TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om auktion over områder til råstofindvinding fra havbunden

DanmarkBekendtgørelse2012

Ministeriet for Grøn Trepart

BEK nr 60 af 19/01/2012 I medfør af § 20 a, stk. 5, i lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009, som ændret ved lov nr. 1273 af 21. december 2011, fastsættes:

Anvendelse

§ 1

§ 1. Med henblik på opnåelse af eneret til efterforskning og indvinding af råstoffer i et nærmere afgrænset geografisk farvandsområde gennemfører Naturstyrelsen auktioner som beskrevet i nærværende bekendtgørelse.

Interessetilkendegivelse

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. To gange årligt annoncerer Naturstyrelsen efter interessetilkendegivelser om udlægning af indvindingsområder med henblik på afholdelse af auktion. Annonceringen kan ske udelukkende på Naturstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Ved interessetilkendegivelse udpeger virksomhederne med udgangspunkt i bilag 1 de farvandsområder, hvor de ønsker afholdt auktion. Stk. 3. På baggrund af disse interessetilkendegivelser inddeler Naturstyrelsen farvandsområderne i auktionsområder af en størrelse på 25 km 2 til 50 km 2 . I områder med stort ressourcepotentiale kan auktionsområderne være mindre end 25 km 2 . Stk. 4. Interessetilkendegivelser, som afleveres til styrelsen senere end 4 uger efter annonceringen, kan ikke forventes taget i betragtning.

Auktion

§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Naturstyrelsen afholder auktion 2 gange årligt, i marts/april og oktober/november, over indvindingsområder fastlagt på baggrund af indkomne interessetilkendegivelser. Stk. 2. Såfremt der mellem de 2 ordinære auktioner opstår behov for råstofindvinding, som ikke kan afvente den kommende ordinære auktion, kan Naturstyrelsen beslutte at gennemføre ekstraordinære auktioner. En interessetilkendegivelse med anmodning om afholdelse af ekstraordinær auktion skal ledsages af en begrundet redegørelse for det opståede behov. Stk. 3. Indtil tilbudsfristens udløb kan Naturstyrelsen ved offentliggørelse på Naturstyrelsens hjemmeside annullere auktionen.

Udbudsmaterialet

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Naturstyrelsen offentliggør 4 uger før afholdelse af auktion udbudsmaterialet på styrelsens hjemmeside. Stk. 2. Udbudsmaterialet skal indeholde:

  1. kortbilag med præcis angivelse af placeringen og størrelsen af de enkelte områder, der udbydes i auktion, samt identifikationsnavnet for det enkelte område,
  2. kortbilag med oplysninger om der inden for Miljøministeriets ressortområde forekommer væsentlige, kendte miljømæssige forhold i områderne, der kan påvirke adgangen til råstofindvinding i konkrete områder, og
  3. dato, tid og sted for indlevering af bud.
§ 5

§ 5. Enhver, der ønsker at indvinde råstoffer på havbunden, er berettiget til at afgive bud på en auktion på lige vilkår uafhængigt af, om de før auktionen har afgivet interessetilkendegivelse.

Krav til buddet

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Bud skal indgives til Naturstyrelsen på den måde og inden den frist, der fremgår af det offentliggjorte udbudsmateriale. For sent afgivne bud afvises. Stk. 2. Bud skal afgives på den i bilag 2 indeholdte formular og skal være uden forbehold. Der må kun gives ét bud pr. formular. Der må ikke foretages ændringer i formularen. Stk. 3. Bud skal være underskrevet. Bud, der indgives af juridiske personer, skal være underskrevet af en, der er bemyndiget til at handle på virksomhedens vegne i dens daglige drift. Stk. 4. Bud kan ikke afgives elektronisk.

§ 7

§ 7. Ethvert bud skal angives i danske kroner med to decimaler og skal bestå af:

  1. Et produktionsvederlag pr. m 3 . Der kan ikke afgives bud på mindre end 2,50 kr. pr. m 3 , indeksreguleret efter 31. december 2011. Indeksreguleringen finder sted årligt på baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik om den procentvise ændring i nettoprisindekset for januar måned imellem de to forudgående år. Den indeksregulerede sats offentliggøres på Naturstyrelsens hjemmeside.
  2. Den årlige mængde, der ønskes indvundet.
  3. Produktionsvederlag pr. m 3 ganget med den årlige mængde, der ønskes indvundet.
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Buddet skal være indeholdt i en anonym, uigennemsigtig, lukket kuvert mærket »Auktion over områder til råstofindvinding« samt dato for afholdelse af auktion, som den fremgår af udbudsmaterialet. Stk. 2. Naturstyrelsen udsteder kvittering for modtagelsen af bud.

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Buddet skal for at blive taget i betragtning være ledsaget af en ansøgning om tilladelse til efterforskning udarbejdet i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer. Stk. 2. Ansøgningen indgår ikke i evalueringen og åbnes først efter udpegning af vinder.

Spørgsmål og svar

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Naturstyrelsen offentliggør senest 1 uge før udløbet af tilbudsfristen indkomne spørgsmål vedrørende auktionen sammen med styrelsens besvarelse af spørgsmålene. Spørgsmål, der stilles senere end 1 uge før tilbudsfristen, vil ikke blive besvaret. Offentliggørelse sker på Naturstyrelsens hjemmeside. Stk. 2. Spørgsmål skal indgives på dansk i overensstemmelse med regler fastsat herom i udbudsmaterialet.

Åbning af bud

§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Efter udløb af frist for afgivelse af bud åbner Naturstyrelsen under overværelse af et anerkendt revisionsfirma alle bud på samtlige auktionsområder. Stk. 2. Naturstyrelsen konstaterer, om formalia og bud er i overensstemmelse med §§ 6-9. Naturstyrelsen kan afvise bud, som ikke er i overensstemmelse hermed. Stk. 3. Naturstyrelsen fastslår for hvert enkelt auktionsområde rangfølgen af buddene i faldende orden efter buddenes størrelse, således at højestbydende er den budgiver, der har afgivet det højeste bud forstået som det angivne produktionsvederlag pr. m 3 ganget med den angivne årlige mængde. Stk. 4. Hvis to eller flere bud i et auktionsområde er ens, afholdes inden 4 uger ny auktion i det pågældende område mellem de budgivere, der har afgivet enslydende højeste bud. Ved enslydende bud forstås bud, hvor resultatet af den i § 7, nr. 3, beskrevne beregning som anført i bilag 2, punkt 9, indeholder samme beløb.

Udpegning af vinder

regnskab
§ 12

(Stk. 3)

§ 12. De auktionsområder, der er budt på ved auktionen, vil blive tildelt den budgiver, der har det højeste bud i området. Naturstyrelsen meddeler den højestbydende i hvert område, at budgiveren har vundet auktionen. Stk. 2. Naturstyrelsen meddeler de øvrige budgivere i samme område, at de ikke har vundet auktionen. Stk. 3. Naturstyrelsen offentliggør på styrelsens hjemmeside vinderen samt det tilbudte produktionsvederlag.

Ansøgning om tilladelse til efterforskning

§ 13

(Stk. 2)

§ 13. Efter udpegning af vinderen af auktionen åbner og gennemgår Naturstyrelsen vinderens ansøgning om tilladelse til efterforskning med henblik på at konstatere, om ansøgningen er fyldestgørende og i overensstemmelse med den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer på havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer. Stk. 2. Naturstyrelsen kan annullere udpegningen af vinderen, hvis dennes efterforskningsansøgning ikke opfylder de ved bekendtgørelse fastsatte krav til ansøgningen. Naturstyrelsen kan efter en konkret vurdering give ansøgeren mulighed for at supplere ansøgningen inden for en frist af 2 uger.

Forpligtende bud og sikkerhedsstillelse

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Ved afgivelse af bud forpligter budgiver sig til at gennemføre efterforskning i overensstemmelse med den ansøgning, der indgives samtidigt med buddet. Stk. 2. Såfremt vinderen ikke gennemfører efterforskning i overensstemmelse med den med tilbuddet indgivne ansøgning, skal vinderen som bod til godtgørelse for den manglende efterforskning betale kr. 25.000/ km 2 efterforskningsareal til Naturstyrelsen.

§ 15

(Stk. 5)

§ 15. Vinderen, eller den, der i henhold til § 16, stk. 2, tilbydes retten, skal inden udstedelse af efterforskningstilladelsen stille betryggende sikkerhed for betalingsforpligtelsen efter § 14, stk. 2. Stk. 2. Den i stk. 1, nævnte sikkerhed administreres af SKAT. Stk. 3. Betryggende sikkerhed kan stilles i form af børsnoterede obligationer, kontante indskud, garanti fra et anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab eller anden lige så betryggende sikkerhed efter SKATs godkendelse. Sikkerhedsstillelse i form af kontante indskud forrentes ikke. Stk. 4. Betingelserne for udbetaling af den stillede sikkerhed skal være udformet i overensstemmelse med bilag 3. Stk. 5. Den stillede sikkerhed frigives, når

  1. der udstedes indvindingstilladelse, eller
  2. det dokumenteres ved efterforskningsdata, at området ikke indeholder de forudsatte ressourcer.
skatselskab
§ 16

(Stk. 2)

§ 16. Stiller vinderen ikke inden for en af Naturstyrelsen meddelt frist sikkerhed, jf. § 15, eller opfylder vinderen ikke kravet om at gennemføre efterforskningen, bortfalder vinderens ret til det berørte auktionsområde, medmindre dette skyldes forhold, som ikke kan bebrejdes vinderen. Stk. 2. Såfremt vinderens ret bortfalder, kan Naturstyrelsen tilbyde det pågældende område til den budgiver, der havde det næsthøjeste bud. Accepterer denne budgiver tilbuddet, igangsætter Naturstyrelsen den i § 13 beskrevne proces. Det er herefter denne budgivers bud, der gælder, mens den første vinders bud bortfalder.

Enerettens længde

§ 17

§ 17. Længden af en opnået eneret til efterforskning fastsættes på baggrund af en konkret vurdering, dog som udgangspunkt ikke over 1 år. Længden af en opnået eneret til indvinding fastsættes på baggrund af en konkret vurdering i forbindelse med udstedelse af indvindingstilladelse, dog som udgangspunkt ikke over 5 år. Såfremt eneretten til efterforskning forlænges ud over 1 år, reduceres længden af eneretten til indvinding tilsvarende. Den samlede eneret til efterforskning og indvinding kan i helt særegne tilfælde overstige 6 år.

Kommunikation

§ 18

§ 18. Naturstyrelsens meddelelser i henhold til denne bekendtgørelse sker på Naturstyrelsen hjemmeside, samt efter en konkret vurdering i andre relevante medier.

Ikrafttrædelse

§ 19

(Stk. 2)

§ 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1451 af 15. december 2009 om auktion over områder til råstofindvinding fra havbunden ophæves.

Miljøministeriet /Ida Auken / Helle Pilsgaard/

Bilag 1 Kort over farvandsområder til brug for interessetilkendegivelse

Nummer Farvandsområde Nummer Farvandsområde 1 Østersøen omkring Bornholm 17 Kattegat vest for Samsø 3 Østersøen omkring Møen 19 Kattegat øst for Samsø 5 Østersøen vest for Gedser 21 Kattegat omkring Hesselø 7 Øresund 23 Kattegat omkring Anholt 9 Smålandsfarvandet 25 Kattegat omkring Læsø 11 Store Bælt 27 Limfjorden 13 Farvandet syd for Fyn 29 Skagerrak 15 Lille Bælt 31 Nordsøen

Bilag 2 Formular til brug ved afgivelse af bud i henhold til denne bekendtgørelse

Oplysninger om budgiver: 1. Navn _________________________________________________________________________ 2. Adresse _______________________________________________________________________ 3. Tlf. __________________________________________________________________________ 4. e-mail ________________________________________________________________________ 5. Kontaktperson _________________________________________________________________ Buddet: 6. Auktionsområde ________________________________________________________________ (angivet med det i udbudsmaterialet angivne identifikationsnavn ) 7. Produktionsvederlag (Dkr/ m 3 ) ____________________________________________________ (angivet med 2 decimaler) 8. Årlig mængde, der ønskes indvundet (m 3 ) ____________________________________________ 9. Produktionsvederlag (Dkr/ m 3 ) ganget med den årlige mængde, der ønskes indvundet (m 3 ) _____ ________________________________________________________________________________ Underskrift ______________________________________________________________________

Bilag 3 Formular til brug for sikkerhedsstillelse i henhold til denne bekendtgørelse

Garantirekvirent/garantibeløb På foranledning af og for regning af [virksomheden] bekræftes herved, at der over for Naturstyrelsen uigenkaldeligt og ubetinget er stillet sikkerhed for et beløb stort kr. Dkr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Baggrund for sikkerhedsstillelsen [Virksomheden] er på baggrund af bud af [xx dato] udpeget som vinder med mulighed for at opnå tilladelse til efterforskning samt fortrinsret til indvinding på det vundne område. Sikkerheden skal tjene til skadesløs betaling, hvis [virksomheden] ikke opfylder sin forpligtelse til at gennemføre efterforskning, jf. § 14, stk. 2. Kategorier af sikkerhedsstillelse Sikkerhed stilles ved (sæt X): □ Børsnoterede obligationer □ Kontante indskud □ Garanti fra et anerkendt pengeinstitut □ Garanti fra et anerkendt forsikringsselskab □ Anden ligeså betryggende sikkerhed efter SKATs godkendelse. (Skriv hvilken) __________________________________ Sikkerhedens ikrafttræden Sikkerhedsstillelsen er gældende fra dags dato.

skatselskab
§ 19

(Stk. 2)

Udbetaling Den stillede sikkerhed administreres af SKAT på vegne af Naturstyrelsen og udbetales på anfordring ved første skriftlige påkrav med tilkendegivelse om, at det krævede beløb tilkommer Naturstyrelsen efter bekendtgørelsens § 14, stk. 2. Sikkerhedens ophør Sikkerhedsstillelsen er gyldig, indtil Naturstyrelsen skriftligt meddeler SKAT, at sikkerheden er frigivet efter betingelserne i bekendtgørelsens § 15, stk. 5. Indsigelser mod udbetaling kan prøves af domstolene, men anlæggelse af retssag mod Naturstyrelsen har ikke opsættende virkning.

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
27. januar 2012