Bekendtgørelse om betaling ved skolegang i en anden kommune end bopælskommunen

§ 1. Er et barn optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 3 eller 4, reguleres bopælskommunens betaling til skolekommunen ved en aftale mellem de to kommuner. Stk. 2. Indgås der ikke en aftale efter stk. 1, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Indgås der ikke en aftale efter stk. 1, er tilbagefaldsreglen for specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, at bopælskommunen betaler den forventede udgift forbundet med elevens undervisning eller ved basisundervisning i dansk som andetsprog, at bopælskommunen betaler den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning.

§ 2. Er et barn optaget eller forblevet i en skolefritidsordning i medfør af folkeskolelovens § 36, stk. 7, reguleres bopælskommunens betaling til skolekommunen ved en aftale mellem de to kommuner. Stk. 2. Indgås der ikke en aftale efter stk. 1, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, eller såfremt bopælskommunen ikke har skolefritidsordning, bopælskommunens gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. beregnet for den aldersgruppe barnet tilhører, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Indgås der ikke en aftale efter stk. 1, er tilbagefaldsreglen for elever, der er henvist til specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, at bopælskommunen betaler den faktiske udgift forbundet med elevens ophold i skolefritidsordningen. Stk. 4. Bopælskommunens betaling til skolekommunen for et barns ophold i fritidshjem, klub m.v. reguleres i dagtilbudslovgivningen.

§ 3. Skolekommunen skal kunne sandsynliggøre, at den udgift, som bopælskommunen skal betale, jf. § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3, stemmer overens med de faktiske udgifter forbundet med elevens undervisning og ophold i skolefritidsordning inden for rammerne af bopælskommunens visitation. Stk. 2. Hvis bopælskommunen træffer afgørelse om, at et specialundervisningstilbud i en anden kommune er mere vidtgående end det, bopælskommunen har henvist eleven til, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., skal bopælskommunen kunne sandsynliggøre, at de forventede udgifter ved det tilbud, som bopælskommunen har henvist til, er lavere end de forventede udgifter ved det mere vidtgående tilbud i den anden kommune.

§ 4. Det skal fremgå af aftalerne, jf. §§ 1 og 2, hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår den ophører. Stk. 2. Ved mellemkommunal afregning efter tilbagefaldsreglerne i § 1, stk. 2-3, udløses betalingsforpligtelsen for elever, der pr. 5. september i et givet skoleår er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleår. Stk. 3. Ved mellemkommunal afregning efter tilbagefaldsreglen i § 2, stk. 2 og 3, indtræder betalingsforpligtelsen, når barnet begynder i skolefritidsordningen og ophører, når barnet slutter i ordningen.

§ 6. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 672 af 29. juni 2005 om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen ophæves, dog forbliver de indgåede betalingsaftaler i kraft for de elever, der før skoleåret 2012/13 er optaget eller forblevet i en skole i medfør af disse regler eller reglerne i bekendtgørelse nr. 641 af 28. juli 1993 om skolegang i en anden kommune end bopælskommunen.

Ministeriet for Børn og Undervisning /P.M.V.\nE.B.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef / Mette Ploug Krølner/