TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

DanmarkBekendtgørelse2012

Uddannelses- og Forskningsministeriet

BEK nr 236 af 09/03/2012 I medfør af § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011, fastsættes:

Formål og struktur

§ 1

§ 1. Adgangskursus til ingeniøruddannelserne har til formål at kvalificere studerende uden adgangsgivende eksamen, jf. bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, til optagelse på ingeniøruddannelserne, jf. dog § 3, stk. 2.

§ 2

§ 2. Adgangskursus kan udbydes af uddannelsesinstitutioner, der af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser er godkendt til at udbyde ingeniøruddannelserne.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Adgangskursus er en heltidsuddannelse, der efter uddannelsesinstitutionens afgørelse kan udbydes som en 1-årig uddannelse eller som en 1½-årig uddannelse. Adgangskursus fører frem til adgangseksamen. Stk. 2. Institutionen kan udbyde enkeltfag fra adgangskursus til personer med adgangsgivende eksamen på betingelse af, at de pågældende er betinget optaget på en ingeniøruddannelse.

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Uddannelsesinstitutionen bestemmer selv, hvor mange studerende den vil optage, medmindre Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser fastsætter et årligt minimums- eller maksimumstal for optagelsen. Stk. 2. Udbud af adgangskursus skal annonceres offentligt.

Adgang

§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Adgang til adgangskursus er betinget af, at ansøgeren har aflagt folkeskolens afgangsprøver (skriftlig og mundtlig del) i dansk og engelsk samt 10.-klasses-prøver i matematik (skriftlig og mundtlig del) og fysik/kemi med en karakter på mindst 02 i hver prøve eller tilsvarende prøve på samme eller højere niveau samt har mindst 2 års relevant erhvervserfaring. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og institutionen vurderer, at ansøgeren vil kunne gennemføre adgangskursus. Stk. 3. Institutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger. Stk. 4. Institutionerne fastsætter fælles retningslinjer for optagelsen, herunder frister samt kriterier for optagelse, hvor ikke alle ansøgere kan optages.

Tilrettelæggelse og indhold.

§ 6

(Stk. 5)

§ 6. Adgangskursus omfatter følgende fag på et niveau svarende til gymnasialt niveau:

  1. Obligatoriske fag: Matematik A, fysik B, kemi C, dansk A og engelsk C.
  2. Valgfag: Idéhistorie eller filosofi C, kemi B, matematik B, dansk C, engelsk A, engelsk B, tysk B, tysk C, fransk B og spansk C. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter selv udbuddet af valgfag efter stk. 1, nr. 2. Den enkelte institution kan efter godkendelse af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser udbyde andre gymnasiale fag som valgfag, herunder andre gymnasiale niveauer af fagene. Stk. 3. Undervisningen i valgfag skal for den enkelte studerende udgøre mindst 10 pct. og højst 20 pct. af den samlede undervisningstid. Stk. 4. IT skal inddrages i undervisningen. Stk. 5. Dele af uddannelsen kan tilrettelægges som projektarbejde.

Eksamen og prøveniveau

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Alle fag afsluttes med prøve, jf. dog stk. 2. I matematik A afholdes 1 mundtlig og 2 skriftlige prøver. I matematik B afholdes 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. I dansk på A- og C-niveau samt i engelsk på A- og B-niveau afholdes 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. I fysik og kemi afholdes 1 skriftlig eller mundtlig prøve i hvert fag efter regler fastsat af uddannelsesinstitutionerne. I idéhistorie, filosofi og sprogfag, bortset fra engelsk på A- og B-niveau, afholdes 1 mundtlig prøve i hvert fag. Stk. 2. En studerende, der deltager i prøve i et valgfag på B- eller A-niveau, skal ikke deltage i prøve på C- eller B-niveau i det pågældende fag.

§ 8

(Stk. 5)

§ 8. Ved skriftlige prøver i de obligatoriske fag anvendes opgaver, der er udarbejdet af en opgavekommission, der nedsættes i fællesskab af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder adgangskursus. Stk. 2. For hver prøve gives én karakter efter 7-trins-skalaen. For at bestå adgangseksamen kræves et gennemsnit af de prøvekarakterer, der indgår i adgangskursus, på mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Stk. 3. En studerende har ret til at få udstedt bevis for et fag, der indgår i adgangseksamen, hvis den pågældende ved prøven eller som gennemsnit af de prøver, der er aflagt i faget på det pågældende niveau, har opnået en karakter på mindst 02. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved oprunding. Stk. 4. Ved mundtlige prøver medvirker faglæreren og 1 censor. Hver opgavebesvarelse ved skriftlige prøver bedømmes af faglæreren og 1 censor, eller af 2 censorer. Stk. 5. Én mundtlig prøve kan erstattes af en mundtlig evaluering af et projektarbejde, der er afsluttet med et skriftligt projekt.

§ 9

§ 9. For eksamen gælder i øvrigt:

  1. Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser med de fravigelser, der følger af, at adgangskursus ikke er en videregående uddannelse. Fravigelserne drejer sig om procedurer ved beskikkelse af censorer, krav om aftagercensorer, valg til censorformandskab samt censorformandskabets sammensætning og opgaver.
  2. Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Den enkelte uddannelsesinstitution afgør, om den studerende skal deltage i prøve i et fag på et lavere niveau, hvis den studerende efterfølgende skal læse faget på et højere niveau. Stk. 2. Institutionen kan bestemme, at et fag skal være bestået med mindst 02 på et lavere niveau, før end den studerende kan læse faget på et højere niveau.

Studieordningen

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Uddannelsesinstitutionerne fastsætter i fællesskab en fælles studieordning for henholdsvis det 1-årige og det 1½-årige adgangskursus. Studieordningen, herunder ændringer af studieordningen, skal godkendes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Stk. 2. Studieordningen indeholder de regler, som institutionerne i henhold til denne bekendtgørelse fastsætter om:

  1. Optagelse, jf. § 5, stk. 4.
  2. De enkelte obligatoriske fag og valgfag: a) Mål. b) Indhold. c) Omfang, omregnet til undervisningstimer à 45 minutter. d) Tilrettelæggelse af undervisningen i de enkelte fag, herunder inddragelse af it i undervisningen. e) De enkelte institutioners udbud af valgfag. f) Prøver og prøveformer, jf. § 7, § 8 og § 10. g) Overgangsordninger, jf. § 12, stk. 3. Stk. 3. Ud over regler fastsat i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i henhold til bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne i fællesskab.
§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Ved udarbejdelse af studieordninger og væsentlige ændringer heraf indhenter uddannelsesinstitutionerne udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 3. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk. 4. Gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på institutionernes hjemmesider.

Andre bestemmelser

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Deltagelse i undervisningen er vederlagsfri, jf. dog stk. 2. Stk. 2. De studerende anskaffer selv undervisningsmidler.

§ 14

§ 14. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsformen.

§ 15

§ 15. Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra det tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 2.

Klageadgang

§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til ministeriet vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentar hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren.

Ikrafttræden

§ 17

(Stk. 2)

§ 17. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. marts 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1204 af 11. december 2008 om adgangskursus og adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser /Morten Østergaard / Kirsten Lippert/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
14. marts 2012