Bekendtgørelse om midlertidig gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV) til unge kvinder
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 769 af 02/07/2012 I medfør af § 158, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, fastsættes:
§ 1. Tilbud om gratis vaccination mod livmoderhalskræft (HPV) gives til kvinder, der har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, jf. dog § 5, og til den persongruppe, som fremgår af § 2.
(Stk. 2)
§ 2. Enhver kvinde, som er født i årene 1985 til 1992, kan gratis blive vaccineret mod livmoderhalskræft (HPV). Stk. 2. Vaccinen gives ved tre vaccinationer over 6 måneder.
§ 3. Til vaccinationerne anvendes vacciner, der udleveres gratis fra Statens Serum Institut.
(Stk. 3)
§ 4. Vaccinationerne kan foretages af enhver læge, der i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge. Stk. 2. Udgifterne til honorarer til lægerne for vaccinationer omfattet af § 2, afholdes af regionerne i henhold til de takster for vaccination, som fremgår af aftale med Praktiserende Lægers Organisation. Stk. 3. Afregning med regionerne skal ske elektronisk og via de af regionerne anbefalede afregningssystemer.
(Stk. 3)
§ 5. For personer, der ikke har dansk indfødsret eller bopæl her i landet, men som har ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler, afholdes udgiften til vaccinationshonorar af den region, hvori den pågældende opholder sig. Stk. 2. Refusion af udgifter til vaccination af personer, der er syge(for)sikret i et andet land, som i medfør af EU-retten eller internationale aftaler skal overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder den region, der har afholdt udgiften. Stk. 3. Ved EU-retten eller internationale aftaler forstås Rådets forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og den dertil knyttede forordning (EF) nr. 987/09 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning 883/04, aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejde (EØS-aftalen), Nordisk Konvention om Social Sikring og aftalen mellem De Europæiske Fællesskaber, dets medlemsstater og Schweiz om fri bevægelighed for personer, samt bilaterale sikringsaftaler.
§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 27. august 2012 og finder anvendelse for vaccinationer foretaget fra dette tidspunkt og inden udgangen af 2013.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse /Astrid Krag / Helle Hyllehøj/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2012
- Ikrafttrædelsesdato
- 5. juli 2012