TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

DanmarkBekendtgørelse2012

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 916 af 14/09/2012 I medfør af § 9, § 10 c, stk. 12, § 11, stk. 2, § 22 a, stk. 2, og § 26 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 23. august 2012, fastsættes:

Udbetaling af børnetilskud

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Når det skønnes bedst for barnet, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at børnetilskud udbetales for en kortere periode end et kvartal. Stk. 2. Hvis det må anses for godtgjort, at børnetilskuddet ikke kommer barnet til gode ved udbetaling efter reglerne i lovens § 8, kan Udbetaling Danmark træffe afgørelse om, at børnetilskuddet skal udbetales til en anden person, en bank eller lignende.

Forskudsvis udbetaling af børnebidrag

§ 2

§ 2. Inden første udbetaling af bidragsforskud skal bidragsmodtageren orienteres om betingelserne for at få bidrag udbetalt forskudsvis. Bidragsmodtageren skal desuden orienteres om, at Udbetaling Danmark skal underrettes, hvis der sker ændringer i forhold, der har betydning for den fortsatte udbetaling af bidrag.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Ved hver udbetaling af bidragsforskud skal Udbetaling Danmark gøre bidragsmodtageren opmærksom på oplysningspligten efter børnetilskudslovens § 24. Stk. 2. Udbetaling Danmark skal fra barnets 15. år med passende mellemrum indhente oplysninger om barnets egenindtægt.

§ 4

§ 4. Bidragsforskud udbetales herefter på grundlag af de oplysninger, der er afgivet før første udbetaling, indtil Udbetaling Danmark modtager oplysninger om forandringer, der medfører ændring eller bortfald af bidraget.

§ 5

§ 5. Er der i en periode ikke udbetalt bidrag forskudsvis, skal bidragsmodtageren på ny indgive ansøgning herom.

Administration ved Udbetaling Danmarks vurdering af enlig forsørgerstatus

§ 6

(Stk. 4)

§ 6. Udbetaling Danmark anmoder en gang årligt modtageren af ordinært og ekstra børnetilskud efter lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, og § 3, om en skriftlig bekræftelse af modtagerens fortsatte status som enlig forsørger. Bekræftelsen skal være Udbetaling Danmark i hænde senest en måned efter, at Udbetaling Danmark har anmodet modtageren herom. Stk. 2. Har Udbetaling Danmark ikke modtaget bekræftelsen indenfor den i stk. 1 nævnte tidsfrist, træffer Udbetaling Danmark afgørelse om, at udbetalingen af børnetilskud, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1-3, og § 3, ophører fra det følgende kvartal. Udbetaling Danmark kan dog kun lade udbetalingen ophøre, hvis modtageren ikke har afgivet bekræftelsen indenfor en af Udbetaling Danmark fastsat frist efter, at en påmindelse herom er kommet frem til modtageren. Påmindelsen skal være afgivet efter udløbet af fristen i stk. 1. Stk. 3. Når Udbetaling Danmark træffer afgørelse om ophør af udbetalingen af børnetilskud efter stk. 2, skal modtageren have meddelelse herom i så god tid, at modtageren kan nå at reagere inden påbegyndelsen af det kvartal, hvor udbetalingen ophører. Stk. 4. Udbetalingen genoptages med virkning fra kvartalet efter, at bekræftelsen er modtaget.

§ 7

(Stk. 2)

§ 7. I forbindelse med den årlige anmodning om bekræftelse af status som enlig forsørger, jf. § 6, undersøger Udbetaling Danmark via folkeregistret, om der ud over modtageren af børnetilskud er tilmeldt personer over 18 år på modtagerens adresse. Stk. 2. Hvis der ud over modtageren er tilmeldt folkeregistret personer over 18 år på modtagerens adresse, skal Udbetaling Danmark bede modtageren af børnetilskud om nærmere oplysninger om, hvorvidt en tilmeldt lever i et samlivsforhold med modtageren, jf. lovens § 2, stk. 2. Medmindre modtageren afgiver sådanne oplysninger, at Udbetaling Danmark finder, at betingelsen om at være enlig forsørger er opfyldt, lægges det til grund, at modtageren ikke er enlig forsørger.

§ 8

§ 8. Hvis Udbetaling Danmark i øvrigt finder det overvejende sandsynligt, at en ansøger eller modtager af ordinært og ekstra børnetilskud ikke opfylder betingelsen om at være enlig forsørger, må Udbetaling Danmark anmode pågældende om dokumentation på konkrete områder, der kan ændre Udbetaling Danmarks opfattelse.

Ophævelse af bestemmelser om dansk indfødsret, ophold og bopæl i Danmark

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Kravet om dansk indfødsret og bopæl i Danmark efter lovens § 5, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., og nr. 5, ophæves for personer, der efter overenskomster med andre stater er omfattet af dansk lovgivning om social sikring under ophold i en anden stat. Kravet om, at barnet skal opholde sig her i landet efter lovens § 5, stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt for de i 1. pkt. nævnte personer, hvis barnet opholder sig i en stat, hvor den pågældende overenskomst finder anvendelse. Stk. 2. Kravet om dansk indfødsret efter lovens § 5, stk. 1, nr. 1, ophæves for personer, der tager bopæl her i landet, i det omfang de efter en overenskomst med en anden stat er omfattet af bestemmelser om ligebehandling med danske statsborgere.

§ 10

§ 10. Kravet om fast bopæl her i landet i en sammenhængende periode af 3 år efter lovens § 12, stk. 2, 2. pkt., ophæves for personer, der er flyttet hertil fra et andet nordisk land, og som er omfattet af art. 11, stk. 1, i Nordisk Konvention om Social Bistand og Sociale Tjenester. Det samme gælder for personer omfattet af andre overenskomster, der giver ret til ligebehandling med danske statsborgere med hensyn til retten til forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Tilbagebetaling af for meget udbetalt tilskud til uddannelsessøgende

§ 11

§ 11. Et tilbagebetalingskrav efter lovens § 10 c, stk. 11, gennemføres ved en tilbagebetalingsordning. Ved fastsættelse af tilbagebetalingsordning mv. finder §§ 2-14, 19 og 20 i bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik tilsvarende anvendelse.

Ikrafttrædelse

§ 12

(Stk. 2)

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2012. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 10 af 9. januar 2004 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Social- og Integrationsministeriet /Karen Hækkerup / Bent Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
15. september 2012