TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for adoptionssamrådet

DanmarkBekendtgørelse2012

Social- og Boligministeriet

BEK nr 651 af 25/06/2012 I medfør af § 25 a, stk. 5, 2. pkt., i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 28. september 2009, fastsættes:

Adoptionssamrådets organisation og kompetence

§ 1

§ 1. Social- og integrationsministeren opretter for hver region et eller flere adoptionssamråd, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 1.

§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Hvert adoptionssamråd består af et medlem med social uddannelse, en jurist og en læge, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 3. Stk. 2. Medlemmerne og stedfortrædere for medlemmerne beskikkes af social- og integrationsministeren for indtil fire år ad gangen. Genbeskikkelse kan finde sted. En beskikkelse udløber ved udgangen af den måned, hvori den beskikkede fylder 70 år. Stk. 3. Det juridiske medlem af adoptionssamrådet er formand for samrådet og skal være medarbejder i statsforvaltningen. En stedfortræder for det juridiske medlem skal ligeledes være medarbejder i statsforvaltningen. Er et af de øvrige medlemmer også medarbejder i statsforvaltningen, må vedkommende ikke i sit daglige arbejde være beskæftiget med adoptionsområdet i den pågældende statsforvaltning. Vedkommende må heller ikke have det juridiske medlem eller dennes stedfortræder som chef eller have samme chef som det juridiske medlem eller dennes stedfortræder. Højst to af samrådets medlemmer må være medarbejdere i statsforvaltningen.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Adoptionssamrådets væsentligste opgaver er:

  1. at træffe afgørelse om godkendelse som adoptant, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 1, jf. § 4 a,
  2. at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgeren opfylder de generelle godkendelseskrav, hvis spørgsmålet herom forelægges af sekretariatet efter § 7, stk. 1,
  3. at træffe afgørelse om bortfald af en godkendelse som adoptant, hvis betingelserne for at blive godkendt som adoptant ikke længere er opfyldt, eller hvis ansøgeren i øvrigt ikke kan anses for egnet som adoptant, jf. adoptionslovens § 25 a, stk. 2,
  4. at træffe afgørelse om, hvorvidt en person, der tidligere har adopteret et barn, skal deltage i et adoptionsforberedende kursus for på ny at blive godkendt som adoptant, hvis der er behov for det, jf. adoptionslovens § 25 c, stk. 2,
  5. at træffe afgørelse om dispensation fra fristen i bekendtgørelse om adoption § 31, stk. 3,
  6. at træffe beslutning om iværksættelse af medicinsk, psykiatrisk, psykologisk eller anden specialundersøgelse, jf. bekendtgørelse om adoption § 32, stk. 3,
  7. at tage stilling til, om en ansøgers ansøgning om udvidelse af godkendelsen til at omfatte det foreslåede barn kan imødekommes, jf. bekendtgørelse om adoption § 48, stk. 3 og § 61, stk. 2,
  8. at tage stilling til om et barn, der er bragt i forslag, ligger inden for ansøgerens godkendelse, hvis den formidlende organisation vurderer, at barnet ikke åbenbart ligger inden for ansøgerens godkendelse, og heller ikke vurderes uden for ansøgerens godkendelse, jf. bekendtgørelse om adoption § 50, stk. 2, og
  9. at vurdere om et barn, der er bragt i forslag, ligger inden for ansøgerens godkendelse, når ansøgeren ikke er tilmeldt en formidlende organisation, jf. bekendtgørelse om adoption § 51, jf. § 56,
  10. at træffe afgørelse om, hvorvidt en godkendelse kan forlænges, jf. bekendtgørelse om adoption § 29. Stk. 2. Et adoptionssamråds afgørelse kan inden 6 måneder indbringes for Adoptionsnævnet, jf. adoptionslovens § 25 b, stk. 3.
§ 4

§ 4. Adoptionssamrådets formand tilrettelægger samrådets arbejde med bistand fra sekretariatet, jf. kapitel 2.

Samrådssekretariatet

§ 5

§ 5. Statsforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for adoptionssamrådet.

§ 6

(Stk. 3)

§ 6. Sekretariatet forbereder sagen til behandling i adoptionssamrådet og oplyser sagen i tilstrækkeligt omfang. Stk. 2. Sekretariatet skal indhente de oplysninger og iværksætte de specialundersøgelser, som adoptionssamrådet beslutter. Stk. 3. Til brug for adoptionssamrådets behandling af en konkret sag udarbejder sekretariatet en indstilling til afgørelse og vedlægger sagens akter.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. Adoptionssamrådet træffer i fase 1 afgørelse om, hvorvidt undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis sekretariatet vurderer, at ansøgeren utvivlsomt opfylder de generelle betingelser i bekendtgørelse om adoption §§ 25-27, træffer sekretariatet afgørelse om, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kan fortsætte uden at forelægge sagen for adoptionssamrådet.

§ 8

§ 8. Adoptionssamrådets sekretariat kan træffe afgørelse om tilbagekaldelse af en godkendelse i de tilfælde, hvor ansøgeren skriftligt har erklæret et ønske om at få sagen henlagt.

Behandling og afgørelse af sagerne

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Adoptionssamrådet træffer afgørelse i møder. Stk. 2. Formanden kan dog i særlige tilfælde beslutte, at sagen kan behandles på skriftligt grundlag, ved telefonmøde el.lign.

§ 10

(Stk. 3)

§ 10. Adoptionssamrådet er kun beslutningsdygtigt, når samrådet er fuldtalligt. Stk. 2. Afgørelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. Stk. 3. Akterne i de konkrete sager, der behandles af adoptionssamrådet, skal være til rådighed for samrådets medlemmer i god tid inden mødet. I helt særlige tilfælde er det tilstrækkeligt, at akterne foreligger senest på mødet.

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Adoptionssamrådets møder er ikke offentlige. Stk. 2. Sekretariatets medarbejdere kan efter formandens bestemmelse deltage som sekretær i et møde i adoptionssamrådet.

§ 12

§ 12. For hver sag føres en protokol, hvori angives:

  1. adoptionssamrådets beslutning i sagen,
  2. adoptionssamrådets begrundelse for beslutningen samt de enkelte medlemmers standpunkter, hvis der har været uenighed.
§ 13

§ 13. Adoptionssamrådets afgørelse meddeles ansøgeren med angivelse af, hvilke medlemmer der har deltaget i sagens behandling.

Tavshedspligt

§ 14

(Stk. 2)

§ 14. Adoptionssamrådets medlemmer er undergivet straffelovens og forvaltningslovens almindelige regler om tavshedspligt. Stk. 2. Medlemmerne drager omsorg for, at materiale, der er modtaget i forbindelse med arbejdet i adoptionssamrådet, ikke kommer udenforstående i hænde. Medlemmet skal ved fratræden tilbagegive fortroligt materiale, som den pågældende er i besiddelse af.

opsigelse

Ikrafttræden

§ 15

(Stk. 2)

§ 15. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 921 af 28. september 2009 om forretningsorden for adoptionssamrådet ophæves.

Social- og Integrationsministeriet /Karen Hækkerup / Trine Hede/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
26. juni 2012