TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner og om straffebestemmelser for overtrædelse af diverse EU-retsakter

DanmarkBekendtgørelse2012

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

BEK nr 396 af 26/04/2012 I medfør af § 37, § 67 og § 70, stk. 3, i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr og § 29, § 37, stk. 2 og 3, § 39, stk. 1, § 41, § 49, stk. 1, § 50, § 51, § 52, stk. 1 og 2, samt § 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 1. juli 2011, fastsættes:

Område

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen omfatter indførsel til Danmark samt indførsel via Danmark til et samhandelsland, jf. § 5, nr. 1, af fødevarer m.v. pålagt særlige restriktioner med oprindelse i eller afsendt fra lande uden for samhandelsområdet, jf. § 5, nr. 1.

§ 2

§ 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke de i kapitel 19-23 og kapitel 24 anførte produkter, der er indført via andre EU-medlemsstater og frigivet til fri omsætning. Hvis disse produkter herefter overgår til fri omsætning i Danmark, er produkterne omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om visse forureninger i fødevarer og relevante EU-retsakter på området.

§ 3

§ 3. Vedrørende indførsel af animalske fødevarer skal bestemmelserne i denne bekendtgørelse læses i sammenhæng med bekendtgørelse om veterinærkontrol ved indførsel af animalske fødevarer. Ved evt. uoverensstemmelse mellem disse to regelsæt, er det reglerne i nærværende bekendtgørelse, der skal anvendes.

Generelle krav til kontrol

§ 4

§ 4. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 882/2004 om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes finder ligeledes anvendelse på produkter omfattet af denne bekendtgørelse.

Definitioner

§ 5

§ 5. I denne bekendtgørelse gælder følgende definitioner:

  1. Ved ”samhandelsland” forstås et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein, Andorra og San Marino. Schweiz er samhandelsland på animalske produkter og på produkter omfattet af forordning (EF) nr. 258/2010 (guargummi fra Indien), forordning (EF) nr. 1135/2009 (sojaprodukter fra Kina) samt forordning (EU) nr. 284/2012 (fødevarer fra Japan). Færøerne er samhandelsland for fisk og fiskevarer samt toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og marine snegle. Disse lande tilsammen betegnes samhandelsområdet. Følgende områder er dog ikke med i samhandelsområdet: a) Færøerne (fisk og fiskevarer samt toskallede bløddyr, pighuder, sækdyr og marine snegle er dog samhandel) og Grønland i Kongeriget Danmark, b) Ceuta og Melilla i Kongeriget Spanien, og c) oversøiske territorier og –departementer i Republikken Frankrig.
  2. Ved ”samhandel” forstås afsendelse fra en virksomhed i et andet samhandelsland til en bestemmelsesvirksomhed i Danmark af: a) fødevarer, som i en virksomhed i et samhandelsland er blevet sundheds- eller identifikationsmærket i henhold til fællesskabsbestemmelserne, eller b) fødevarer med oprindelse i tredjelande, som ved indførsel til EU er godkendt til fri omsætning.
  3. Ved ”tredjelande” forstås lande uden for samhandelsområdet, jf. nr. 1.
  4. Ved en ”importør” forstås en person eller virksomhed hjemmehørende i Danmark, som foranlediger import af fødevarer, og som har modtaget bekræftelse på, at aktiviteten er registreret hos Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingen.
  5. Ved et ”parti” forstås en mængde af en fødevare af samme type og forarbejdningsgrad, som fremgår af det dokument, som ledsager det. Det skal endvidere hidrøre fra samme afsender, transporteres med samme transportmiddel, og være bestemt til en og samme modtager. Endelig skal det præsenteres samlet for kontrol (veterinærkontrol, hvis det drejer sig om animalske fødevarer).
  6. Ved ”udpegede importsteder” (DPE (Designated Point of Entry), DPI (Designated Point of Import) eller midlertidig godkendte kontrolsteder) forstås de steder, igennem hvilke al import til Fællesskabet af de fødevarer, der er omhandlet i kapitel 19, 20, 22 og 24, skal foregå.
  7. Ved ikke-konforme fødevarer forstås fødevarer, som har oprindelse i tredjeland, og som ikke opfylder gældende lovgivning.
  8. Ved ”transit” forstås landtransport fra et grænsekontrolsted direkte og uden omladning gennem samhandelsområdet til et andet grænsekontrolsted af ikke-konforme fødevarer med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland.
  9. Ved ”ikke-konform oplagring” forstås midlertidig placering i veterinært udpeget lager i frizone, toldoplag eller skibsprovianteringsvirksomhed af ikke-konforme fødevarer med oprindelse i et tredjeland bestemt til et tredjeland.
  10. Ved ”fiskevarer” forstås produkter, der består af eller indeholder fisk, krebsdyr eller bløddyr, herunder sækdyr, pighuder og havsnegle eller bestanddele heraf.
  11. Ved fødevarer med oprindelse i et givet tredjeland forstås fødevarer, der hidrører fra virksomheder, der er beliggende i dette tredjeland, eller som hidrører fra fabriksfartøjer eller fryseskibe, der er indregistrerede af dette tredjeland.

Albanien – kolera og histamin

§ 6

§ 6. Det er forbudt at indføre levende fisk og skaldyr, der transporteres i vand med oprindelse i eller afsendt fra Albanien.

§ 7

(Stk. 8)

§ 7. Det er forbudt at indføre partier af fisk og fiskevarer bestemt til konsum fra Albanien tilhørende familierne Scombridae, Clupeidae, Coryfenidae, Pomatomidae og Scombresosidae. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke, hvis de nævnte partier er ledsaget af resultaterne af en analytisk undersøgelse foretaget i Albanien eller af et udenlandsk akkrediteret laboratorium før afsendelsen, der viser, at grænseværdierne for histamin i forordning (EF) nr. 2073/2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer er overholdt. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte undersøgelser skal foretages efter den prøveudtagnings- og analysemetode, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 2073/2005. Stk. 4. Er kravene i stk. 2 og 3 ikke opfyldt, er indførsel af de nævnte partier dog tilladt, hvis alle partier af de pågældende varer undersøges med henblik på at kontrollere, at de overholder grænse-værdierne for histamin i forordning (EF) nr. 2073/2005. Stk. 5. De i stk. 4 nævnte undersøgelser skal foretages af prøver, der er udtaget på grænsekontrolstedet. Stk. 6. De i stk. 4 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til, at partiet kan indføres. Stk. 7. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 6, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 8. Udgifter efter stk. 2-7 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Bangladesh – chloramphenicol, metabolitter af nitrofuraner, tetracyklin, malakitgrønt og krystalviolet

§ 8

(Stk. 7)

§ 8. Denne bestemmelse gælder for indførsel af krebsdyr til konsum fra Bangladesh. Stk. 2. Det er forbudt at indføre krebsdyr til konsum fra Bangladesh. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for partier, der ved indførslen er ledsaget af resultaterne af de analytiske tests, der er foretaget på oprindelsesstedet for at sikre, at krebsdyrene ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed. De analytiske tests skal være foretaget på en officiel prøve med henblik på at påvise tilstedeværelsen af farmakologisk virksomme stoffer, jf. artikel 2, litra a i forordning (EF) nr. 470/2009 om fællesskabsprocedurer for fastsættelse af grænseværdier for restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer i animalske fødevarer, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 2377/90 og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004, og prøven skal navnlig være testet for tilstedeværelse af:

  1. chloramphenicol, tetracyklin, oxytetracyklin og chlortetracyklin,
  2. metabolitter af nitrofuraner, og
  3. malakitgrønt og krystalviolet og deres respektive leukometabolitter. Stk. 4. Partier af krebsdyr til konsum fra Bangladesh, som ikke er ledsaget af de i stk. 3 nævnte resultater af analytiske tests, må dog tillades indført på betingelse af, at hvert parti af de pågældende produkter underkastes en særlig kontrol, herunder analytiske tests af officielle prøver, ved ankomsten til et godkendt grænsekontrolsted på EU’s ydre grænse for at sikre, at partierne ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed. Stk. 5. De i stk. 4 omhandlede partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til, at partiet kan indføres. Partierne må kun indføres hvis resultaterne af laboratorieanalyserne bekræfter, at partierne er i overensstemmelse med artikel 23 i forordning (EF) nr. 470/2009. Stk. 6. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 5, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 7. Alle udgifter i forbindelse med stk. 3-6 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Republikken Guinea - fiskevarer

§ 9

(Stk. 3)

§ 9. Det er forbudt at indføre fiskevarer bestemt til konsum fra Republikken Guinea. Stk. 2. Stk. 1 gælder for alle partier, som modtages ved grænsekontrolsteder i Fællesskabet, uanset om partierne er produceret, oplagret eller certificeret i oprindelseslandet inden den 7. februar 2007. Stk. 3. Udgifter som følge af stk. 1 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Indien – chloramphenicol og tetracycklin samt nitrofuraner og deres metabolitter

§ 10

(Stk. 8)

§ 10. Denne bestemmelse gælder for indførsel af akvakulturprodukter bestemt til konsum fra Indien Stk. 2. Det er forbudt at indføre akvakulturprodukter bestemt til konsum fra Indien. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for partier, der ved indførslen er ledsaget af resultaterne af de analytiske tests, der er foretaget på oprindelsesstedet for at sikre, at de ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed. De analytiske tests skal være blevet udført på officielle prøver med særligt henblik på at påvise forekomst af chloramphenicol, tetracycklin, oxytetracyklin, chlortetracyklin og metabolitter af nitrofuraner. De pågældende prøver skal være blevet analyseret under anvendelse af analysemetoder, der er i overensstemmelse med artikel 3 og 4 i beslutning 2002/657/EF om gennemførelsesbestemmelser til Rådets direktiv 96/23/EF for så vidt angår analysemetoders ydeevne og fortolkning af resultater. Stk. 4. Partier af akvakulturprodukter bestemt til konsum fra Indien, som ikke er ledsaget af de i stk. 3 nævnte resultater af analytiske tests, må kun tillades indført på betingelse af, at grænsekontrollen udtager prøver af hvert parti til laboratorieanalyse for påvisning af chloramphenicol, tetracycklin, oxytetracyklin, chlortetracyklin og metabolitter af nitrofuraner. Stk. 5. Grænsekontrollen skal udtage officielle prøver af mindst 20 % af de i stk. 3 omhandlede partier til laboratorieanalyse for påvisning af restkoncentrationer af farmakologisk virksomme stoffer, som defineret i artikel 2, litra a, i forordning (EF) nr. 470/2009, navnlig af chloramphenicol, tetracycklin, oxytetracyklin, chlortetracyklin og metabolitter af nitrofuraner. Stk. 6. De i stk. 4 og 5 omhandlede partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til, at partiet kan indføres. Partierne må kun indføres, hvis resultaterne af laboratorieanalyserne bekræfter, at partierne er i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 470/2009. Stk. 7. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 6, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 8. Udgifter som følge af stk. 3-7 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Indonesien – Chloramphenicol, metabolitter af nitrofuraner og tetracykliner (tetracyklin, oxytetracyklin og chlortetracyklin)

§ 11

(Stk. 5)

§ 11. Denne bestemmelse gælder for akvakulturprodukter importeret fra Indonesien og bestemt til konsum. Stk. 2. Grænsedyrlægen skal udtage prøver af mindst 20 % af partier af de i stk. 1 omhandlede akvakulturprodukter. Prøverne skal udtages til kontrol for indhold af chloramphenicol, metabolitter af nitrofuraner og tetracykliner (som minimum tetracyklin, oxytetracyklin og chlortetracyklin) for at sikre, at de pågældende akvakulturprodukter ikke er sundhedsskadelige for mennesker. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til, at partiet kan indføres. Stk. 4. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 3, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 5. Alle udgifter i forbindelse med stk. 2-3 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Kina – chloramphenicol, nitrofuraner, malakitgrønt og krystalviolet samt deres metabolitter, aviær influenza samt melamin

§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Det er forbudt at indføre animalske fødevarer med oprindelse i eller afsendt fra Kina. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for:

  1. gelatine, og
  2. fiskevarer, bortset fra a) akvakulturprodukter, b) pillede eller forarbejdede rejer, og c) krebs af arten Procambrus clarkii, der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke for nedennævnte produkter, hvis hvert parti ledsages af en erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder hvoraf dels fremgår, at partiet inden eksporten er blevet underkastet en kemisk test for at sikre, at de pågældende produkter ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed dels resultaterne af de analytiske undersøgelser fremgår og viser, at partiet ikke indeholder chloramphenicol, nitrofuraner eller deres metabolitter:
  3. akvakulturprodukter,
  4. pillede eller forarbejdede rejer, og
  5. krebs af arten Procambrus clarkii, der er fanget i naturligt ferskvand ved fiskeri
  6. tarme,
  7. kaninkød,
  8. fjerkrækødprodukter,
  9. æg og ægprodukter,
  10. honning, og
  11. gelée royale. Stk. 4. For partier af akvakulturprodukter skal det desuden fremgå af den i stk. 3 nævnte erklæring fra de kompetente kinesiske myndigheder, dels at partiet inden eksporten er blevet underkastet en kemisk test for at sikre, at de pågældende produkter ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed dels resultaterne af de analytiske undersøgelser fremgår og viser, at partiet ikke indeholder malakitgrønt, krystalviolet eller deres metabolitter.
§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Det er på grund af sygdommen aviær influenza forbudt at indføre fersk fjerkrækød, kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende fjerkrækød samt konsumæg med oprindelse i eller afsendt fra Kina. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fjerkrækødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte fjerkrækød har gennemgået en behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves), eller for fjerkrækødprodukter fra den kinesiske provins Shandong en varmebehandling til der opnås mindst 70 o C overalt i kødet under kødproduktets forarbejdning.

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1135/2009 om særlige importbetingelser for visse produkter, der har oprindelse i eller er afsendt fra Kina, og om ophævelse af beslutning 2008/798/EF af sammensatte produkter med oprindelse i eller afsendt fra Kina, som indeholder mælk, mælkeprodukter, soja eller sojaprodukter. Stk. 2. Kontrollen af de i stk. 1 omhandlede produkter skal foregå ved et af de i bilaget anførte grænsekontrolsteder.

Kroatien - aviær influenza

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Det er på grund af sygdommen højpatogen aviær influenza, subtype H5N1, forbudt at indføre fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød af vildtlevende fjervildt samt kødprodukter, som består af eller indeholder kød af vildtlevende fjervildt med oprindelse i eller afsendt fra alle områder i Kroatien, for hvilke de kroatiske kompetente myndigheder officielt anvender beskyttelsesforanstaltninger, der er ligestillet med dem, der er fastsat i beslutning 2006/563/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos vilde fugle i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/115/EF. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte kød har gennemgået en af følgende behandlinger:

  1. Behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves), eller
  2. varmebehandling til der opnås mindst 70 o C overalt i kødet under kødproduktets forarbejdning.

Mexico - stoffer med hormonal virkning og beta-agonister

§ 16

(Stk. 4)

§ 16. Grænsedyrlægen skal udtage prøver af alle partier fersk kød og kødprodukter af dyr af hestefamilien med oprindelse i eller afsendt fra Mexico. Prøverne udtages til kontrol for indhold for stoffer med hormonal virkning og beta-agonister, der anvendes som vækstfremmere. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til at partiet kan indføres. Stk. 3. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 2, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 4. Udgifter efter stk. 1-3 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Myanmar - chloramphenicol

§ 17

(Stk. 4)

§ 17. Grænsedyrlægen skal udtage prøver af alle partier krebsdyr eller fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr med oprindelse i eller afsendt fra Myanmar. Prøverne udtages til systematisk kontrol for indhold af chloramphenicol for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til at partiet kan indføres. Stk. 3. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 2, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 4. Udgifter efter stk. 1-3 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Peru - hepatitis A

§ 18

(Stk. 3)

§ 18. Det er forbudt at indføre toskallede bløddyr, som defineret i punkt 2.1 i bilag I til forordning (EF) nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, som importeres fra Peru og er bestemt til konsum. Forbuddet finder anvendelse på alle partier af toskallede bløddyr, som modtages ved grænsekontrolstederne, uanset om partierne er producerede, oplagrede eller certificerede i oprindelseslandet før den 17. november 2008. Stk. 2. Det er dog tilladt at indføre følgende toskallede bløddyr fra Peru:

  1. pectinidae, hvorfra organerne er fjernet og som hidrører fra akvakulturbrug, og
  2. toskallede bløddyr, som er blevet underkastet varmebehandling i henhold til afsnit VII, kapitel II, del A, punkt 5, litra b), i bilag III til forordning (EF) nr. 853/2004. Stk. 3. Udgifter efter stk. 1 og 2 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Schweiz - aviær influenza

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Det er på grund af sygdommen højpatogen aviær influenza, subtype H5N1, forbudt at indføre fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og maskinsepareret kød af vildtlevende fjervildt samt kødprodukter, som består af eller indeholder kød af vildtlevende fjervildt med oprindelse i eller afsendt fra alle områder i Schweiz, for hvilke de schweiziske kompetente myndigheder officielt anvender beskyttelsesforanstaltninger, der er ligestillet med dem, der er fastsat i beslutning 2006/415/EF om visse beskyttelsesforanstaltninger over for højpatogen aviær influenza af subtype H5N1 hos fjerkræ i Fællesskabet og om ophævelse af beslutning 2006/135/EF og beslutning 2006/563/EF. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for kødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte kød har gennemgået en af følgende behandlinger:

  1. behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves), eller
  2. varmebehandling til der opnås mindst 70 o C overalt i kødet under kødproduktets forarbejdning.

Sydafrika - aviærinfluenza

§ 20

(Stk. 4)

§ 20. Det er på grund af sygdommen højpatogen aviær influenza, subtype H5N1, forbudt at indføre fersk kød af strudsefugle samt tilberedt kød og kødprodukter, som består af eller indeholder kød af strudsefugle. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke såfremt kødet eller kødprodukterne hidrører fra strudsefugle, der er slagtet inden den 1. maj 2006. Stk. 3. Alle veterinærcertifikater, som ledsager de i stk. 2 omhandlede fødevarer, skal være forsynet med følgende påtegning: »Fersk kød af strudsefugle/kødprodukter, der består af eller indeholder kød af strudsefugle/tilberedt kød, der består af eller indeholder kød af strudsefugle, hidrørende fra strudsefugle, der er slagtet inden den 1. maj 2006, jf. artikel 2, stk. 1, i beslutning 2006/532/EF«. Den ikke relevante produktkategori skal være overstreget. Stk. 4. Stk. 1 gælder ikke for tilberedt kød og kødprodukter, hvis kødet har gennemgået en af følgende behandlinger:

  1. behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves),
  2. varmebehandling til der opnås mindst 70 o C overalt i kødet under kødproduktets forarbejdning eller for tilberedt kød en behandling bestående af naturlig gæring og modning i mindst ni måneder, således at følgende egenskaber fremkommer: a) aw-værdi på højst 0,93, og b) pH-værdi på højst 6,0.

Sydkorea - aviær influenza

§ 21

§ 21. Det er forbudt at indføre konsumæg med oprindelse i eller afsendt fra Sydkorea.

Thailand - antimikrobielle stoffer, nitrofuraner og deres metabolitter samt aviær influenza

§ 22

(Stk. 4)

§ 22. Grænsedyrlægen skal udtage prøver af alle partier af krebsdyr, fjerkrækød eller fødevarer fremstillet af eller med krebsdyr eller fjerkrækød, der ledsages af et sundhedscertifikat udstedt før den 21. september 2002 med oprindelse i eller afsendt fra Thailand. Prøverne udtages til systematisk kontrol for indhold af antimikrobielle stoffer, navnlig nitrofuraner og deres metabolitter for at sikre, at de pågældende produkter ikke er sundhedsfarlige for mennesker. Stk. 2. De i stk. 1 nævnte partier skal tilbageholdes på grænsekontrolstedet eller på et af grænsedyrlægen anvist lager, indtil grænsedyrlægen afviser partiet eller meddeler tilladelse til at partiet kan indføres. Stk. 3. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 2, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 4. Udgifter efter stk. 1-3 afholdes af den ansvarlige for partiet.

§ 23

(Stk. 2)

§ 23. Det er på grund af sygdommen aviær influenza forbudt at indføre fersk kød af fjerkræ, strudsefugle samt opdrættet og vildtlevende fjervildt, kødprodukter og tilberedt kød bestående af eller indeholdende kød af ovennævnte arter samt konsumæg med oprindelse i eller afsendt fra Thailand. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for fjerkrækødprodukter, når det i kødprodukterne anvendte fjerkrækød har gennemgået en af følgende behandlinger:

  1. behandling i hermetisk lukket beholder til F o -værdi på mindst 3,00 (helkonserves), eller
  2. varmebehandling til der opnås mindst 70 o C overalt i kødet under kødproduktets forarbejdning.

Fællesbestemmelser for ikke-animalske fødevarer

§ 24

(Stk. 2)

§ 24. De i kapitel 19-25 omhandlede produkter skal ved indførsel direkte fra et tredjeland indføres via danske havne eller lufthavne. Stk. 2. Stk. 1 gælder også ved indførsel fra et tredjeland til Danmark via et andet EU-land.

§ 25

(Stk. 2)

§ 25. Forud for indførsel af de kapitel 19-25 anførte produkter, der indføres direkte fra tredjelande, skal den ansvarlige for partiet anmelde indførslen til Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingen i det område, fødevarerne indføres i Danmark. Anmeldelsen skal ske senest den sidste arbejdsdag (mandag til fredag) forud for indførslen, dog senest 24 timer før forventet ankomsttidspunkt. Stk. 2. Stk. 1 gælder også for produkter, der indføres til Danmark via andre EU-lande, men som ikke er frigivet til fri omsætning.

Brasilien, Kina, Iran, Tyrkiet, USA og Ægypten - aflatoksin

§ 26

§ 26. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1152/2009 om indførelse af særlige betingelser for import af visse fødevarer fra visse tredjelande som følge af risiko for aflatoksinforurening og om ophævelse af beslutning 2006/504 af de fødevarer, der er nævnt i forordningen.

Indførsel af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien

§ 27

(Stk. 2)

§ 27. Denne bestemmelse gælder for indførsel af følgende fødevarer:

  1. Guargummi henhørende under KN-kode 1302 32 90 med oprindelse i eller afsendt fra Indien og bestemt til menneskeføde, og
  2. fødevarer med et indhold på mindst 10 % guargummi under KN-kode 1302 32 90 med oprindelse i eller afsendt fra Indien. Stk. 2. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 258/2010 om særlige betingelser vedrørende import af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien som følge af risikoen for forurening med pentachlorphenol og dioxiner og om omhævelse af beslutning 2008/352/EF af de i stk. 1 omhandlede fødevarer.

Indførsel af risprodukter med oprindelse i eller afsendt fra Kina

§ 28

(Stk. 5)

§ 28. Indførsel af risprodukter, der er opført i bilag I til gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt genetisk modificeret ris i risprodukter med oprindelse i Kina og om ophævelse af beslutning 2008/289/EF, og som har oprindelse i eller er afsendt fra Kina, skal opfylde kravene i gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU. Stk. 2. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesafgørelse 2011/884/EU af de i stk. 1 omhandlede fødevarer. Stk. 3. Alle omkostninger forbundet med den offentlige kontrol, herunder prøveudtagning, analyse og opbevaring og eventuelle foranstaltninger, der træffes i tilfælde af manglende opfyldelse af kravene, afholdes af den ansvarlige for partiet. Stk. 4. Partier må ikke opdeles, før alle offentlige kontroller er udført af de kompetente myndigheder. Stk. 5. I tilfælde af efterfølgende opdeling efter offentlig kontrol, jf. stk. 2, skal en attesteret kopi af sundhedscertifikatet og analyserapporten ledsage de enkelte dele af den opdelte sending til og med en gros-leddet.

Indførsel af soja og sojaprodukter med oprindelse i eller afsendt fra Kina

§ 29

(Stk. 2)

§ 29. Denne bestemmelse gælder for indførsel af fødevarer med indhold af soja eller sojaprodukter, der ikke er omfattet af § 14, samt ammoniumbicarbonat til brug i fødevarer eller foder, med oprindelse i eller afsendt fra Kina. Stk. 2. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1135/2009 om særlige importbetingelser for visse produkter, der har oprindelse i eller er afsendt fra Kina, og om ophævelse af beslutning 2008/798/EF.

Indførsel af solsikkeolie med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine

§ 30

(Stk. 2)

§ 30. Denne bestemmelse gælder for indførsel af solsikkeolie med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine. Stk. 2. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1151/2009 om fastsættelse af særlige betingelser for import af solsikkeolie med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine på grund af risiko for forurening med mineralsk olie og om ophævelse af beslutning 2008/433/EF.

Mere intensiv offentlig kontrol af ikke-animalske fødevarer omfattet af forordning (EF) nr. 669/2009

§ 31

(Stk. 6)

§ 31. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EF) nr. 669/2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF af de i bilag 1 i forordningen nævnte fødevarer. Stk. 2. Forhåndsanmeldelse skal ske iht. § 25. Stk. 3. Er forhåndsanmeldelse ikke sket rettidig, jf. § 25, skal partiet returneres eller destrueres, jf. artikel 19, stk. 2, litra b) i forordning (EF) nr. 882/2004. Fødevarestyrelsen kan dog, hvis forhåndsanmeldelsen er styrelsen i hænde senere end fristen i § 25, alligevel acceptere forhåndsanmeldelse som rettidig sket, dette hvis følgende forudsætninger er opfyldt:

  1. forsinkelsen skyldes undskyldelige omstændigheder hos importøren eller dennes repræsentant,
  2. partiet er intakt, dvs. ikke i mellemtiden blevet opdelt, fortyndet eller på lignende måde forarbejdet,
  3. partiet er ikke søgt toldbehandlet og
  4. partiet er ikke bragt i omsætning. Stk. 4. Ønskes fødevarerne specifikt indført gennem Københavns Frihavn skal særskilt forhåndsanmeldelse ske til Fødevarestyrelsen, Fødevareafdeling København, Stationsparken 31, 2600 Glostrup, på e-mail adressen: »o-foedevare.roedovre@fvst.dk«. Emnefeltet for e-mails med forhåndsanmeldelser efter dette stykke skal forsynes med ordene: »Forhåndsanmeldelse af ikke-animalske fødevarer til Københavns Frihavn« Forhåndsanmeldelsen skal herudover indeholde følgende oplysninger:
  5. navn og adresse på virksomheden, som indfører eller henlægger fødevarer i Københavns Frihavn,
  6. navn og adresse på virksomheden i Københavns Frihavn eller nummeret på containeren på frihavnsområdet, hvor de indførte fødevarer opbevares eller håndteres,
  7. forventet dato for fødevarernes indførsel i Københavns Frihavn,
  8. fødevarekategori og KN-kode,
  9. nettovægt,
  10. oprindelsesland,
  11. toldreferencenummer, og
  12. forventet dato for fødevarernes fraførsel fra Københavns Frihavn. Stk. 5. Stk. 4 gælder ikke i tilfælde, hvor der allerede er foretaget forhåndsanmeldelse, jf. artikel 6 og bilag II i forordning (EF) nr. 669/2009, om dato og tidspunkt for partiets forventede fysiske ankomst til det udpegede indgangssted (DPE) beliggende i Københavns Frihavn. Stk. 6. Fødevarer omfattet af stk. 1, som beviseligt er indført i Københavns Frihavn før 15. oktober 2010, må dog i en overgangsperiode indtil 1. februar 2011 opbevares i Københavns Frihavn uden Fødevareafdeling Københavns godkendelse. Opbevaring af disse fødevarer i Københavns Frihavn efter 1. februar 2011 er betinget af forudgående godkendelse fra Fødevareafdeling København.

Indførsel af svampe til konsum med oprindelse i visse tredjelande

§ 32

(Stk. 3)

§ 32. Denne bestemmelse gælder for indførsel af visse svampe til konsum med oprindelse i visse tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl. Stk. 2. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol, herunder prøveudtagning til laboratorieanalyser, af samtlige partier med svampe fra visse tredjelande i overensstemmelse med bestemmelserne i:

  1. forordning (EF) nr. 733/2008 af 15. juli 2008 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl, og
  2. forordning (EF) nr. 1635/2006 af 6. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl. Stk. 3. Udgifter til prøveudtagning og laboratorieanalyser samt destruktion eller returnering efter stk. 2, nr. 2 afholdes af den ansvarlige for partiet.

Forhåndsmeddelelse og kontrol

§ 33

(Stk. 3)

§ 33. Importøren eller deres repræsentanter skal give forhåndsmeddelelse om ankomsten af hvert parti af de produkter, der er omhandlet i gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012 af 29. marts 2012 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011. Forhåndsmeddelelsen skal gives til de kompetente myndigheder på grænsekontrolstederne for animalske produkter og til den fødevareafdeling, virksomheden hører under, for ikke animalske produkter. Stk. 2. Forhåndsmeddelelsen skal opfylde kravene i gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012. Stk. 3. Forhåndsmeddelelse efter stk. 1 og 2 skal gives senest to arbejdsdage forud for sendingens fysiske ankomst.

§ 34

(Stk. 4)

§ 34. Fødevarestyrelsen, fødevareafdelingerne foretager kontrol og håndhævelse i overensstemmelse med bestemmelserne i gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012 af fødevarer omfattet af gennemførelsesforordningen. Stk. 2. Fødevarer, der er ulovlige iht. til gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012, skal bortskaffes på sikker vis eller returneres til oprindelseslandet. Fødevarer, der er ulovlige iht. til forordning (EF) nr. 882/2004 eller som ikke er blevet forhåndsmeddelt i overensstemmelse med § 33 i denne bekendtgørelse, skal behandles efter reglerne i forordning (EF) nr. 882/2004. Stk. 3. Fødevarestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for foranstaltninger truffet efter stk. 2, herunder for den dokumentation, som importøren af partiet skal fremlægge. Stk. 4. Alle udgifter til offentlig kontrol, herunder i forbindelse med foranstaltninger truffet efter stk. 1-3, påhviler den ansvarlige for partiet.

Straffebestemmelser

§ 35

(Stk. 3)

§ 35. Med bøde straffes den, der

  1. overtræder § 6, § 7, stk. 1, eller 3-6, § 8, stk. 2, 4 eller 5, § 9, stk. 1, § 10, stk. 2, 4 eller 6, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1 eller 4, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1 eller 3, § 21, § 22, stk. 2, § 23, stk. 1, § 24, § 25, stk. 1-2 eller 5, § 28, stk. 1, stk. 4 eller stk. 5, § 31, stk. 2, stk. 3, 1. punktum eller stk. 4, § 33 eller § 34, stk. 2, eller
  2. tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af § 7, stk. 6, § 8, stk. 5, § 10, stk. 6, § 11, stk. 3, § 16, stk. 2, § 17, stk. 2, § 22, stk. 2, eller § 34, stk. 2. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
  3. forvoldt skade på sundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
  4. opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
selskab
§ 36

(Stk. 2)

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1635/2006 af 6. november 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 737/90 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl:

  1. artikel 1, stk. 1,
  2. artikel 1, stk. 3,
  3. artikel 1, stk. 4, eller
  4. artikel 3, stk. 1. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud efter artikel 1, stk. 4, i den i stk. 1 nævnte forordning.
§ 37

(Stk. 3)

§ 37. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 733/2008 af 15. juli 2008 om betingelser for indførsel af landbrugsprodukter med oprindelse i tredjelande som følge af ulykken på kernekraftværket i Tjernobyl. Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud efter følgende bestemmelser i den i stk. 1 nævnte forordning:

  1. artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, eller
  2. artikel 3, stk. 3. Stk. 3. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning straffes med bøde den, der tilsidesætter vilkår fastsat i medfør af følgende bestemmelser i den i stk. 1 nævnte forordning:
  3. artikel 3, stk. 1, tredje afsnit, eller
  4. artikel 3, stk. 3.
§ 38

§ 38. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 669/2009 af 24. juli 2009 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 for så vidt angår en mere intensiv offentlig kontrol af visse foderstoffer og fødevarer af ikke-animalsk oprindelse og om ændring af beslutning 2006/504/EF:

  1. artikel 6,
  2. artikel 7, første afsnit,
  3. artikel 8, stk. 2, fjerde afsnit,
  4. artikel 10,
  5. artikel 11,
  6. artikel 12, eller
  7. artikel 14, stk. 2.
§ 39

§ 39. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1135/2009 af 25. november 2009 om særlige importbetingelser for visse produkter, der har oprindelse i eller er afsendt fra Kina, og om ophævelse af beslutning 2008/798/EF:

  1. artikel 2, stk. 1,
  2. artikel 3,
  3. artikel 4, stk. 1, sidste afsnit, 2. pkt.,
  4. artikel 4, stk. 2, eller
  5. artikel 4, stk. 4.
§ 40

§ 40. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1151/2009 af 27. november 2009 om fastsættelse af særlige betingelser for import af solsikkeolie med oprindelse i eller afsendt fra Ukraine på grund af risiko for forurening med mineralsk olie og om ophævelse af beslutning 2008/433/EF:

  1. artikel 3, stk. 1,
  2. artikel 3, stk. 2,
  3. artikel 3, stk. 3,
  4. artikel 3, stk. 4,
  5. artikel 3, stk. 5,
  6. artikel 3, stk. 6,
  7. artikel 5, eller
  8. artikel 6.
§ 41

§ 41. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 1152/2009 af 27. november 2009 om indførelse af særlige betingelser for import af visse fødevarer fra visse tredjelande som følge af risiko for aflatoksinforurening og om ophævelse af beslutning 2006/504/EF:

  1. artikel 4, stk. 1,
  2. artikel 4, stk. 2,
  3. artikel 4, stk. 5,
  4. artikel 5,
  5. artikel 6, stk. 3,
  6. artikel 7, stk. 8,
  7. artikel 8, eller
  8. artikel 9.
§ 42

§ 42. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens forordning (EF) nr. 258/2010 af 25. marts 2010 om særlige betingelser vedrørende import af guargummi med oprindelse i eller afsendt fra Indien som følge af risikoen for forurening med pentachlorphenol og dioxiner og om ophævelse af beslutning 2008/352/EF:

  1. artikel 2,
  2. artikel 3,
  3. artikel 6,
  4. artikel 8, eller
  5. artikel 9.
§ 43

§ 43. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens afgørelse 884/2011/EU af 22. december 2011 om beredskabsforanstaltninger vedrørende ikke tilladt genetisk modificeret ris i risprodukter med oprindelse i Kina og om ophævelse af beslutning 2008/289/EF:

  1. artikel 3,
  2. artikel 4, eller
  3. artikel 7.
§ 44

§ 44. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder følgende bestemmelser i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 284/2012 af 29. marts 2012 om særlige importbetingelser for foder og fødevarer, der har oprindelse i eller er afsendt fra Japan efter ulykken på atomkraftværket i Fukushima, og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) nr. 961/2011:

  1. artikel 3
  2. artikel 4,
  3. artikel 5,
  4. artikel 6,
  5. artikel 7,
  6. artikel 8,
  7. artikel 9,
  8. artikel 12, eller
  9. artikel 13.

Ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 45

(Stk. 2)

§ 45. . Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 11 af 10. januar 2012 om indførsel af fødevarer m.v. med særlige restriktioner.

Fødevarestyrelsen /Esben Egede Ramussen / Jan Thiele/

Bilag 1 Grænsekontrolsteder for sammensatte fødevarer med indhold af mælk, mælkeprodukter, soja, sojaprodukter eller ammoniumbicarbonat med oprindelse i eller afsendt fra Kina

Grænsekontrolsted Adresse, tlf. og fax Københavns Lufthavn Kystvejen 16, 2770 Kastrup Tlf.: 72 27 64 40 Fax: 72 27 64 51 E-mail: bipcph@fvst.dk Københavns Havn Glückstadsvej 8, 2100 København Ø Fødevareafdeling Rødovre Tlf.: 72 27 60 00 Fax: 72 27 63 99 E-mail: bipcph@fvst.dk Århus Havn Østhavnsvej 31, 8000 Århus C Tlf.: 86 13 11 31 Fax: 86 13 10 40 E-mail: graensekontr.aarhus@fvst.dk

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
9. maj 2012