Delegationsbekendtgørelsen
Bekendtgørelse om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af visse af Trafikstyrelsens forskrifter
BEK nr 425 af 09/05/2012
Transportministeriet
§ 1
Trafikstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet.
§ 2
Trafikstyrelsen varetager følgende opgaver:
- regulering og tilsyn på jernbaneområdet vedrørende interoperabilitet, sikkerhed, beredskab og jernbanesikring samt indkøb og koordinering af offentlig servicetrafik,
- regulering og tilsyn på luftfartsområdet vedrørende civil luftfart, herunder beredskab, samt drift af Bornholms Lufthavn,
- varetagelse af de statslige opgaver vedrørende indkøb af samfundsbegrundet trafik på færgefartsområdet,
- regulering og tilsyn på færdselsområdet vedrørende sikkerhed og køretøjers indretning og udstyr samt bæredygtige transportløsninger,
- godkendelse af køretøjer samt regulering og tilsyn i forbindelse med syns- og omsynsvirksomheders syn henholdsvis omsyn af køretøjer,
- varetagelse af statslige opgaver på trafikselskabsområdet vedrørende godkendelse af takster samt koordinering af den kollektive trafik og deling af billetindtægterne i hovedstadsområdet,
- udstedelse af tilladelse til buskørsel og rutekørsel samt regulering og tilsyn i forbindelse hermed,
- udstedelse af tilladelse til godskørsel samt regulering og tilsyn i forbindelse hermed,
- regulering på taxiområdet og
- regulering og tilsyn på postområdet.
Trafikstyrelsen skal inddrage transportministeren i spørgsmål af væsentlig betydning.
Beføjelser efter jernbaneloven
§ 3
Trafikstyrelsen varetager de statslige opgaver efter jernbaneloven vedrørende indkøb og koordinering af offentlig servicetrafik og sikkerhed på jernbaneområdet.
Indkøb og koordinering af offentlig servicetrafik omfatter i denne bekendtgørelse udformning af oplægget til indkøb af trafikydelser fra jernbanevirksomheder, udarbejdelse af udbudsmateriale, udvælgelsen af den vindende virksomhed, indgåelse af kontrakten om trafikydelserne og opfølgning på kontrakten.
Varetagelse af opgaver vedrørende interoperabilitet, sikkerhed, beredskab og jernbanesikring på jernbaneområdet omfatter i denne bekendtgørelse udstedelse af afgørelser, fastsættelse af regler og tilsyn.
§ 4
Transportministerens beføjelser i § 1, stk. 5, § 2, stk. 2, § 4, stk. 3, 6 og 7, § 4 a, § 5, stk. 2 og 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2-4, § 8 d, stk. 5, § 9, stk. 2–6, § 10, § 12, stk. 6, § 13, stk. 3, § 17, stk. 1, § 18, § 21 h, stk. 1 og 2, § 21 j, stk. 2, § 21 l, stk. 6, § 21 m, stk. 8, § 21 u, § 21 v, § 24 h, stk. 3, § 25, stk. 2, og § 26, stk. 2, i jernbaneloven udøves af Trafikstyrelsens direktør.
Transportministerens beføjelser i jernbanelovens § 8 a udøves, for så vidt angår fastsættelse af regler og normer for anlæg, vedligeholdelse og drift af jernbaneinfrastruktur, herunder for infrastrukturens forhold til omgivelserne, for entreprisebetingelser og for sådanne forhold, som i øvrigt er af betydning for jernbaneinfrastrukturens ensartethed og sikkerhed, af Trafikstyrelsens direktør.
Transportministerens beføjelser i jernbanelovens § 21 p, stk. 3, udøves, for så vidt angår fastsættelse af regler om indberetning af data til Trafikstyrelsen vedrørende ulykker, hændelser og sikkerhedsmæssige uregelmæssigheder, af Trafikstyrelsens direktør.
Transportministerens beføjelser i jernbanelovens § 26, stk. 1, vedrørende opfyldelse og anvendelse af EU-retsakter udøves, for så vidt angår interoperabilitet, sikkerhed, beredskab og jernbanesikring på jernbaneområdet, af Trafikstyrelsens direktør. Reglerne fastsættes som bekendtgørelser.
Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet (TSI), som Trafikstyrelsens direktør fastsætter efter direktiver på jernbaneområdet, kan gennemføres i dansk ret ved Bestemmelser for Jernbane (BJ).
§ 5
Følgende beføjelser, der er tillagt transportministeren eller Trafikstyrelsen efter jernbaneloven, udøves af sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen:
- Afgørelser vedrørende tilladelser, sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser til jernbanevirksomheder, jernbaneinfrastrukturforvaltere og entreprenørvirksomheder, jf. jernbanelovens §§ 3 og 4 a.
- Afgørelser vedrørende tilladelse til ikke-erhvervsmæssig jernbanedrift, der fortrinsvis gennem en begrænset personbefordring drives for at tilgodese jernbanehistoriske og turistmæssige formål og ikke tilsigter at dække noget egentligt trafikalt behov, jf. jernbanelovens § 5, stk. 1.
- Afgørelser om certificering af personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, jf. jernbanelovens § 6, stk. 3, og § 22 a, stk. 3 og 7.
- Afgørelser om, hvilke opgaver og funktioner der anses for at have et sikkerhedsmæssigt indhold, jf. jernbanelovens § 21 i, stk. 2.
- Afgørelser vedrørende de i jernbanelovens § 21 i, stk. 1, nævnte krav til sikkerheden og ændringer heri, efter jernbanelovens § 21 j, stk. 1, og § 21 l, stk. 2-5, samt afgørelser om anvendelse af sagkyndig bistand i forbindelse med godkendelser efter jernbanelovens § 21 j, stk. 1, jf. lovens § 21 j, stk. 3.
- Afgørelser vedrørende rullende materiel, herunder typegodkendelser og ibrugtagningstilladelser, og afgørelser vedrørende regler hertil, jf. jernbanelovens § 21 k, stk. 1-3 og stk. 5-6, og § 21 l, stk. 2-5.
- Afgørelser vedrørende delsystemer, herunder typegodkendelser og ibrugtagningstilladelser, og afgørelser vedrørende regler hertil, jf. jernbanelovens § 21 k, stk. 4-6, og § 21 l, stk. 2-5.
- Afgørelser i forbindelse med tilsyn, jf. jernbanelovens § 21 l, i henhold til lovens § 21 i, stk. 1 og 2, samt afgørelser om anvendelse af sagkyndig bistand i forbindelse med tilsyn, jf. lovens § 21 i, stk. 3.
- Afgørelser om påbud og forbud på baggrund af Havarikommissionens undersøgelser, jf. jernbanelovens § 21 r, stk. 3, jf. lovens § 21 l.
- Afgørelser i forbindelse med opfølgning på påbud og forbud efter nr. 8 og 9.
- Afgørelser i forbindelse med opfølgning på konklusioner og rekommandationer i forbindelse med Havarikommissionens underretninger vedrørende undersøgelser, og i Havarikommissionens rapporter og redegørelser efter jernbanelovens § 21 s, stk. 2, jf. lovens § 21 l.
- Udpegning af sagkyndige, private virksomheder eller personer til at føre tilsyn med veteranbanerne, jf. jernbanelovens § 5, stk. 3.
- Bemyndigelse af sagkyndige, private virksomheder eller offentlige institutioner til at foretage godkendelse og afprøvning af specifikke sikkerhedsmæssige tekniske indretninger m.v., jf. lovens § 24 h, stk. 4.
Sikkerhedsdirektøren udarbejder Trafikstyrelsens tilsynsplan og har ansvaret for tilsynenes gennemførelse, jf. jernbanelovens § 21 i, stk. 1.
Sikkerhedsdirektøren holder løbende Trafikstyrelsens direktør orienteret om sikkerhedsdirektørens opgaver efter stk. 1 og 2.
§ 6
For at sikre gennemsigtighed og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen må der ikke være personsammenfald mellem Trafikstyrelsens direktør og sikkerhedsdirektøren.
For at sikre gennemsigtighed og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen må der ikke være personsammenfald mellem stedfortrædere for henholdsvis Trafikstyrelsens direktør og sikkerhedsdirektøren, ligesom stedfortræderne ikke må være stedfortrædere for hinanden.
Sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen ansættes og afskediges af transportministeren.
§ 7
Trafikstyrelsens direktør har ansvaret for, at der med henblik på at sikre gennemsigtighed og den fornødne uafhængighed i beslutningsprocessen, jf. jernbanelovens § 21 h, stk. 1, udarbejdes procedurer og arbejdsgange for sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen i overensstemmelse med stk. 3 og 4, og § 8.
Trafikstyrelsens direktør har ansvaret for, at fordelingen af (konkrete) arbejdsopgaver(ne) i Trafikstyrelsen følger de procedurer, der fastlægges efter stk. 1. Direktøren har endvidere ansvaret for ansvarsplaceringen for (konkrete) sager(ne) og tilstedeværelsen af en til enhver tid opdateret fortegnelse på varige medier over de enkelte sagsbehandleres tidligere og aktuelle sager.
Trafikstyrelsens direktør har ansvaret for under iagttagelse af kravene om gennemsigtighed og uafhængighed at træffe afgørelse om, hvorvidt en given sagsbehandler, der har medvirket ved de faser af sagsbehandlingen i forbindelse med udbud af offentlig servicetrafik på jernbaneområdet, der vedrører vurdering af tilbud, valg af byder, driftsforberedelsen eller kontraktopfølgningen, kan medvirke ved sagsbehandlingen under udbudsprocessen i forhold til de prækvalificerede virksomheder, eller i kontraktperioden i forbindelse med afgørelser omfattet af § 5, stk. 1, i forhold til den konkrete virksomhed, der har vundet udbuddet.
Trafikstyrelsens direktør og sikkerhedsdirektøren er, hvis der er en begrundet formodning herom, forpligtet til umiddelbart at gribe ind over for forhold, der forhindrer gennemsigtighed eller uafhængighed i Trafikstyrelsens sagsbehandling.
§ 8
Sagsbehandlere i Trafikstyrelsen, der medvirker ved de faser af sagsbehandlingen i forbindelse med udbud af offentlig servicetrafik på jernbaneområdet, der vedrører vurdering af tilbud eller valg af byder, må ikke samtidig medvirke ved afgørelser i sager vedrørende forhold omfattet af § 5, stk. 1, i det omfang, afgørelserne vedrører de konkrete i udbuddet prækvalificerede jernbanevirksomheder.
Sagsbehandlere i Trafikstyrelsen, der medvirker ved de faser af sagsbehandlingen i forbindelse med udbud af offentlig servicetrafik på jernbaneområdet, der vedrører vurdering af tilbud, valg af byder, driftsforberedelsen eller kontraktopfølgningen, må ikke i kontraktperioden medvirke ved afgørelser i sager vedrørende forhold omfattet af § 5, stk. 1, i det omfang, afgørelserne vedrører den vindende jernbanevirksomhed.
Beføjelser efter lov om offentlige veje
§ 9
Transportministerens beføjelser i § 85 og § 86, stk. 1-3, i lov om offentlige veje udøves af Trafikstyrelsen.
Beføjelser efter lov om en Cityring
§ 10
Trafikstyrelsen varetager opgaver efter § 15 i lov om en Cityring vedrørende jernbanesikkerhed og byggesagsbehandling.
Beføjelser efter lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S
§ 11
Transportministerens beføjelser i § 20, stk. 2, i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S udøves af Trafikstyrelsen, for så vidt angår begæring om oplysninger, der er relevante i forhold til planlægning af udbud af togtrafikken.
Beføjelser efter luftfartsloven
§ 12
Transportministerens beføjelser i § 1 a, § 2, stk. 1, litra c, § 3, stk. 1, § 4, stk. 2 og 3, § 7, stk. 3, § 9, § 13, stk. 1, litra b, § 16, stk. 1 og 2, § 20, stk. 3, § 21, stk. 3, § 24, stk. 1, § 26, stk. 1 og 2, § 30, § 31, § 32, stk. 2, § 34, § 35, stk. 1, § 40 g, stk. 1-4, § 40 i, stk. 3, § 50, stk. 9, § 51, § 52, stk. 1 og 2, § 53, § 54, § 55, stk. 1 og 3, § 57, stk. 2, nr. 7-9, § 58, stk. 2, § 59, § 60, stk. 1 og 3, § 62, stk. 1 og 2, § 63, stk. 1, § 64, stk. 2, § 65, stk. 2 og 4, § 67, stk.1, § 68, stk. 1, § 69, § 70, § 70 a, stk. 1-4, § 70 b, stk. 4 og 5, § 71, stk. 1-4, § 73, § 74, § 75, stk. 1 og 2 og stk. 4 og 8, § 76, § 77, stk. 3, § 81, § 82, § 82 a, stk. 1 og 2, § 83, stk. 1 og 2, § 85, stk. 1, 2 og 4, § 86, § 88, § 89 a, § 89 b, stk. 1, § 130, stk. 2 og 3, § 130 a, § 131, § 148, stk. 7-9, § 148 a, stk. 3 og 4, § 150 e, stk. 1 og 2, § 150 f, stk. 1 og 3, § 151, stk. 1 og 2, § 153, stk. 1, § 153 a, stk. 1, § 154, stk. 1, § 155, stk. 2 og § 156, stk. 2 i, lov om luftfart samt § 111, stk. 1, i bilaget til loven, udøves af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen varetager desuden opgaver, der er tillagt styrelsen i luftfartsloven, og opgaver, der følger af EU-forordninger på luftfartsområdet.
Endvidere udøves ministerens beføjelser i luftfartslovens § 3, stk. 2, til midlertidigt at indskrænke eller forbyde adgangen til luftfart inden for hele riget af Trafikstyrelsen, hvis indskrænkningen eller forbuddet alene skyldes hensynet til flyvesikkerheden.
Trafikstyrelsen kan efter luftfartslovens § 152, stk. 2, overlade beføjelser til andre offentlige myndigheder, private organisationer eller sagkyndige til at træffe afgørelser, som efter luftfartsloven eller § 12, stk. 1, i denne bekendtgørelse er tillagt Trafikstyrelsen, inden for den hobbyprægede flyvning, og hvor det i øvrigt må anses for flyvesikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Forvaltningslovens kap. 2-7 og offentlighedslovens § 6 gælder for private organisationer og sagkyndige, der efter stk. 3 får tillagt afgørelseskompetence. Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om opbevaring m.v. af dokumenter og om tavshedspligt.
Beføjelser efter lov om færgefart
§ 13
Trafikstyrelsen varetager efter lov om færgefart de statslige opgaver vedrørende indkøb og koordinering af samfundsbegrundet færgetrafik.
§ 14
Transportministerens beføjelser i § 2, stk. 5, § 3, stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5, og § 5, stk. 1 og 2, i lov om færgefart udøves af Trafikstyrelsen.
Trafikstyrelsen forestår de i § 2, stk. 6, i lov om færgefart nævnte udbud af den samfundsbegrundede færgebetjening til og fra Bornholm.
Trafikstyrelsen træffer afgørelse efter § 5, stk. 3, i lov om færgefart. Hvis styrelsen selv er part i sagen, træffes afgørelsen dog af transportministeren.
Beføjelser efter færdselsloven
§ 15
Transportministerens beføjelser i § 28, stk. 4, § 31, stk. 2, § 32, stk. 3, § 34, stk. 1 og 2, § 35, stk. 1 og 2 og stk. 4, § 37, stk. 7, § 43, stk. 8 og 9, § 50, stk. 2 og 3, § 51, stk. 8, § 55 a, stk. 2, § 68, § 69, § 70, stk. 3 og 4, § 70 a, § 81 a, stk. 1, § 82, stk. 4, § 83, § 84, stk. 1, § 85, stk. 1, § 86, stk. 2, § 88 a, § 124 q og § 139, stk. 2, i færdselsloven udøves af Trafikstyrelsen.
De regler, som Trafikstyrelsen fastsætter efter færdselslovens § 68, stk. 1, kan fastsættes som Detailforskrifter for Køretøjer (DfK).
Beføjelser til at træffe afgørelser i sager vedrørende færdselsloven kan efter Trafikstyrelsens bestemmelse overføres til politiet.
Beføjelser efter færdselsloven for Grønland
§ 16
Transportministerens beføjelser i § 2, stk. 2, § 4, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, § 38, stk. 4, § 40 a, stk. 2, og § 43 i færdselsloven for Grønland udøves af Trafikstyrelsen.
Beføjelser til at træffe afgørelser i sager vedrørende færdselsloven for Grønland kan efter Trafikstyrelsens bestemmelse overføres til politiet.
Beføjelser efter lov om energimærkning af energirelaterede produkter
§ 17
Transportministerens beføjelser, for så vidt angår motordrevne køretøjer i §§ 17-20 i lov om energimærkning af energirelaterede produkter, udøves af Trafikstyrelsen.
Beføjelser efter lov om godkendelse og syn af køretøjer
§ 18
Transportministerens beføjelser i § 10 a i lov om godkendelse og syn af køretøjer udøves af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen varetager desuden opgaver, der er tillagt styrelsen i lov om godkendelse og syn af køretøjer.
Beføjelser efter lov om trafikselskaber
§ 19
Transportministerens beføjelser i § 2, stk. 4 og 5, § 4, § 6, stk. 2 og 4, § 6 a, stk. 5 og 6, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 10, § 12, stk. 4, og §§ 21-23 i lov om trafikselskaber udøves af Trafikstyrelsen.
Beføjelser efter lov om buskørsel
§ 20
Transportministerens beføjelser i § 1, stk. 2, § 12, stk. 3, § 13 a, stk. 3, § 13 b, stk. 2, § 18, stk. 1, § 18 b, § 20 og § 20 a, stk. 5, i lov om buskørsel udøves af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen varetager desuden opgaver, der er tillagt styrelsen i lov om buskørsel.
Beføjelser efter lov om godskørsel
§ 21
Transportministerens beføjelser i § 1, stk. 1 og 2, § 2, § 3, stk. 3, § 5, § 6 a, stk. 4, § 9, § 10, § 11, stk. 1, § 16 b, stk. 5, § 16 c og § 16 d, i lov om godskørsel udøves af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen varetager desuden opgaver, der er tillagt styrelsen i lov om godskørsel.
Beføjelser efter lov om taxikørsel
§ 22
Transportministerens beføjelser i § 1, stk. 2 og 3, § 3, stk. 2, § 4, stk. 4, § 5, stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, og § 14 a, i lov om taxikørsel udøves af Trafikstyrelsen. Trafikstyrelsen varetager desuden opgaver, der er tillagt styrelsen i lov om taxikørsel.
Beføjelser efter postloven
§ 23
Transportministerens beføjelser efter postloven udøves af Trafikstyrelsen.
Forskrifter vedrørende jernbane
§ 24
Reglement for international jernbanetransport af farligt gods (RID-reglementet) af 1. januar 2009 og senere ændringer heraf indføres ikke i Lovtidende, jf. § 21 v, stk. 1, i lov om jernbane.
RID-reglementet og senere ændringer heraf kundgøres ved offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.
§ 25
Forskrifter og tekniske specifikationer, der udstedes af Trafikstyrelsen efter § 8 a, stk. 1, og § 21 h, stk. 1, i lov om jernbane kan udfærdiges som Bestemmelser for Jernbane (BJ).
De i stk. 1 nævnte forskrifter og tekniske specifikationer, der udfærdiges som BJ’er, indføres ikke i Lovtidende.
De i stk. 2 nævnte forskrifter og tekniske specifikationer kundgøres ved offentliggørelse på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.
Forskrifter vedrørende luftfart
§ 26
Forskrifter, der udstedes af Trafikstyrelsen efter § 12 i denne bekendtgørelse, udfærdiges som Bestemmelser for Civil Luftfart (BL), jf. dog stk. 5.
Bestemmelser for Civil Luftfart indføres ikke i Lovtidende.
Organisationen for International Civil Luftfarts tekniske instruktioner for sikker lufttransport af farligt gods indføres ikke i Lovtidende. Det samme gælder senere ændringer i de tekniske instruktioner.
Oplysninger om indholdet af de i stk. 2 nævnte forskrifter og de i stk. 3 nævnte instruktioner kan fås ved henvendelse til Trafikstyrelsen. Desuden findes forskrifterne og instruktionerne på Trafikstyrelsens hjemmeside www.trafikstyrelsen.dk.
Forskrifter, der fastsættes efter luftfartslovens § 40 g, stk. 1, 3 og 4, § 50, stk. 9, § 70, § 70 a, stk. 1-4, § 70 b, stk. 1-5, § 76, § 85, § 130, § 130 a og § 131, udstedes som bekendtgørelser, der indføres i Lovtidende.
§ 27
Medmindre andet følger af bestemmelserne i §§ 29-44 i denne bekendtgørelse, kan Trafikstyrelsens afgørelser, herunder afgørelser truffet af direktøren eller af sikkerhedsdirektøren, påklages til transportministeren.
§ 28
Klage over Trafikstyrelsens afgørelser efter § 5 og § 19 i denne bekendtgørelse skal være indgivet senest 4 uger efter, at den afgørelse, der klages over, er meddelt den pågældende.
Transportministeren kan se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.
Klage til transportministeren har ikke opsættende virkning. Transportministeren eller Trafikstyrelsen kan dog, når der foreligger særlige forhold, tillægge en klage opsættende virkning.
Klageadgang efter jernbaneloven
§ 29
Følgende afgørelser kan ikke indbringes for transportministeren, men kan påklages til Jernbanenævnet:
- Afgørelser, som Trafikstyrelsens direktør træffer efter jernbanelovens § 12, stk. 6, i medfør af denne bekendtgørelses § 4, stk. 1.
- Afgørelser vedrørende sikkerhedscertifikater og sikkerhedsgodkendelser truffet af sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
- Afgørelser truffet af sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, nr. 6 og 7 og nr. 9 og 10.
- Afgørelser truffet af sikkerhedsdirektøren i Trafikstyrelsen, jf. § 5, stk. 1, nr. 5 og 8, der ikke vedrører tilsyn med, at personer, der udfører sikkerhedsklassificerede funktioner, besidder de nødvendige helbredsmæssige og faglige kvalifikationer.
§ 30
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter jernbanelovens § 18 og bekendtgørelser fastsat i medfør heraf, jf. denne bekendtgørelses § 4, stk. 1, kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om offentlige veje
§ 31
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 86 i lov om offentlige veje kan ikke indbringes for transportministeren, men kan påklages til Jernbanenævnet.
Klageadgang efter lov om en Cityring
§ 32
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 15 i lov om en Cityring kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter luftfartsloven
§ 33
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 12 i denne bekendtgørelse og efter luftfartsloven, bekendtgørelser fastsat i medfør heraf, Bestemmelser for Civil Luftfart og EU-forordninger på luftfartsområdet kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
§ 34
Afgørelser truffet efter § 12, stk. 3, i denne bekendtgørelse kan påklages til Trafikstyrelsen.
Klageadgang efter lov om færgefart
§ 35
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 13 og § 14 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed. Afgørelse om udbud efter lov om færgefart og bestemmelser fastsat i medfør heraf kan dog påklages til Klagenævnet for Udbud, jf. lov om færgefart § 6, stk. 1.
Klageadgang efter færdselsloven
§ 36
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 15 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter færdselsloven for Grønland
§ 37
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 16 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om energimærkning af energirelaterede produkter
§ 38
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 17 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om godkendelse og syn af køretøjer
§ 39
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 18 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om trafikselskaber
§ 40
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 21 og § 22 i lov om trafikselskaber kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om buskørsel
§ 41
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter lov om buskørsel kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om godskørsel
§ 42
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter lov om godskørsel kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter lov om taxikørsel
§ 43
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 22 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
Klageadgang efter postloven
§ 44
Afgørelser truffet af Trafikstyrelsen efter § 23 i denne bekendtgørelse kan ikke indbringes for transportministeren eller anden administrativ myndighed.
§ 45
Bekendtgørelsen træder i kraft den 17. maj 2012.
Følgende bekendtgørelser ophæves:
- Bekendtgørelse nr. 1699 af 19. december 2006 om Færdselsstyrelsens opgaver og beføjelser.
- Bekendtgørelse nr. 1549 af 17. december 2007 om Trafikstyrelsens opgaver og beføjelser.
- Bekendtgørelse nr. 172 af 10. marts 2009 om kundgørelse af RID-reglementet og visse af Trafikstyrelsens forskrifter.
- Bekendtgørelse nr. 110 af 3. februar 2009 om Statens Luftfartsvæsens opgaver og beføjelser, om kundgørelse af de af luftfarsvæsenet fastsatte forskrifter og om klageadgang.
Transportministeriet
/Henrik Dam Kristensen / Tine Lund Jensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. maj 2012