Bekendtgørelse om ordregiveres annoncering af offentlige vare- og tjenesteydelseskontrakter på den centrale udbudsplatform
Erhvervsministeriet
BEK nr 280 af 23/03/2012 I medfør af § 15 c, stk. 5, i lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Ordregivere skal annoncere indhentning af tilbud på vare- og tjenesteydelseskontrakter efter Afsnit II i tilbudsloven i et særligt elektronisk annonceringsmedie, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Det særlige elektroniske annonceringsmedie er www.udbud.dk (Den centrale Udbudsplatform). Stk. 3. Forpligtelsen til at annoncere indhentning af tilbud på vare- og tjenesteydelseskontrakter efter Afsnit II i tilbudsloven på www.udbud.dk anses tilsvarende for opfyldt ved offentliggørelse af en EU-udbudsbekendtgørelse i supplementet til Den Europæiske Unions Tidende.
(Stk. 2)
§ 2. Annonceringen på www.udbud.dk skal ske i overensstemmelse med den skabelon, som er tilgængelig på www.udbud.dk. Stk. 2. Ordregiverne skal ved annonceringen udfylde de felter, der er markeret som obligatoriske i skabelonen.
§ 3. Klagenævnet for Udbud kan behandle klager vedrørende ordregiveres overtrædelse af reglerne i denne bekendtgørelse efter reglerne i lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. og forskrifter udstedt i medfør heraf.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2012.
Erhvervs- og Vækstministeriet /Ole Sohn / Line Nørbæk/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 28. marts 2012