Lov om ændring af lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter\n(Retsvirkninger af tilbagekaldelse af samtykke samt de videnskabsetiske komiteers behandling af personoplysninger)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
LOV nr 604 af 18/06/2012 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov nr. 593 af 14. juni 2011 om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter foretages følgende ændringer:
- § 3, stk. 4, affattes således: »Stk. 4. Samtykke til deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt kan på ethvert tidspunkt tilbagekaldes, uden at det er til skade for forsøgspersonen. En tilbagekaldelse berører ikke adgangen til at behandle personoplysninger, der allerede er indgået i forskningsprojektet, om den pågældende forsøgsperson.«
- Efter § 26 indsættes i kapitel 5: »Behandling af personoplysninger
(Stk. 2)
§ 26 a. En videnskabsetisk komité må kun behandle personoplysninger, som er en del af et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, om forsøgspersoner, når behandlingen sker som led i varetagelsen af komiteens tilsyns- og kontrolopgaver efter loven. Stk. 2. Den, som virker eller har virket i en videnskabsetisk komité eller i et sekretariat for en videnskabsetisk komité, eller som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver for komitésystemet, har tavshedspligt om personoplysninger om forsøgspersoner, som den pågældende i den forbindelse har fået kendskab til.« 3. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Den tilsynsførende komités behandling af personoplysninger som led i tilsynet efter stk. 1 kan kun ske, når det er nødvendigt for at tilgodese hensynet til forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende, og når dette hensyn ikke kan tilgodeses ved anvendelse af oplysninger i anonymiseret form. Ministeren for sundhed og forebyggelse kan fastsætte nærmere regler herom.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. 4. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2« til: »Stk. 3«. 5. § 30, stk. 1, 3. pkt., ophæves. 6. I § 41, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 29, stk. 2« til: »§ 29, stk. 3«.
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. juli 2012. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for samtykke til deltagelse i sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der afgives før lovens ikrafttræden. For et sådant samtykke finder de hidtil gældende regler anvendelse.
(Stk. 2)
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Astrid Krag/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. marts 2016