsektoren.

Miljøministeriet /Ida Auken / Helle Pilsgaard/

Bilag 1

Værdiansættelsen af vandselskabernes anlægsaktiver i den reguleringsmæssige åbningsbalance fastsættes på grundlag af standardpriser og standardværdier i pris- og levetidskataloget for komponenter i vandforsyninger og spildevandsforsyninger. Kataloget anvendes også til at fastsætte standardlevetider for fremtidige investeringer. Pris- og levetidskataloget findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside, www.kfst.dk, og består konkret af et regneark for vandforsyning og et regneark for kloakforsyning. Regnearkene skal udfyldes af forsyningerne og indsendes til Forsyningssekretariatet under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Til brug for åbningsbalancen skal hvert vandselskab i disse regneark angive hvilke netkomponenter (aktiver), der er anlagt og i hvilke årsintervaller, det er sket. Dette indtastes i fanebladene »Produktionsanlæg«, »Distributionsanlæg« og »Fællesfunktionsanlæg«. I hvert faneblad er de enkelte typer af netkomponenter fordelt i kategorier, som kan åbnes ved at trykke på »+« til venstre for kategoriens navn. For »Vandværker«, » Pumpestationer, bygværker og bassiner« og »Renseanlæg« gælder, at der kun må registreres én komponent pr. linje i modellen. Et vandselskab med flere af disse skal derfor indtaste oplysningerne for hver i forskellige rækker i regnearket. For vandselskaber på Sjælland gives der et regionstillæg på 3,7 pct. for en række netkomponenter, hvor lønomkostninger spiller en stor rolle. Konkret skal vandselskaber på Sjælland angive disse 3,7 pct. nederst i fanebladet »Genanskaffelsespriser«. For hver type af netkomponent (type af aktiv) i et vandselskab beregnes en nedskreven genanskaffelsesværdi og en nedskreven anskaffelsesværdi. Standardværdien for hver netkomponent findes som et gennemsnit af disse to værdier. Hver netkomponent i vandselskabet nedskrives fra genanskaffelsesværdien på baggrund af standardlevetiden og de angivne anlægsår for netkomponenten, dvs. det beregnes hvor meget af genanskaffelsesværdien, der er afskrevet. Den nedskrevne genanskaffelsesværdi justeres herefter for prisudviklingen siden de angivne anlægsår for netkomponenten, hvorved den nedskrevne anskaffelsesværdi findes.