TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forsøg med kørsel i nødspor

DanmarkBekendtgørelse2013

Transportministeriet

BEK nr 1156 af 27/09/2013 I medfør af § 95, stk. 1 og 3, og § 118, stk. 7, i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012 fastsættes efter bemyndigelse:

§ 1

§ 1. Kørsel i nødspor efter dette forsøg er alene tilladt på den vejstrækning, der er angivet i denne bekendtgørelse, jf. § 2 og bilag 1.

Vejstrækninger

§ 2

§ 2. Forsøg med kørsel i nødspor omfatter følgende vejstrækning, jf. bilag 1, hvor vejstrækningen er angivet på kort.

  1. Hillerødmotorvejen (M13) mellem tilkørsel 8 Værløse og frakørsel 6 Bagsværd i retning mod København.

Afmærkning

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Q 48 Punkteret fleksibel kantlinje skal udføres med følgende dimensioner: Stribebredde 0,3 m, stribelængde 10 m og stribemellemrum 2,5 m. Stk. 2. Q 48 Punkteret fleksibel kantlinje har samme betydning som Q 46 Ubrudt kantlinje, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning, hvis andet ikke er angivet med variabel tavle.

§ 4

(Stk. 4)

§ 4. Udseendet af E 95 Variable tavler med særlig skiltning vedr. kørsel i nødspor angives i det følgende: E 95, 1 E 95,2 E 95,3 Stk. 2. E 95,1 angiver den gældende lokale hastighedsbegrænsning, som fastsat efter færdselslovens § 42, stk. 5, jf. § 5. Stk. 3. E 95,2 angiver den gældende lokale hastighedsbegrænsning, som fastsat efter færdselslovens § 42, stk. 5 og at Q 48 må overskrides, jf. § 5. Stk. 4. E 95,3 angiver den gældende lokale hastighedsbegrænsning, som fastsat efter færdselslovens § 42, stk. 5 og at Q 48 må overskrides ved vognbaneskift til venstre, jf. § 5.

Betydning af afmærkningen

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Når variabel tavle viser E 95,1 må Q 48 Punkteret fleksibel kantlinje ikke overskrides. Q 48 har i denne situation samme betydning som Q 46 Ubrudt kantlinje, jf. bekendtgørelse om vejafmærkning. Stk. 2. Når variabel tavle viser E 95,2 er det tilladt at krydse Q 48. Stk. 3. Når variabel tavle viser E 95,3 skal kørende snarest muligt forlade nødsporet efter reglerne i færdselslovens § 18, stk. 4.

Diverse bestemmelser

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Overtrædelse af reglerne i § 5 straffes med bøde. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

selskab
§ 7

§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft 15. oktober 2013.

Vejdirektoratet /Per Jacobsen / Helga Theil Thomsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
5. oktober 2013