Bekendtgørelse for Grønland om godkendelse af desinfektionsmidler m.v. i visse fødevarevirksomheder m.v.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 1162 af 26/09/2013 I medfør af § 28, § 53, stk. 3, og § 69, stk. 3, i anordning nr. 523 af 8. juni 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om fødevarer m.m. fastsættes:
Område og definitioner
(Stk. 3)
§ 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse på desinfektionsmidler, der bruges til lokaler, inventar og udstyr, som kan komme i berøring med fødevarer. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse på korrosionsnedsættende midler til dampkedler. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for virksomheder, der alene producerer fødevarer bestemt til det grønlandske hjemmemarked eller virksomheder der producerer ikke-animalske fødevarer.
Godkendelse
§ 2. Fødevarestyrelsen skal inden markedsføring godkende desinfektionsmidler, der bruges:
- i fødevarevirksomheder, og
- om bord på fiskefartøjer, med opbevaring af konsumfisk i mere end 24 timer.
(Stk. 2)
§ 3. De i § 2 nævnte midler skal være toksikologisk vurderet. Stk. 2. Desinfektionsmidler skal have en dokumenteret teknologisk effekt. Effekten skal testes ved brug af relevante europæiske standarder. Desinfektionsmidler kan opfylde kravene til teknologisk effekt ved at have en baktericid, fungicid eller både baktericid og fungicid effekt.
Ansøgning
§ 4. Ansøgning om godkendelse af de i § 2 nævnte produkter, skal indgives til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup. Ansøgningsskema kan findes på fødevarestyrelsens hjemmeside: www.foedevarestyrelsen.dk.
Korrosionsnedsættende midler til dampkedler
(Stk. 4)
§ 5. Korrosionsnedsættende midler til dampkedler, der benyttes til produktion af damp, som kan komme i direkte forbindelse med fødevarer, må udelukkende fremstilles af indholdsstoffer, der er godkendt af Fødevarestyrelsen med de dertil hørende fastsatte restriktioner og/eller specifikationer. Stk. 2. Listen over godkendte indholdsstoffer til korrosionsnedsættende midler til dampkedler kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk. Stk. 3. Ansøgning om optagelse af nye indholdsstoffer på listen over godkendte indholdsstoffer, jf. stk. 1, skal indgives til Fødevarestyrelsen, Stationsparken 31, 2600 Glostrup. Ansøgningsskema kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.foedevarestyrelsen.dk. Stk. 4. Korrosionsnedsættende midler til dampkedler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen i henhold til tidligere gældende regler, må fortsat anvendes.
Mærkning
(Stk. 4)
§ 6. Midler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, jf. § 4, skal være mærket med ordene:
- “Desinfektionsmiddel godkendt af Fødevarestyrelsen under journalnummer (journalnummer anføres)”.
- “Produktet virker (baktericidt, fungicidt eller baktericidt og fungicidt anføres)”. Stk. 2. Midler, der er godkendt af Fødevarestyrelsen skal desuden være mærket med:
- Forhandlernes navn og adresse.
- En brugsanvisning, herunder oplysning om anvendelsesområde og maksimal brugskoncentration. For desinfektionsmidler skal desuden oplyses minimal brugskoncentration.
- Ordene “Må ikke opbevares sammen med fødevarer”, og “Må kun opbevares i originalemballage”.
- Oplysning om at overflader, der kommer i forbindelse med fødevarer, skal skylles af med drikkevand efter endt desinfektion.
- Oplysning om, at desinfektion skal foretages som en særskilt arbejdsproces efter rengøring med tilhørende afskylning, hvis midlet er et kombineret rengørings- og desinfektionsmiddel. Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan ved godkendelsen fastsætte yderligere krav til mærkningen af det pågældende middel. Stk. 4. Fødevarestyrelsen kan i visse tilfælde dispensere fra kravet i stk. 2, nr. 4. Hvis der er givet dispensation skal dette anføres på etiketten.
Tilbagekaldelse
(Stk. 2)
§ 7. Fødevarestyrelsen kan til enhver tid tilbagekalde eller ændre en godkendelse af et middel omfattet af denne bekendtgørelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed. Stk. 2. Fødevarestyrelsen kan endvidere tilbagekalde en godkendelse, såfremt produktet indeholder et aktivstof, der ikke optages på bilag I eller bilag IA til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (som ændret).
Overgangsbestemmelser
§ 8. Produkter, som berøres af denne bekendtgørelse og som allerede er på markedet på tidspunktet for denne bekendtgørelses ikrafttræden, må markedsføres uden godkendelse frem til 1. september 2014.
Foranstaltninger
(Stk. 2)
§ 9. Med mindre mere indgribende foranstaltninger er forskyldt efter anden lovgivning, kan der idømmes bøde til den, der overtræder §§ 2-3, og § 6, stk. 1 og 2. Stk. 2. Selskaber m.v. (juridiske personer) kan pålægges bøde efter stk. 1.
Ikrafttræden m.m.
§ 10. Denne bekendtgørelse træder i kraft den 15. oktober 2013. Dokumentet vedrører Færøerne og/eller Grønland og er derfor ikke tilgængeligt på retsinformation.dk. Dokumentet er offentliggjort i Lovtidende A, og kan findes ved at følge nedenstående link. BEK nr 1162 af 26/09/2013 Dokumenter, der vedrører Færøerne og/eller Grønland, er ikke sædvanlige dokumenter på retsinformation.dk, og dokumenterne har derfor ikke de samme egenskaber. Der er således ikke etableret relationer til andre dokumenter, og dokumenterne opdateres ikke. Det betyder f.eks., at oplysningen om dokumentets status, dvs. om det er gældende eller historisk, ikke findes.
Fødevarestyrelsen /P.D.V.\nHanne Larsen / Mai-Britt Lyngholm Hansen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 9. oktober 2013