Bekendtgørelse om vej- og stiregister
Transportministeriet
BEK nr 454 af 23/05/2012 I medfør af § 8, stk. 2, i lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, og § 25, stk. 2, i lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Vejbestyrelsen for en offentlig vej, jf. § 1 i lov om offentlige veje, og for en offentlig sti, jf. § 96 i lov om offentlige veje skal føre et vejregister. Stk. 2. Vejmyndigheden for private fællesveje og private fællesstier eller udlagte private fællesveje eller private fællesstier, jf. § 10, nr. 3, 4 og 8, i byer og bymæssige områder skal føre et vejregister. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at de i stk. 1 og stk. 2 nævnte registre skal føres som ét register.
(Stk. 2)
§ 2. Vejregistret for de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer skal indeholde følgende oplysninger for hele vejen:
- Det 7-cifrede administrative vejnummer tildelt af Vejdirektoratet.
- Vejbetegnelse.
- Om vejen/stien er planlagt, i brug eller nedlagt. Stk. 2. Vejen opdeles i vejstrækninger, hvor nedennævnte oplysninger skifter langs vejen. Mindre fysiske udvidelser til vejen, som kan opfattes som en del af vejen, f.eks. til- og frakørselsramper, rundkørsler, opdeling med delt tracé eller sideveje i et boligkvarter, oprettes også som vejstrækninger. For hver vejstrækning registreres:
- Vejbestyrelse / vejmyndighed.
- Forgrening.
- Kommune.
- Beskrivelse.
- Vej eller sti.
- Vejstatus: Offentlig, privat fællesvej.
- Stedfæstelsesmetode (kilometrering eller stationering). Rutenummererede veje skal være kilometrerede.
- Stationering eller kilometrering for vejstrækningens begyndelses- og endepunkter.
- Længde i meter.
- Geografisk forløb i form af koordinater for vejmidten inklusive koordinater for vejens begyndelses- og endepunkt samt angivelse af, om koordinatfølgen er med eller mod stationerings/kilometreringsretningen.
(Stk. 3)
§ 3. Vejregistret for de i § 1, stk. 1 og 2, nævnte vejarealer kan indeholde følgende oplysninger for hele vejen:
- Beskrivelse af nulpunktet for kilometreringen eller stationeringen af vejen, hvis vejen ikke starter på »nul«.
- Bemærkninger. Stk. 2. For hver vejstrækning kan følgende registreres:
- Startpunkt (beskrivelse).
- Tidligere identifikation.
- Medtag længde. Angiv om længden af vejstrækningen indgår helt, halvt eller slet ikke ved beregning af samlede vej- og stilængder.
- Vejtype: motorvej, motortrafikvej eller øvrig vej.
- Bemærkninger. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 6-8 finder anvendelse, når de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger registreres.
§ 4. Den nærmere forståelse af de i §§ 2-3 angivne oplysninger fastsættes af transportministeren.
§ 5. Private fællesveje og private fællesstier på landet og private veje, der ønskes optaget i vej- og stiregistret, registreres af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.
§ 6. De i § 2 nævnte oplysninger skal registreres digitalt.
(Stk. 2)
§ 7. De i § 1, stk. 1 og 2, nævnte myndigheder skal sørge for, at registrene er ajourførte. Stk. 2. Registrene skal offentliggøres og være offentlig tilgængelige.
(Stk. 2)
§ 8. De i § 2 nævnte oplysninger skal indrapporteres til Den centrale Vej- og stifortegnelse efter transportministerens nærmere bestemmelser. Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvorledes indrapporteringen skal ske.
(Stk. 2)
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. oktober 2012 Stk. 2. Ved bekendtgørelsens ikrafttræden ophæves:
- Transportministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli 1970 om retningslinjer for udarbejdelse af fortegnelser til bivejsregistret.
- Cirkulære nr. 11 af 22. januar 1973 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelser over offentlige veje.
- Cirkulære nr. 90 af 26. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelse og offentliggørelse af fortegnelse over offentlige stier.
- Cirkulære nr. 106 af 13. december 2005 om administrativ nummerering og kilometrering af offentlige veje.
- Cirkulære nr. 91 af 27. maj 1975 om retningslinjer for udarbejdelse af fortegnelse over private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Vejdirektoratet /Per Jacobsen / Karsten Ole Knudsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 23. december 2015