Bekendtgørelse om udgang til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (udgangsbekendtgørelsen)

§ 2. Udover de forhold, der er opregnet i straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 2, skal det ved vurderingen af risikoen for misbrug af udgangstilladelsen tillægges særlig vægt, hvis den indsatte

1. inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse,
2. er afhængig af euforiserende stoffer,
3. har indtaget euforiserende stoffer under afsoningen, eller
4. skal udvises af landet ved løsladelsen. Stk. 2. Hvis den indsatte skal udvises af landet ved løsladelsen, skal det udover den sædvanlige vurdering af faren for misbrug overvejes, om der kan antages at være fare for, at den indsatte vil misbruge udgangen til at unddrage sig den videre strafudståelse ved at udrejse af landet eller til at unddrage sig effektuering af udvisningsbeslutningen.

§ 3. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, med politiets samtykke give en varetægtsarrestant, der i medfør af retsplejelovens § 777 er anbragt i en institution for personer, der udstår fængselsstraf eller forvaring, udgangstilladelse med ledsager for et kortere tidsrum, jf. retsplejelovens § 771, stk. 2. Stk. 2. Varetægtsarrestanten må ikke uden rettens godkendelse forlade institutionen i videre omfang end nævnt i stk. 1, jf. retsplejelovens § 777, 4. pkt. Spørgsmål herom forelægges af politiet for den ret, der behandler straffesagen.

§ 4. I de åbne fængsler kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år. Stk. 2. For indsatte, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afgørelsen træffes efter indstilling fra institutionen. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bemyndige institutionens leder eller den, der af institutionslederen bemyndiges dertil, til at tillade udgang i medfør af § 55. Stk. 3. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bemyndige institutionens leder eller den, der af institutionslederen bemyndiges dertil, til at træffe afgørelse om udgang uden ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31. Stk. 4. Har en indsat som nævnt i stk. 2 tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade

1. opdeling af udgang i 3 udgange af indtil 12 timers varighed, eller i 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. § 39, stk. 1,
2. opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. § 38, stk. 4, og
3. fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. § 38, stk. 2, 2. pkt.

§ 5. I de lukkede fængsler kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år. Stk. 2. For indsatte, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afgørelsen træffes efter indstilling fra institutionen. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 1. Stk. 3. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, kan bemyndige institutionens leder til at træffe afgørelse om udgang efter § 31 i videre omfang end nævnt i stk. 2, 3. pkt. Institutionens leder kan ikke delegere en sådan kompetence til andre end en vicefængselsinspektør. Stk. 4. Har en indsat som nævnt i stk. 2 tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade

1. opdeling af udgang i indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed, eller i indtil 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. § 39, stk. 2,
2. opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. § 38, stk. 4, og
3. fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. § 38, stk. 2, 2. pkt.

§ 6. I arresthusene (Københavns Fængsler) kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade udgang efter reglerne i afsnit II til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 8 år. Stk. 2. Er der ved valg af afsoningsinstitution truffet afgørelse om, at straffen skal fuldbyrdes i et lukket fængsel, afgøres spørgsmålet om udgang efter reglerne i kapitel 9-11 efter forudgående drøftelse med det pågældende fængsel. Stk. 3. For indsatte, der udstår fængselsstraf i 8 år eller derover eller forvaring, afgøres spørgsmålet om udgang af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Afgørelsen træffes efter indstilling fra arresthuset (Københavns Fængsler). Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, kan dog tillade udgang med ledsagelse i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 1. Stk. 4. Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen kan bemyndige institutionens leder til at træffe afgørelse om udgang efter § 31 i videre omfang end nævnt i stk. 3, 3. pkt. Institutionens leder kan ikke delegere en sådan kompetence til andre end dennes stedfortræder. Stk. 5. Har en indsat som nævnt i stk. 3 tilladelse til regelmæssig uledsaget udgang, kan institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, tillade

1. opdeling af udgang i indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed, eller i indtil 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed, jf. § 39, stk. 2,
2. opsparing og sammenlægning af indtil 4 udgange, jf. § 38, stk. 4, og
3. fremrykning af udgang til afholdelse i den forudgående periode, jf. § 38, stk. 2, 2. pkt.

§ 8. For indsatte, hvis straffesag er behandlet i udlandet, afgøres spørgsmålet om tilladelse til udgang i alle tilfælde af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, medmindre den indsatte har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen, eller der er tale om en udgang, hvorefter der i medfør af § 15, stk. 2, nr. 2-4, ikke skal ske høring. Stk. 2. Afgørelse om udstationering af indsatte, der er omfattet af den i straffuldbyrdelseslovens § 22, stk. 3, eller den i straffuldbyrdelseslovens § 25, stk. 1, nr. 4, omhandlede personkreds, træffes i alle tilfælde af Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 11. Udover de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, betinges tilladelse til udgang af, at den indsatte

1. ikke benytter udgangen på en måde, der klart strider mod retshåndhævelsen og det formål, der tilsigtes med udgangen,
2. følger den fastlagte rejseplan og ikke skifter opholdssted uden forud indhentet tilladelse,
3. straks giver institutionen telefonisk besked, eventuelt gennem nærmeste politimyndighed, hvis sygdom eller andre tvingende omstændigheder er til hinder for rettidig tilbagekomst, eller hvis der på anden måde opstår vanskeligheder, og
4. ved tilbagekomsten ikke møder i påvirket tilstand.

§ 12. Udover de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, kan der fastsættes andre vilkår, som findes formålstjenlige for at undgå misbrug, herunder at den indsatte

1. ikke nyder alkohol under hele udgangen eller umiddelbart før og under rejsen,
2. ved tilbagekomsten medvirker til en alkoholtest,
3. afgiver urinprøve før og/eller efter udgangen, eller
4. ikke tager ophold andre steder end på udgangsadressen. Stk. 2. Hvor lovovertrædelsens grovhed og karakter eller hensynet til den forurettede taler derfor, skal der fastsættes vilkår om, at den indsatte ikke må besøge bestemte steder eller opsøge bestemte personer. Fastsættelse af et sådant vilkår kan dog undlades, hvis tungtvejende hensyn taler herimod. Stk. 3. Ved udgang af længere varighed, der gives som overgang til senere prøveløsladelse, vil det ofte være hensigtsmæssigt at fastsætte vilkår efter samme retningslinier som ved prøveløsladelsen. Stk. 4. Uanset at der ikke er fastsat vilkår om alkoholtest eller urinprøve, kan institutionen beslutte, at sådan undersøgelse skal foretages ved indsattes tilbagekomst, hvis omstændighederne i det enkelte tilfælde taler derfor. Den undersøgelse, som i øvrigt kan foretages ved hjemkomsten, kan også omfatte recto-vaginalundersøgelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 60, stk. 2.

§ 15. Inden der gives tilladelse til udgang, skal institutionen indhente en udtalelse fra den politidirektør, der har behandlet straffesagen for så vidt angår indsatte, der

1. i den seneste sag eller tidligere er dømt for farlig kriminalitet, herunder forsætlig brandstiftelse eller anden almenfarlig forbrydelse, grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse, berigelsesforbrydelse forbundet med vold eller trussel om vold eller i øvrigt lovovertrædelser af særlig grov eller professionel karakter,
2. er sigtet for under den aktuelle udståelse at have begået kriminalitet af ikke bagatelagtig karakter under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang,
3. inden for de sidste 3 år under den seneste eller aktuelle udståelse under undvigelse, udgang eller udeblivelse fra udgang har begået kriminalitet, der har medført fængselsstraf eller må påregnes at ville medføre fængselsstraf, eller
4. inden for de sidste 3 år har været løsladt efter udståelse af mindst 2 fængselsstraffe, og som nu udstår fængselsstraf for forhold, der helt eller delvis er begået inden for 6 måneder efter sidste løsladelse. Stk. 2. Høring af politidirektøren skal dog ikke foretages for så vidt angår indsatte
5. der har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen,
6. i åben institution med hensyn til udgang efter § 31, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,
7. i lukket institution med hensyn til udgang efter § 31, stk. 2, nr. 4-6, der ikke medfører overnatning uden for institutionen,
8. i åben institution med hensyn til udgang efter § 55, eller
9. placeret på behandlingsafdelinger med hensyn til behandlingsmæssige ledsagede udgange til f.eks. NA-møder. Stk. 3. Hvis der er givet tilladelse til udgang, skal høring om senere udgang af samme eller anden art ikke ske, medmindre der foreligger væsentligt ændrede omstændigheder.

§ 16. Uanset reglerne i § 15 skal der foretages høring af politidirektøren, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor, eller hvis politidirektøren i den enkelte sag har anmodet herom. Stk. 2. Finder politidirektøren, at der ikke bør gives tilladelse til udgang efter reglerne i kapitel 9 i særlige tidsrum, herunder i juleperioden (dvs. i tidsrummet fra den 23. december til og med den 3. januar), fordi der på grund af dom for indbrudstyveri er risiko for ny indbrudskriminalitet i det pågældende tidsrum, afgiver politidirektøren en udtalelse om denne risiko for misbrug i forbindelse med underretningen af kriminalforsorgen om, at personen skal udstå fængselsstraf m.v.

§ 19. Inden der gives tilladelse til regelmæssig udgang til indsatte, der udstår straf af fængsel på livstid eller udstår forvaring, skal der ske høring af Rigsadvokaten. Sådan høring skal endvidere ske, hvis der senere gives tilladelse til udgang, der vil medføre yderligere lempelser i afsoningsforløbet. Stk. 2. Høring af Rigsadvokaten sker som udgangspunkt i forbindelse med det årlige møde mellem Rigsadvokaten og Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, men kan dog ske skriftligt, hvis særlige omstændigheder taler for det.

§ 21. Hvis en indsat, der udstår straf for drab af eller grovere volds- eller sædelighedsforbrydelse mod mindreårige, under udgangen skal have ophold hos personer, hos hvem der opholder sig mindreårige børn, eller under udgangen har ret til samvær med mindreårige børn, skal der indhentes en udtalelse om vilkårsfastsættelsen fra den indsattes bopælskommune (socialforvaltningen). Stk. 2. Der kan endvidere indhentes en udtalelse som nævnt i stk. 1, hvis institutionen finder, at sagens omstændigheder i øvrigt taler herfor.

§ 22. En indsat, der uden lovlig grund er udeblevet efter tilsigelse til afsoning, skal i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen fratages muligheden for at kunne meddeles tilladelse til udgang efter reglerne i afsnit II, jf. dog § 31, stk. 3. Stk. 2. Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, kan det bestemmes, at den indsatte i et tidsrum af indtil 6 måneder er afskåret fra at forlange en afgørelse af spørgsmålet om tilladelse til udgang (udgangskarantæne). Tilsvarende gælder, hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, på grund af misbrug af udgangen, herunder såfremt den indsatte under udgangen har begået strafbart forhold, eller hvis en tilladelse til udgang tilbagekaldes i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fordi nye oplysninger om den indsattes forhold giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge den meddelte udgangstilladelse. I forbindelse med afgørelse om overførsel fra åbent fængsel til lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler) kan der dog alene ske tilbagekaldelse af tilladelsen til udgang. Stk. 3. Hvis afslaget på tilladelse til udgang eller tilbagekaldelsen af udgang er begrundet i, at den indsatte under den aktuelle afsoning har begået farlig kriminalitet, kan tidsfristen fastsættes til højst 1 år. Stk. 4. Hvis tilladelse til udgang afslås på grund af fare for misbrug, jf. straffuldbyrdelseslovens § 46, stk. 1, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt, institutionen træffer afgørelsen. Stk. 5. Har en indsat tilladelse til regelmæssig udgang, og tilbagekaldes denne tilladelse på grund af undvigelse fra ledsaget udgang eller udeblivelse, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller på grund af undvigelse fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra strafudståelsens genoptagelse. Genoptages strafudståelsen inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, har en eventuel karantæne virkning og beregnes fra det tidspunkt, institutionen får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen. Får institutionen kendskab til forholdet inden udløbet af en udgangsperiode, hvori den indsatte har afviklet udgang, beregnes længden af karantænen dog først fra udgangsperiodens udløb. Stk. 6. Har en indsat ikke tilladelse til regelmæssig udgang, men til enkeltstående udgange, og undviger eller udebliver den indsatte fra en enkeltstående udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr.1, eller undviger den indsatte fra institutionen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor strafudståelsen genoptages. Ved andre former for misbrug af udgang, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 1, eller ved andre nye oplysninger end undvigelse, som giver bestemte grunde til at antage, at den indsatte vil misbruge udgangstilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, nr. 2, fastsættes længden af en eventuel karantæne fra det tidspunkt, hvor institutionen får kendskab til forholdet, som begrunder tilbagekaldelsen.

§ 23. En indsat kan ikendes disciplinærstraf ved

1. udeblivelse fra udgang og undvigelse fra ledsaget udgang eller forsøg herpå, jf. straffuldbyrdelseslovens § 67, nr. 2,
2. overtrædelse af de betingelser, der er nævnt i straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 1, og i bekendtgørelsens § 11 og
3. overtrædelse af vilkår fastsat i medfør af straffuldbyrdelseslovens § 48, stk. 2, og bekendtgørelsens § 12, bortset fra § 12, stk. 1, nr. 2 og 3. Stk. 2. Hvis overtrædelsen har givet anledning til andre foranstaltninger efter straffuldbyrdelsesloven, herunder tilbagekaldelse af tilladelse til udgang eller overførsel til lukket institution, kan der kun ikendes disciplinærstraf i det omfang, afgørende ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn kræver det.

§ 24. Institutionen skal tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når en

1. indsat, der udstår tidsbestemt fængselsstraf i åbent fængsel eller er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, jf. bekendtgørelsens § 37, stk. 3, opfylder de tidsmæssige betingelser i § 36, stk. 1,
2. indsat, der udstår tidsbestemt straf af fængsel i lukket fængsel eller arresthus (Københavns Fængsler), opfylder de tidsmæssige betingelser i § 37, stk. 1,
3. indsat, der udstår straf af fængsel på livstid, har udstået 5 år og 4 måneder af straffen, og
4. forvaringsdømt har været anbragt i forvaring i 2 år. Stk. 2. Spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer skal dog tidligst tages op til overvejelse, når den indsatte har haft ophold i institutionen i 3 måneder, såfremt den indsatte er frataget muligheden for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 22, stk. 1. Stk. 3. Hvis der er givet afslag på udgang til besøg hos bestemte personer, skal institutionen tage spørgsmålet op til fornyet overvejelse, hvis det på et senere tidspunkt må antages, at betingelserne for udgang er opfyldt. Stk. 4. Det påhviler endvidere institutionen at tage spørgsmålet om udgang til besøg hos bestemte personer op til overvejelse, når den indsatte har opholdt sig i institutionen i 6 måneder, siden spørgsmålet sidst har været overvejet, jf. dog § 22, stk. 3.

§ 26. Afslår institutionen at give tilladelse til udgang, skal der gøres notat om den trufne afgørelse. Notatet skal endvidere indeholde en begrundelse for afgørelsen. Begrundelsen skal opfylde kravene til en begrundelse i forvaltningslovens § 24, samt indeholde oplysning om

1. hvornår afgørelsen er meddelt den indsatte,
2. at den indsatte er orienteret om begrundelsen for afgørelsen,
3. hvornår fristen for at indgive klage til justitsministeren udløber, jf. straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2, og
4. at den indsatte er vejledt om muligheden for at klage til justitsministeren og om fristen for at indgive klage. Stk. 2. Den indsatte skal efter anmodning have udleveret kopi af det notat, der er udfærdiget efter stk. 1.

§ 28. Inden der træffes afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 22, stk. 1, eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang eller ændring af vilkårene for tilladelsen, jf. straffuldbyrdelseslovens § 49, skal den indsatte i fornødent omfang gøres bekendt med de foreliggende oplysninger. Den indsatte skal endvidere gøres bekendt med adgangen til at lade sig bistå og få aktindsigt og have lejlighed til at udtale sig. Stk. 2. Afgørelsen træffes på grundlag af de foreliggende oplysninger. Institutionens leder eller den, der bemyndiges dertil, afgør, om det af hensyn til klarlæggelse af sagens omstændigheder er påkrævet at indhente yderligere oplysninger eller foretage afhøring af personale eller indsatte. Foretages der afhøringer, skal den afhørte have lejlighed til at godkende referatet af sin forklaring, og det skal fremgå af referatet af afhøringen, om godkendelse er sket. Stk. 3. Afhøringer skal overværes af en af institutionens ansatte. Stk. 4. § 26 finder tilsvarende anvendelse.

§ 31. Indsatte kan få udgang med henblik på

1. at besøge en nærstående person, som er alvorligt syg,
2. at være til stede ved en nærstående persons begravelse,
3. at møde i retten eller for anden offentlig myndighed i tilfælde, hvor vedkommende myndighed finder det påkrævet, eller
4. lægeundersøgelse eller -behandling eller anden behandling, der ikke hensigtsmæssigt kan finde sted i institutionen. Stk. 2. Indsatte, der udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kan få udgang med henblik på
5. at besøge nærstående personer ved vigtige familiebegivenheder,
6. at varetage personlige interesser, når særlige omstændigheder taler derfor,
7. at indgå ægteskab,
8. kontakt med tilsynsmyndigheden for at planlægge forløbet af tilsynsperioden,
9. fremskaffelse af ophold og arbejde eller andet underhold i forbindelse med løsladelsen, eller
10. at foretage indkøb eller lignende, der er påkrævet med henblik på løsladelsen. Stk. 3. Hvis særlige omstændigheder taler derfor, kan udgang gives, uanset at der er truffet afgørelse om fratagelse af mulighed for udgang på grund af udeblivelse uden lovlig grund efter tilsigelse til afsoning, jf. § 22, stk. 1, eller der i forbindelse med nægtelse eller tilbagekaldelse af en tilladelse til udgang er truffet afgørelse om udgangskarantæne, jf. § 22, stk. 2. Stk. 4. Udgang efter stk. 2, nr. 1-3, til indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang efter reglerne i kapitel 9, medfører, at udgang efter disse regler begrænses tilsvarende. Det gælder dog ikke, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 5. Udgang efter stk. 2, nr. 5, i forbindelse med løsladelse på prøve med vilkår om tilsyn bør kun gives efter forudgående drøftelse med tilsynsmyndigheden og med henblik på, at den indsatte under udgangen har kontakt med tilsynsmyndigheden. Stk. 6. Det er i almindelighed en forudsætning for udgang, at den indsatte tilvejebringer fornøden dokumentation for de omstændigheder, der begrunder udgangen.

§ 35. Indsatte kan få udgang for at besøge bestemte nærstående personer. Udgang med henblik på besøg hos en nærstående person bør dog nægtes, hvis besøget ikke findes formålstjenligt. Stk. 2. Hvis ganske særlige forhold i det enkelte tilfælde taler derfor, og det i øvrigt findes formålstjenligt, kan indsatte få tilladelse til besøg hos andre bestemte personer end nærstående. Stk. 3. Der skal i forbindelse med hver enkelt udgang efter stk. 1 og 2 indhentes bekræftelse fra vedkommende på, at besøget kan finde sted. Stk. 4. Institutionen kan kontrollere, om den indsatte er til stede på udgangsadressen, eventuelt telefonisk.

Tidspunktet for første udgang

§ 36. Indsatte i åbne institutioner kan få første udgang efter 30 dages ophold i institutionen. Indsatte, der udstår fængsel i 2 år og 6 måneder eller derover, og som ikke har været på fri fod mellem domfældelsen og indsættelsen i institutionen, kan dog ikke få udgang, før en sjettedel af straffetiden er udstået. Stk. 2. Der kan gives udgang, før den indsatte har opholdt sig 30 dage i institutionen, hvis den pågældende er genindsat til udståelse af reststraf. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende er overført fra anden institution, der har givet tilladelse til regelmæssig udgang eller forelagt spørgsmålet herom efter reglerne i §§ 15-17 og afgørelsen foreligger før 30-dages fristens udløb.

§ 37. Indsatte i lukkede institutioner kan få første udgang, når en fjerdedel af straffetiden er udstået, ved tidsbestemt fængselsstraf på 8 år eller derover dog først, når en tredjedel af straffetiden er udstået. Indsatte, som i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på 5 år og indtil 8 år, kan dog ikke få uledsaget udgang, før en tredjedel af straffetiden er udstået. Er straffen tidsbestemt fængsel i 8 år eller derover, kan den indsatte ikke få uledsaget udgang, før halvdelen af straffetiden er udstået. Uanset straffens længde er det endvidere en betingelse, for at udgang kan gives, at der er forløbet 10 uger fra indsættelsen, og at den pågældende har opholdt sig 7 uger i institutionen. Indsatte, der er overført fra åben institution, skal dog have opholdt sig 10 uger i institutionen, før udgang kan gives. Stk. 2. De tidsfrister, der er nævnt i stk. 1, 2. og 3.pkt., kan fraviges, hvis der er særlige grunde dertil. De tidsfrister, der er nævnt i stk. 1, 4. og 5. pkt., kan fraviges i de tilfælde, der er nævnt i § 36, stk. 2. Er den pågældende overført fra anden lukket institution, vil kravet om 7 ugers ophold i institutionen kunne fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor. Er den pågældende overført fra åben institution, vil de nævnte tidsfrister kunne fraviges, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor. Stk. 3. Indsatte, der er egnet til anbringelse i åbent fængsel, men er anbragt i arresthus (Københavns Fængsler) efter straffuldbyrdelseslovens § 21, stk. 2, kan få udgang, når de tidsmæssige betingelser i § 36 er opfyldt. I alle andre spørgsmål behandles disse indsatte efter reglerne om udgang fra lukkede institutioner.

Regelmæssig udgang

§ 38. Der kan gives tilladelse til regelmæssig udgang for at besøge bestemte personer, jf. § 35, stk. 1 og 2. Stk. 2. Indsatte kan få én udgang inden for hver 3-ugersperiode. En udgang kan fremrykkes til afholdelse i den umiddelbart forudgående periode i de tilfælde, der er nævnt i § 31, stk. 2, nr. 1-3, eller andre lignende tilfælde. Stk. 3. Udgang kan gives fra fredag kl. 16 til søndag kl. 21. De nævnte tidspunkter kan fraviges af hensyn til institutionens drift, eller hvis de lokale transportmuligheder eller hensynet til en spredning af afrejse- og hjemkomsttidspunkterne taler derfor. Overstiger rejsetiden 3 timer, kan der tillades afrejse så tidligt, at den indsatte kan være på udgangsadressen ca. kl. 19. Ved forsinket tilbagekomst af ganske få timers varighed kan det bestemmes, at et tidsrum svarende til forsinkelsen fratrækkes i en efterfølgende udgang. Stk. 4. Der kan opspares indtil 4 udgange. En opsparet udgang, der benyttes i forlængelse af en udgang, har en varighed af 48 timer. Opsparede udgange kan sammenlægges og deles. Den enkelte udgang skal dog mindst være af den i stk. 3 nævnte varighed. Stk. 5. Udgang af tilsvarende varighed som nævnt i stk. 3 kan gives på andre dage, hvis særlige forhold taler derfor. Finder afrejse sted på en arbejdsfri dag, kan afrejsetidspunktet fremrykkes mod tilsvarende fremrykning af hjemkomsttidspunktet. Stk. 6. I forbindelse med jul og/eller nytår kan en udgang forlænges, dog sammenlagt med højst 2 dage.

§ 39. I stedet for én udgang efter § 38 kan indsatte i åbne institutioner få 3 udgange af indtil 12 timers varighed eller 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed. Har den indsatte kun haft én sådan udgang, udskydes perioden for udgang efter § 38 med henholdsvis en uge og to uger. Stk. 2. Hvis særlige forhold taler for det, kan indsatte i lukkede institutioner i stedet for én udgang efter § 38 få indtil 3 udgange af indtil 12 timers varighed eller indtil 2 udgange af indtil henholdsvis 12 timers og 24 timers varighed. Har den indsatte i medfør af § 31, stk. 4, anvendt en sådan udgang, finder reglerne i stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

Lejlighedsvis udgang

§ 40. Til indsatte, der ikke har fået tilladelse til regelmæssig udgang, kan der lejlighedsvis gives udgang for at besøge bestemte personer, jf. § 35, stk. 1 og 2. Stk. 2. Hvis den indsatte ikke har bestemte personer at besøge, kan der gives udgang med henblik på ophold i egen bolig eller tilladelse til en individuel udflugt eller lignende, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 3. Indsatte, der har tilladelse til regelmæssig udgang, kan i stedet for udgang med henblik på besøg hos bestemte personer få udgang med henblik på ophold i egen bolig, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 4. Udgangen er normalt af kortere varighed. Udgang af en varighed som nævnt i § 38, stk. 3, kan dog gives, hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler derfor.

Udgang i videre omfang

§ 43. Indsatte, der er hjemmehørende på Færøerne og er overført fra Færøerne til Danmark til udståelse af fængselsstraf i mere end 6 måneder eller forvaring, kan opspare og sammenlægge indtil 6 udgange for én gang halvårligt at besøge bestemte personer på Færøerne, jf. § 35, stk. 1 og 2, eller besøge nærstående personer fra Færøerne, som med henblik herpå midlertidigt opholder sig i Danmark. Stk. 2. Ved udgang til Færøerne efter stk. 1 yder institutionen tilskud til dækning af rejseudgifter i overensstemmelse med de efter § 42, stk. 2, fastsatte regler. Det kan dog tillades, at rejsen sker med fly, hvis der herved kun bliver tale om en forholdsvis mindre merudgift. Stk. 3. Hvis den i stk. 1 nævnte udgang anvendes til at besøge nærstående personer, der er tilrejst fra Færøerne, vil der efter en konkret vurdering af de pågældendes økonomiske forhold kunne ydes tilskud til deres rejseudgifter. Tilskuddet vil dog højst kunne andrage et beløb svarende til det, som institutionen vil kunne afholde til dækning af den indsattes rejseudgift til Færøerne.

§ 44. Indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9, kan få udgang i form af frigang, når det findes formålstjenligt med henblik på beskæftigelse hos arbejdsgiver eller deltagelse i undervisning, navnlig i tilfælde, hvor der er behov for en arbejdstræning eller undervisning, som mest hensigtsmæssigt gives uden for institutionen. Tilsvarende gælder, hvor en sådan frigangsordning i øvrigt må anses for formålstjenlig med henblik på at formidle overgangen til løsladelsen. Stk. 2. Frigang kan endvidere gives, hvis der foreligger et særligt godt arbejdstilbud, der ellers ville forspildes, eller hvor det på grund af særlige omstændigheder vil være af væsentlig betydning for den pågældendes resocialisering. Stk. 3. Frigang kan endvidere gives til deltagelse i tilrettelagte, skemalagte fritidsaktiviteter, hvis den indsattes deltagelse heri er rimeligt begrundet i uddannelsesmæssige, arbejdsmæssige, behandlingsmæssige, familiemæssige eller andre personlige hensyn. Stk. 4. Hvis institutionen skønner, at der er behov for undtagelsesvis at give frigang med henblik på beskæftigelse i egen virksomhed, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 45. Frigang til beskæftigelse efter § 44, stk. 1, skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan ikke gives for længere tid end 3 måneder, medmindre særlige omstændigheder, herunder straffens længde, gør længere frigang påkrævet og formålstjenlig. Hvis institutionen skønner, at der er behov for frigang til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 5 måneder, eller der er behov for frigang for længere tid end 6 måneder, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Tilsvarende gælder, hvis institutionen skønner, at der for indsatte i åbne institutioner eller indsatte, der i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på under 5 år, er behov for frigang før en tredjedel af straffetiden er udstået. Stk. 2. Frigang til deltagelse i undervisning efter § 44, stk. 1, skal ske i så nær tilslutning til løsladelsen som muligt, men kan gives for et længere tidsrum end nævnt i stk. 1. Hvis institutionen skønner, at der er behov for frigang til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 5 måneder, eller der er behov for frigang for længere tid end 1 år, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Tilsvarende gælder, hvis institutionen skønner, at der for indsatte i åbne institutioner eller indsatte, der i lukkede institutioner udstår fængselsstraf på under 5 år, før en tredjedel af straffetiden er udstået, er behov for frigang af mere end 6 ugers varighed. Stk. 3. Ved frigang efter § 44, stk. 2, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse. Hvis institutionen skønner, at der er behov for frigang til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 5 måneder, eller der er behov for frigang tidligere end 3 måneder før løsladelsen, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Stk. 4. Frigang til fritidsaktiviteter efter § 44, stk. 3, skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan ikke gives for længere tid end 6 måneder og ikke oftere end 2 gange ugentligt. Hvis institutionen skønner, at der er behov for frigang til indsatte, der udstår fængselsstraf i under 5 måneder, eller der er behov for frigang af mere end 6 måneders varighed eller oftere end 2 gange ugentligt, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen.

§ 46. Den indsatte skal tilbringe fritiden i institutionen eller i det arresthus (Københavns Fængsler), som er nærmest ved arbejds- eller kursusstedet m.v. Stk. 2. Der kan dog af institutionens leder eller den, der af institutionslederen bemyndiges dertil, gives den pågældende tilladelse til lejlighedsvise kortere udgange uden ledsagelse med henblik på i fritiden at

1. deltage i aktiviteter, der har tilknytning til arbejdet eller undervisningen,
2. besøge nærtboende pårørende, hvis straffen udstås i arresthus, eller
3. besøge nærstående pårørende på vej til eller fra arbejde eller undervisning, når ganske særlige omstændigheder taler derfor.

§ 47. Det er et vilkår for frigang, at indsatte, der i forbindelse hermed har indtægtsgivende arbejde uden for fængsel eller arresthus, overholder straffuldbyrdelseslovens § 110, stk. 1, om betaling for opholdet i institutionen. Stk. 2. Det er et vilkår for frigangen, at der efter fradrag af nødvendige udgifter, herunder det i stk. 1 nævnte beløb, i forbindelse med frigangen forholdes således med den arbejdsløn (nettoløn), der indtjenes under frigangen:

1. Den indsatte har adgang til frit at disponere over 10 % af arbejdslønnen, dog mindst et beløb svarende til normal aflønning for beskæftigelse i institutionen og højst det dobbelte.
2. Den resterende del af arbejdslønnen opspares til løsladelsen. Det kan dog, eventuelt under frigangen, fastsættes som vilkår, at beløbet helt eller delvis skal anvendes til hjælp til familiens underhold. Stk. 3. Indsatte i åbne institutioner kan som hovedregel frit disponere over den arbejdsløn (nettoløn), jf. stk. 2, som indtjenes under frigangen. Det kan dog, eventuelt under frigangen, fastsættes som vilkår, at en del af beløbet helt eller delvis skal anvendes til hjælp til familiens underhold eller til andre lignende formål.

§ 50. Indsatte, der opfylder de tidsmæssige betingelser for udgang efter kapitel 9, kan få udgang i form af udstationering i de tilfælde, der nævnt i § 44, stk. 1, 2 og 4, hvis udgang af praktiske grunde ikke kan gennemføres som frigang, eller det undtagelsesvis skønnes særlig formålstjenligt, at frigang gennemføres som udstationering. Stk. 2. Hvis det findes hensigtsmæssigt, kan der fastsættes andre vilkår end nævnt i §§ 11-12, herunder at den indsatte undergiver sig samme regler, der gælder for udgang fra åbent fængsel, således at afgørelse om udgang i videre omfang, end hvad der følger af udstationeringen, træffes af den institution, hvor den indsatte udstationeres fra. Sker udstationering til en af kriminalforsorgens pensioner, kan pensionens forstander eller den, der af pensionsforstanderen bemyndiges dertil, tillade udgang i de i kapitel 8 og 12 nævnte situationer.

§ 51. Udstationering skal normalt ske i den sidste del af opholdstiden og kan gives i indtil 4 uger eller, når særlige omstændigheder taler derfor, i indtil 3 måneder. Er den indsatte ikke fyldt 21 år ved indsættelsen, kan der gives udstationering af længere varighed, når ganske særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Hvis institutionen skønner, at der er behov for udstationering af indsatte, der udstår fængselsstraf i under 5 måneder, eller der er behov for udgang ud over 3 måneders varighed, herunder til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte personkreds, forelægges spørgsmålet for Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen. Institutionen kan tillade indsatte, der udstår fængselsstraf i 5 måneder eller derover, udstationering i op til 4 måneder med henblik på deltagelse i et udslusningsprogram, f.eks. kursus i kognitiv færdighedstræning.

§ 52. Får den indsatte arbejdsløn under udstationeringen, bestemmer institutionens leder eller den, der af institutionslederen bemyndiges dertil, om lønnen skal udbetales til fri rådighed, eller om det skal fastsættes som et vilkår for udstationeringen, at lønnen skal administreres af institutionen, eventuelt således at lønnen helt eller delvis anvendes til hjælp til familiens underhold. Stk. 2. Sker udstationering til en af kriminalforsorgens pensioner, træffes beslutning om de i stk. 1 nævnte spørgsmål dog af pensionens forstander eller den, der af pensionsforstanderen bemyndiges dertil.

§ 55. Der kan lejlighedsvis gives indsatte, der i åben institution udstår fængselsstraf i 30 dage eller derover, kortvarig udgang til udflugter eller til arrangementer, hvortil der er offentlig adgang eller til deltagelse i klubvirksomhed. Stk. 2. Indsatte, der udstår fængselsstraf i under 30 dage, kan deltage i udgang efter stk. 1, hvis der er tale om arrangementer, der er led i det almindelige fællesskab i institutionen eller har tilknytning til fælles aktiviteter i institutionen, f.eks. deltagelse i sportskampe eller studieture i tilslutning til undervisning og studiekredsarbejde i institutionen. Stk. 3. Afholdes der ikke gudstjeneste i institutionen, bør der regelmæssigt være mulighed for deltagelse i gudstjeneste uden for institutionen. Stk. 4. Institutionens leder kan fastsætte regler om, at tilladelse til udgang efter stk. 1-3 først kan gives efter ophold i et bestemt tidsrum i institutionen.