TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger

DanmarkBekendtgørelse2012

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 448 af 09/05/2012 I medfør af § 2, stk. 1 og 4, i lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., som ændret ved lov nr. 444 af 23. maj 2012, fastsættes:

ansættelse
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Myndigheder, skoler, private dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger inden for Børne- og Undervisningsministeriets ressort skal indhente børneattest, inden de ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år samt personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år, og som derved har mulighed for at få direkte kontakt med børnene, jf. § 2. Stk. 2. Indhentelse af børneattest skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), herunder at den oplysningerne angår, har meddelt skriftligt samtykke til indhentelsen.

persondata
§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Følgende myndigheder, skoler, private dag-, fritids- og klubtilbud og private pasningsordninger har pligt til at indhente børneattest, jf. § 1, for personer, der skal fungere som en af de i stk. 2 nævnte stillinger eller funktioner, hvis der er tale om en fast tilknytning, jf. stk. 3:

  1. Kommunalbestyrelser i egenskab af skolemyndighed.
  2. Kommunalbestyrelser i forhold til kommunale dag-, fritids- og klubtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19, stk. 2, 21, stk. 2, 52, stk. 2, og 66, stk. 2.
  3. Private dag-, fritids- og klubtilbud efter dagtilbudslovens §§ 19, stk. 3-5, 21, stk. 3, 52, stk. 3-5, 66, stk. 3-5, 101, 102 samt private pasningsordninger efter dagtilbudslovens §§ 78 og 80.
  4. Regionsråd i egenskab af skolemyndighed.
  5. Frie grundskoler og private gymnasier med skoleafdeling, der tilbyder undervisning i henhold til lov om friskoler og private grundskoler m.v.
  6. Efterskoler. Stk. 2. Der skal indhentes børneattest for personer, der skal fungere som ledere, lærere, svømmelærere, pædagoger, pædagogmedhjælpere, private børnepassere, klubpædagoger, dagplejere, dagplejepædagoger, støttepædagoger, tale/hørepædagoger, skolepsykologer, vejledere ved Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolesekretærer, pedeller, økonomaer, rengøringspersonale samt andet teknisk og administrativt personale, herunder assistenter, afløsere, vikarer og studerende i praktik. Stk. 3. Ved fast tilknytning efter stk. 1 forstås, at det fra ansættelsens eller beskæftigelsens begyndelse er hensigten, at personens tilknytning til myndigheden, skolen, det private dag-, fritids- og klubtilbud eller den private pasningsordning skal have mere end enkeltstående eller kortvarig karakter. I disse tilfælde skal børneattest være indhentet, inden personen tiltræder som ansat eller beskæftiget. Børneattest skal dog under alle omstændigheder indhentes senest 3 uger efter det tidspunkt, hvor en person har været tilknyttet myndigheden, skolen, det private dag-, fritids- og klubtilbud eller den private pasningsordning i mere end 3 måneder, og inden for dette tidsrum i mindst 3 tilfælde eller i en sammenhængende periode af mere end 1 uges varighed har fungeret som en af de i stk. 2 nævnte stillinger eller funktioner, forudsat at personen fortsat skal være tilknyttet myndigheden, skolen eller det private dag-, fritids- og klubtilbud eller den private pasningsordning. Stk. 4. Der skal ikke på ny indhentes børneattest for en person som nævnt i stk. 2, hvis vedkommende overgår til anden ansættelse eller beskæftigelse inden for samme myndighed, skole, private dag-, fritids- og klubtilbud eller private pasningsordning. Det samme gælder, hvis personen enten genansættes eller genbeskæftiges, når afbrydelsen beror på naturlige pauser, herunder overgang til et nyt skoleår eller en ny sæson. Stk. 5. Myndigheder, private dagplejere, private pasningsordninger og puljeordninger efter dagtilbudslovens §§ 21 stk. 3, 78, 80, 101 og 102 skal, inden de ansætter eller beskæftiger personer, jf. § 1, stk. 1, indhente børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn og andre, bosiddende hos kommunale eller private dagplejere, private pasningsordninger eller puljeordninger efter dagtilbudslovens §§ 21, stk. 2 og 3, 78, 80, 101 og 102, der som følge af ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet, har mulighed for at få direkte kontakt med børn under 15 år, jf. lovens § 2, stk. 3.
ansættelseleje
§ 2

(Stk. 6)

Stk. 6. Myndigheder, private dagplejere, private pasningsordninger og puljeordninger efter dagtilbudslovens §§ 21 stk. 3, 78, 80, 101 og 102 skal indhente børneattest for ægtefælle, samlever, hjemmeboende børn og andre, der tilflytter bopælen hos kommunale dagplejere, private dagplejere, private pasningsordninger og puljeordninger efter dagtilbudslovens §§ 21 stk. 2 og 3, 78, 80, 101 og 102, der som følge af ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har mulighed for at få direkte kontakt med børn under 15 år, jf. lovens § 2, stk. 3.

ansættelseleje
§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Forsætlig overtrædelse af § 2 straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (private juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Stk. 2. Overtrædelser, som omfattes af stk. 1, påtales af det offentlige.

selskab
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juni 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 7 af 6. januar 2010 om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i visse skoler og visse frivillige foreninger ophæves. Endvidere ophæves §§ 86-90 i bekendtgørelse nr. 868 af 24. juni 2011 om dag- fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge.

Ministeriet for Børn og Undervisning /P.M.V.\nArne Eggert / Mette Arnsfelt McPhail/

ansættelse

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
24. maj 2012
Bekendtgørelse om indhentelse af børneattest ved ansættelse og beskæftigelse af personer i skoler, dag-, fritids- og klubtilbud samt private pasningsordninger | TheLawyer.sh