TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om specialundervisning for voksne\n(Forenkling af rammeaftaler m.v. for de regionale undervisningstilbud)

DanmarkLov2012

Børne- og Undervisningsministeriet

LOV nr 378 af 28/04/2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser

§ 1

(Stk. 6)

§ 1. I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som ændret ved § 2 i lov nr. 1569 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

  1. § 47 affattes således: »§ 47. Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3. Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningstilbud. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningstilbud.«
§ 2

(Stk. 6)

§ 2. I lov om specialundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 25. august 2011, foretages følgende ændring:

  1. § 6 h affattes således: »§ 6 h. Regionsrådet har det overordnede ansvar for regionens undervisningsinstitutioner, jf. § 1, stk. 2 og 3. Stk. 2. Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud, herunder oprettelse af nye undervisningsinstitutioner. Stk. 3. Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af regionens undervisningsinstitutioner. Stk. 4. Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider. Stk. 5. Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for specialundervisningsområdet. Stk. 6. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningsinstitutioner.«
§ 3

§ 3. Loven træder i kraft den 1. maj 2012.

Givet på Fredensborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Christine Antorini/

Metadata

Type
Lov
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
28. april 2012