Bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

BEK nr 57 af 26/01/2012 I medfør af § 1, stk. 1 og 2, og § 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 445 af 23. april 2010, og § 3, nr. 2 og 3, jf. § 2, nr. 4, litra a-d, og § 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven), fastsættes efter bemyndigelse:

Anvendelsesområde

§ 1. Bekendtgørelsen fastlægger de krav, der er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteordninger til landbrugere, samt kontrol heraf. Stk. 2. De krav, der indgår i krydsoverensstemmelse, fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. Kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse følger af de lovbestemte forvaltningskrav, der er nævnt i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, og de normer, som fremgår af artikel 6 og bilag III til samme forordning.

Definitioner

§ 2. Hvor der i det følgende henvises til overtrædelse, forstås enhver tilsidesættelse af krydsoverensstemmelseskravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Hvor der i det følgende henvises til en mindre overtrædelse, forstås en overtrædelse af et krydsoverensstemmelseskrav, der på grund af dens alvor, omfang og varighed kan betragtes som mindre betydelig, og som bedømmes med en samlet karakter på højest 5, jf. § 9, stk. 3. Stk. 3. Hvor der i det følgende henvises til støtte, forstås støtte efter enkeltbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, og støtte vedrørende foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 36, litra a, nr. i-v og litra b, nr. i, iv og v, jf. artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. Stk. 4. Hvor der i det følgende henvises til direkte støtte, forstås støtte efter enkeltbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag 1 til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009. Stk. 5. Hvor der i det følgende henvises til landdistriktsstøtte, forstås støtte vedrørende foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer og skovbrugsarealer, jf. artikel 36, litra a, nr. i-v og litra b, nr. i, iv og v, jf. artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. Stk. 6. Hvor der i det følgende henvises til støtteordning, forstås de støtteordninger, der er nævnt i bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, samt de støtteordninger, der er nævnt i artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. Stk. 7. Hvor der i det følgende henvises til ansøgning om støtte, forstås de ansøgninger, der indgives med henblik på udbetaling af støtte efter enkeltbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009, samt de betalingsanmodninger, der indsendes for at få udbetalt støtte i henhold til artikel 36, litra a, nr. i-v og litra b, nr. i, iv og v, jf. artikel 51, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005. Stk. 8. Hvor der i det følgende henvises til landbrugere, forstås alle, der kan ansøge om støtte, jf. stk. 3.

Almindelige bestemmelser om krydsoverensstemmelse

§ 3. Landbrugere, der modtager støtte, skal sikre overholdelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse på bedriften i hele kalenderåret. Stk. 2. Kontrollen med overholdelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse foretages af de kontrolmyndigheder, der efter gældende regler er udpeget hertil, jf. bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Ressortmyndigheden for de love og bekendtgørelser, der danner hjemmel for krydsoverensstemmelseskravene, fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse. Stk. 4. Kontrolmyndigheden kan foretage kontrol på bedriften, uanset om hele eller dele af bedriften er overdraget efter indsendelse af støtteansøgning.

§ 4. De i § 3, stk. 2, nævnte kontrolmyndigheder indberetter overtrædelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse til NaturErhvervstyrelsen. Nedsættelse eller udelukkelse af den direkte støtte finder kun anvendelse, hvis overtrædelsen vedrører en landbrugsaktivitet eller er foregået på et landbrugsareal. For modtagere af landdistriktsstøtte finder forpligtelsen til at overholde kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse ikke anvendelse for ikke-landbrugsaktiviteter på en bedrift og ikke-landbrugsarealer for hvilke, der ikke er søgt landdistriktsstøtte. Stk. 2. Overtrædelse af kravene i bilag 1 til denne bekendtgørelse kan føre til en procentvis nedsættelse af støtten i det kalenderår, hvor støtteansøgningen eller betalingsanmodningen modtages og i hvilket, overtrædelsen konstateres. NaturErhvervstyrelsen træffer i overensstemmelse med fællesskabets bestemmelser herom afgørelse om størrelsen af nedsættelsen. Stk. 3. Hvis overtrædelsen er forsætlig, kan NaturErhvervstyrelsen træffe afgørelse om bortfald af støtten i det kalenderår, hvor støtteansøgningen eller betalingsanmodningen modtages og i hvilket, overtrædelsen konstateres. Vedrører den forsætlige overtrædelse en bestemt støtteordning, kan NaturErhvervstyrelsen træffe afgørelse om at udelukke landbrugeren fra denne støtteordning i det pågældende kalenderår. I tilfælde af meget alvorlig, omfattende, varig eller hyppig, forsætlig overtrædelse, kan NaturErhvervstyrelsen desuden træffe afgørelse om at udelukke landbrugeren fra støtteordningen i det følgende kalenderår. Stk. 4. Flere overtrædelser af samme krav inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår betragtes som gentagen overtrædelse ved NaturErhvervstyrelsens afgørelse om nedsættelse af støtten. Ved fastlæggelsen af, hvorvidt der foreligger gentagen overtrædelse, medregnes kun overtrædelse, der har ført til nedsættelse af støtten. Stk. 5. I tilfælde af gentagen overtrædelse beregnes nedsættelsesprocenten første gang som nedsættelsesprocenten for den foreliggende overtrædelse ganget med tre. Ved efterfølgende gentagen overtrædelse beregnes nedsættelsesprocenten som den foregående nedsættelsesprocent ganget med tre. Stk. 6. Det påhviler landbrugeren at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøg, så kontrollen kan gennemføres i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, herunder at anvise kontrolmyndigheden beliggenheden af alle bedriftens landbrugs-, skovbrugs- og naturarealer.

§ 6. Kontrolmyndigheden udtager årligt på baggrund af en risikoanalyse, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse, minimum én pct. af de bedrifter, som befinder sig inden for kontrolmyndighedens geografiske område, til krydsoverensstemmelseskontrol, jf. dog stk. 2. Udtagningen sker på basis af de bedrifter, for hvilke der forventes indgivet ansøgning om direkte støtte, og som NaturErhvervstyrelsen stiller oplysninger til rådighed om fra 1. januar. Stk. 2. Hvor kommunalbestyrelsen er kontrolmyndighed, udtager NaturErhvervstyrelsen årligt på baggrund af en risikoanalyse, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse, minimum én procent af alle bedrifter, for hvilke der forventes indgivet ansøgning om direkte støtte, til kontrol med krydsoverensstemmelse. NaturErhvervstyrelsen meddeler kommunalbestyrelsen hvilke bedrifter, der er udtaget til kontrol senest den 31. januar i kontrolåret, jf. § 5. Stk. 3. En kontrolmyndighed kan i stedet vælge årligt at udtage til krydsoverensstemmelseskontrol én pct. af de bedrifter, for hvilke der forventes indgivet ansøgning om direkte støtte, og som allerede er udvalgt til kontrol i henhold til artikel 30 og 31 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1122/2009 af 30. november 2009, og som de pågældende krav gælder for. Udtagningen skal ske på baggrund af en risikoanalyse, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse. Stk. 4. Kontrolfrekvensen efter stk. 1 og 3 anvendes ikke, hvor en anden minimumskontrolprocent fremgår af eksisterende lovgivning i øvrigt. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen udtager årligt på baggrund af en risikoanalyse, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse, mindst én procent af alle modtagere, der har indsendt betalingsanmodninger vedrørende landdistriktsstøtte, til kontrol med krydsoverensstemmelse. Stk. 6. De bedrifter, for hvilke der er indgivet ansøgning om direkte støtte, og som NaturErhvervstyrelsen stiller oplysninger til rådighed om efter stk. 1, fastlægges endeligt efter udløbet af fristen for indgivelse af ansøgninger om direkte støtte, jf. § 2, stk. 4. Stk. 7. Når alle relevante ansøgninger om støtte er indkommet, skal den kompetente myndighed på baggrund af en risikoanalyse, jf. bilag 3 til denne bekendtgørelse, komplementere den population, som er udvalgt til kontrol efter stk. 1, 2, 3 eller 5. Kontrolmyndigheden kan i særlige tilfælde ved udtagning til kontrol efter stk. 1 og 3 foretage udskiftninger i de bedrifter, der er udtaget til kontrol, såfremt de nye bedrifter opfylder kriterierne i risikoanalysen, og der foreligger behørig begrundelse. Stk. 8. Kontrolmyndigheden skal hvert år senest den 15. maj meddele NaturErhvervstyrelsen, hvilke bedrifter kontrolmyndigheden foreløbigt har udtaget til kontrol. Stk. 9. NaturErhvervstyrelsen meddeler kontrolmyndigheden minimumskontrolprocenten for hvert kalenderår. Stk. 10. Opfølgende kontrol i forbindelse med en mindre overtrædelse medregnes ikke ved opfyldelsen af minimumskontrolprocenten, jf. § 9, stk. 4 og 5.

Gennemførelse af kontrollen

§ 7. For bedrifter, der er udtaget til kontrol efter § 6, skal kontrolmyndigheden gennemføre kontrol af samtlige krav, der indgår i krydsoverensstemmelse, som kontrolmyndigheden er udpeget til at kontrollere, og som kan kontrolleres på den udtagne bedrift. Kontrol efter denne bekendtgørelse og anden lovgivning i henhold til andre EF-bestemmelser foretages samtidigt, hvor dette er hensigtsmæssigt. Stk. 2. Kommuner, der som kontrolmyndighed bliver opmærksom på, at bedriften omfatter produktionsenheder beliggende uden for kommunens geografiske område, orienterer NaturErhvervstyrelsen herom. NaturErhvervstyrelsen pålægger herefter den eller de andre kommuner, hvor produktionsenhederne er beliggende, at gennemføre kontrol i forhold til disse produktionsenheder. Stk. 3. Ved valg af kontroltidspunkt skal der tages hensyn til, at der er mulighed for at kontrollere flest mulige af de krav, som kontrolmyndigheden er ansvarlig for. Stk. 4. Kontrolbesøg kan varsles, såfremt formålet med kontrollen ikke bringes i fare. Et sådant varsel skal begrænses til det absolutte minimum og må ikke overstige 14 dage. Stk. 5. Ved kontrolbesøg skal hele bedriftens areal kontrolleres for krydsoverensstemmelse. Stk. 6. Kontrollen med overholdelsen af krav kan begrænses til en repræsentativ stikprøve af de sager, der skal kontrolleres, hvis det er tilladt ifølge den eksisterende lovgivning i øvrigt. Endvidere kan kontrol på bedriftsniveau erstattes med administrativ kontrol eller kontrol på virksomhedsniveau, såfremt det kan garanteres, at kontrollen er mindst lige så effektiv som ved et kontrolbesøg. Stk. 7. En kontrolmyndighed kan desuden ved kontrol, hvor både krydsoverensstemmelseskrav og betingelser for arealstøtte kontrolleres, vælge at begrænse den fysiske krydsoverensstemmelseskontrol i marken til en stikprøve. Stikprøven skal omfatte mindst halvdelen af landbrugsparcellerne på bedriften og skal sikre en pålidelig og repræsentativ kontrol af kravene. Der kan alene foretages stikprøvekontrol af krav, som vedrører bedriftens areal. Stk. 8. Ved anvendelse af fremgangsmåderne i stk. 6 og 7, skal kontrollen godkendes af NaturErhvervstyrelsen, forinden kontrollen gennemføres.

§ 9. For at sikre en ensartet kontrol af krydsoverensstemmelseskravene og en ensartet vurdering af eventuel overtrædelse heraf udarbejder NaturErhvervstyrelsen i samarbejde med kontrol- og ressortmyndighederne en vejledning til kontrolmyndighederne om bedømmelse af kontrolresultater, herunder vurdering af overtrædelsen. Stk. 2. Kontrolmyndigheden anvender for hvert af de tre kriterier alvor, omfang og varighed karaktererne efter stk. 3 ved bedømmelse af de konstaterede forhold. Ved bedømmelsen af kontrolresultaterne anvender kontrolmyndigheden den i stk. 1 nævnte vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse. Stk. 3. De tre kriterier alvor, omfang og varighed bliver bedømt af kontrolmyndigheden efter følgende 4 trins skala:

1. Karakteren 1: Anvendes, hvor det vurderes, at overtrædelsen af et krav kun har meget lille betydning i forhold til formålet med det pågældende krav.
2. Karakteren 2: Anvendes, hvor det vurderes, at overtrædelsen af et krav kun har mindre betydning i forhold til formålet med det pågældende krav.
3. Karakteren 3: Anvendes, hvor det vurderes, at overtrædelsen af et krav har væsentlig betydning i forhold til formålet med det pågældende krav.
4. Karakteren 4: Anvendes, hvor det vurderes, at overtrædelsen af et krav har meget stor betydning i forhold til formålet med det pågældende krav. Stk. 4. Konstateres en mindre overtrædelse, jf. § 2, stk. 2, kan landbrugeren under kontrolbesøget træffe afhjælpende foranstaltninger, der bringer den konstaterede overtrædelse til umiddelbar ophør. Bringes den mindre overtrædelse ikke til ophør under kontrolbesøget, skal kontrolmyndigheden inden tre måneder fra kontrollens afslutning meddele landbrugeren, at denne skal afhjælpe den konstaterede mindre overtrædelse senest seks måneder efter kontrollens afslutning. Stk. 5. Såfremt landbrugeren afhjælper den mindre overtrædelse senest seks måneder efter kontrollens afslutning, betragtes forholdet som en mindre overtrædelse af krydsoverensstemmelseskravene, der ikke medfører en nedsættelse af støtten. Hvis landbrugeren ikke har afhjulpet den mindre overtrædelse senest seks måneder efter kontrollens afslutning, skal overtrædelsen ikke længere betragtes som en mindre overtrædelse, og en nedsættelse på mindst 1 % finder anvendelse. Kontrolmyndigheden skal seks måneder efter kontrollens afslutning følge op på, hvorvidt der er rettet op på den mindre overtrædelse, medmindre overtrædelsen ved kontrol er konstateret afhjulpet senest seks måneder efter kontrollens afslutning eller ikke kan afhjælpes.

§ 10. Kontrolresultatet skal fremgå af en kontrolrapport vedlagt relevant dokumentation. Kontrolrapporten skal indeholde de oplysninger, der fremgår af bilag 4 til denne bekendtgørelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen anvender den af NaturErhvervstyrelsen udarbejdede standardkontrolrapport ved udførelsen af kontrollen. Stk. 3. Kontrolrapporten skal færdiggøres senest en måned efter kontrollen på stedet. Denne frist kan dog forlænges til tre måneder under behørigt begrundede omstændigheder, særlig hvis en kemisk eller fysisk analyse nødvendiggør det. Stk. 4. Forud for indberetningen foretager kontrolmyndigheden høring af landbrugeren om resultaterne af kontrollen, herunder bedømmelsen i henhold til § 9. Kontrolmyndigheden oplyser i den forbindelse landbrugeren om, at alle oplysninger fremkommet i forbindelse med kontrollen, herunder landbrugerens eventuelle høringssvar, vil blive indberettet til NaturErhvervstyrelsen og indgå ved NaturErhvervstyrelsens vurdering af støttenedsættelsen. Før kontrolresultatet indberettes til NaturErhvervstyrelsen, korrigerer kontrolmyndigheden, under hensynstagen til høringssvaret, i relevant omfang kontrolresultatet, og orienterer landbruger herom. Stk. 5. Landbrugeren skal underrettes om kontrollens resultat senest tre måneder efter kontrollens afslutning.

Indberetning af kontrolresultater

§ 11. Kontrolmyndigheden indberetter kontrolresultater for alle krydsoverensstemmelseskrav, den er kontrolmyndighed for, til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Hvor bedriften er udtaget til kontrol efter § 6, indberetter kontrolmyndigheden alle resultater af kontrollen til NaturErhvervstyrelsen, også i de tilfælde hvor kravene er overholdt. Stk. 3. Hvor kontrolmyndigheden i forbindelse med anden kontrol end kontrol efter § 6, bliver bekendt med overtrædelse af krav, der indgår i krydsoverensstemmelse, indberetter kontrolmyndigheden alene overtrædelsen til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 4. Kontrolresultater indberettes på KO-Web: tastselv.ferv.fvm.dk/KO. Kontrolmyndigheden skal indsende kontrolrapporten til NaturErhvervstyrelsen senest en måned efter færdiggørelsen. For kontroller udført i henhold til § 6 gælder dette tillige, hvis der ved kontrollen ikke er konstateret overtrædelse af krydsoverensstemmelse. Høringssvar fra landbrugeren, jf. § 10, stk. 4, skal indsendes til NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med indberetningen. Stk. 5. Kontrolmyndighederne skal opbevare kontrolrapporter udarbejdet efter den 28. marts 2010 i mindst fem år efter kontrolrapportens udarbejdelse. Stk. 6. Hvis kontrolmyndigheden er blevet nægtet adgang til kontrol vedrørende krydsoverensstemmelse, meddeler kontrolmyndigheden umiddelbart dette til NaturErhvervstyrelsen.

Kvalitetssikring

§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012 og finder anvendelse på overtrædelser, der er konstateret den 1. februar 2012 og senere. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1697 af 15. december 2010 om krydsoverensstemmelse ophæves. Bekendtgørelsen finder dog fortsat anvendelse på overtrædelser i perioden 1. januar 2011 til og med 31. januar 2012.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri /Ole Heinager / Lotte Dige Toft/

Bilag 1 Oversigt over krav der indgår i krydsoverensstemmelse

Kravene er indeholdt i nedennævnte bestemmelser eller bestemmelser, der afløser disse. Krydsoverensstemmelsesområde 1: Miljø 1.1 Stoffer, der kan forurene grundvand. Lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 om miljøbeskyttelse, § 19, stk. 1 og 2, for så vidt angår udledning af stofferne på liste I og II til grundvandet. 1.2 Anvendelse af spildevandsslam til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), § 20, stk. 1, og § 26, for så vidt angår spildevandsslam 1.3 Udbringning af spildevandsslam til jordbrugsformål. Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), §§ 23-25, for så vidt angår spildevandsslam. 1.4 Gødskningsformål, gødningsplanlægning, gødningsregnskab, gødskningsbehov og markplan (spildevandsslam). Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), § 21, for så vidt angår spildevandsslam. 1.5 Maksimale udspredningsmængder for spildevandsslam. Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), § 22, for så vidt angår spildevandsslam. 1.6 Hygiejniske restriktioner for anvendelse af spildevandsslam. Bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006 om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen), § 27, jf. bilag 3, for så vidt angår spildevandsslam. 1.7 Indretning af stalde og lignende. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 4, 18 og 19, § 21, stk. 1, samt § 22, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.8 Opbevaringskapacitet for husdyrgødning ensilagesaft og spildevand. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 6. 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 8, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 1, § 11, § 20, § 21, stk. 1-2, og § 22, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.10 Opbevaring af kompost i marken. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 9, stk. 1, og lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 (med senere ændringer) om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, for så vidt angår afstandskravene til enkelt vandindvindingsanlæg, fælles vandindvindingsanlæg og vandløb (herunder dræn) og søer, § 8, stk. 1, nr. 1-3. 1.11 Opbevaring af ensilage. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., §§ 12, 13, 18, 20, 21, stk. 3, og § 22, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.12 Opbevaring af flydende gødning, samt ensilagesaft og spildevand. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 15, stk. 1, § 21, stk. 1, og § 22, for så vidt angår forurening af grundvand og overfladevand. 1.13 Udbringningsperioder for husdyrgødning og ensilagesaft. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 25. 1.14 Udbringningsmetode for husdyrgødning. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 (med senere ændringer) om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 26, stk. 1, og § 24, stk. 2 og 3. 1.15 Udbringnings- og arealrestriktioner for husdyrgødning, ensilagesaft og spildevand. Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009, om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 26, stk. 2 og 3. 1.16 2 meter bræmmer langs naturlige eller højt målsatte vandløb og søer. Lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om vandløb, § 69, stk. 1, for så vidt angår dyrkning, jordbehandling og plantning. 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber. Bekendtgørelse nr. 751 af 15. juli 2009 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010, § 33, bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, § 40, og bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække, § 40. 1.18 Afsætning af husdyrgødning. Lovbekendtgørelse nr. 18. af 8. januar 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 11, stk. 4. 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og -behov. Lovbekendtgørelse nr. 415 af 3. maj 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, § 5. 1.20 Ophævet 1.21 Etablering af plantedække. Bekendtgørelse nr. 751 af 15. juli 2009 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2009/2010, §§ 27, 28, 29 og 30, bekendtgørelse nr. 928 af 16. juli 2010 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2010/2011 og om plantedække, §§ 30-35 og bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/12 og om plantedække, §§ 30-35. 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning (harmonireglerne). Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 736 af 30. juni 2008 og bekendtgørelse nr. 717 af 2. juli 2009, om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., § 23, stk. 1, § 27, § 28, § 29, stk. 1 og 2, og § 30. 1.23 Beskyttelse af naturtyper beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om naturbeskyttelse, § 3, stk. 1-3, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1) . 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om naturbeskyttelse, § 8, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1608 af 11. december 2006 om klitfredning, § 1, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1) . 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen, og som er beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om naturbeskyttelse, § 15, stk. 1, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1) . 1.26 Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermasken beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelse nr. 928 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, §§ 10-12, § 16, stk. 1 og 2, § 17, stk. 1 og 2, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, for så vidt arealet er beliggende inden for internationale naturbeskyttelsesområder, habitatområder henholdsvis fuglebeskyttelsesområder 1) . 1.27 Beskyttelse af reder og redetræer. Bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, § 4. 1.28 Ophævet. 1.29 Om fredskovpligtige arealer beliggende i et Natura 2000 område. Lovbekendtgørelsen nr. 945 af 24. september 2009 (med senere ændringer) om skove § 8, nr. 4, 1. pkt., §§ 11 og 28. 1.30 Beskyttelse af visse planter. Bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt, §§ 5 og 6. 1) Jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007 og bekendtgørelse nr. 63 af 11. januar 2010.

Krydsoverensstemmelsesområde 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed 2.1 Øremærkning af kreaturer med godkendte øremærker. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 4. Bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 2, § 3, stk. 1 og 3, og § 14, stk. 1 og 2. 2.2 Indberetning af kvæg og deres flytninger samt førelse af besætningsregister. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 7. Bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 23, § 24, stk. 1, 2 og 5, § 31 og § 32, dog undtaget indberetning om tilstand i § 23, stk. 3, nr. 3. 2.3 Registrering af besætninger i det centrale husdyrbrugsregister CHR. Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 3, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1760/2000 af 17. juli 2000 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af kvæg og om mærkning af oksekød og oksekødsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EF) 820/92, art. 5. Bekendtgørelse nr. 973 af 28. september 2011 om registrering af besætninger i CHR, § 6. 2.4 Øremærkning af får og geder med godkendte øremærker. Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 4. Bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 6, dog undtaget kravet om, at får og geder skal mærkes inden de flyttes fra oprindelsesbesætningen og senest 60 dage efter fødsel, idet denne frist forlænges til 6 måneder efter dyrets fødsel, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 og 2, og § 14, stk. 1 og 2. 2.5 Indberetning af får og geder og deres flytninger samt førelse af besætningsregister. Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 af 17. december 2003 om indførelse af en ordning for identifikation og registrering af får og geder og om ændring af forordning (EF) nr. 1782/2003 og direktiv 92/102/EØF og 64/432/EØF, art. 3 og 5. Bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 29, § 30, stk. 1 og 4, §§ 31 og 34. 2.5B Mærkning af svin og førelse af besætningsregister Bekendtgørelse nr. 1078 af 28. november 2011 om mærkning, registrering og flytning af kvæg, svin, får eller geder, § 4, § 5, § 14, § 15, stk. 1 og 3, § 31 og § 33. 2.6 Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 11. Bekendtgørelse nr. 499 af 26. maj 2011 (med senere ændringer) om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 3. 2.7 Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 11. Bekendtgørelse nr. 930 af 7. september 2006 (med senere ændringer) om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder, § 3. 2.8 Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 12 og 13. Bekendtgørelse nr. 499 af 26. maj 2011 (med senere ændringer) om overvågning og bekæmpelse af BSE hos kvæg, § 18, stk. 1 og 5. 2.9 Regler for besætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om TSE eller fund af TSE hos et får eller en ged. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 12 og 13. Bekendtgørelse nr. 930 af 7. september 2006 (med senere ændringer) om overvågning og bekæmpelse af TSE hos får og geder §§ 18 og 19. 2.10 Samhandel med får og geder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastlæggelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 15, Kommissionens forordning (EF) nr. 546/2006 af 31. marts 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 for så vidt angår nationale scrapiebekæmpelsesprogrammer og supplerende garantier, om dispensation fra visse krav i beslutning 2003/100/EF og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1874/2003. Bekendtgørelse nr. 1276 af 13. december 2004 om samhandel indenfor den Europæiske Union med får og geder samt indførsel af får og geder fra tredjelande, § 5, stk. 1, pkt. 5, stk. 3 og 4, og § 7, stk. 1 og 2, bekendtgørelse nr. 774 af 29. august 2001 (med senere ændringer) om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr, § 4, stk. 1, § 5, stk. 1 og 2, og § 8, bekendtgørelse nr. 734 af 27. juni 2011 om veterinærkontrol ved indførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v., § 4, stk. 1, og § 6, og bekendtgørelse nr. 245 af 10. april 1995 om ind- og udførsel af sæd, embyroner og oocytter fra får og geder, § 3, stk. 1, nr. 1. 2.11 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om mund- og klovesyge. Bekendtgørelse nr. 1261 af 10. december 2004 om bekæmpelse af mund og klovesyge, § 2, stk. 1 og 2. 2.12 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om smitsomt blæreudslet (SVD) hos svin. Bekendtgørelse nr. 141 af 6. marts 2003 (med senere ændringer) om bekæmpelse af smitsom blæreudslet hos svin, § 3, stk. 1 og 2. 2.13 Tilkald af dyrlæge ved mistanke om bluetongue hos får, geder og kreaturer. Bekendtgørelse nr. 97 af 20. februar 2002 (med senere ændringer) om bekæmpelse af bluetongue, § 2, stk. 1 og 3. 2.14 Veterinære lægemidler. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 14, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag 1, del A, II, nr. 4 g og j, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, I, nr. 1 d og e, jf. artikel 3, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 (med senere ændringer) om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 10, jf. § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, § 11, stk. 1 og 2, § 16, stk. 1-3, og §§ 17-19. 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 15 og 20, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 5 f, jf. art. 4, stk. 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, nr. 4 e, jf. art. 5, stk. 1 og bilag III, nr. 1 og 2, jf. art. 5, stk. 5. Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/414/EØF. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissionens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF, 93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF, artikel 6, stk. 1, Bilag III. Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, §§ 3 og 6. 2.16 Registrering, opbevaring samt anvendelse af forblandinger eller fodertilsætningstoffer i ren form. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, artikel 17, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 4 j, jf. art. 4, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, § 14. 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 999/2001 af 22. maj 2001 om fastsættelse af regler for forebyggelse af, kontrol med og udryddelse af visse transmissible spongiforme encephalopatier, art. 7. Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, § 3. 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, artikel 55. Bekendtgørelse nr. 702 af 28. juni 2011 om bekæmpelsesmidler, § 4, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 878 af 26. juni 2010 (med senere ændringer) om kemikalier, § 10, stk. 2, og § 33, stk. 1. 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag 1, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 a, og forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009. Bekendtgørelse nr. 929 af 16. juli 2010 om sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjteudstyr i jordbruget, § 1, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 19 af 8. januar 2010 om journal over brug af plantebeskyttelsesmidler og eftersyn af udstyr til udbringning af plantebeskyttelsesmidler i jordbruget, § 1. 2.20 Håndtering af affald fra medicinanvendelse. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 4 g, jf. art. 4, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010 (med senere ændringer) om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med rest koncentrationer, § 5, stk. 1. 2.21 Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 19, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 6, jf. art. 4, stk. 1. 2.22 Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, punkt 4 g og h, jf. art. 4, stk. 1. 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 18. 2.24 Journaler til dyr og fødevarer. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, nr. 8 b, d og e, jf. art. 4, stk. 1, og Rådets direktiv 2001/82EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler, artikel 69. Bekendtgørelse nr. 780 af 24. juni 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1028 af 27. august 2010, om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr samt offentlig kontrol og fødevarevirksomheders egenkontrol med restkoncentrationer, § 15. 2.25 Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 14, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del I, nr. 1, b og c samt nr. 5, jf. art. 3, stk. 1. 2.26 Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap I, del I, nr. 2 a i-iii, nr. 2 b i-ii, nr. 2 c, nr. 3 a, b, c, nr. 4 og 5, jf. art. 3, stk. 1. 2.27 Lokaler og udstyr til mælkeproduktion. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del II. A, nr. 1, 2, 3 og 4, jf. art. 3, stk. 1. 2.28 Hygiejne under malkning og indsamling. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit IX, kap. I, del II. B, nr. 1 a og d, nr. 2 og nr. 4, jf. art. 3, stk. 1. 2.29 Æg til konsum. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer, bilag III, afsnit X, kap. I, nr. 1, jf. art. 3, stk. 1. 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, II, nr. 5 h og III, nr. 9 a, jf. art. 4, stk. 1, samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 a, jf. art. 5, stk. 1. 2.31 Sporbarhed og køb af foder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, nr. 8 a, jf. art. 4, stk. 1, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, art. 18 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II, nr. 2 e, jf. art. 5, stk. 1 og art. 5, stk. 6. 2.32 Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne, bilag I, del A, III, nr. 9 c, jf. art. 4, stk. 1 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, I, nr. 4 g, jf. art. 5, stk. 1. Bekendtgørelse nr. 775 af 28. juni 2011 om foder og foderstofvirksomheder, § 3. 2.33 Ophævet 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygiejne, bilag I, del A, II–Journaler (planteavl), jf. 2, b.

Krydsoverensstemmelsesområde 3: Dyrevelfærd 3.1 Alle landbrugsdyr, personale. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 3. 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, § 3, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 4-5. 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 6. 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, § 3, stk. 1 og 2. 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 7–10. 3.6 Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, § 11. 3.7 Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 12 og 13. 3.8 Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer samt omsorgsfuld behandling. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, § 2, og bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 14-16. 3.9 Alle landbrugsdyr, avlsmetoder. Bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af landbrugsdyr, §§ 17 og 18. 3.10 Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, § 14, stk.1-2, bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 om halekupering og kastration af dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 823 af 24. august 2005, § 1, stk. 1-2, §§ 2-3, § 5, stk. 1, § 6, § 8 og § 9, bekendtgørelse nr. 828 af 7. november 1997 om afhorning af dyr, §§ 1-3, bekendtgørelse nr. 757 af 23. juni 2010 om hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion, § 21, stk. 1-2, § 22 og § 23, bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 2002 (med senere ændringer) om beskyttelse af æglæggende høner, §§ 10-11, og bekendtgørelse nr. 300 af 1. juli 1951 om øremærkning af dyr §§ 1-2. 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 2 a, § 3, § 4, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 3 til areal for kalve på over 200 kg. 3.12 Kalve, materialer, der anvendes til stalde. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 6. 3.13 Kalve, elektriske installationer. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, §§ 1-3. 3.14 Kalve, isolering, opvarmning og ventilation. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 7. 3.15 Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 8. 3.16 Kalve, belysning. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 9. 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997 og bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010, § 10, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3. 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 11. 3.19 Kalve, fastbinding. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 5. 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 13. 3.21 Kalve, gulve og lejearealer. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 769 af 23. juni 2010, § 14, stk. 1 og stk. 2, 1. og 2. pkt. 3.22 Kalve, foder. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 15, stk. 1, og stk. 3-4, dog undtaget de skærpede, nationale krav i § 15, stk. 3, 2. pkt., til fiberholdigt foder. 3.23 Kalve, fodring. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 16. 3.24 Kalve, vand. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 17, dog ikke de skærpede, nationale krav til vanding. 3.25 Kalve, udstyr til fodring og vand. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 (med senere ændringer) om beskyttelse af kalve, § 18, stk. 1. 3.26 Kalve, råmælk til kalve. Bekendtgørelse nr. 999 af 14. december 1993 om beskyttelse af kalve, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1075 af 22. december 1997, § 15, stk. 2. 3.27 Svin, arealkrav. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 6, stk. 1-2, og § 7 a, stk. 2, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, §§ 4 og 5. 3.28 Svin, opbinding. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 6. 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 5, 1. pkt., og § 6, stk. 3. 3.30 Svin, beskæftigelsesmaterialer til søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 9, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 20, stk. 2. 3.31 Svin, fodersystem til søer og gylte i flok. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 18, stk. 2. 3.32 Søer og gylte, foder. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 9 a, og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, §§ 17 og 21. 3.33 Svin, isolation af svin. Lov nr. 404 af 26. juni 1998 om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 5, 2. pkt., og bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1120 af 19. november 2004, § 10, stk. 3, og § 11. 3.34 Svin, støjniveau. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 7. 3.35 Svin, belysning. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006, § 8. 3.36 Svin, indretning af stalde. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006, §§ 12 og 25. 3.37 Svin, beskæftigelsesmaterialer. Lov nr. 104 af 14. februar 2000 om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin, som ændret ved lov nr. 295 af 30. april 2003, § 5, bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 20, stk. 1, og lov nr. 173 af 19. marts 2001 (med senere ændringer) om udendørs hold af svin, § 13, 2. led. 3.38 Svin, gulvflader. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 16, stk. 1. 3.39 Svin, fodring. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 18, stk. 1. 3.40 Svin, vand. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 19, og lov nr. 173 af 19. marts 2001 om udendørs hold af svin, § 12. 3.41 Svin, operative indgreb. Bekendtgørelse nr. 1343 af 4. december 2007 (med senere ændringer) af dyreværnsloven, § 16, bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006, §§ 13, 22 og 32, og bekendtgørelse nr. 324 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om halekupering og kastration af dyr, §§ 4 og 7. 3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 22, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2. 3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006, §§ 23-24, § 26, stk. 2, og §§ 27-28. 3.44 Svin, særlige bestemmelser for pattegrise. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 (med senere ændringer) om beskyttelse af svin, § 30, stk. 1, 1. pkt., og §§ 31 og 33. 3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin. Bekendtgørelse nr. 323 af 6. maj 2003 om beskyttelse af svin, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1735 af 22. december 2006, § 10, stk. 1-2, og § 34.

Krydsoverensstemmelsesområde 4: God landbrugs- og miljømæssig stand 4.1 Etablering og bevarelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer. Bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), § 3. 4.2 Vedligeholdelse af plantedække på udyrkede landbrugsarealer. Bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), § 4. 4.3 Ophævet. 4.4 Ophævet. 4.5 Vedligeholdelse af plantedækket på permanente græsarealer. Bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), § 5. 4.6 Ophævet. 4.7 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder. Bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2006 (med senere ændringer) om forbud mod markafbrænding af halm m.v., § 1. 4.8 2 meter zoner omkring fredede fortidsminder. Lovbekendtgørelse nr. 1505 af 14. december 2006 (med senere ændringer) af museumsloven, § 29 f. 4.9 Bekæmpelse af flyvehavre. Bekendtgørelse nr. 864 af 10. september 2009 om flyvehavre, som ændret ved bekendtgørelse nr. 664 af 17. juni 2010, § 1. 4.10 Bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Bekendtgørelse nr. 862 af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, §§ 1 og 2. 4.11 Forvaltning af vand. Lovbekendtgørelse nr. 635 af 7. juni 2010 (med senere ændringer) om vandforsyning m.v., § 18, stk. 1, § 22, stk. 3, og § 58, stk. 2 og 3, og bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), § 7. 4.12 Vedligeholdelse af plantedækket på græsarealer i omdrift. Bekendtgørelse nr. 56 af 26. januar 2012 om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM), § 6.

Bilag 2 Oversigt over ressortmyndigheder og kontroludøvere for krydsoverensstemmelseskrav

Krav Kontrolmyndighed Ressortmyndighed Miljø 1.1 – 1.15 Kommunalbestyrelsen Miljøstyrelsen 1.16 Kommunalbestyrelsen Naturstyrelsen 1.17 – 1.19 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen 1.20 Ophævet Ophævet 1.21 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen 1.22 NaturErhvervstyrelsen Miljøstyrelsen 1.23 Kommunalbestyrelsen Naturstyrelsen 1.24 – 1.25 NaturErhvervstyrelsen Naturstyrelsen 1.26 Kommunalbestyrelsen Naturstyrelsen 1.27 NaturErhvervstyrelsen Naturstyrelsen 1.28 Ophævet Ophævet 1.29 – 1.30 NaturErhvervstyrelsen Naturstyrelsen Sundhed 2.1 – 2.5B NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen 2.6-2.13 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen 2.14 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen 2.15 – 2.17 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen 2.18 NaturErhvervstyrelsen Miljøstyrelsen 2.19 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen 2.20 – 2.25 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen 2.26 Fødevarestyrelsen Fødevarestyrelsen 2.27-2.29 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen 2.30 – 2.34 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen Dyrevelfærd 3.1 – 3.45 NaturErhvervstyrelsen Fødevarestyrelsen GLM 4.1-4.2 og 4.5 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen 4.3, 4.4 og 4.6 Ophævet Ophævet 4.7 Kommunalbestyrelsen Miljøstyrelsen 4.8 Kulturstyrelsen Kulturstyrelsen 4.9 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen 4.10 Kommunalbestyrelsen NaturErhvervstyrelsen 4.11 Kommunalbestyrelsen NaturErhvervstyrelsen og Naturstyrelsen 4.12 NaturErhvervstyrelsen NaturErhvervstyrelsen

Ressortmyndigheden er også kontrolansvarlig, men kontrollen er ved aftale overført til NaturErhvervstyrelsen. Fødevarestyrelsen er også kontrolansvarlig, men visse dele af kontrollen er ved aftale overført til NaturErhvervstyrelsen. Fødevarestyrelsen er kontrolansvarlig, men kontrollen er ved aftale overført til NaturErhvervstyrelsen. Fødevarestyrelsen og NaturErhvervstyrelsen udfører begge anden kontrol.

Bilag 3 Risikoanalyse

Udvælgelsen af landbrugerne til kontrol skal foretages ud fra en risikoanalyse. Der stilles følgende krav til kontrolmyndighedens risikoanalyse:

1. Risikoanalysen skal udarbejdes ud fra gældende lovgivning, såfremt dette er relevant, alternativt ud fra de pågældende krav. Såfremt risikoanalysen udarbejdes ud fra de relevante krav, kan risikoanalysen basere sig på de enkelte bedrifter eller på bedriftskategorier eller geografiske områder. For støtte efter enkeltbetalingsordningen og andre direkte betalinger, jf. bilag I til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 gælder, at hvis kontrolmyndigheden vurderer, det er mere effektivt, kan risikoanalysen foretages for virksomheder, særligt slagterier, handlende eller leverandører i stedet for på bedriftsbasis. I forbindelse med risikoanalysen kan der tages hensyn til a) landbrugerens deltagelse i den bedriftsrådgivningsordning, der er fastsat i artikel 12 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og eller b) landbrugerens deltagelse i en certificeringsordning, der er relevant for de krav, der er tale om. 2) 20 – 25 % af de producenter, der skal kontrolleres på stedet, skal udvælges tilfældigt. 3) Risikoanalysen skal være dokumenteret. 4) Risikoanalysen skal opbevares hos kontrolmyndigheden i minimum 5 år. Risikoanalysen skal forelægges NaturErhvervstyrelsen, såfremt NaturErhvervstyrelsen anmoder herom.

Bilag 4 Kontrolrapporten

Kontrolrapporten skal indeholde følgende oplysninger: a) En generel del, der bl.a. indeholder følgende oplysninger: i) Oplysninger om den landbruger, der er udvalgt til kontrol. Der oplyses om landbrugerens navn, bopælsadresse, CVR nummer samt adresser på eventuelle øvrige fysisk kontrollerede ejendomme, der er omfattet af CVR nummeret eller hører til bedriften, ii) de tilstedeværende personer (herunder landbrugeren eller dennes repræsentant), og iii) angivelse af, om landbrugeren har fået varsel om kontrolbesøget og i givet fald, hvor langt tid i forvejen. b) En del, der særskilt oplyser om den kontrol, der er foretaget for hvert af kravene, og som bl.a. indeholder følgende oplysninger: i) de krav, kontrollen på stedet omfatter, ii) arten og omfanget af den udførte kontrol, iii) resultaterne, og iv) de krav for hvilke, der er konstateret overtrædelse. c) En evalueringsdel med en vurdering af overtrædelsens betydning for hvert krav ud fra kriterierne ”alvor”, ”omfang” og ”varighed”, jf. artikel 24, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 73 af 19. januar 2009, og angivelse af eventuelle forhold, der bør medføre en forhøjelse eller reduktion af den nedsættelse, der skal anvendes. I den førstnævnte del anvendes en numerisk skala fra 1 til 4, som anført i § 9 i nærværende bekendtgørelse. Kriteriet ”gentagen overtrædelse” vurderes af NaturErhvervstyrelsen.

Bilag 5 Kvalitetssikringssystem

Kontrolmyndighederne har det fulde ansvar for gennemførelsen af deres eget kvalitetssikringssystem for kontrollen med krydsoverensstemmelse, jf. § 12 i denne bekendtgørelse. Kvalitetssikringssystemet skal dokumentere: A) Vedr. kontrolmyndighedens kompetencer

1. Hvem der er ansvarlig for kontrollen med krydsoverensstemmelse, herunder hvilke(n) afdeling(er) i kontrolmyndigheden. 2) Der foreligger en kontrolaftale, hvis kontrollen med krydsoverensstemmelse er uddelegeret til andre organer. Kontrolaftalen skal som minimum indeholde følgende: - Formål med kontrollen. - Begrundelse for hvorfor kontrollen udføres af en anden kontrolmyndighed/virksomhed. - Ansvarsfordeling, herunder hvem der bedømmer overtrædelsen og indberetter til NaturErhvervstyrelsen. - Kontrollens tilrettelæggelse, herunder tidsplanen for udførelsen af kontrollen. - Kontrolinstrukser, herunder retningslinjerne for gennemførelsen af kontrolbesøg, varsling, høring, opfølgning mv. 3) Hvem der er ansvarlig for at kvalitetssikre kontrollen med krydsoverensstemmelse, herunder hvilke(n) afdeling(er) i kontrolmyndigheden. 4) At kontrollørerne er kompetente, herunder at de har en gennemført en relevant uddannelse eller har deltaget i kompetencegivende kurser og har kendskab til relevant lovgivning. B) Vedr. kontrolmyndighedens sagsbehandling
2. Hvis kontrolmyndigheden udarbejder risikoanalysen skal denne leve op til kravene i denne bekendtgørelse. 2) At kontrollen med krydsoverensstemmelse opfylder kravene i denne bekendtgørelse. 3) At indberetningen af kontrollen med krydsoverensstemmelse opfylder kravene i denne bekendtgørelse herunder, at kontrollerne indberettes indenfor to måneder efter afslutningen af kontrolbesøget. 4) At der årligt gennemgås et relevant antal sager (se nedenfor) med henblik på at identificere fejl og beskrivelse af karakteren af fejlene (væsentlige-/formfejl) samt en beskrivelse af korrigerende handlinger. Gennemgangen foretages af en uvildig person. - Ved op til 10 sager, udtages en tilfældig stikprøve på en sag. - Ved 10-50 sager, udtages en tilfældig stikprøve på to sager. - Ved over 50-100 sager, udtages en tilfældig stikprøve på tre sager. - Ved mere end 100 sager, udtages en tilfældig stikprøve på fire sager. 5) At kontrollerne gennemføres på baggrund af egen udarbejdet kontrolinstruks (foruden Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse). 6) At kontrolinstruksen, jf. pkt. 5, revideres efter behov. 7) At dokumentation for gennemførsel af eget kvalitetssikringssystem opbevares i min. fem år. C) Vedr. IT-system
3. At kontrollen med krydsoverensstemmelse kan gennemføres, og at resultaterne kan indberettes til NaturErhvervstyrelsen. Såfremt kontrolmyndigheden allerede har et kvalitetssikringssystem, der på tilfredsstillende vis kan bringes i anvendelse vil dette kunne erstatte det beskrevne system.