Bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2012/2013 og om plantedække

BEK nr 804 af 18/07/2012 I medfør af § 2, stk. 1, 2, 3, 9 og 10, § 6, stk. 1 og 3-5, § 7, § 8, stk. 2, § 9, § 11, stk. 2, 4, 5, 6 og 7, § 11 a, stk. 2, § 12, stk. 1 og 2, § 13, stk. 2, § 14, stk. 3, § 17, § 18, § 21, § 22, stk. 5, § 24, § 24 a, § 26, stk. 1, § 26 a, stk. 1og 3, § 28 a, § 29, stk. 3, og § 32 i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 415 af 3. maj 2011, og i medfør af § 1, stk. 2, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007, § 1, stk. 3, i lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven), som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, samt efter forhandling med justitsministeren, fastsættes:

§ 1. Virksomheder, der har aktiviteter inden for planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf, kan anmeldes til NaturErhvervstyrelsens register, jf. lovens § 2, stk. 3, hvis aktiviteterne medfører en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 20.000 kr. Stk. 2. Virksomheder med de i stk. 1 nævnte aktiviteter, som har en årlig momspligtig omsætning, der overstiger 50.000 kr., skal anmeldes NaturErhvervstyrelsens register, jf. lovens § 2, stk. 2, hvis virksomheden:

1. har en samlet husdyrbesætning der overstiger 10 dyreenheder, eller
2. husdyrtætheden overstiger 1,0 dyreenhed pr. ha, eller
3. modtager mere end 25 tons husdyrgødning eller anden organisk gødning i planperioden 2012/2013. Stk. 3. Antallet af dyreenheder opgøres efter reglerne i den enhver tid gældende bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

§ 2. Anmeldelse til NaturErhvervstyrelsens register kan ske via www.virk.dk, www.naturerhverv.dk eller på en af styrelsen udarbejdet anmeldelsesblanket. Stk. 2. Registreringspligtige virksomheder, jf. § 1, stk. 2, og lovens § 2, stk. 2, skal anmeldes til registret i løbet af den planperiode, hvori registreringspligten indtræder. Anmeldelse får virkning for planperioden 2012/2013. Stk. 3. Anmeldelse til registret for virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, og lovens § 2, stk. 3, skal ske senest 31. juli 2013. Anmeldelsen får virkning for hele planperioden 2012/2013. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde registrere virksomheder med virkning for tidligere planperioder. Stk. 4. Registreringen gælder, indtil virksomheden anmoder om at blive afmeldt registret, eller virksomheden afmeldes registret.

§ 3. Ved forarbejdningsanlæg forstås i denne bekendtgørelse et anlæg, der modtager husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer. Stk. 2. Ved forarbejdet husdyrgødning forstås i denne bekendtgørelse produkter fra et forarbejdningsanlæg, dog ikke afgasset biomasse, medmindre der sker en efterfølgende forarbejdning. Forarbejdet husdyrgødning opdeles på baggrund af kvælstofindhold og -sammensætning i forskellige gødningstyper. Forarbejdet husdyrgødning kan omfatte såvel organiske som uorganiske produkter.

§ 6. Forbrændingsanlæg, der tilhører virksomheder registreret efter lovens § 2, skal på varmeveksleren være forsynet med en energimåler, der måler den producerede energimængde i kWh. Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil. Stk. 2. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der foreligge en opgørelse over den mængde og type af husdyrgødning, der tilføres forbrændingsanlægget, samt den producerede energimængde med angivelse af energimålerens visning. Oversigten skal ajourføres dagligt i perioder, hvor der finder forbrænding sted. Opgørelsen skal være påført virksomhedens CVR-nr. og planperioden. Oversigten skal opbevares på virksomheden i 5 år. Stk. 3. På forbrændingsanlæg tilhørende virksomheder registreret efter lovens § 2 skal der ved enhver bortskaffelse eller anvendelse af forbrændingsaske udtages en repræsentativ kontrolprøve af forbrændingsasken. Kontrolprøven skal udgøre mindst 100 g aske og være påført dato for prøveudtagning. Kontrolprøven og dokumentation for den samlede mængde af forbrændingsaske, der bortskaffes eller anvendes, skal opbevares på virksomheden i mindst 5 år og skal udleveres til NaturErhvervstyrelsen på anmodning.

§ 7. Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og for grønsager på friland og andre plantekulturer, fremgår af bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Stk. 2. Kvælstofnormen for den pågældende afgrøde skal fradrages forfrugtsværdi alt efter hvilken afgrøde, der er dyrket på arealet året før, jf. bilag 1, tabel 1 og 3. Kvælstofnormen med fradrag af forfrugtsværdien kan ikke udgøre mindre end 0 kg kvælstof. Dyrkes en afgrøde, der ikke fremgår artsspecifikt af bilag 1, tabel 1 og tabel 3, skal fællesnormen for afgrødekategorien anvendes. Efterafgrøder, jf. kapitel 6, har en kvælstofnorm på 0 kg kvælsstof pr. ha. Stk. 3. Kvælstofnormen for vandet sandjord, jf. bilag 1, tabel 1, kolonne 9, må kun anvendes, hvis det kan dokumenteres, at der er mindst 75 mm vand til rådighed, svarende til 750 m3/ha. Stk. 4. For afgrøder i bilag 1, tabel 3, for hvilke der ikke er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, samt for ”andre grønsager” anført i bilag 1, tabel 1, kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fastsætte en højere kvælstofnorm end anført i bilag 1, tabel 1 og tabel 3. Ansøgningen skal indeholde dokumentation for, at der ud fra god dyrkningspraksis er behov for en højere kvælstofnorm.

Kvælstofkvoter

§ 8. Et areals kvælstofkvote opgøres på grundlag af den eller de afgrøder der dyrkes på arealet, dog på grundlag af den senest etablerede afgrøde, hvis arealet er sået om, fordi afgrøden er slået fejl. Stk. 2. Kvoten beregnes som arealet angivet i hektar med mindst én decimal ganget med den pågældende afgrødes kvælstofnorm for arealets jordtype med fradrag af angiven forfrugtsværdi. Stk. 3. For virksomheder, der ved aftale med en offentlig myndighed har forpligtet sig, eller i henhold til anden lovgivning er forpligtet til at tilføre en mindre mængde kvælstof end afgrødens kvælstofnorm med fradrag af angiven forfrugtsværdi, jf. bilag 1, tabel 1 og tabel 3, er det denne mindre mængde, der skal anvendes ved beregning af arealets kvælstofkvote.

§ 11. Kvælstofnormen for brødhvede, jf. § 10, kan tildeles arealer inden for en samlet arealgrænse på 43.092 ha. Tildelingen kan ske efter ansøgning og er betinget af,

1. at jordbruger i mindst 1 af de 2 foregående planperioder (høst 2011 og 2012) på jordbrugsvirksomheden har dyrket en hvedesort som angivet i bilag 1, tabel 2, at hveden er leveret til en grovvare- eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og at den havde et protein-indhold på mindst 11,5 procent, et faldtal på mindst 275 samt en hektolitervægt på mindst 77,0 kg,
2. at jordbruger for den aktuelle planperiode (høst 2013) har indgået kontrakt om dyrkning og levering af hvede fra jordbrugsvirksomheden til brødfremstilling, og
3. at ansøgning modtages inden den dag, hvor der samlet er ansøgt for over 43.092 ha. Stk. 2. Jordbruger skal kunne dokumentere den i stk. 1, nr. 1, nævnte levering. Dokumentationen skal indeholde oplysninger om hvedesorten, den leverede mængde hvede, proteinindholdet, faldtallet og hektolitervægten. Dokumentationen kan være en faktura, en kvittering eller lignende. Stk. 3. Kontrakten, jf. stk. 1, nr. 2, skal indeholde oplysninger om:
4. navn, adresse og CVR-nr. på den jordbrugsvirksomhed, der leverer hvede til brødfremstilling,
5. navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager hvede til brød-fremstilling,
6. kontraktarealets størrelse (ha), den anvendte hvedesort og den mængde hvede, kontrakten omfatter,
7. den planperiode kontrakten omfatter, og
8. kontraktparternes skriftlige bekræftelse af kontrakten ved daterede underskrifter. Stk. 4. Den i stk. 2 og 3 nævnte dokumentation skal opbevares på jordbrugsvirksomheden i mindst 5 år og forevises på forlangende.

§ 13. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede skal indsendes til Videncentret for Landbrug, Planteproduktion, på et skema udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen. Ansøgningsskemaet kan rekvireres hos Videncentret for Landbrug, eller hos NaturErhvervstyrelsen fra den 1. august 2012. Ansøgningen skal indeholde grovvare- eller møllervirksomhedens attestation for den i § 11, stk. 1, nr. 2, indgåede kontrakt og skal tillige være dateret og underskrevet af ansøgeren. Stk. 2. Ansøgning om kvælstofnorm for brødhvede i planperioden 2012/2013 modtages på hverdage fra den 15. august 2012 til den ansøgningsfrist der er fastsat for indsendelse fælleskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort. Ansøgninger modtaget inden den 15. august 2012 betragtes som modtaget den 15. august 2012. Ansøgninger der modtages efter kl. 16.30, betragtes som modtaget den efterfølgende hverdag. Stk. 3. Såfremt der allerede den 15. august 2012 modtages ansøgninger, hvor der samlet er ansøgt for flere ha end den arealgrænse der fremgår af § 11, stk. 1 og ansøgningerne i øvrigt opfylder betingelserne i § 11, vil de blive imødekommet efter en forholdsmæssig reduktion af det ansøgte areal. Stk. 4. Hvis ansøgningen mangler væsentlige oplysninger vil den blive afvist uden yderligere behandling.

Korrektion af kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

§ 14. En afgrødes kvælstofnorm kan korrigeres, hvis det forventede udbytte afviger fra standardudbytterne i bilag 1, tabel 1. Korrektionen foretages med korrektionsfaktoren i tabellens kolonne 14. Korrektion i opadgående retning kan alene ske, hvis der foreligger dokumentation for, at der i tidligere planperioder er høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde. Dokumentationen skal bestå af faktura på salg af den pågældende afgrøde samt gødningsplanlægningen, jf. lovens § 21, der angiver arealet med den pågældende afgrøde. Faktura på salg mellem registrerede virksomheder, jf. lovens § 2, kan ikke anvendes som dokumentation. Ved dokumentation af tidligere opnåede høstudbytter for en afgrøde skal opgørelsen alene ske ud fra virksomhedens samlede salg af afgrøden i pågældende planperiode uden hensyn til jordtype, vanding, sorter eller proteinindhold. Stk. 2. Et forventet højere udbytte skal beregnes som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de sidste fem planperioder. Høstudbyttet fra den forrige planperiode skal dog udelades af beregningen af forventet højere udbytte, hvis udbyttet først afsættes efter den ansøgningsfrist, der er fastsat for indsendelse af fællesskema i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om elektronisk fællesskema og markkort i planperioden 2012/2013. Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle fem planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

§ 15. Virksomhedens besætningsstørrelse i planperioden beregnes for hver husdyrart, staldsystem og besætningsnummer som antal årsdyr, eller det samlede antal producerede dyr i planperioden. Virksomhedens besætningsstørrelse skal for alle andre dyrearter end kvæg kunne dokumenteres ved besætningsoptegnelser eller ved driftsbilag på leveringer af producerede dyr. Opgørelsen af antal årsdyr eller antal producerede dyr skal foretages som anført i bilag 2, tabel 1.

Beregning af kvælstof i husdyrgødningsproduktionen

§ 16. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes som antal årsdyr eller antal producerede dyr af de pågældende husdyrarter ganget med den i bilag 2, tabel 2, fastsatte norm for indhold af kvælstof i husdyrgødning for den pågældende husdyrart og i det pågældende staldsystem, uanset om dyrene går ude en del af planperioden. Virksomhedens produktion af kvælstof i husdyrgødning beregnes som summen af produktionen af kvælstof i husdyrgødning fra hver af virksomhedens husdyrarter og staldsystemer i planperioden. Stk. 2. Fremgår husdyrarten eller staldsystemet ikke af bilag 2, tabel 2, skal produktionen af kvælstof i husdyrgødning beregnes på grundlag af normer for husdyrarten under kategorien »Andre dyrearter eller staldsystemer« i tabellen. Antallet af dyreenheder skal opgøres som anført i § 1, stk. 3.

§ 17. Ved korrektion af produktionen af kvælstof i husdyrgødning for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal korrektionsformlerne i bilag 2, tabel 3, anvendes. For hver kombination af husdyrart og staldsystem må der kun anvendes én af de i bilag 2, tabel 3, nævnte korrektionsformler. Beregning af korrektionsfaktorer må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift. Standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 4, skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen kvægbesætning. Ved blanding af foder til svin på basis af egen avl eller indkøbte foderstoffer, hvor indholdet af råprotein ikke fremgår af deklaration, skal standardværdier for gram råprotein pr. foderenhed angivet i bilag 2, tabel 5, anvendes. Stk. 2. Virksomhedens afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning skal dokumenteres ved driftsbilag. Dokumentationen kan omfatte effektivitetskontrol, foderkontrol eller ajourførte foderplaner, der er baseret på indkøbs- og salgsbilag med slagteri, mejeri eller lignende virksomheder. Dokumentationen skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august i forrige planperiode til 15. februar i indeværende planperiode. Ved korrektion for afvigende vægt og alder skal dokumentationen dog omfatte oplysninger fra indeværende planperiode. Stk. 3. Den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må tilføres mere gødning, end der efterlades af husdyrene, kan trækkes fra virksomhedens produktion af husdyrgødning, jf. dog stk. 5. Stk. 4. Fra virksomhedens produktion af husdyrgødning kan endvidere fratrækkes den mængde kvælstof i husdyrgødning, der afsættes af udegående husdyr på arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, når der ifølge tilsagnet må tilføres et bestemt kvælstofniveau inklusiv den mængde kvælstof i husdyrgødning, som afsættes af de udegående husdyr på arealerne. Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, nr. 84 af 12. februar 2004 eller nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder. For arealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af nævnte bekendtgørelser, og hvor der er forpligtelse til afgræsning, gælder dog, at husdyrgødningen kan fratrækkes, når arealernes kvælstofkvote er 0 kg kvælstof og afgræsning foretages med mindre end 0,2 dyreenheder pr. ha. Hvis der afgræsses med mere end de 0,2 DE gælder dog at arealerne har en N-kvote svarende til hvad de afgræssede dyr har afsat.

Opgørelse af virksomhedens lagerstatus af kvælstof i husdyrgødning m.v.

§ 18. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i henholdsvis husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres pr. 31. juli 2013. Virksomhedens ultimolagre opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Stk. 2. Det samlede ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for virksomheder med en husdyrbesætning på over 30 dyreenheder må maksimalt svare til 50 pct. af den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. For virksomheder uden husdyrbesætning eller virksomheder med en husdyrbesætning på 30 dyreenheder og derunder må ultimolageret maksimalt svare til den samlede mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der i planperioden er produceret og modtaget på virksomheden. Bestemmelserne om størrelsen af maksimalt ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning gælder ikke for virksomheder, hvor dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af gødningsproduktionen opgjort i kg kvælstof. Stk. 3. For virksomheder med produktion af konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, jf. staldtyper i bilag 2, tabel 2, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning før hønsene sættes ud, må ultimolageret af fast gødning, herunder dybstrøelse fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning opgjort i kg kvælstof i indeværende planperiode og i den forudgående planperiode. Stk. 4. Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning. Stk. 5. NaturErhvervstyrelsen kan i ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning tillade, at bestemmelserne i stk. 2 og 3 fraviges.

Særligt om afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning

§ 19. Indholdet af kvælstof i afgasset biomasse skal beregnes på grundlag af oplysninger om den mængde kvælstof i husdyrgødning, der er tilført biogasanlægget samt oplysninger om den mængde kvælstof i anden organisk gødning, der er tilført biogasanlægget, jf. § 22, stk. 6. Alternativt kan biogasanlæg, der leverer afgasset biomasse til virksomheder omfattet af lovens § 2 eller til andre virksomheder med henblik på endelig brug i virksomheder omfattet af lovens § 2, få indholdet af kvælstof i afgasset biomasse bestemt ved analyse af repræsentative prøver, foretaget i passende intervaller, mindst 12 gange i den planperiode, gødningen skal anvendes, jf. stk. 2. Biogasanlægget skal opgøre den leverede mængde afgasset biomasse, som analysen gælder for. Stk. 2. Analyse af indhold af kvælstof i gødning skal foretages af et laboratorium, der er autoriseret hertil af Fødevarestyrelsen, eller som er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskrivere af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 20. For det enkelte forarbejdningsanlæg gælder, at den totale mængde kvælstof i den forarbejdede husdyrgødning skal svare til den indgående totale mængde kvælstof. Ligeledes skal den andel, der skal udnyttes, af den totale mængde kvælstof i forarbejdet husdyrgødning mindst svare til andelen, der skal udnyttes, af den indgående totale mængde kvælstof, jf. § 21, stk. 1, og § 22, stk. 4 og 5. Stk. 2. Producenter af forarbejdet husdyrgødning fastsætter ved salg eller afgivelse til en virksomhed registreret efter lovens § 2 det totale antal kg kvælstof i gødningen og den andel af det totale antal kg kvælstof, der skal udnyttes. Stk. 3. Producenter af forarbejdet husdyrgødning angiver ved salg eller afgivelse til andre virksomheder end de i stk. 2 nævnte og andre det totale antal kg kvælstof i henhold til deklaration, jf. lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. Den andel af det totale antal kg kvælstof i gødningen, der forudsættes udnyttet, fastsættes af producenten. Stk. 4. Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding, herunder afsætning ud af landet, af fiberfraktionen, der er fremkommet ved forarbejdning af husdyrgødning, skal den afsatte kvælstofmængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet, dokumenteres. Dette skal ske ved bilag fra vejning på brovægt og ved samtidig prøvetagning med henblik på analyse af kvælstofindholdet. Stk. 5. Ved beregning af forbruget af kvælstof i de gødningsfraktioner, der ikke afbrændes eller afsættes til forbrænding, herunder afsættes ud af landet, benyttes de i § 21, stk. 1, anførte andele af kvælstof.

Beregning af forbrug af kvælstof

§ 21. Ved beregning af forbruget af kvælstof i husdyrgødning skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Svinegylle: 75 pct. 2) Kvæggylle: 70 pct. 3) Minkgylle: 70 pct. 4) Fjerkrægylle: 70 pct. 5) Ajle: 65 pct. 6) Fast gødning: 65 pct. 7) Dybstrøelse: 45 pct. 8) Anden husdyrgødning: 65 pct. 9) Væskefraktion efter forarbejdning, hvor fiberfraktionen afbrændes: 85 pct. Stk. 2. Ved beregning af forbruget af kvælstof i forarbejdede husdyrgødningsprodukter beregnes den andel af det totale kvælstof i gødningen, der skal udnyttes, af den, der producerer den forarbejdede husdyrgødning, jf. § 20. Stk. 3. For blandinger af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning, herunder afgasset biomasse, fastsættes den andel, der skal anvendes ved beregning af forbruget af kvælstof, som anført i lovens § 12, stk. 3.

§ 22. Indholdet af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal bestemmes ved analyse af repræsentative prøver efter retningslinjerne i § 19, stk. 2. Analysen skal foretages mindst én gang inden for den planperiode, hvor gødningen skal anvendes. Den mængde anden organisk gødning, som analysen gælder for, skal opgøres. Stk. 2. Uanset stk. 1 skal indholdet af kvælstof i spildevandsslam og komposteret husholdningsaffald m.m. bestemmes i overensstemmelse med bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål. Stk. 3. Den totale mængde kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea beregnes som den mængde kvælstof i anden organisk gødning, som er leveret til virksomheden i planperioden. Der skal dog korrigeres for primo- og ultimolagre, svarende til reglerne vedrørende handelsgødning, jf. § 23, stk. 1 og stk. 2. Stk. 4. Ved beregning af forbruget af kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og urea skal følgende andele af det totale indhold af kvælstof i gødningen anvendes: 1) Spildevandsslam: 45 pct. 2) Komposteret husholdningsaffald: 20 pct. 3) Kartoffelfrugtsaft: 50 pct. 4) Pressesaft fra grøntpillefabrikation: 40 pct. 5) Have- og parkaffald: 0 pct. 6) Andre typer af anden organisk gødning: 40 pct. Stk. 5. I særlige tilfælde kan NaturErhvervstyrelsen efter ansøgning fra leverandøren godkende, at der ved beregning af forbruget af kvælstof skal anvendes en anden andel end anført i stk. 4. Stk. 6. Virksomheder, der modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal have en dateret og underskrevet opgørelse fra leverandøren som dokumentation for typen, mængden og det totale indhold af kvælstof i gødningen samt dato for levering.

Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning

§ 23. Virksomhedens lagerstatus af kvælstof i handelsgødning skal opgøres pr. 31. juli 2013. Virksomhedens ultimolager af kvælstof i handelsgødning opgøres som lagerstatus fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden 1. august 2013 til 30. september 2013 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2013. Stk. 2. I opgørelsen af ultimolageret skal samtlige af virksomhedens lagre af handelsgødning medregnes, uanset om handelsgødningen er oplagret på virksomheden eller et andet sted. Stk. 3. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning skal der foreligge dokumentation i form af faktura eller lignende dateret driftsbilag på den solgte eller afgivne mængde kvælstof.

§ 24. Virksomheder, som før udløbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en opgørelse indeholdende forfrugt, kvælstofkvote og kvælstofforbrug. Kvælstofforbruget skal opgøres som kg kvælstof i henholdsvis handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning. Dette gælder tilsvarende, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning. Stk. 2. Opgørelsen skal udarbejdes senest en måned efter ophørstidspunktet og omfatte perioden fra planperiodens start indtil ophør af brugsretten. Opgørelsen videregives til den nye bruger. Ændringer skal tillige registreres i gødningsplanlægningen, jf. § 37. Stk. 3. Hvis den registrerede virksomhed før udløbet af planperioden afmeldes registret på grund af ophør, udarbejder den ophørende virksomhed gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden. I stedet for, at den ophørende virksomhed udarbejder gødningsregnskab for den forløbne del af planperioden, kan den, der overtager brugsretten til arealer med en kvælstofkvote, erklære, at kvælstofforbruget for den samlede planperiode henregnes til denne. Dette gælder, når den, der over-tager brugsretten til arealerne, er gjort bekendt med kvælstofkvote og -forbrug for den forløbne del af planperioden. Den, der overtager brugsretten til arealerne, forpligter sig ved at underskrive en erklæring herom, til at overholde lovens § 5 for den samlede planperiode og til at udarbejde og indsende gødningsregnskab for den samlede planperiode. Overdragelseserklæringen underskrives af begge parter og indsendes til NaturErhvervstyrelsen af den ophørende virksomhed. Indsendelsen skal ske senest ved planperiodens ophør. Der henvises i øvrigt til § 38, stk. 4. Stk. 4. Planer, regnskaber og overdragelseserklæringer skal udarbejdes på skemaer godkendt af NaturErhvervstyrelsen.

§ 25. Virksomheder, der før udløb af planperioden overdrager oplagret husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning end husdyrgødning, skal senest en måned efter overdragelsen opgøre virksomhedens ultimobeholdning på overdragelsestidspunktet. Stk. 2. Ultimobeholdning af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:

1. virksomhedens totale primolager af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning,
2. produktionen af kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
3. mængden af forbrugt kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
4. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet. Stk. 3. I særlige tilfælde, herunder ved overdragelse af dødsbo m.m., kan NaturErhvervstyrelsen godkende, at virksomhedens ultimolager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning opgøres på grundlag af repræsentative prøver analyseret på et laboratorium, der er autoriseret eller akkrediteret, jf. § 16, stk. 2. Stk. 4. Ultimobeholdning af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal opgøres på grundlag af:
5. mængden af modtaget og afgivet kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet,
6. mængden af forbrugt kvælstof i anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, og
7. virksomhedens produktion af anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra planperiodens start til overdragelsestidspunktet, såfremt en sådan haves.

§ 27. Virksomheder, som har en årlig momspligtig omsætning der overstiger 50.000 kr. fra planteavl, husdyravl eller kombinationer heraf, og som dyrker et areal på 10 ha eller derover, skal i efteråret 2012 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1, skal udgøre mindst 10 pct. af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder eller derover pr. hektar harmoniareal, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 pct. af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne husdyrgødningsbekendtgørelsen. Dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2011/2012. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter. Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2, og arealer, hvor der i planperioden 2011/2012 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 (EUT 2009, L 30, s. 16). Stk. 4. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3, er virksomheder, hvor efterafgrødegrundarealet udgør mindre end 10 ha, ikke forpligtet til at udlægge efterafgrøder.

§ 30. Overskud af efterafgrøder, jf. § 27 og overskud af alternativer til efterafgrøder, jf. § 32, der er overført fra planperioden 2007/2008 og frem, kan indgå i opfyldelsen af de i § 27, stk. 2, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Det udlagte efterafgrødeareal skal i hver af de forudgående planperioder opfylde de på det tidspunkt gældende krav til udlægning af efterafgrøder. Stk. 2. Virksomheder, der ønsker at anvende muligheden for at overføre overskud af udlagte efterafgrøder til en senere planperiode, skal indberette dette senest den 31. august 2013 via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Indberetningen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der ønskes overført til senere planperiode. Dog kan ændringer som følge af framelding i medfør af § 33, stk. 3, 2. pkt., fra ordningen nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, ske frem til 10. oktober 2013. Ændringerne skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Forøgelse af kvælstofkvote ved udlæg af yderligere efterafgrøder

§ 31. En virksomheds samlede kvælstofkvote kan forøges, hvis virksomheden udlægger efterafgrøder udover det krav til udlæg af efterafgrøder, der følger af § 27, samt de krav til udlægning af efterafgrøder, som virksomheden i henhold til anden lovgivning skal opfylde. Stk. 2. Kvoteforøgelsen beregnes på grundlag af den i bilag 4, tabel 1, anførte korrektionsfaktor pr. ha yderligere udlagt efterafgrøde. Stk. 3. Tilmelding til ordningen om forøgelse af kvælstofkvoten på basis af udlæg af ekstra efterafgrøder skal ske elektronisk senest den 31. august 2013 via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha, der udlægges ud over de ha, der følger af denne eller anden lovgivning. Stk. 4. Framelding fra ordningerne skal ligeledes ske senest den 31. august 2013 og foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

Alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet

§ 32. Virksomheder kan anvende følgende alternativer til opfyldelse af det i § 27 omhandlede krav til udlægning af efterafgrøder samt efterafgrøder udlagt i henhold til § 31:

1. Reduktion af virksomhedens kvælstofkvote. Ved beregningen af reduktionen anvendes de i bilag 4, tabel 2, fastsatte omregningsfaktorer.
2. Udlægning af mellemafgrøder. Mellemafgrøderne skal udlægges før vintersædsafgrøder og skal bestå af olieræddike, gul sennep eller frøgræs, der efter høst fortsætter som mellemafgrøde. Mellemafgrøden skal være sået senest den 20. juli 2012, og må tidligst nedvisnes eller nedmuldes den 20. september 2012. Der anvendes de i bilag 4, tabel 2 fastsatte omregningsfaktorer.
3. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra tidligere planperioder, jf. § 27, fra en anden virksomhed, og som er registreret efter lovens § 2. Parterne skal indgå en aftale, der skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Manglende opfyldelse af aftalen er underlagt privatretlige regler. Aftalen skal indeholde oplysninger om parternes navn og CVR-nr., antal ha overførte efterafgrøder, og være underskrevet af begge parter.
4. Etablering af flerårige energiafgrøder jf. bilag 4, tabel 5. Energiafgrøderne må tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest i planperioden 2011/2012 på et areal, der forud for etablering har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i planperioden 2008/2009. Det er alene den del af det samlede areal med energiafgrøder, der overstiger det samlede arealet med energiafgrøder i planperioden 2008/2009, som kan benyttes som alternativ til efterafgrøder. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.
5. Forbrænding af fiberfraktion af forarbejdet husdyrgødning. Fiberfraktion skal være afsat i planperioden 2011/2012 til et godkendt forbrændingsanlæg, jf. § 5. Forbrænding af fiberfraktion, som er et krav i henhold til anden lovgivning, kan ikke opfylde kravet om udlægning af efterafgrøder i henhold til § 27. Dokumentation for afsætningen skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Der anvendes den i bilag 4, tabel 5, fastsatte omregningsfaktor.

§ 33. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet, jf. § 32, skal ske senest den 31. august 2013, via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. Tilmeldingen skal indeholde oplysning om antallet af ha efterafgrøder der skal erstattes, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse. Stk. 2. Framelding fra en eller flere af ordningerne kan ske senest den 31. august 2013. Dog kan framelding fra ordningen nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2 ske frem til 10. oktober 2013. Frameldingen skal ligeledes foretages elektronisk via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk.

§ 34. Der må ikke foretages jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder fra høst af forfrugt til den 1. november 2013 på lerjord og humusjord (JB 5-11) og den 1. februar 2014 (JB 1-4) på sandjord. Kemisk nedvisning af ukrudt og spildfrø må dog finde sted fra 1. oktober 2013. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte forbud mod jordbearbejdning gælder dog ikke for følgende:

1. Arealer udlagt til efterafgrøder.
2. Arealer, hvorpå der har været dyrket roer.
3. Virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.
4. Arealer hvorpå der har været dyrket de gartneriafgrøder der fremgår af bilag 5, tabel 1.
5. Arealer hvorpå der ifølge skriftlig aftale med en myndighed ikke må anvendes sprøjtemidler.
6. Arealer hvorpå der har været dyrket flerårige vedplanter.
7. Arealer hvorpå der skal dyrkes flerårige vedplanter.
8. Arealer hvorpå der har været dyrket kerne- eller kolbemajs. Stk. 3. Virksomheder, der dyrker kartofler, kan uanset bestemmelserne i stk. 1, fra 1. november 2013 foretage jordbearbejdning af det areal, hvorpå der har været dyrket kartofler. Stk. 4. Virksomheder, der er autoriserede læggekartoffelavlere, og virksomheder, der producerer spisekartofler, kan endvidere foretage jordbearbejdning fra den 1. november 2013 af det areal, hvorpå der i den kommende dyrkningssæson skal dyrkes kartofler.

Omlægning af fodergræs

§ 35. Omlægning af fodergræsmarker må ikke finde sted i perioden fra den 1. juni 2013 til den 1. februar 2014. Fodergræs omfatter de afgrødetyper, der fremgår af bilag 5. Stk. 2. Fodergræsmarker på JB 7-9 må dog ompløjes fra den 1. november 2013, hvis arealet skal anvendes til en forårssået afgrøde. Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 1 kan der indtil den 15. august 2013 foretages følgende omlægning af fodergræsmarker:

1. Omlægning til fodergræs.
2. Omlægning til grønkorn med græsudlæg. Stk. 4. Det i stk. 1 nævnte forbud mod omlægning af fodergræs gælder ikke for virksomheder, der er autoriserede til økologisk jordbrugsproduktion.

§ 36. Gødningsplanlægning samt gødningsregnskab skal foretages og udarbejdes på skemaer, der er udarbejdet af Fødevareministeriet. NaturErhvervstyrelsen kan godkende andre skemaer. Stk. 2. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning, skal indeholde oplysninger om:

1. modtagerens navn, adresse og CVR-nr.,
2. det antal dyreenheder, den leverede mængde svarer til,
3. det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1,
4. andelen af hvert gødningsprodukt, jf. § 21, stk. 2 og 3, og
5. hvorvidt overførsler af husdyrgødning sker ved, at afgivers dyr græsser på modtagers arealer, eller ved levering af gødning. Stk. 3. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver forarbejdet husdyrgødning, skal ligeledes indeholde de i stk. 2 anførte oplysninger, jf. dog stk. 6. Stk. 4. I gødningsregnskabet kan fratrækkes kvælstofindholdet i den husdyrgødning, der i planperioden er anvendt til forbrænding i miljøgodkendt anlæg, jf. §§ 5-6, eller til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder udenfor Danmark, jf. stk. 5. Stk. 5. Gødningsregnskabet for virksomheder, der i den pågældende planperiode afgiver husdyrgødning til forbrænding eller jordbrugsmæssig udnyttelse på virksomheder uden for Danmark, skal indeholde oplysning om modtagerens navn, adresse og eventuelt virksomhedsident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, samt jordbrugerens oplysninger om det antal dyreenheder, den leverede kvælstofmængde svarer til og det totale antal kg kvælstof i og typen af den leverede husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, jf. § 21, stk. 1 og 3. Dokumentation for overdragelsen, i form af modtagers skriftlige bekræftelse, skal opbevares i 5 år og kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 2 og 3 gælder dog ikke for leverancer til forarbejdnings- eller biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 7. Afgiver virksomheden i den pågældende planperiode forarbejdet husdyrgødning til andre end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal gødningsregnskabet omfatte oplysninger om den samlede mængde forarbejdet husdyrgødning for de enkelte gødningstyper, der er leveret, samt oplysning om:
6. det totale indhold af kvælstof,
7. det totale antal af dyreenheder, der svarer til den afsatte mængde forarbejdet husdyrgødning, og
8. oplysninger om den andel, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof.

§ 38. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, skal udarbejde gødningsregnskab for den afsluttede planperiode og indberette oplysningerne til NaturErhvervstyrelsen senest den 31. marts 2014. Stk. 2. Ved afmeldelse fra det i lovens § 2 nævnte register, skal virksomheden senest den 31. marts 2014 indberette oplysningerne for planperioden til NaturErhvervstyrelsen. Angiver virksomheden en dato for ophør, der ikke svarer til tidspunktet for planperiodens udløb, skal virksomheden indberette gødningsregnskab til NaturErhvervstyrelsen fra planperiodens start frem til datoen for afmeldelse. Stk. 3. Oplysninger om husdyrbesætning, herunder antal dyr pr. husdyrtype, staldtype og besætningsnummer i den afsluttede planperiode skal senest den 31. marts 2014 indberettes til NaturErhvervstyrelsen eller Fødevarestyrelsen. Stk. 4. Virksomheder, der har et slutlager af anden organisk gødning end husdyrgødning, skal indberette størrelsen af dette lager til NaturErhvervstyrelsen. Indberetningen for den afsluttede planperiode skal ske i gødningsregnskabet senest den 31. marts 2014.

§ 39. Indberetning af de i § 38, stk. 1 og 4, nævnte oplysninger skal ske ved elektronisk overførsel af data til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 2. Virksomheder, der er omfattet af lovens § 2, stk. 2, som har et samlet dyrket areal på under 25 ha, kan uanset bestemmelserne i stk. 1 indsende gødningsregnskabet i papirform til NaturErhvervstyrelsen. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter ansøgning fravige kravet om, at indberetning af gødningsregnskabet sker ved elektronisk overførsel af data.

§ 40. Virksomheder registreret efter lovens § 2, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2013 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden. Indberetningen skal indeholde oplysninger om, hvilke registrerede virksomheder efter lovens § 2, identificeret ved CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. I indberetningen skal medtages handelsgødning, der i henhold til faktura er afsat eller aftalt afsat i planperioden. Stk. 2. Andre virksomheder, der sælger eller afgiver handelsgødning, skal senest den 1. september 2013 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem der er afsat handelsgødning til i planperioden fra 1. august 2012 til 31. juli 2013. Indberetningen skal indeholde oplysninger om hvilke virksomheder, registreret efter lovens § 2, angivet med CVR-nr., der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof i, typen af og mængden af den handelsgødning, der er afsat. Ved salg eller afgivelse af handelsgødning til andre virksomheder end virksomheder registreret efter loven § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 3. Den, der har overtaget arealer og har underskrevet en erklæring om nævnt i § 24, stk. 3, forpligter sig herved til at foretage indberetning, som nævnt i stk. 1, for den samlede planperiode. Indberetningen skal indeholde oplysninger om handelsgødning solgt eller afgivet i planperioden 2012/2013 af den, der overdrog arealerne. Stk. 4. Ved leverancer af flydende ammoniak, jf. stk. 1 og 2, skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt. Leverancer af foderurea opgøres ligeledes særskilt.

§ 41. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende offentlige myndigheder og virksomheder senest den 1. september 2013 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har afsat gødning til i planperioden 2012/2013:

1. offentlige myndigheder, der afsætter anden organiske gødning end husdyrgødning,
2. biogasanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter afgasset biomasse,
3. forbrændingsanlæg, der afsætter husdyrgødning,
4. forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, der afsætter forarbejdet husdyrgødning, samt
5. andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er registreret efter lovens § 2. Stk. 2. Indberetningen, jf. stk. 1, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er afsat gødning til, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den afsatte gødning. Biogas- og forarbejdningsanlæg skal endvidere oplyse om antallet af dyreenheder i den afsatte gødning. Stk. 3. Ved afsætning af forarbejdet husdyrgødning til andre virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er afsat til denne gruppe. Stk. 4. Uanset om leverancen sker gennem tredjemand, skal følgende virksomheder senest den 1. september 2013 indberette til NaturErhvervstyrelsen, hvem de har modtaget husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 2012/2013:
6. biogas- og forarbejdningsanlæg, der ikke er registreret efter lovens § 2, samt
7. forbrændingsanlæg, som modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning. Stk. 5. Indberetningen, jf. stk. 4, skal indeholde CVR-nr. på de efter lovens § 2 registrerede virksomheder, der er modtaget husdyrgødning fra, samt oplysninger om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, antallet af dyreenheder, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning, Biogas- og forarbejdningsanlæg, som modtager anden organisk gødning end husdyrgødning, skal endvidere oplyse om, hvem gødningen er modtaget fra, samt oplyse om andele af kvælstof i gødning der skal udnyttes, det totale indhold af kvælstof og typen heraf, samt mængden af den modtagne gødning. Stk. 6. Ved modtagelse af forarbejdet husdyrgødning fra andre end virksomheder, der er registreret efter lovens § 2, skal indberetningen udelukkende indeholde oplysninger om, hvilke gødningstyper og kvælstofmængder, der samlet er modtaget fra denne gruppe.

§ 43. For virksomheder, der ikke har været omfattet af bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække gælder:

1. at virksomhedernes primolager af kvælstof i husdyrgødning, anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning skal fastsættes ved beregning eller måling pr. 1. august 2012 fradraget den mængde kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der udbringes i perioden 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012. Opgørelsen af primolageret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægning 2012/2013,
2. at der på baggrund af driftsbilag på leveret handelsgødning i den foregående planperiode og oplysninger om udbragt handelsgødning i samme periode skal foretages en statusopgørelse af virksomhedens primolager af handelsgødning pr. 1. august 2012, fradraget den mængde kvælstof i handelsgødning, der udbringes i perioden fra 1. august 2012 til 30. september 2012 til afgrøder, som høstes eller afgræsses inden 31. december 2012. Opgørelsen af primolagret skal være dateret og skal opbevares sammen med gødningsplanlægningen for planperioden, og
3. at arealers forfrugt skal fastsættes som arealernes afgrøde i den foregående planperiode. Stk. 2. For virksomheder, der registreres i planperioden 2012/2013, stilles der krav om 10 procent efterafgrøder. Der stilles dog krav om etablering af 14 procent efterafgrøder, hvis det af den ophørte virksomheds gødningsregnskab fremgår, at den ophørte virksomhed ville have været omfattet af det skærpede krav til efterafgrøder, jf . § 27, stk. 2. Stk. 3. Når flere virksomheder lægges sammen og nyregistreres, eller når arealer overdrages, opgøres kravet til efterafgrøder på grundlag af den virksomhed, der råder over arealet den 20. august 2012.

§ 46. En afgørelse truffet af Videncentret for Landbrug, jf. §§ 10-13, kan påklages til NaturErhvervstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Klager over Videncentret for Landbrugs afgørelser skal indsendes til Videncentret, som herefter kan beslutte at genoptage sagen. Såfremt Videncentret fortsat finder, at betingelserne i § 11 ikke er tilstede, oversendes sagen til NaturErhvervstyrelsen, som herefter træffer afgørelse. NaturErhvervstyrelsen kan herudover ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. NaturErhvervstyrelsens afgørelser i klagesager kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Offentliggørelse

§ 50. Tilmelding til deltagelse i en eller flere af ordningerne om alternativ opfyldelse af efterafgrødekravet i efteråret 2012, jf. § 32, skal ske senest den 31. august 2012. Indberetningen skal foretages via www.virk.dk eller www.naturerhverv.dk. og skal indeholde oplysninger om antallet af ha efterafgrøder der ønskes erstattet, og hvilke alternativer der bringes i anvendelse. Stk. 2. Virksomheder der har anvendt alternativet som anført i § 35, stk. 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 845 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012, som erstatninger for efterafgrøderne for planperioden 2011/2012, får overført antallet af ha efterafgrøder, der er ønsket erstattet til planperioden 2012/2013.

§ 53. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2012. Stk. 2. I bekendtgørelse nr. 845 af 12. juli 2011 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2011/2012 og om plantedække ophæves § 17 og §§ 30-34.

NaturErhvervstyrelsen /Pernille Andersen / Isabelle Pind-Heerwagen/

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v.

Afgrøde For- Frugts- værdi Indreg-ning af for- frugts- værdi Uvandet grov sand JB 1+3 Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹ Vandet sandjord JB 1-4 20 Sandet lerjord JB 5-6 Lerjord JB 7-9 Korrek- tion for udbytte i afgrød-ens kvæl-stof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvæl-stofnorm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm Udbytte-norm Kvælstof-norm kg N/ha Ja/nej hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha hkg/ha kg N/ha kg N/hkg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 Vårsæd til modenhed Vårbyg 2 0 Ja 37 (41) 108 44 (48) 103 49 (54) 123 56 (62) 110 60 (66) 124 1,5 Vårhvede 2 0 Ja 34 (37) 110 40 (44) 104 45 (50) 122 51 (56) 108 55 (61) 121 1,3 Vårhvede, brødhvede 2 0 Ja 34 (37) 162 40 (44) 158 45 (50) 181 51 (56) 166 55 (61) 183 1,7 Havre 0 Ja 39 88 46 84 51 103 52 84 55 96 1,5 Andre kornarter, vårsået 0 Ja 40 90 47 85 52 105 52 84 56 97 1,5 Anden bredbladet afgrøde 23 Ja 29 117 37 108 37 123 42 103 44 113 1,5 Majs til modenhed 0 Ja 66 149 66 136 73 162 72 139 76 154 1,5 Korn + bælgsæd under 50 % bælgsæd 8 Ja 39 65 42 53 45 68 48 47 50 57 0,5 Vintersæd til modenhed Vinterbyg 2 0 Ja 48 (53) 146 52 (57) 137 56 (62) 154 71 (78) 148 76 (84) 162 1,2 Vinterhvede 2 0 Ja 49 (54) 144 63 (69) 146 67 (74) 164 81 (89) 159 86 (95) 172 1,3 Vinterhvede, brødhvede 2 0 Ja 49 (54) 208 63 (69) 217 67 (74) 239 81 (89) 238 86 (95) 256 1,7 Vinterrug 2 0 Ja 40 (44) 112 53 (58) 113 52 (57) 124 65 (72) 116 69 (76) 129 1,2 Hybridrug 2 0 Ja 50 (55) 123 65 (72) 126 65 (72) 139 76 (84) 128 81 (89) 142 1,2 Triticale 2 0 Ja 41 (45) 140 53 (58) 139 53 (58) 152 61 (67) 139 65 (72) 151 1,2 Andre kornarter, efterårssået 2 0 Ja 39 (43) 112 51 (56) 111 48 (53) 121 61 (67) 113 65 (72) 126 1,2 Oliefrø og bælgsæd Vårraps 19 Ja 19 119 22 109 24 125 25 105 26 115 1,5 Vinterraps 19 Ja 27 177 35 188 35 188 40 194 42 196 1,5 Rybs 19 Ja 18 117 20 107 22 122 23 102 24 112 1,5 Solsikke 19 Ja 18 159 20 146 22 159 23 138 24 146 0 Sojabønner 19 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Gul sennep 19 Ja 19 118 21 108 23 123 23 102 24 112 1,5 Anden oliefrøart 19 Ja 19 118 21 108 22 123 23 102 24 112 1,5 Ærter 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hestebønner 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Sødlupin 15 Nej 30 0 30 0 30 0 30 0 30 0 0 Bælgsæd, flerårig 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Bælgsæd, andre typer til modenhed 15 Nej 45 0 45 0 45 0 45 0 45 0 0 Hør og hamp Oliehør 19 Ja 15 87 15 74 15 87 15 65 15 74 0 Spindhør 19 Ja 90 54 90 41 90 54 90 33 90 41 0 Hamp 19 Ja 120 134 120 121 120 134 120 112 120 121 0 Frøgræs og andet markfrø Rajgræs, alm. 10 Nej 12 146 12 146 12 146 12 146 12 146 0 Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt 10 Nej 12 181 12 181 12 181 12 181 12 181 0 Rajgræsfrø, ital. 10 Nej 12 108 12 108 12 108 12 108 12 108 0 Rajgræsfrø, ital. 1. års efterårsudlagt 10 Nej 12 142 12 142 12 142 12 142 12 142 0 Rajgræs, hybrid 10 Nej 12 121 12 121 12 121 12 121 12 121 0 Rajgræs, efterårsudl. , hybrid 10 Nej 12 155 12 155 12 155 12 155 12 155 0 Timothefrø (Knoldrottehale) 10 Nej 5 95 5 95 5 95 5 95 5 95 0 Hundegræsfrø 10 Nej 9 172 9 172 9 172 9 172 9 172 0 Engsvingelfrø 10 Nej 8 103 8 103 8 103 8 103 8 103 0 Rødsvingelfrø (Fåresvingel) 10 Nej 8 121 8 121 8 121 8 121 8 121 0 Rajsvingelfrø 10 Nej 10 138 10 138 10 138 10 138 10 138 0 Rajsvingelfrø, efterårsudlagt 10 Nej 10 172 10 172 10 172 10 172 10 172 0 Svingelfrø, stivbladet 10 Nej 8 121 8 121 8 121 8 121 8 121 0 Svingelfrø, strand 10 Nej 8 164 8 164 8 164 8 164 8 164 0 Engrapgræsfrø (marktype) 10 Nej 11 129 11 129 11 129 11 129 11 129 0 Engrapgræsfrø (plænetype) 10 Nej 8 138 8 138 8 138 8 138 8 138 0 Rapgræsfrø, alm. 10 Nej 8 112 8 112 8 112 8 112 8 112 0 Hvenefrø alm. og krybende 10 Nej 6 103 6 103 6 103 6 103 6 103 0 Kløverfrø (Rød- og hvidkløverfrø samt alsikke) 88 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Græsmarksbælgplanter 23 Nej 4 0 4 0 4 0 4 0 4 0 0 Kommenfrø 23 Nej 11 112 11 112 11 112 11 112 11 112 4 Valmuefrø 23 Ja 5 115 8 113 9 129 9 108 9 116 4 Spinatfrø 23 Ja 12 125 15 135 17 142 17 142 17 142 4 Bederoefrø 23 Ja 20 181 20 181 20 181 20 181 20 181 0 Markfrø til udsæd, andre typer 23 Nej 103 103 103 103 103 0 Kartofler 13 Kartofler, lægge 0 Ja 290 113 316 105 341 122 341 101 341 109 0,2 Kartofler, stivelse 0 Ja 427 189 478 185 529 207 529 185 529 194 0,2 Kartofler, spise 0 Ja 298 141 375 141 400 159 400 137 400 146 0,2 Kartofler, andre 0 Ja 441 191 492 187 543 209 543 188 543 196 0,2 Rodfrugter til fabrik Roer til fabrik 15 Ja 416 113 466 104 466 117 586 106 646 120 0,1 Cikorierødder 15 Ja 198 129 249 121 314 140 314 118 333 128 0 Andre industriafgr. , herunder rodfrugter 15 ja 103 103 103 103 103 0 Helsæd, vår 19 Vårbyg, helsæd 0 Ja 4700 108 5500 103 6100 123 6900 110 7400 124 0 Vårhvede, helsæd 0 Ja 4400 110 5100 104 5700 122 6400 108 6800 121 0 Havre, helsæd 0 Ja 4800 88 5700 84 6200 103 6400 84 6700 96 0 Blandkorn, vårsået, helsæd 0 Ja 4900 90 5800 85 6400 105 6400 84 6800 97 0 Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 5 Ja 4900 65 5800 53 6400 68 6400 47 6800 57 0 Ærtehelsæd 15 Nej 5300 0 5300 0 5300 0 5300 0 5300 0 0 Silomajs 0 Ja 9400 149 9400 136 10400 162 10300 139 10800 154 0 Helsæd, vinter 19 Vinterbyg, helsæd 0 Ja 6100 146 6600 137 7100 154 8800 148 9400 162 0 Vinterhvede, helsæd 0 Ja 6400 144 8100 146 8500 164 10200 159 10800 172 0 Vinterrug, helsæd 0 Ja 5100 112 6600 111 6500 121 8000 113 8500 126 0 Triticale, helsæd 0 Ja 5200 140 6600 139 6600 152 7500 139 8000 151 0 Blandkorn, efterårssået, helsæd 0 Ja 5100 112 6500 111 6100 121 7700 113 8100 126 0 Grønkorn 19 Vårkorn, grønkorn 14 0 Ja 2700 102 3400 101 3400 114 3700 97 3700 106 0 Korn og bælgsæd, grønkorn u. 50% bælgsæd 9 Ja 2700 63 3400 62 3400 75 3700 59 3700 67 0 Vinterkorn, grønkorn 15 0 Ja 3600 125 4700 131 4700 144 5700 140 5700 148 0 Græs, permanent 19 Permanent græs, meget lavt udbytte 4 19 nej 800 26 800 26 800 26 800 26 800 26 0 Permanent græs, lavt udbytte 4 19 nej 1800 69 1800 69 1800 69 1800 69 1800 69 0 Permanent græs, normalt udbytte 4 19 nej 3000 134 3000 134 3000 134 3000 134 3000 134 0 Permanent græs, fabrik, over 6 tons 3 19 nej 6 182 6 182 6 182 6 182 6 182 30 Permanent græs og kløver uden norm 6 19 nej - 0 - 0 - 0 - 0 - 0 0 Græs, permanent (omlagt min. hvert 5. år) 17+19 Permanent græs, under 50% kløver 4+7+17 88 Nej 6200 235 6400 237 7600 247 6600 240 6600 240 0 Permanent græs, over 50% kløver 4+7+17 88 Nej 5200 65 5700 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Permanent græs, uden kløver 4+17 19 nej 6600 313 7100 321 8600 347 7600 330 7600 330 0 Permanent græs til fabrik 3 19 nej 11 270 12 290 14 354 13 312 13 312 30 Permanent lucerne til fabrik 3 88 nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne over 25% græs, til fabrik 3 88 nej 11 0 13 65 15 65 14 65 14 65 0 Permanent rullegræs 0 nej 0 181 181 181 181 0 Permanent kløver til fabrik 3 88 Nej 12 0 14 0 16 0 15 0 15 0 0 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 4+17 88 Nej 5300 0 5800 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Permanent kløvergræs til fabrik 3 88 nej 10 197 10 202 13 229 11 208 11 208 15 Græsmarksplanter, omdrift 19 Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 4+7 19 nej 600 26 600 26 600 26 600 26 600 26 0 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 4+7 19 nej 1500 69 1500 69 1500 69 1500 69 1500 69 0 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 4+7 19 nej 2600 134 2600 134 2600 134 2600 134 2600 134 0 Kløvergræs, under 50% kløver (omdrift) 4+7 88 nej 6200 235 6400 237 7600 247 6600 240 6600 240 0 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 4+7 88 nej 5200 65 5700 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 4 88 nej 5300 65 5800 65 6800 65 6800 65 6800 65 0 Græs uden kløvergræs (omdrift) 4 19 nej 7100 313 7100 321 8600 347 7600 330 7600 330 0 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 4+8 0 nej 2300 91 2300 91 2300 91 2300 91 2300 91 0 Græs, rullegræs (omdrift) 0 nej 210 210 210 210 210 0 Græs til udegrise 82 nej 180 180 180 180 180 0 Græs og kløvergræs uden norm 6 19 nej 0 0 0 0 0 0 Græs til fabrik (omdrift) 3 19 nej 12 270 12 290 14 354 13 312 13 312 30 Lucerne, slæt inkl. eget foder 3 88 nej 12 0 12 0 14 0 13 0 13 0 0 Lucerne, over 25 % græs til slæt inkl. eget foder 3 88 nej 12 65 12 65 14 65 13 65 13 65 0 Kløver til slæt inkl. eget foder 3 88 Nej 11 0 11 0 13 0 11 0 11 0 0 Kløvergræs til fabrik 3 88 nej 10 197 10 202 13 229 11 208 11 208 15 Andre foderafgrøder Fodersukkerro-er 15 ja 11900 158 11900 171 11900 184 12800 171 12800 179 0 Kålroer 15 ja 8400 154 8400 154 8400 167 8400 146 8400 154 0 Fodermarvkål 15 ja 7400 109 7400 103 8400 128 8400 107 8400 115 0 Fodergulerødd-er 15 ja 8300 141 8300 140 8300 153 8300 132 8300 140 0 Udlæg og efterafgrøder Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+9 0 nej 4400 164 4400 169 5600 189 4000 162 4000 162 0 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 4+9 0 nej 2600 112 2600 115 2700 117 2300 110 2300 110 0 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 4+9 0 nej 1000 53 1000 53 1100 55 1000 53 1000 53 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 4+10 0 nej 3900 122 3900 125 5100 135 3500 121 3500 121 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 4+10 0 nej 2000 77 2000 78 2100 79 1700 76 1700 76 0 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 4+10 0 nej 1000 32 1000 32 1100 33 1000 32 1000 32 0 Græs/kløvergræs til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 3 0 nej 7 207 7 232 7 232 6 207 6 207 30 Efterafgrøder 11 17/25 Nej 0 0 0 0 0 0 Udlagt eller eftersået fangafgrøde til grøngødning 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Mellemafgrøder 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Grøntsager på friland og krydderurter Asier 25 Ja 0 135 0 120 0 135 0 110 0 120 0 Asparges 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Bladselleri 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Blomkål 25 Ja 0 255 0 240 0 255 0 230 0 240 0 Broccoli 25 Ja 0 215 0 200 0 215 0 190 0 200 0 Courgette, squash 25 Ja 0 150 0 135 0 150 0 125 0 135 0 Grønkål 50 Ja 0 185 0 170 0 185 0 160 0 170 0 Gulerod 25 Ja 400 125 400 110 400 125 400 100 400 110 0,1 Hvidkål 50 Ja 0 285 0 270 0 285 0 260 0 270 0 Kinakål 25 Ja 0 195 0 180 0 195 0 170 0 180 0 Knoldselleri 50 Ja 0 235 0 220 0 235 0 210 0 220 0 Løg 0 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Pastinak 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Rodpersille 25 Ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Porre 25 Ja 0 225 0 210 0 225 0 200 0 210 0 Rosenkål 50 Ja 0 240 0 225 0 240 0 215 0 225 0 Rødbede 25 Ja 0 180 0 165 0 180 0 155 0 165 0 Rødkål 50 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Salat 25 ja 0 165 0 150 0 165 0 140 0 150 0 Savoykål, spidskål 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Spinat 25 Ja 0 120 0 105 0 120 0 95 0 105 0 Sukkermajs 25 Ja 0 155 0 140 0 155 0 130 0 140 0 Ærter, konsum 17 nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jordskok, konsum 25 Nej 0 150 0 150 0 150 0 150 0 150 0 Grønsager, andre 25 Ja 0 265 0 250 0 265 0 240 0 250 0 Bladpersille 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Purløg 50 Ja 0 300 0 285 0 300 0 275 0 285 - Krydderurter, støtteberettigede 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Krydderurter, andre 25 Ja 0 205 0 190 0 205 0 180 0 190 - Udyrkede arealer Udyrket mark 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Arealer til rekreative formål 16 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Tagetes, sygdomssanerende plante 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Randzoner jf. randzoneloven 21 Arealer med tilsagn under miljøordningerne 19 Miljøgræs med N-kvote 5 19 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 4+5 22 Nej 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 2200 80 - Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 4+5+18 22 Nej 800 0 800 0 800 0 800 0 800 0 - Særlige afgrødekoder med tilsagn eller miljøtiltag Perm. græs, ø-støtte 19 19 Nej 800 19 800 19 800 19 800 19 800 19 - Naturarealer, der afgræsses med økologiske dyr 12 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 1 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - 20-årig udtagning med skov 0 Nej 0 0 0 0 0 - Miljøgræs med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - Vådområder med udtagning 0 Nej 0 0 0 0 0 - MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - MVJ udtagning, ej landbrugsjord 0 Nej 0 0 0 0 0 - Braklagte randzoner 0 Nej 0 0 0 0 0 0 Miljøtilsagn, ej landbrugsareal-er 0 Nej 0 0 0 0 0 0

1. JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur. 2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm. 3) Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 % tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 14 og foretages med hhv. 30 og 15 kg N pr. tons færdigvare. 4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i Oversigtstabellen. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha. 5) Afgræsses MVJ-arealet af dyr fra en anden virksomhed, så skal denne virksomhed fratrække de afsatte kg N via felt 305 i gødningsregnskabet, samt udfylde et Skema B1 med den afsatte mængde kg N og DE. 6) Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm, jf. oversigtstabellen. 7) Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter. 8) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs. Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø. 9) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 10) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal medregnes i Oversigtstabellen nedenfor. 11) »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 30, samt efterafgrøder som følge af krav i Miljøgodkendelser. Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2012 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2012/13. »Pligtige efterafgrøder« med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). 12) Anvendes jf. reglerne i Enkeltbetalingsordningen. Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 13) For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. 14) Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn. 15) Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn. 16) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. lovens § 14, stk. 2. 17) Normen kan anvendes for arealer omlagt hvert min. 5. år. Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 åt eller længere, bruges afgrødenormerne fra gruppen: "Græs, permanent". 18) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr. Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet. Vedr. MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere: Kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet. 19) Udbytte i foderenheder pr. ha. 20) For grønsager på friland og krydderurter gælder det alle jordtyper af vandet jord. 21) Randzoneloven medfører at der d. 1. september 2012 skal udlægges randzoner, hvor der vil være forbud mod at sprøjte, gødske og dyrke jorden. Randzonen skal derfor ikke tildeles norm i forbindelse med gødningsplanlægningen for 2012/2013.

Beregning af normen: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde, der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (afhængig af jordtype vælges kolonne 5, 7, 9, 11 eller 13) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”Ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson, skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang. Jordtype: Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget. Udbytter: Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres. De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning. For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind. For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder. For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare. Normer for grovfoderafgrøder: Ved opfodring på egen bedrift må summen af græsudbytte i slæt og afgræsning ikke overstige 4.000 FE pr. DE. Den høstede mængde, som ikke opfodres på virksomheden, skal kunne dokumenteres som videresolgt mængde (FE) vha. salgsbilag. Desuden skal modtageren af slætgræs, dokumentere at slætgræsset anvendes som foder ved hjælp af foderplaner mm. Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof og dyreenheder i husdyrgødning (Skema B1). Ved anvendelse af høstet afgrøde i eget gårdbiogasanlæg, skal afgrødens indhold af kvælstof indregnes i gødningsregnskabet som tilført organisk materiale til anlægget. Normer for græs i omdrift og græsudlæg: Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift og udlæg overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12 afhængig af jordtype. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt. Normer for permanent græs: Tildelingen af norm for permanent græs skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder eller slæt angivet i Oversigtstabellen samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 4,6,8,10 eller 12. Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i Oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder: Der efterregnes ingen eftervirkning for mellemafgrøder udlagt som alternativ til efterafgrøder. Oversigtstabel: Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes 5) Græskategori 5) Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal 1)+5) Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha 2)+5) Permanent græs, meget lavt udbytte 3 1 0,2 Permanent græs, lavt udbytte 1 0,5 Permanent græs, normalt udbytte 4 0,5 0,9 Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) 0,5 0,7 Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N) 3 1 0,2 Permanent græs, under 50% kløver 4 0,33 1,9 Permanent græs, over 50% kløver 0,33 1,7 Permanent græs, uden kløver 0,33 2,1 Permanent græs, ø-støtte 1 0,2 Permanent lucerne og lucernegræs over 50% lucerne 0,33 1,7 Kløvergræs, under 50% kløver (omdrift) 0,33 1,9 Kløvergræs, over 50% kløver (omdrift) 0,33 1,7 Lucerne, lucernegræs, over 50% lucerne (omdrift) 0,33 1,7 Græs uden kløvergræs (omdrift) 0,33 2,1 Græs, slæt før vårsået afg. /ital.rajgræs til frø 1 - Græs under 50% kløver, ekstremt lavt udbytte 3 1 0,2 Græs under 50% kløver, meget lavt udbytte 3 1 0,5 Græs under 50% kløver, lavt udbytte 3 0,5 0,9 Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,3 Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 1 0,8 Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 1 0,3 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni 0,33 1,1 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 1 0,6 Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn 1 0,3

1. Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00. 2) Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som græssende dyreenheder. Antal dyreenheder opgøres efter Miljøstyrelsens husdyrgødningsbekendtgørelse. Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og DE angives af denne virksomhed på Skema B1. Bemærk, at det antal DE, der fremgår af Skema B1 multipliceres med 2 for at beregne det aktuelle græsningstryk i græssende DE. 3) Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet fratrækkes flere DE, skal dette antal benyttes. 4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 % kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed. 5) Summen af græsudbytte i slæt og afgræsning må ikke overstige 4.000 FE pr. DE ved opfodring på egen bedrift.

Vinterhvede: Asano Paroli Cardos Skagen Ellvis Tommi Genius Torrild Hereward Tuareg Heroldo Ure Opus Vårhvede: De vårhvedesorter, der i planperioden 2012/2013, fremgår af EU's fælles sortsliste Afgrøde Forfrugtsværdi Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm Alle jordtyper, N-norm Kg N/ha Ja/ nej Kg N/ha 1 2 3 4 Medicinplanter Solhat 0 Nej 75 Medicinplanter, en- og toårige 0 Nej 80 Medicinplanter, stauder og vedplanter 0 Nej 80 Havefrø Chrysanthemum Garland, frø 27 Ja 60 Dildfrø 27 Ja 90 Kinesisk kålfrø 27 Ja 140 Karsefrø 27 Ja 120 Roquettefrø 27 Ja 110 Radisfrø 27 Ja 120 Bladbede-, rødbedefrø 27 Ja 210 Grønkålfrø 27 Ja 160 Gulerodsfrø 27 Ja 160 Kålfrø (hvid- og rødkål) 27 Ja 200 Persillefrø 27 Ja 210 Kørvelfrø 27 Ja 180 Majroefrø 27 Ja 160 Pastinakfrø 27 Ja 120 Skorzonerrodfrø 27 Nej 150 Havrerodfrø 27 Ja 150 Purløgfrø 27 Nej 120 Timianfrø 27 Nej 120 Blomsterfrø 27 Ja 60 Andet havefrø 27 Ja 100 Planteskoleplanter og væksthuse Buske og træer 0 Nej 150 Stauder 0 Nej 300 Blomsterløg 0 Nej 300 En- og toårige planter 0 Nej 300 Solbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Ribs, stiklingeopformering 0 Nej 100 Stikkelsbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Hindbær, stiklingeopformering 0 Nej 100 Tyttebær, tranebær og andre af slægten Vaccinium 0 Nej 100 Kvæde 0 Nej 100 Tomater 2 0 Nej 2350 Agurker 2 0 Nej 2100 Salat 2 0 Nej 900 Andre grøntsager 2 0 Nej 800 Snitblomster og snitgrønt 2 0 Nej 1100 Potteplanter 2 0 Nej 950 Planteskolekulturer (stauder og vedplanter) 2 0 Nej 300 Småplanter (en-årige) 2 0 Nej 300 Lukket system 1 (en-årige) 3 0 Nej Udbragt mængde Lukket system 2 (stauder og vedplanter) 3 0 Nej Udbragt mængde Containerplads 1 (frugtbuske) 4 0 Nej 550 Containerplads 2 (en-årige) 4 0 Nej 550 Containerplads 3 (stader og vedplanter) 4 0 Nej 550 Svampe, champignon 0 Nej Udbragt mængde Humle 0 Nej 175 Frugt og bær Melon 25 Ja 135 Græskar 25 Ja 135 Rabarber 50 Nej 100 Jordbær 7 0 Nej 80 Solbær 0 Nej 160 Ribs 0 Nej 160 Stikkelsbær 0 Nej 100 Brombær 0 Nej 100 Hindbær 0 Nej 100 Blåbær 0 Nej 160 Surkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Surkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Sødkirsebær uden undervækst af græs 0 Nej 150 Sødkirsebær med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Anden buskfrugt 0 Nej 85 Blomme uden undervækst af græs 0 Nej 150 Blomme med undervækst af græs 1 0 Nej 200 Hyld 0 Nej 200 Hassel (Valnød) 0 Nej 85 Æbler 0 Nej 140 Pærer 0 Nej 140 Vindruer 0 Nej 140 Spisedruer 0 Nej 140 Rønnebær 0 Nej 100 Hyben 0 Nej 100 Mispel 0 Nej 100 Blandet støtteberettiget frugt 0 Nej 100 Anden træfrugt 0 Nej 100 Trækulturer Skovdrift, alm. 0 Nej 0 Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter 0 Nej 15 Pyntegrønt, økologisk, JB 2+4-12 0 Nej 75 Pyntegrønt, økologisk, JB 1+3 0 Nej 100 Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12 0 Nej 75 Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3 0 Nej 100 Skovrejsning på tidligere landbrugsjord 3 0 Nej 0 Statslig skovrejsning 0 Nej 0 Bæredygtig skovdrift 0 Nej 0 Energiafgrøder og anden særlig produktion Lavskov 6 0 Nej 100 Pil 5 0 Nej 120 Poppel 6 0 Nej 120 El 6 0 Nej 75 Elefantgræs 0 Nej 75 Rørgræs 0 Nej 75 Sorrel 0 Nej 150 Øvrige afgrøder Øvrige afgrøder 0 Nej 60 Lysåbne arealer, fredskovspligtige 0 Nej 0 Anden anvendelse på tilsagnsarealer 0 Nej 0 Afmeldte arealer 0 Nej 0

1. Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden. 2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus. For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor NaturErhvervstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt. 3) Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen. 4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere). 5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning. 6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst. Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning. 7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten udbragt mængde). Beregning af norm: Kvælstofnormen for hovedafgrøden, dvs. den afgrøde der står på markplanen i Fællesskemaet i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket forfrugtsværdien (kolonne 2) af forfrugten, dvs. hovedafgrøden i sidste planperiode. Bemærk, at der kun skal fratrækkes forfrugtsværdi, når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 3. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson skal forfrugtsværdien kun fratrækkes én gang.

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Husdyrart Opgørelse 1 årsko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (Tung race og Jersey opgøres hver for sig. ) 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsammeko uden opdræt Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (Tung race og Jersey opgøres hver for sig). Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg 1 årsko svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr. (både fra malkekøer og ammekøer)) Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. - kælvning/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer)) Kælvning: 27 mdr. for tung race og 25 mdr. for jersey Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig). 1 årsopdræt svarer til 365 foderdage. 1 stk. produceret tyrekalv 0-6 mdr. Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig): Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen. 1 stk. produceret ungtyr 6 mdr. – slagtning. Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey Salgsbilag i perioden (tung race og Jersey opgøres hver for sig) Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde). 1 årsso med 28,1 grise til 7,3 kg Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Dyrene tælles som søer fra og med første løbning. Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage 10 stk. producerede smågrise, 7,3–32 kg En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges. 10 stk. producerede slagtesvin, 32–107 kg. Salgsbilag i perioden Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01). 1000 stk. producerede slagtekyllinger. Salgsbilag i perioden, fordelt på de fem kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger. 100 stk. producerede kalkuner. Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner. 100 stk. producerede ænder Salgsbilag i perioden 100 stk. producerede gæs Salgsbilag i perioden 100 årshøns Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. 1 årshøne svarer til 365 foderdage. 100 stk. producerede hønniker Købs- og salgsbilag 1 årstæve, mink Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, mink svarer til 365 foderdage. 1 årstæve, ræve eller finnracoon Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser 1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage 1 årshest Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser. Føl medregnes fra fravænningstidspunktet. Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg 1 årshest svarer til 365 foderdage. 1 årsmoderfår eller -ged med kid Antal moderdyr uafhængigt af antal afkom

Tabel 2: Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabellen angiver normer for årsproduktion og indhold af kvælstof i husdyrgødning. For de dyrearter, hvor der er angivet en type 2 korrektion i tabel 3, kan der korrigeres for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau, fodermængde og – sammensætning. Anvendes der ikke type 2 korrektion, og er der afvigelser i vægt eller alder (produktionsniveau), skal indholdet i husdyrgødningen korrigeres for de dyrearter, hvor der fremgår en type 1 korrektion i tabel 3. Der skal ikke korrigeres for mælkeydelse. Der henvises til tabel 3. Husdyrart og staldtype Gødningstype Indhold Kg N (ab lager) 1 årsko (malkekvæg, tung race) Bindestald med grebning Fast gødning 66,5 +ajle 57,1 Bindestald med riste Gylle 137,1 Sengestald med fast gulv Gylle 126,7 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 131,9 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 129,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 134,5 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 147,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 92,6 + gylle 50,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 92,6 + gylle 52,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 92,6 + gylle 51,5 1 årsko (malkekvæg, Jersey) Bindestald med grebning Fast gødning 56,3 + ajle 48,4 Bindestald med riste Gylle 116,1 Sengestald med fast gulv Gylle 107,3 Sengestald med spalter (kanal, linespil) Gylle 111,7 Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 109,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 113,9 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 124,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 77,7 + gylle 42,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 77,7 + gylle 44,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 77,7 + gylle 43,6 1 årsammeko (under 400 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 14,5 + ajle 23,7 Bindestald med riste Gylle 41,3 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 44,4 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 43,8 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 27,3 + gylle 14,7 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 27,3 + gylle 15,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 27,3 + gylle 15,2 1 årsammeko (400-600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 20,6 + ajle 35,2 Bindestald med riste Gylle 60,2 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 64,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 63,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 39,4 + gylle 21,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 39,4 + gylle 22,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 39,4 + gylle 22,1 1 årsammeko (over 600 kg) 1) Bindestald med grebning Fast gødning 22,7 + ajle 40,8 Bindestald med riste Gylle 68,4 Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 72,1 Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 71,4 Dybstrøelse (lang ædeplads med fast gulv) Dybstrøelse 44,2 + gylle 24,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 44,2 + gylle 26,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 44,2 + gylle 25,2 1 årsopdræt (småkalv 0-6 måneder, tung race) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 26,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 26,7 1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning 21,1 + ajle 23,3 Bindestald med riste Gylle 48,1 Sengestald med fast gulv Gylle 43,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 45,7 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 44,4 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 47,0 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 52,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 51,5 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 33,1 + gylle 17,1 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 33,1 + gylle 18,1 (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 33,1 + gylle 17,6 Spaltegulvbokse Gylle 44,0 1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , Jersey) 2) 3) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 20,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 20,1 1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey) 2) 3) Bindestald med grebning Fast gødning 16,3 + ajle 17,1 Bindestald med riste Gylle 36,2 Sengestald med fast gulv Gylle 32,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 34,3 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 33,3 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 35,3 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 40,1 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 39,0 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 25,1 + gylle 12,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 25,1 + gylle 13,6 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 25,1 + gylle 13,2 Spaltegulvbokse Gylle 33,1 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr. , tung race 2) 4) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 11,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 11,7 1 stk. ungtyr, 6 mdr. – slagtning (440 kg), tung race 2) 4) Bindestald med grebning Fast gødning 12,4 + ajle 9,1 Bindestald med riste Gylle 23,5 Sengestald med fast gulv Gylle 20,9 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 22,1 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 21,5 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 22,8 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 25,3 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 24,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,3 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 15,9 + gylle 8,5 Spaltegulvbokse Gylle 21,3 1 stk. tyrekalv, 0-6 mdr. , Jersey 2) 5) Dybstrøelse (hele arealet) Dybstrøelse 8,7 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 8,7 1 stk. ungtyr 6 mdr. – slagtning (328 kg), Jersey 2) 5) Bindestald med grebning Fast gødning 9,7 + ajle 7,0 Bindestald med riste Gylle 18,3 Sengestald med fast gulv Gylle 16,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil) Gylle 17,2 Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal) Gylle 16,7 Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14) Gylle 17,7 Dybstrøelse, hele arealet Dybstrøelse 19,6 Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv. Dybstrøelse 19,2 Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,4 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil) Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,8 Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal) Dybstrøelse 12,3 + gylle 6,6 Spaltegulvbokse Gylle 16,5 1 årsso med 28,1 grise til 7, 3 kg 6) 7) Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald Individuel opstaldning, delvis spaltegulv Gylle 15,6 Individuel opstaldning, fuldspaltegulv Gylle 14,9 Individuel opstaldning, fast gulv Fast gødning 4,5 + ajle 7,9 Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 10,2 Løsgående, dybstrøelse + fast gulv Dybstrøelse 4,8 + gylle 10,0 Løsgående, dybstrøelse Dybstrøelse 14,0 Løsgående, delvis spaltegulv Gylle 15,4 Bidrag fra farestald 6) Kassestier, delvis spaltegulv Gylle 6,7 Kassestier, fuldspaltegulv Gylle 6,0 Friland 8) Anden husdyrgødning 8,2 10 smågrise, 7,3-32 kg 9)12) Toklimastald, delvis spaltegulv Gylle 4,6 Fuldspaltegulv Gylle 4,2 Drænet gulv + spalter (50/50) Gylle 4,3 Fast gulv Fast gødning 1,7 + ajle 1,3 Dybstrøelse Dybstrøelse 3,1 10 producerede slagtesvin, 32-107 kg 9) 13) Fuldspaltegulv Gylle 25,5 Delvis spaltegulv med 50-75 % fast gulv Gylle 24,8 Delvis spaltegulv med 25-49 % fast gulv Gylle 23,4 Drænet gulv + spalter (33/67) Gylle 23,9 Fast gulv Fast gødning 9,2 + ajle 9,2 Dybstrøelse, opdelt lejeareal Dybstrøelse 9,5 + gylle 12,2 Dybstrøelse Dybstrøelse 19,1 Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret Produktionstid, 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,58 kg) Dybstrøelse 23,4 Produktionstid, 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,75 kg) Dybstrøelse 26,9 Produktionstid, 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,02 kg) Dybstrøelse 32,7 Produktionstid, 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,47 kg) Dybstrøelse 44,2 Produktionstid, 45 dage (levende vægt ved slagtning, 2,92 kg) Dybstrøelse 57,0 Skrabekyllinger, 56 dage (levende vægt ved slagtning, 2,40 kg) Dybstrøelse 40,7 Økologiske slagtekyllinger, 81 dage (levende vægt ved slagtning, 2,15 kg) Dybstrøelse 77,8 Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 31,8 Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage Dybstrøelse 57,8 Ænder, produktionstid 52 dage Dybstrøelse 12,2 Gæs, produktionstid 91 dage Dybstrøelse 37,7 Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10) Fritgående, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 16,0 + gødningskummer + fast gødning 25,4 Fritgående, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer Dybstrøelse 48,0 Fritgående, konsumæg, fler-etagesystem Dybstrøelse 10,7 + fast gødning 44,4 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 19,3 + gødningskummer + fast gødning 30,6 Økologiske, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 55,8 Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift Dybstrøelse 17,4 + gødningskummer + fast gødning 27,9 Skrabehøner, konsumæg, fleretagesystem Dybstrøelse 13,2 med gødningsbånd + fast gødning 46,9 Burhøns, konsumæg, gødningskælder Fast gødning 51,8 Burhøns, konsumæg, bånd Fast gødning 53,0 Burhøns, konsumæg, bånd Gylle 61,1 Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift Dybstrøelse 45,0 + gødningskummer + fast gødning 17,5 Hønniker, 100 stk. produceret Konsum, bure, produktionstid 112 dage Fast gødning 6,0 Konsum, gulvdrift, produktionstid 112 dage Dybstrøelse 7,6 Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage Dybstrøelse 9,1 Pelsdyr, 1 årstæve Mink, bure, gødningsrende, ugentlig tømning Gylle 3,6 Mink, bure, fast gødning i gødningsrende 15) Anden husdyrgødning 2,8 Heste 1 voksen årshest, under 300 kg Dybstrøelse 21,1 1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg Dybstrøelse 34,8 1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg Dybstrøelse 43,7 1 voksen årshest, 700 kg og derover Dybstrøelse 53,3 Får og geder, 1 moderdyr med afkom Får Dybstrøelse 14,6 Mohairgeder Dybstrøelse 11,5 Kødgeder Dybstrøelse 14,1 Malkegeder Dybstrøelse 14,6 Andre dyrearter eller staldsystemer 11) Kg N pr. DE Kvæg, andre staldsystemer 100,0 Svin, andre staldsystemer 100,0 Fjerkræ, andre arter eller staldsystemer 100,0 Pelsdyr, andre staldsystemer 100,0 Heste, andre staldsystemer 100,0 Andre dyrearter 100,0

1. For opdræt og ungtyre benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller tyrekalve/ungtyre, tung race. For små ammekvæg med mindst 75% genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey. 2) Produktionen af gødning fra opdræt og ungtyre er opdelt i småkalve og i kvier/stude/ungtyre. Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/ungtyre i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem. 3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage. 4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 440 kg. Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for tyrekalve og ungtyre. For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for ungtyre fra 6 mdr. til 328 kg. Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for ungtyre. 6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden. Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden. Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden. Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden. 7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 107 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt. 8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden. 9) Ved FRATS-produktion (grise fra fravænning til slagtning) benyttes summen af normen for smågrise og normen for slagtesvin. Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin. Ved korrektion (type 1 eller 2) benytter du formlerne for slagtesvin. Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normtallene for smågrise og slagtesvin. 10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage. Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen. Antal foderdage kan dog også beregnes vha. følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning)/antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet. 11) Husdyrgødningens årlige kvælstofindhold opgøres for andre arter eller staldsystemer ud fra antal dyreenheder gange mængden af kg kvælstof pr. dyreenhed. 12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise. I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport. 13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin. Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01. 14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn. Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time. Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen. Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet. 15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden. Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Kvælstofindholdet i husdyrgødningen skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstofindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren. Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2 formler er baseret på produceret kg mælk. Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,07. Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk (383fedt% + 242protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser. Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt. Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt × 1,31. Formler til korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Malkekøer, tung race: Type 1: For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 9403 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,56 % af kvælstoffet i gødningen. Type2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,73) / 141,38 Malkekøer, Jersey: Type 1: For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 8492 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,68 pct. af kvælstoffet i gødningen. Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg mælk pr. årsko × % protein i mælk / 638) – 1,08) / 119,81 Ammekøer (under 400 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 6,78) / 43,64 Ammekøer (400-600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 9,33) / 63,62 Ammekøer (over 600 kg): Type 2: Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko × g råprotein pr. FE/6250) - 10,29) / 72,41 Årsopdræt (småkalv 0-6 mdr. , tung race): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 2,37 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 6,62) / 26,73 Årsopdræt, (småkalv 0-6 mdr. , Jersey): Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 1,81 Type 2. Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250) - 4,96) / 20,05 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (27 mdr. )/slagtning, tung race): Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 30 mdr. . Ved en kælvningsalder over 30 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 30 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0729) + 1,93) / 4,34 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 7,09) / 50,40 Årsopdræt (kvier/stude 6 mdr. – kælvning (25 mdr. )/slagtning, Jersey): Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 28 mdr. . Ved en kælvningsalder over 28 mdr. bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 28 mdr. . Type 1: Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr. ). Der korrigeres med følgende faktor: (((alder, ind + alder, afgang) × 0,0576) + 1,46) / 3,25 Type 2: Ved afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsopdræt × g råprotein pr. FE/6250)- 5,26) / 37,86 1 tyrekalv (0-6 mdr. , tung race): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 612 ) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 30 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 11,6 I tyrekalv (0-6 mdr. , Jersey): Type 1 : Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor: (2,308 ×(vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × ((vægt, afgang) 2 – (vægt, ind) 2 )) / 415 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 20 kg pr. md. op til 6 mdr. Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0285)) / 8,5 Ungtyre, tung race, 220-440 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg. Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg. ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 33 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 1:) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (1,825 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 ×(vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 ) )/ 1280 Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 24,3 Ungtyre, Jersey, 145-328 kg): ) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg. Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg. Type 1:) Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: (2,308 × (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 × (vægt, afgang 2 – vægt, ind 2 )) / 1008 ) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 28 kg pr. md. (for dyr over 6 mdr. ). Type 2: Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor: ((FE pr. produceret tyr fra indgang til afgang × g råprotein pr. FE / 6250) – (kg tilvækst × 0,0245)) / 18,9 Søer Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso × råprotein pr. FE) / 6250) – 1,98 – (antal fravænnede grise pr. årsso × fravænningsvægt × 0,0257 kg N pr. kg tilvækst)) / 25,14 1) ) 1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso. sættes FE lig FEso. Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv × FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso × FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso). Smågrise Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) × (13,01 + 0,1770 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 493 Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0304 kg N pr. kg tilvækst)) / 0,493 Slagtesvin Type 1: Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres med følgende faktor: ((afgangsvægt – indgangsvægt) × (13,01 + 0,1770 × (afgangsvægt + indgangsvægt))) / 2,821 . Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret svin × g råprotein pr. FEsv / 6250) – ((afgangsvægt – indgangsvægt) × 0,0296 kg N pr. kg tilvækst)) / 2,821 Slagtefjerkræ: Type 1- alder: Slagtekyllinger, 30 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 30 og indtil 32 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 30 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 30 dage) × 0,075) Slagtekyllinger, 32 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 32 og indtil 35 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 32 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 32 dage) × 0,073) Slagtekyllinger, 35 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 35 og indtil 40 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 35 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 35 dage) × 0,071) Slagtekyllinger, 40 dage: Ved afvigende produktionstid (slagtealder ny) over 40 og indtil 45 dage skal kvælstofmængden ved produktionstiden 40 dage multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtealder ny - 40 dage) × 0,058) Type 1 – vægt: Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,59 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,59 og indtil 1,76 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,59 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,59 kg) × 0,885) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 1,76 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 1,76 og indtil 2,04 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 1,76 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 1,76 kg) × 0,779) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,04 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,04 og indtil 2,49 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,04 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,04 kg) × 0,794) Slagtekyllinger, levende vægt ved slagtning 2,49 kg Ved afvigende produktionsvægt (slagtevægt ny) over 2,49 og indtil 2,77 kg skal kvælstofmængden ved produktionsvægten 2,49 kg multipliceres med en faktor, der beregnes ved hjælp af formlen: (1 + (slagtevægt ny - 2,49 kg) × 0,634) Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Slagtekyllinger, 30 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/34,04 Slagtekyllinger, 32 dage ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/39,16 Slagtekyllinger, 35 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/47,70 Slagtekyllinger, 40 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/64,75 Slagtekyllinger, 45 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/83,62 Skrabekyllinger, 56 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/62,88 Slagtekyllinger, økologiske, 81 dage: ((kg foder pr. produceret kylling × protein % i foder × 1,6) – (kg tilvækst pr. produceret kylling × 29,0))/126,61 Kalkuner, hunner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/48,11 Kalkuner, hanner: ((kg foder pr. produceret kalkun × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret kalkun × 2,88))/87,82 Ænder: ((kg foder pr. produceret and × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret and × 2,4))/17,26 Gæs: ((kg foder pr. produceret gås × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret gås × 2,4))/56,08 Høns og hønniker: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlerne: Fritgående høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/82,9 Økologiske høns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/100,1 Skrabehøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/81,8 Burhøns: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/69,3. HPR-høner: ((kg foder pr. årshøne × protein % i foder × 0,16) – (kg æg pr. årshøne × 1,81) – (kg tilvækst pr. årshøne × 2,88))/104,2 Hønniker, konsum: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/11,7 Hønniker, HPR: ((kg foder pr. produceret hønnike × protein % i foder × 0,16) – (kg tilvækst pr. produceret hønnike × 2,88))/14,0 Mink: Type 2: Ved opgørelse af fodermængde skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (kg foder pr. årstæve)/245,0

Afgrøder Gram råprotein pr. foderenhed Roer, rod + top Foderroer 74 Sukkerroer 60 Kålroer 102 Turnips 115 Rod + top 127 Roetop, frisk 190 Roetop, ensilage 226 Kålroetop 241 Top + pulpetter 180 Top + halm 205 Top + halm + pulpetter 200 Helsæd + top 155 Samensilage Ensilerede roer + top + pulpetter 148 Ensilerede roer + halm 112 Gulerødder og kartofler Gulerødder 108 Kartofler 91 Lucerne Lucerne, begyndende blomstring 231 Lucerne i blomst 238 Lucerne efter blomstring 267 Kløvergræs Kløvergræs, 6-8 cm, 20 % kløver 190 Kløvergræs, 12-15 cm, 20 % kløver 185 Kløvergræs, 20-25 cm, 20 % kløver 178 Kløvergræs, 6-8 cm, 40 % kløver 198 Kløvergræs, 12-15 cm, 40 % kløver 192 Kløvergræs, 20-25 cm, 40 % kløver 185 Kløvergræs, 6-8 cm, 60 % kløver 204 Kløvergræs, 12-15 cm, 60 % kløver 198 Kløvergræs, 20-25 cm, 60 % kløver 192 Kløvergræs, 6-8 cm, tidl. , vanding 180 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, vanding 201 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, vanding 219 Kløvergræs, 6-8 cm, tidlig, ingen vanding 181 Kløvergræs, 6-8 cm, midt, ingen vanding 190 Kløvergræs, 6-8 cm, sen, ingen vanding 213 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl. , vanding 194 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, vanding 195 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, vanding 214 Kløvergræs, 12-15 cm, tidl. , ingen vanding 174 Kløvergræs, 12-15 cm, midt, ingen vanding 189 Kløvergræs, 12-15 cm, sen, ingen vanding 214 Italiensk rajgræs Italiensk rajgræs, forår, tidl. 210 Italiensk rajgræs, forår, midt 190 Italiensk rajgræs, forår, sen 179 Italiensk rajgræs, efter helsæd 186 Italiensk rajgræs, efter korn 196 Enggræs Varigt enggræs 182 Græs Græs, 6-8 cm 200 Græs, 12-15 cm 194 Græs, 20-25 cm 186 Helsæd, frisk Galega 279 Hvidkløver, begyndende blomstring 239 Rødkløver, begyndende blomstring 196 Fodermarvkål 149 Hestebønner 209 Sød lupin 264 Havre, ærter, vikker 206 Grønbyg før skridning 196 Byghelsæd 140 Havrehelsæd 167 Majs, frisk 128 Rug, frisk 175 Ærter 207 Lucerneensilage Lucerneensilage, høj FK 254 Lucerneensilage, lav FK 307 Kløvergræsensilage Kløvergræsensilage, høj FK, 20 % kløver 168 Kløvergræsensilage, midl. FK, 20 % kløver 190 Kløvergræsensilage, lav FK, 20 % kløver 207 Kløvergræsensilage, høj FK, 40 % kløver 171 Kløvergræsensilage, midl. FK, 40 % kløver 194 Kløvergræsensilage, lav FK, 40 % kløver 212 Kløvergræsensilage, høj FK, 60 % kløver 193 Kløvergræsensilage, midl. FK, 60 % kløver 210 Kløvergræsensilage, lav FK, 60 % kløver 224 Græsensilage Forårsudlagt italiensk rajgræs, ensilage 191 Efterafgrøde, helsæd, ensilage 214 Efterafgrøde, korn, ensilage 223 Hundegræs, ensilage 190 Varigt enggræs, ensilage 190 Græsensilage, høj FK 172 Græsensilage, midl. FK 194 Græsensilage, lav FK 197 Græsensilage, meget lav FK 200 Galega- kløver- og fodermarvkålensilage mv. Galega, ensilage 289 Hvidkløver, begyndende blomstring, ensilage 264 Rødkløver, begyndende blomstring, ensilage 208 Fodermarvkål, ensilage 171 Hestebønne, ensilage 247 Lupin, ensilage 227 Havre-, ærter- og vikkerensilage 200 Helsædensilage Grønbygensilage 201 Byghelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 134 Byghelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 149 Byghelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 186 Vinterbyghelsæd, ensilage 156 Havrehelsæd, ensilage 195 Hvede-græs, ensilage 167 Hvede-ært, ensilage 157 Hvedehelsæd, ensilage, høj fordøjelighed 116 Hvedehelsæd, ensilage, middel fordøjelighed 120 Hvedehelsæd, ensilage, lav fordøjelighed 146 Majskolbeensilage 77 Majsensilage, høj fordøjelighed 86 Majsensilage, middel fordøjelighed 88 Majsensilage, lav fordøjelighed 92 Triticalehelsæd, ensilage 158 Grønrug, ensilage 160 Grønbyg-ært, ensilage, 40 % ærter 177 Grønbyg-ært, ensilage, 70 % ærter 217 Grønært, ensilage 217 Byg-ært, ensilage, 20 % ærter 150 Byg-ært, ensilage, 40 % ærter 175 Byg-ært, ensilage, 60 % ærter 206 Ærtehelsæd, ensilage 210 Hø og grønpiller Lucernehø, i blomst 235 Kløverhø, høj fordøjelighed 184 Kløverhø, lav fordøjelighed 164 Græshø 151 Grønhø, ekstra 229 Grønhø, plus 257 Grønhø, standard 278 Grønhø, lucerne 307 Grønpiller, høj fordøjelighed 218 Grønpiller, middel fordøjelighed 247 Grønpiller, lav fordøjelighed 270 Lucernepiller, høj fordøjelighed 195 Lucernepiller, lav fordøjelighed 221 NH3- og NaOH-behandlet halm ) Byghalm, NaOH-behandlet 103 Byghalm, NH3-behandlet, høj fordøjelighed 173 Byghalm, NH3-behandlet, lav fordøjelighed 173 Havrehalm, NH3-behandlet 184 Hvedehalm, NH3-behandlet 194 Rughalm, NH3-behandlet 255 Halm, ubehandlet Byghalm, vår 175 Byghalm, vinter 189 Havrehalm 173 Hvedehalm 152 Rughalm 244 Ærtehalm 222 Rajgræshalm 163 Hvidkløverhalm 318 Rødsvingelhalm 486 Korn Vinterbyg 90 Vårbyg 92 Havre 112 Hvede 83 Rug 82 Triticale 89 Majs 79 Milo 94 Ris 94 Havre, nøgen 134 Frø Hestebønner 265 Hørfrø 141 Rapsfrø, dobbeltlav 103 Ærter 188 Sojabønner 281 Lupin, gul 304 Lupin, smalbladet 266 Solsikkefrø 143 ) Ved leverancer af flydende ammoniak skal den mængde, der efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen må anvendes til ludning af halm, opgøres særskilt.

Fodermidler Gram råprotein pr. kg FE sv 1) pr. kg FE so 2) pr. kg. Vårbyg 2011 89 1,05 1,05 Vårbyg 2010 93 1,07 1,07 Vinterbyg 2011 91 1,04 1,04 Vinterbyg 2010 92 1,02 1,02 Hvede 2011 91 1,15 1,13 Hvede 2010 92 1,15 1,13 Rug 82 1,10 1,09 Havre 87 0,87 0,89 Triticale 93 1,13 1,12 Ærter 204 1,01 1,02 Sojaskrå 427 0,88 0,91 Sojaskrå, afskallet 470 0,95 0,97 Sojaprotein, HP 300 554 0,95 0,98 Rapsfrø DL 179 2,07 2,05 Rapsskrå 345 0,74 0,80 Rapskage, 5 % fedt 346 0,81 0,86 Rapskage, 9 % fedt 311 0,89 0,95 Rapskage, 11,4 % fedt 292 0,92 0,99 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 14 % træstof 371 0,71 0,77 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 17 % træstof 371 0,68 0,75 Solsikkeskrå, delvist afskallet, 22 % træstof 317 0,54 0,63 Solsikkekage, delvist afskallet, 15 % træstof 364 0,95 1,01 Solsikkekage, delvist afskallet, 21 % træstof 298 0,75 0,83 Fiskemel, standard 704 1,13 1,10 Fiskemel, Island 683 1,34 1,29 Svinefedt 92/10 0 3,79 3,64 Valle, kategori A (Perlac 5,5) 6 0,06 0,06 Valle, kategori B (Perlac 7) 3 0,08 0,08 Sojaolie 0 4,04 3,88 Rapsolie 0 3,81 3,66 Palmeolie 0 4,04 3,88 PFAD 0 3,77 3,62 Gærfløde, Novo 74 0,16 0,16 Gærfløde, sprit 109 0,22 0,24 1) FE sv angiver foderenheder til grise i vækst: Smågrise og slagtesvin 2) FE so angiver foderenheder til søer, orner og polte over normal slagtevægt

Bilag 3 Efterafgrøder

Udlæg af græs, korsblomstrede afgrøder og cikorie. Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde. Korsblomstrede, korn og græs sået før eller efter høst. Korn (vår- og vintersæd) Sennep Vår- og vinterraps Ærter Majs Hestebønner Rybs Solsikke Soja Oliehør Andre et-årige afgrøder der ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 73/2009 af 19. januar 2009 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte. Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere

Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder, jf. § 32 m.v.

Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvotekorrektion pr. ha efterafgrøder 32 69 Forøgelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha efterafgrøder, der udlægges udover de lovpligtige efterafgrøder. Eftervirkning er ikke indregnet i omregningsfaktoren. Under 0,8 DE/ha Over 0,8 DE/ha Kvotekorrektion pr. ha efterafgrøder 56 85 Nedsættelse af kvælstofkvoten beregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, som der ønskes reduceret med. Eftervirkningen er ikke indregnet i omregningsfaktoren. Omregningsfaktor: 1 ha efterafgrøder erstattes af 2 ha mellemafgrøder Overdragelse: Omregningsfaktor: Fra virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha 0,7 Fra virksomhed der udbringer >0,8 DE/ha til virksomhed der udbringer <0,8 DE/ha 1,5 Ens bedrifter 1 Antallet af ha, der skal udlægges af en anden jordbruger, udregnes som omregningsfaktoren ganget med det antal ha lovpligtige efterafgrøder, der ønskes overdraget.

5.1 Omregningsfaktor. 0,8 ha energiafgrøde erstatter 1 ha efterafgrøde 5.2 Med energiafgrøder forstås i denne bekendtgørelse: Afgrødekoder Afgrøde 591 Hassel 591 Ask 592 Pil 593 Poppel 594 El 596 Elefantgræs 5.3 Energiafgrøder skal etableres på arealer, der forud for etableringen har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift. Det vil sige andre afgrødekoder end disse: Afgrødekoder Afgrøde 250 Permanent græs med meget lavt udbytte 251 Permanent græs med lavt udbytte 252 Permanent græs med normalt udbytte 253 Miljøgræs MVJ-ordning 1 (80 kg N) 255 Permanent græs under 50 % kløver 256 Permanent græs over 50 % kløver 257 Permanent græs uden kløver 259 Permanent græs til fabrik, min. 6 tons 271 Vildtager 272 Permanent græs/kløvergræs til fabrik 273 Permanent lucerne til fabrik 274 Permanent lucerne med min. 25 % græs, til fabrik 275 Permanent rullegræs 276 Permanent græs og kløvergræs uden norm 277 Permanent kløver til fabrik 278 Permanent lucerne og lucerne-græs med over 50 % lucerne 279 Permanent græs til fabrik 310 Udyrkede arealer 312 20-årig udtagning 315 Miljøgræs med udtagningsforpligtigelse 320 MVJ braklagte randzoner 321 Miljøtiltag på ej landbrugsarealer 340 Randzoneordning 350 Miljøgræs med N-kvote, Omregningsfaktor: Forbrænding af fiberfraktionen fra 25 DE erstatter 1 ha lovpligtige efterafgrøder

Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag

Afgrødekode Afgrøde 400 Asier 401 Asparges 402 Bladselleri 403 Blomkål 404 Broccoli 408 Efterårs- og vinter hvidkål 406 Grønkål 407 Gulerødder 429 Jordskok 409 Kinakål 410 Knoldselleri 411 Løg(Kepa) 412 Pastinak 413 Persillerod 415 Porrer 416 rodenkål 417 Rødbeder 418 Rødkål 420 Salat 422 Spinat 405 Squash 423 sukkermajs 421 Tidlig hvid- og spidskål 420 Ærter, frisk konsum 432 Krydderurter 450 Andre grønsager 433 Krydderurter, andre 503 En- og toårige planteskoleplanter 513 Jordbær 544 Snitblomster og snitgrønt 122 Kommenfrø 123 Valmuefrø 124 Spinatfrø 125 Bederoefrø 126 Andet markfrø til udsæd 651 Dildfrø 652 Kinesisk kålfrø 653 Karsefrø 654 Roquettefrø 655 Radisfrø 656 Bladbedefrø, rødbedefrø 657 Grønkålfrø 658 Gulerodsfrø 659 Kålfrø (hvid- og rødkål) 660 Persillefrø 661 Kørvelfrø 662 Majroefrø 663 Pastinakfrø 664 Skorzonerrodfrø 665 Havrerodfrø 666 Purløgfrø 667 Timianfrø 668 Blomsterfrø 669 Andet havefrø 501 Stauder Følgende afgrødekoder anses for at være fodergræs: Afgrødekode Afgrøder 173 Kløver til slæt (inkl. til eget foder) 255 Permanent græs, under 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 256 Permanent græs, over 50 % kløver omlagt mindst hvert 5. år 257 Permanent græs, uden kløver omlagt minimum hvert 5. år 258 Permanent græs, ø-støtte 260 Kløvergræs under 50 % kløver (omdrift) 261 Kløvergræs over 50 % kløver (omdrift) 262 Lucerne og lucernegræs m. over 50 % lucerne (omdrift) 263 Græs uden kløver (omdrift)

Bilagsoversigt

Bilag 1 Kvælstofnormer m.v. Tabel 1 Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland Tabel 2 Hvedesorter, hvortil normen for brødhvede kan anvendes Tabel 3 Kvælstofnormer for andre plantekulturer Bilag 2 Husdyrnormer m.v. Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter Tabel 2 Indhold af kvælstof i husdyrgødning Tabel 3 Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning Tabel 4 Gram råprotein pr. foderenhed i afgrøder til kvæg Tabel 5 Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin. Bilag 3 Efterafgrøder Tabel 1 Afgrøder til opfyldelse af krav om pligtige efterafgrøder Tabel 2 Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder Bilag 4 Alternativer til opfyldelse af krav om efterafgrøder, jf. § 32 m.v. Tabel 1 Omregningsfaktor for forøgelse af kvælstofkvoten Tabel 2 Omregningsfaktor for nedsættelse af kvælstofkvoten Tabel 3 Omregningsfaktor for etablering af mellemafgrøder Tabel 4 Omregningsfaktor for udlægning efterafgrøder hos en anden virksomhed Tabel 5 Omregningsfaktor for etablering af energiafgrøder Tabel 6 Omregningsfaktor for forbrænding af fiberfraktion Bilag 5 Dyrkningsrelaterede tiltag, jf. kap. 7 Tabel 1 Visse gartneriafgrøder der er fritaget fra forbuddet mod jorbearbejdning Tabel 2 Fodergræs