Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 748 af 26/06/2012 I medfør af § 158, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, fastsættes:
§ 1. Tilbud om gratis influenzavaccination gives til særlige persongrupper, jf. § 2, med bopæl her i landet, jf. dog § 5.
(Stk. 7)
§ 2. Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år. Stk. 2. Førtidspensionister. Stk. 3. Kronisk syge, jf. nr. 1-7, efter en lægelig vurdering.
- Personer med kroniske lungesygdomme.
- Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk).
- Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).
- Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.
- Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.
- Personer med kronisk lever- og nyresvigt.
- Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Stk. 4. Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) efter en lægelig vurdering. Stk. 5. Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. Stk. 6. Alle gravide i 2. og 3. trimester. Stk. 7. Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter, jf. § 2, stk. 3, nr. 4, kan i særlige tilfælde tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt.
§ 3. Vaccinationerne skal foretages af en læge, som i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller en anden på dennes ansvar.
(Stk. 4)
§ 4. Bopælsregionen betaler 135 kr. for enhver vaccination mod influenza omfattet af § 2, jf. dog stk. 2. Betalingen dækker alle udgifter, herunder vaccinationen, udgiften til vaccine og eventuel merværdiafgift. Der må ikke være opkrævet yderligere betaling for vaccinationen. Stk. 2. Betalingen udgør 294 kr. i tilfælde, hvor vaccination af helbredsmæssige årsager er foretaget i den vaccineredes eget hjem, bortset fra plejehjem, beskyttede boliger, ældreboliger og plejeboliger, jf. § 192 i lov om social service og § 5 i lov om almene boliger mv. Stk. 3. Anmodninger om betaling skal indeholde
- oplysning for hver enkelt vaccination om vaccinationstidspunkt, den vaccineredes navn, CPR-nummer og bopælsregion,
- og om den vaccinerede a) er fyldt 65 år, b) er førtidspensionist, c) er under 65 år med en kronisk sygdom, svær overvægt eller anden alvorlig sygdom, men ikke førtidspensionist, d) er gravid i 2. og 3. trimester eller e) er husstandskontakt til svært immunsupprimerede patienter, jf. § 2, samt
- oplysning om navn og virksomhedsadresse, ansættelsessted eller bopæl for den læge, som har vaccineret, eller på hvis ansvar vaccination er foretaget, samt i hvilke tilfælde vaccination af helbredsmæssige årsager er foretaget i den vaccineredes eget hjem, jf. stk. 2, underskrevet af den, der har vaccineret. Stk. 4. Anmodninger om betaling fremsendes månedligt, samlet til den vaccineredes bopælsregion med oplysning om, til hvilket pengeinstitut betalingen skal overføres.
(Stk. 3)
§ 5. For personer, der ikke har bopæl her i landet, men som har ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, afholdes udgiften til vaccination af den region, hvori den pågældende opholder sig. Stk. 2. Refusion af udgifter til vaccination af personer, der er syge(for)sikret i et andet land, som i medfør af EU-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region, der har afholdt udgiften. Stk. 3. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/04, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, samt bilaterale sikringsaftaler.
(Stk. 3)
§ 6. Staten refunderer de af regionerne afholdte udgifter, jf. § 4 og § 5, dog ikke udgifter, der skal refunderes fra et andet land, jf. § 5, stk. 2. Stk. 2. Hver region indsender inden henholdsvis den 15. januar og den 31. marts 2013 en opgørelse over regionens udgifter til vaccination til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse med angivelse af,
- hvor mange vaccinationer til 135 kr. og hvor mange vaccinationer til 294 kr., som den enkelte region har betalt og skal modtage refusion for, opgjort for henholdsvis a) personer, der er fyldt 65 år, b) førtidspensionister, c) personer under 65 år med en kronisk sygdom, svær overvægt eller anden alvorlig sygdom, men ikke førtidspensionister, d) gravide i 2. og 3. trimester, og e) husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter, jf. § 2, samt
- i hvilket betalingsinstitut og på hvilket kontonummer, beløbet skal indsættes. Stk. 3. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse forbeholder sig ret til at foretage stikprøvevis kontrol gennem indsendelse af dokumentationsmateriale efter anfordring.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012 og finder anvendelse for vaccinationer foretaget fra dette tidspunkt og inden udgangen af 2012, dog for gravide, jf. § 2, stk. 6, inden udgangen af februar 2013. Stk. 2. Bekendtgørelsen gælder ikke for Færøerne.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Astrid Krag / Helle Hyllehøj/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 8. marts 2013