TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om kost for fiskere i danske skibe

DanmarkBekendtgørelse2013

Erhvervsministeriet

BEK nr 1008 af 16/08/2013 I medfør af § 55, stk. 1, og § 75 i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005, som ændret ved lov nr. 493 af 12. maj 2010, fastsættes:

ansættelse
§ 1

§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på fiskeskibe.

§ 2

(Stk. 5)

§ 2. Kosten i danske skibe skal være sammensat på en sådan måde, at det nødvendige indhold af såvel proteiner, fedt og kulhydrater som af vitaminer, mineraler og salte tilgodeses. Stk. 2. Kosten skal være varieret mest muligt og fremtræde indbydende. Stk. 3. Kostens sammensætning skal afpasses efter de klimatiske forhold. Stk. 4. Der skal i så vid udstrækning som muligt anvendes friske råvarer. Dybfrosne råvarer kan i denne sammenhæng anses for sidestillet med friske råvarer. Stk. 5. Kosten skal tilberedes og serveres under forsvarlige hygiejniske forhold.

§ 3

§ 3. Kosten skal fordeles på tre hovedmåltider og et eller flere mellemmåltider. Kosten skal tilbydes i et sådant omfang, at alle om bord kan blive mætte.

§ 4

§ 4. Kostens sammensætning skal afpasses efter fiskernes religiøse overbevisning.

§ 5

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 20. august 2013.

Søfartsstyrelsen /Jan Gabrielsen / Alexander Milan/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
17. august 2013