TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om uhævede feriepenge

DanmarkBekendtgørelse2013

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1097 af 11/09/2013 I medfør af § 42 i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013, fastsættes:

Fordeling af uhævede feriepenge

§ 1

§ 1. Af de uhævede feriepenge, jf. lovens § 36, stk. 1 og 2, som vedrører optjeningsårene 2009, 2010 og 2011, tilfalder 34 pct. statskassen.

Indbetaling af statskassens andel

§ 2

(Stk. 2)

§ 2. FerieKonto afregner statskassens andel efter § 1 af de uhævede feriepenge, før eventuelle driftsomkostninger i medfør af lovens § 32, stk. 3, fratrækkes. Det resterende beløb, jf. dog lovens § 32, stk. 3, overføres til Arbejdsmarkedets Feriefond. Stk. 2. Arbejdsgiveren eller den, der administrerer feriegodtgørelse efter lovens § 31, afregner uhævede feriepenge til Arbejdsmarkedets Feriefond eller en privat feriefond, jf. lovens § 36, stk. 2. Inden den 10. i måneden, der følger efter indbetalingstidspunktet, påhviler det modtageren af beløbet at indbetale statens andel efter § 1 til Styrelsen for Fastholdelse og Rekrutterings konto i Danske Bank registreringsnummer 0216 kontonummer 4069170048 vedrørende uhævede feriepenge m.v. og indsende dokumentation for det indbetalte beløb til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering, Økonomisektionen, Njalsgade 72 A, 2300 København S.

Udbetaling af statskassens andel

ansættelse
§ 3

§ 3. Såfremt der sker udbetaling af beløb i medfør af lovens § 44, stk. 8, kan den, der har udbetalt beløbet, få 34 pct. heraf refunderet enten ved skriftlig henvendelse til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering eller ved modregning i indbetalinger efter § 2. Såfremt der foretages modregning, skal der særskilt fremsendes dokumentation herfor til Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering.

Ikrafttræden

§ 4

(Stk. 2)

§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 30. september 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 931 af 24. august 2011 om uhævede feriepenge ophæves.

Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering /Jakob Jensen / Søren Balslev/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
13. september 2013