Indgåelsesbekendtgørelsen

Prøvelse af betingelserne for indgåelse af ægteskab foretages af kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren). I kommuner med magistratsstyre eller en styreform med delt administrativ ledelse, jf. §§ 64 og 64 a i lov om kommunernes styrelse, kan kommunalbestyrelsen i kommunens styrelsesvedtægt bestemme, at prøvelsen skal foretages af et magistratsmedlem henholdsvis en udvalgsformand, jf. lovens § 13, stk. 1.

Den, der prøver ægteskabsbetingelserne, jf. stk. 1, betegnes i denne bekendtgørelse som prøvelsesmyndigheden.

Anmodning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne indgives på en ægteskabserklæring, jf. § 23, stk. 1, nr. 1.

Prøvelsen foretages på det sted, hvor en af parterne bor. Har ingen af parterne bopæl her i landet, foretages prøvelsen på det sted, hvor en af parterne opholder sig. Dette er dog ikke til hinder for, at prøvelsen foretages i en anden kommune, hvis prøvelsesmyndigheden dér accepterer det.

Prøvelsesmyndigheden kan bestemme, at dokumenter, der er nødvendige for prøvelsen, og som ikke er affattet på dansk eller et andet nordisk sprog, skal oversættes. Udgiften hertil afholdes af parterne, uanset om de har bopæl her i landet eller ej. Prøvelsesmyndigheden kan endvidere bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen. Disse regler finder ikke anvendelse, hvis parterne selv lader dokumenterne oversætte ved en autoriseret translatør.

Prøvelsesmyndigheden kan tilkalde tolk. Udgiften herved afholdes af parterne, hvis ingen af dem har bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke, hvis parterne er nordiske statsborgere. Stk. 1, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Indsigelse mod indgåelse af et ægteskab fremsættes over for prøvelsesmyndigheden, der afgør, om indsigelsen er berettiget.

Fremsættes indsigelse mod indgåelse af ægteskabet for prøvelsesmyndigheden, efter at prøvelsesattest er udstedt, og kan indsigelsen ikke straks afvises, skal prøvelsesmyndigheden omgående give meddelelse om indsigelsen til vielsesmyndigheden, hvis denne er prøvelsesmyndigheden bekendt. Ægteskabet må herefter ikke indgås, før prøvelsesmyndigheden har afgjort, om indsigelsen er berettiget.

Når ægteskabsbetingelserne er opfyldt, udstedes en prøvelsesattests, jf. § 23, stk. 1, nr. 2. Hvis vielsen skal foretages af en anden myndighed end prøvelsesmyndigheden, udleveres attesten til parterne. Parterne afleverer attesten til prøvelsesmyndigheden.

Attesten er gyldig i 4 måneder efter udstedelsen. Hvis betingelsen i lovens § 11 a, stk. 1, er opfyldt for et kortere tidsrum, begrænses gyldigheden tilsvarende. Begrænsning af attestens gyldighed anføres i anmærkningsrubrikken.

Er en part statsborger i et af de andre nordiske lande, prøves betingelserne for ægteskabets indgåelse for dennes vedkommende efter dansk ret, hvis en af parterne er bosat i Danmark. Ellers sker prøvelsen efter loven i det land, hvor den pågældende har statsborgerret. Statsborgerlandets lov skal altid anvendes, hvis den pågældende anmoder derom.

Stk. 1 finder ikke anvendelse ved prøvelse af ægteskabsbetingelserne til brug for indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn.

Skal retten til at indgå ægteskabet prøves efter statsborgerlandets lov, jf. § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., kan prøvelsesmyndigheden kræve, at retten til at indgå ægteskabet godtgøres ved ægteskabsattest udstedt af statsborgerlandets myndigheder. Foreligger en sådan attest, er yderligere prøvelse for den pågældende part unødvendig.

Ægteskabsattest udstedes af:

1. Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed).

1. Island: en sysselmand, en islandsk ambassade eller legation.

1. Norge: en borgerlig vigselsmand, Barne- og familiedepartementet, en norsk ambassade eller legation.

1. Sverige: en skattemyndighed, Udenrigsdepartementet, en svensk ambassadør, gesandt eller konsul.

Attesten må ikke være mere end 4 måneder gammel, medmindre andet er bestemt i attesten.

Attest til brug ved vielse i udlandet om, at der efter dansk ret ikke er noget til hinder for, at den pågældende indgår ægteskab, udfærdiges af prøvelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, på det sted, hvor den pågældende bor.

Har den pågældende ikke bopæl her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden på det sted, hvor den pågældende opholder sig.

Har den pågældende ikke bopæl eller ophold her i landet, udfærdiges attesten af prøvelsesmyndigheden på det sted, hvor den pågældende senest har boet eller opholdt sig.

Ansøgeren skal godtgøre, at betingelserne i lovens §§ 1-4 og 6-10 er opfyldt. Bekendtgørelsens § 2 finder tilsvarende anvendelse.

En ægteskabsattest er gyldig i 4 måneder efter udstedelsen.

Henvendelse om borgerlig vielse sker til kommunen. Vielse foretages af de myndigheder, der er nævnt i lovens § 13, stk. 1. Vielsesmyndigheden kan dog skriftligt bemyndige en eller flere personer til på myndighedens ansvar at foretage vielse. Bemyndigelse kan kun meddeles til ansatte i kommunens administration eller til medlemmer af kommunalbestyrelsen i kommunen.

Vielse skal foretages, selv om ingen af parterne har bopæl i kommunen.

Ved henvendelse om vielse skal medbringes prøvelsesattest efter § 6. Dette gælder dog ikke, hvis vielsen foretages af den myndighed, der har foretaget prøvelsen. Indgås ægteskabet, må prøvelsesattesten ikke udleveres til parterne.

I stedet for dansk prøvelsesattest kan forevises attest fra finske, islandske, norske eller svenske myndigheder om, at der ikke foreligger hindringer for ægteskabets indgåelse. Dette gælder, uanset om parterne har statsborgerret i et af de nordiske lande. Attesten skal være udstedt inden for de sidste 4 måneder og være udstedt af:

1. Finland: en befolkningsregisterfører (borgerlig eller kirkelig myndighed).

1. Island: en præst eller en borgerlig myndighed, der er berettiget til at foretage vielser.

1. Norge: en præst, en borgerlig vielsesmyndighed, en embedsmand i udenrigstjenesten, en sømandspræst, der er berettiget til at foretage vielser, eller en forstander i et registreret trossamfund med vielsesbemyndigelse.

1. Sverige: en skattemyndighed.

Vielsen foretages på det sted i kommunen, som kommunen har anvist hertil. Vielsesmyndigheden kan dog tillade, at vielsen foretages et andet sted end det anviste, dog ikke uden for kommunen.

Vielsen foretages i de kommunale kontorers kontortid. Dog skal vielse efter forudgående begæring foretages om lørdagen mellem kl. 9 og kl. 12. Parternes ønsker om tidspunktet skal så vidt muligt imødekommes. Vielsen kan foretages uden for de tidsrum, der er nævnt i 1. og 2. pkt., hvis vielsesmyndigheden accepterer det.

Der skal være offentlig adgang til vielsen, der skal foregå i overværelse af mindst to vidner. Der er intet til hinder for, at parternes slægtninge er vidner.

Vielsen foregår på dansk. Forstår en af parterne ikke dansk, skal der træffes foranstaltninger, der sikrer, at parten forstår vielseshandlingen. Vielsesmyndigheden kan tilkalde tolk. Vielsesmyndigheden og parterne kan dog aftale, at vielsen foregår på et andet sprog.

Er der på grund af en af parternes sygdom alvorlig fare for, at en udsættelse af vielsen vil medføre, at denne ikke kan finde sted, hvilket så vidt muligt skal godtgøres ved lægeerklæring, kan vielsen foretages, selv om prøvelsesmyndigheden ikke eller kun delvis har foretaget prøvelse af ægteskabsbetingelserne. Vielsesmyndigheden skal i det omfang, det efter forholdene må anses for forsvarligt, foretage prøvelse af ægteskabsbetingelserne efter lovens kapitel 1. Parterne skal skriftligt eller mundtligt erklære, at der ikke på grund af slægtskab eller tidligere ægteskab er noget til hinder for ægteskabet, jf. lovens §§ 6 og 9.

Vielse må aldrig foretages, såfremt det er vielsesmyndigheden bekendt, at ægteskabsbetingelserne ikke er opfyldt.

Straks efter vielsen udleverer vielsesmyndigheden en vielsesattest, jf. § 23, stk. 1, nr. 4, til parterne.

Vielsen foretages uden udgift for parterne. Tillades vielse foretaget på et andet sted end normalt, jf. § 15, kan det dog kræves, at parterne betaler udgifterne i forbindelse hermed. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.

Er vielsen foretaget med tolk, jf. § 18, og har ingen af parterne bopæl her i landet, skal udgiften herved afholdes af parterne. Dette gælder dog ikke for nordiske statsborgere. Vielsesmyndigheden kan bestemme, at der skal indbetales et beløb til sikkerhed for betalingen.

Følgende blanketter mv. skal godkendes af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen:

1. Ægteskabserklæring.

1. Prøvelsesattest.

1. Ægteskabsattest.

1. Vielsesattest.

1. Partnerskabsattest

1. Prøvelsesbog med tilhørende navneregister.

1. Ægteskabsbog og dens duplikat begge med tilhørende navneregister.

1. Blanket til omdannelse af registreret partnerskab til ægteskab.

Udgifter vedrørende disse blanketter mv. afholdes af kommunen.

Anmodning om omdannelse af et registreret partnerskab til et ægteskab indgives til den kommune, hvor partnerskabet er indgået. Anmodningen skal indgives på en godkendt blanket, jf. § 23, stk. 1, nr. 8.

Er betingelsen for omdannelse opfyldt, udsteder kommunen en vielsesattest, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 2012.

Bekendtgørelse nr. 1285 af 8. december 2006 om indgåelse af ægteskab ophæves.

Social- og Integrationsministeriet

/Karen Hækkerup / Malene Vestergaard/