TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om krav til certificerende virksomheder på jernbaneområdet

DanmarkBekendtgørelse2012

Transportministeriet

BEK nr 982 af 08/10/2012 I medfør af § 4 a, stk. 2, § 21 h, stk. 1, 1. pkt., og § 26, stk. 2, i lov om jernbane, jf. lovbekendtgørelse nr. 1249 af 11. november 2010, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juni 2012, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 24 h, stk. 1:

Anvendelsesområde og definitioner

§ 1

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, som ønsker at blive certificerende virksomheder i henhold til artikel 6 og 10 i Kommissionens forordning (EU) Nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007.

§ 2

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

  1. Akkreditering: Akkreditering som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2008/765/EF af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning nr. 339/93EØF.
  2. Certificerende virksomhed: En virksomhed, som har til opgave at certificere enheder med ansvar for vedligeholdelse på grundlag af kriterierne i bilag 1, og som er akkrediteret hertil.
  3. Det nationale akkrediteringsorgan: I Danmark DANAK, Den danske akkreditering- og metrologifond.
  4. ECM-certifikat: Et certifikat udstedt til en enhed med ansvar for vedligeholdelse i betydningen i artikel 14 a, stk. 4, i jernbanesikkerhedsdirektivet.
  5. ERA: Det Europæiske Jernbaneagentur.
  6. Forordning om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne: Kommissionens forordning (EU) Nr. 445/2011 af 10. maj 2011 om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne og om ændring af forordning (EF) nr. 653/2007.
  7. Forordning om kravene til en akkreditering m.v.: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.
  8. Jernbanesikkerhedsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU og om ændring af Rådets direktiv 95/18/EF om udstedelse af licenser til jernbanevirksomheder og direktiv 2001/14/EF om tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet og opkrævning af afgifter for brug af jernbaneinfrastruktur samt sikkerhedscertificering med senere ændringer.

Krav og underretning

§ 3

§ 3. Virksomheder, der ønsker at certificere enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne i henhold til forordning om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne, skal:

  1. opfylde kravene i forordningens bilag II, som er optrykt som bilag 1 til denne bekendtgørelse, og
  2. være akkrediteret af det nationale akkrediteringsorgan i en medlemsstat, jf. artikel 4 i forordning om kravene til en akkreditering m.v.
§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Det nationale akkrediteringsorgan underetter ERA om, hvilke certificerende virksomheder, der er akkrediterede, jf. artikel 10, stk. 2 i forordning om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne. Stk. 2. En certificerende virksomhed underetter senest en uge efter sin afgørelse ERA om udstedelse, fornyelse, ændring eller tilbagekaldelse af ECM-certifikater eller certifikater til specifikke funktioner, jf. artikel 4, stk. 1, artikel 10, stk. 3 og bilag V i forordning om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne.

Ikrafttræden og overgangsordning

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 22. oktober 2012.

Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Leif Funch/

Bilag 1 Forordning om en ordning for certificering af enheder med ansvar for vedligeholdelse af godsvogne bilag II

Kriterier for akkreditering eller anerkendelse af certificeringsorganer, der deltager i vurderingen og tildelingen af ECM-certifikater

  1. ORGANISATION Certificeringsorganet skal dokumentere sin organisationsstruktur, som viser ledelsens, andet certificeringspersonales og evt. udvalgs opgaver, ansvarsområder og bemyndigelser. Hvis certificeringsorganet er en afgrænset del af en juridisk enhed, skal strukturen omfatte bemyndigelsesvejen og forbindelsen til andre parter i den samme juridiske enhed.
  2. UAFHÆNGIGHED Certificeringsorganets beslutningstagning skal være organisationsmæssigt og funktionelt uafhængig af jernbanevirksomheder, infrastrukturforvaltere, ihændehavere, fabrikanter og enheder med ansvar for vedligeholdelse, og det må ikke levere tilsvarende ydelser. Det skal garanteres, at det personale, som er ansvarlig for certificeringskontrollen, er uafhængigt. Aflønningen af den enkelte medarbejder må hverken være afhængig af, hvor mange kontroller den pågældende udfører, eller af resultaterne af kontrollerne.
  3. KOMPETENCE Certificeringsorganet og det anvendte personale skal have den nødvendige faglige kompetence, særlig med hensyn til tilrettelæggelsen af vedligeholdelsen af godsvogne, og et passende vedligeholdelsessystem. Certificeringsorganet skal kunne påvise: a) solid erfaring med vurdering af ledelsessystemer b) kendskab til de relevante lovgivningskrav. Det hold, der er oprettet til at kontrollere enheder med ansvar for vedligeholdelse, skal have erfaring på de relevante områder og skal navnlig kunne påvise: a) fornødent kendskab til og forståelse af den relevante EU-lovgivning b) relevant teknisk kompetence c) mindst tre års relevant erfaring inden for vedligeholdelse generelt d) tilstrækkelig erfaring med vedligeholdelse af godsvogne eller mindst med vedligeholdelse inden for tilsvarende industrisektorer.
  4. UPARTISKHED Certificeringsorganets afgørelser skal være baseret på objektiv dokumentation for overensstemmelse eller manglende overensstemmelse indhentet af certificeringsorganet, og dets afgørelser må ikke være påvirket af andre interesser eller andre parter.
  5. ANSVAR Certificeringsorganet er ikke ansvarlig for at sikre den løbende opfyldelse af kravene til certificering. Certificeringsorganet har ansvar for at vurdere tilstrækkelig objektiv dokumentation, på hvilken en certificeringsafgørelse skal baseres.
  6. ÅBENHED Et certificeringsorgan skal give offentlig adgang til eller fremlægge relevante og rettidige oplysninger om dets revisions- og certificeringsproces. Det skal også stille oplysninger til rådighed om status for certificeringen (herunder bevilling, forlængelse, udvidelse, bibeholdelse, fornyelse, inddragelse, begrænsning af anvendelsesområdet eller tilbagekaldelse af certificeringen) fra enhver organisation med henblik på at skabe tillid til en certificerings integritet og troværdighed. Åbenhed er et princip for adgang til eller fremlæggelse af relevante oplysninger.
regnskab
§ 5
  1. FORTROLIGHED For at opnå den privilegerede adgang til oplysninger, som er nødvendig for at foretage en passende vurdering af overensstemmelsen med certificeringskravene, skal certificeringsorganet behandle forretningsoplysninger om en kunde fortroligt.
  2. BEHANDLING AF KLAGER Certificeringsorganet skal etablere en klageprocedure til behandling af klager over afgørelser og andre certificeringsrelaterede aktiviteter.
  3. ERSTATNINGSANSVAR OG FINANSIERING Certificeringsorganet skal kunne påvise, at det har vurderet de risici, som opstår i forbindelse med dets certificeringsaktiviteter, og at det har passende ordninger (herunder forsikring eller reserver), der kan dække erstatningsansvar, som opstår i forbindelse med dets operationer inden for hvert af dets aktivitetsområder, og de geografiske områder, hvor det opererer.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2012
Ikrafttrædelsesdato
11. oktober 2012