Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer

§ 2. Ansøgning om tilladelse til efterforskning af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen efter lovens § 20, stk. 2, skal indgives elektronisk til Naturstyrelsen. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Oplysning om ansøgers navn, adresse og CVR nummer.
2. Redegørelse for efterforskningens formål, herunder hvilke råstoftyper, der planlægges efterforsket.
3. Oplysning om inden for hvilket geografisk område efterforskningen skal foretages. Det ansøgte område indtegnes på et af Geodatastyrelsen udarbejdet kort med kortnummer, målestoksforhold og relevante dybdekurver og vedlægges liste over positioner for områdeafgrænsningen angivet i grader og decimalminutter. For efterforskning med eneret efter lovens § 20, stk. 2, nr. 1, fremgår afgrænsningen af udbudsmaterialet.
4. Redegørelse for efterforskningens gennemførelse, herunder et undersøgelsesprogram for undersøgelser af enhver art, der planlægges foretaget, tidsplan for gennemførelse af undersøgelsernes enkelte faser samt anvendt udstyr. Redegørelsen skal gennemføres og indberettes i overensstemmelse med kravene i bilag 1.
5. Oplysning om efterforskningsfartøjets navn, kendingsbogstaver, IMO-nummer og MMSI-nummer samt navn, e-mail adresse og CVR-nummer for ejer af fartøjet eller for den, som driver det, skal anmeldes til Naturstyrelsen, inden den enkelte efterforskningsfase igangsættes.
6. Ved prøveboringer beskrives det planlagte antal boringer, boredybde samt den anvendte boremetode, herunder tekniske, sejladsmæssige og miljømæssige forhold knyttet til boringens gennemførelse.

§ 3. Tilladelse til indebærer prøvesugninger og produktionsforsøg, kræver dette særskilt tilladelse i henhold til lovens § 20. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Ansøgers navn, adresse og CVR-nummer.
2. Prøvesugningsmetode, antal prøvesugninger, prøvesugningernes geografiske placering, forventet indvindingsmængde på hver prøvesugningsposition og prøvesugningsdybde.
3. Redegørelse for prøvesugningens forventede miljø- og naturmæssige samt kulturhistoriske effekter, herunder bl.a. oplysning om forhold til øvrige interesser, bundtype på prøvesugningspositionerne, havbundsareal, der påvirkes af prøvesugningen, forventet spild og bortskaffelse af det prøveoptagne materiale.
4. En miljøvurdering gennemført og indberettet i overensstemmelse med kravene i bilag 1.

Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen

§ 4. Ansøgning om tilladelse til indvinding af råstoffer på søterritoriet og kontinentalsoklen efter lovens § 20, stk. 2, nr. 1-3, skal indgives elektronisk til Naturstyrelsen. Stk. 2. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

1. Ansøgers navn, adresse og CVR-nummer.
2. Redegørelse for ansøgningens formål, herunder mængde, sammensætning og kvalitet af det råstof, der ønskes indvundet.
3. En miljøvurdering gennemført i overensstemmelse med kravene i bilag 1.
4. Dokumentation for at efterforskningsdata er indberettet til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), jf. § 8, stk. 1.
5. Dokumentation for at geofysiske data er indberettet til det relevante museum med marinarkæologisk ansvar, jf. § 8, stk. 3.
6. Det ansøgte område indtegnet på et af Geodatastyrelsen udarbejdet kort med kortnummer, målestoksforhold og relevante dybdekurver og vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen angivet i grader og decimalminutter.
7. Oplysning om råstofforekomstens udstrækning, mængde, kvalitet og sammensætning i det ansøgte område. Beskrivelsen skal som udgangspunkt tage afsæt i resultaterne af en efterforskning, jf. § 2, og skal have en detaljeringsgrad, som gør det muligt at foretage en sammenfattende vurdering af de råstofressourcemæssige, indvindingsmæssige, planlægningsmæssige og råstofhusholdningsmæssige forhold i området. Beskrivelsen skal som udgangspunkt være ledsaget af: a) Situationsplaner med angivelse af seismiske linjer, prøvetagningspositioner og prøvetagningstype. b) Kort over ressourcernes udbredelse, lagtykkelser og overjordstykkelser, sedimentsammensætning og eventuelle stenprocenter.
8. Beskrivelse af den indvindingsmetode og det indvindingsudstyr, som påtænkes anvendt, herunder maksimal arbejdsdybde, forventet produktion og forventet indvindingsperiode.
9. Oplysninger om områdets fysiske og biologiske tilstand, herunder hydrografiske og topografiske forhold, overfladesedimentfordeling samt dominerende plante- og dyresamfund. Oplysningerne skal ledsages af en beskrivelse, der indeholder en kortfattet gennemgang af resultaterne af alle hidtil gennemførte undersøgelser i området. Beskrivelsen skal som minimum ledsages af følgende kortmateriale: a) Kort over udbredelse af dominerende flora- og faunasamfund, herunder kvantitative oplysninger om dækningsgrader, biomasse o. lign. b) Kort over forekomsten af fugle i området. c) Kort over forekomsten af havpattedyr i området. d) Kort over marinarkæologiske interesser. e) Kort over øvrige erhvervsinteresser i området, herunder fiskeriinteresser, sejlruter, kabler, arealer med efterladt ammunition o. lign.
10. Beskrivelse af indvindingens mulige virkninger på området og omgivelserne, herunder navnlig virkningerne på flora, fauna, havbund, vandmiljø, luft, marinarkæologi, geologi, kystsikkerhed, fiskeri, sejlads og eventuelle rekreative interesser. Miljøvurderingen af indvindingen skal som minimum omfatte en vurdering af miljømæssige forhold inden for indvindingsområdet samt en 500 meter bred zone uden for indvindingsområdet.

1. Beskrivelse af de foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå eller nedbringe eller om muligt neutralisere de skadelige virkninger på miljøet på kort og på langt sigt, herunder forslag til overvågningsprogram.
2. Oplysninger om anvendelse af råstofferne, markedsforhold samt råstofmæssige forhold i øvrigt, som skønnes at være af betydning i forbindelse med styrelsens vurdering, herunder oplysning om mulighederne for helt eller delvist at erstatte den ansøgte råstofressource med oprensnings- og uddybningsmaterialer (klapmaterialer).
3. Forslag til indvindingsplan og eventuelle afsluttende foranstaltninger. Planen skal afspejle ansøgningens konklusioner vedrørende de råstofmæssige og miljømæssige forhold. Planen skal udformes, så der sikres den største og mest optimale udnyttelse af forekomsten med hensyn til mængde og kvalitet under hensyn til beskyttelsen af områdets miljømæssige og naturmæssige værdier. Såfremt indvindingen tænkes tilrettelagt på en måde, som kræver efterbehandling, skal der foreligge en særskilt plan for denne.
4. Oplysning om indvindingsfartøjets navn, kendingsbogstaver, IMO-nummer og MMSI-nummer samt navn og e-mail adresse på ejeren og CVR-nummer for ejer af fartøjet eller for den, som driver det.

§ 5. Ansøgning om indvinding i et område, der efter miljøvurdering er udlagt til fællesområde i medfør af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden skal alene indeholde de oplysninger, der er nævnt i § 4, stk. 2, nr. 1, 8 og 14. Stk. 2. Ansøgninger om udvidelse af mængden i områder, der efter miljøvurdering er udlagt til fællesområde i bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles indvinding af råstoffer fra havbunden, skal alene indeholde de oplysninger, der er nævnt i§ 4, stk. 2, nr. 1, 8, 10, 11 og 14. Stk. 3. Ansøgning om indvinding i et område, der kan udlægges til fællesområde i medfør af bekendtgørelse om udlægning af områder for fælles udvinding af råstoffer fra havbunden, men som endnu ikke er udlagt, skal indeholde oplysninger som nævnt i § 4, stk. 2, med undtagelse af § 4, stk. 2, nr. 13.

Ansøgning om tilladelse til nyttiggørelse

§ 6. Ansøgning om tilladelse i henhold til lovens § 20, stk. 2, nr. 3, til nyttiggørelse af materialer, der fremkommer i forbindelse med oprensning og uddybning, skal indgives i elektronisk form til Naturstyrelsen og indeholde følgende oplysninger:

1. Ansøgers navn, adresse og CVR nummer.
2. Oplysning om, hvor oprensningen eller uddybningen skal foretages, indtegnet på et af Geodatastyrelsen udarbejdet kort med kortnummer, målestoksforhold og relevante dybdekurver og vedlagt en liste over positioner for områdeafgrænsningen angivet i grader og decimalminutter.
3. Oplysning om mængde og sammensætning af de materialer, der ønskes nyttiggjort, herunder resultaterne af eventuelt gennemførte analyser, kornkurver, boreprøver m.v.
4. Indvindingsmetode, herunder oplysning om eventuelt forventet spild samt mulige miljømæssige effekter af indvindingen.
5. Beskrivelse af eventuelle foranstaltninger, der tænkes anvendt med henblik på at undgå, nedbringe eller om muligt neutralisere eventuelle skadelige virkninger på miljøet.
6. Materialernes planlagte anvendelse.
7. Indvindingsmateriellets navn, kendingsbogstaver, IMO-nummer og MMSI-nummer samt navn og e-mail adresse på ejeren samt CVR-nummer for ejer af fartøjet eller for den, der driver det, skal anmeldes til Naturstyrelsen, inden indvindingen igangsættes.

Generelle bestemmelser

§ 8. Indberetning af efterforskningsdata til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Naturstyrelsen efter lovens § 28, stk. 1, skal ske i overensstemmelse med kravene i bilag 2. Stk. 2. De i stk. 1, nævnte data indberettes af tilladelsesindehaver i elektronisk form, dog skal papirjournaler følge de indsendte prøver og borekerner. Stk. 3. Tilladelsesindehaver, jf. § § 2 skal indberette de geofysiske data til det i efterforskningstilladelsen nævnte museum med marinarkæologisk ansvar med henblik på vurdering af kulturværdier i området.

Indberetning af indvindingsdata efter meddelt indvindingstilladelse efter råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 1-3

§ 9. Tilladelsesindehaver skal senest 2 uger efter udgangen af hvert kvartal elektronisk indberette mindst følgende oplysninger om indvindingen i det pågældende kvartal til Naturstyrelsen i et af styrelsen fastlagt format:

1. Tilladelsesnummer.
2. Indvindingsområde.
3. Indvindingsposition for hver skibslast.
4. Råstoftype.
5. Indvindingsmængden.
6. Oplysninger om lossestedet.
7. Oplysninger om fartøjet. Stk. 2. Såfremt indvindingen sker som led i nyttiggørelse i forbindelse med en uddybning eller oprensning af et havnebassin, en sejlrende, eller som afgravning til brug for anlægsarbejder, kan indberetningen efter aftale med Naturstyrelsen i stedet ske på særlige skemaer, der udsendes af Naturstyrelsen. Indberetningerne kan eventuelt ske pr. arbejdsdag og indsendes årligt. Tilsvarende gælder, hvor indvindingen sker direkte ved indpumpning eller opgravning af havmaterialer. Stk. 3. Oplysning om mængden af indvundne råstoffer i stk. 1 danner grundlag for opkrævning af vederlag i henhold til bekendtgørelse om opkrævning af vederlag for indvinding af råstoffer på havbunden.

§ 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. oktober 2013. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1452 af 15. december 2009 om ansøgning om tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og indvundne råstoffer ophæves.

Miljøministeriet /Ida Auken / Helle Pilsgaard/

Bilag 1 Krav til efterforskning og miljøvurdering

Efterforskning og miljøvurdering, der ligger til grund for en ansøgning efter § 2-4, skal udføres i overensstemmelse med følgende krav og metoder, der er beskrevet i dette bilag. Faseopdeling: Fase I (akustisk kortlægning) omfatter forskellige former for akustisk kortlægning af havbunden og er opdelt i A og B. Fase IA (storskala kortlægning) er en seismisk kortlægning efter råstofressourcer med henblik på at identificere og beskrive ressourceområder inden for hele efterforskningsområdet. Fase IB (detailkortlægning) er en detaljerede kortlægning af ressourceområdet med henblik på den endelige afgrænsning af ressourceområdet samt beskrivelse og vurdering af ressourcen. Fase II omfatter miljøundersøgelser og miljøvurdering af de biologiske interesser i ressourceområdet, og er opdelt i A (miljøundersøgelser) og B (miljøvurdering). Fase I. Krav til den akustiske kortlægning: Fase IA: Storskala kortlægning: Der gennemføres akustiske undersøgelser af efterforskningsområdet som grundlag for identifikation af et eller flere ressourceområder. a. De konkrete undersøgelser: 1. Der sejles med en linjeafstand i hele efterforskningsområdet, der sikrer grundlaget for afgrænsning af et eller flere ressourceområder. 2. Metodevalget i den indledende kortlægning tilpasses efterforskningens formål og de forventede geologiske og bathymetriske forhold i området. b. Resultater: Undersøgelserne afsluttes med første generationskort over havbunden i hele efterforskningsområdet med beskrivelse af alle potentielle ressourceområder. Resultaterne er grundlag for den efterfølgende prioritering af områder til detaljerede undersøgelser. Alle resultater, positioner, sejllinjer og kort afleveres til Naturstyrelsen. 1. Kort og arealrelaterede resultater skal afleveres i et GIS-format, der kan indlæses i eller opfylder MapInfo-datafilformat. 2. Positioner angives i grader og decimalminutter, WGS 84 (fx 56°12,35’ N). Fase IB: Detailkortlægning: Fase IB omfatter detailkortlægning af et eller flere af de under IA identificerede ressourceområder med henblik på at kunne afgrænse ressourceområdet og beskrive og vurdere selve råstofressourcens mægtighed og udbredelse. a. De konkrete undersøgelser: 1. Der udføres seismiske undersøgelser med metoder, der kan honorere kravene til udarbejdelse af de korttyper, der er anført under IB.b. (resultater). Der skal sejles med følgende undersøgelsesudstyr: a) Side scan sonar med en range på maksimalt 100 m. b) Transducerens højde over havbunden max 0,05 til 0,1 x range. c) Magnetometer d) Optagelse i både høj- og lavfrekvensområde. 2. Der sejles med øget linjetæthed i forhold til den indledende undersøgelse (se IA ). a) På vanddybder mellem 6 m og 10 m sejles med en linjeafstand på 80 m. b) På vanddybder over 10 meter sejles med en linjeafstand på 100 m. 3. Detailkortlægning kan desuden omfatte: a) Sedimentprøver på op til 50 liter. b) Prøveboringer. Det anbefales: - At kombinere den akustiske detailkortlægning af ressourceområdet med side scan sonar af overfladesediment, da denne information kan indgå i Fase IIA (miljøundersøgelsen), afhængigt af metodevalg. - Kortlægningen af overfladesedimentet gennemføres med 100 pct. dækning i ressourceområdet plus en 500 meter påvirkningszone. b. Resultater: 1. Der skal udarbejdes beskrivelse af råstofressourcens geologiske opbygning bilagt: a) Kort over råstofressourcens udbredelse. b) Kort over råstofressourcens volumen. c) Kort over områdets bathymetri (se Fase IIA ). d) Kort over overfladesedimentets sammensætning (se Fase IIA ). i. Med arealmæssig angivelse af de identificerede overfladesedimenttyper. ii. Med angivelse af om sedimentet er fysisk påvirket eller upåvirket. iii. Med angivelse af naturlig omlejring af sedimentet. e) Analyseresultater af sedimentprøver. 2. Alle resultater tolkes og beskrives, samt afleveres til Naturstyrelsen. a) Kort og arealrelaterede resultater skal afleveres i et GIS-format, der kan indlæses i eller opfylder MapInfo-datafilformat. b) Positioner angives i grader og decimalminutter, WGS 84 (fx 56°12,35’ N). Fase II. Krav til miljøundersøgelser og -vurdering Miljøvurderingen omfatter alene det eller de områder, der efterfølgende vil kunne blive omfattet af en ansøgning om prøvesugning eller en konkret indvindingsansøgning, samt en påvirkningszone på mindst 500 meter, dvs. det eller de områder, der er behandlet i Fase IB plus påvirkningszonen. Fase IIA: De konkrete miljøundersøgelser: a. Overfladesedimentkort: Den detaljerede kortlægning af overfladesedimentet gennemføres ved 1. Side scan sonar med 100 pct. dækning ( IB.a. ), eller 2. Paravanedyk med op til 300 m mellem træklinjerne og rapportering om ændringer i overfladesedimentets sammensætning og ændringer i dybden. I praksis en ny melding fra dykkeren for hver 50 meter. b. Den biologiske screening: Med afsæt i overfladesedimentkortet ( II. A.a. eller IB.b. ) gennemføres: 1. Punktdyk, ROV eller anden visuel dokumentation til verifikation af de biologiske samfund/naturtyper som udgangspunkt mindst 4 dyk pr. overfladesedimenttype fordelt på følgende 3 dybdeintervaller: - Fra springlaget (ca. 14-16 m vanddybde) og nedefter - Fra springlaget til ca. 10 m vanddybde - Fra 10 m vanddybde og opefter 2. Med afsæt i paravanedykninger ( IIA.a. ) gennemføres løbende rapportering af plante- og dyresamfund/naturtyper. I praksis rapporteres for hver 50 meter langs de parallelle transekter. c. Resultater: 1. Kort over overfladesedimentets sammensætning, herunder fine til grove sedimenttypers arealmæssige udbredelse. 2. Kort med positioner af skibsvrag og evt. andre kulturhistoriske interesser, som fremgår af Kulturstyrelsens kulturhistoriske database: ”Fund og Fortidsminder”. 3. Kort over områdets bathymetri. 4. Kort over marine naturtyper, plante- og dyresamfund og deres arealmæssige udbredelse med biologisk signatur. 5. Kort over verificerede rev, boblerev og sandbanker. 6. Alle resultater, herunder logbog for de gennemførte ROV- eller dykkerverifikationer samt billeddokumentaion, tolkes og beskrives i miljøvurderingen og afleveres til Naturstyrelsen. a) Kort og arealrelaterede resultater skal afleveres i et GIS-format, der kan indlæses i eller opfylder MapInfo-datafilformat. b) Positioner angives i grader og decimalminutter, WGS 84 (fx 56°12,35’ N). Fase IIB. Miljøvurderingen: Miljøvurderingen indeholder en samlet vurdering af områdets biologiske værdi samt en konsekvensvurdering af påvirkninger af de biologiske værdier af prøvesugning, produktionspumpning eller den ansøgte indvinding i ressourceområdet/indvindingsområdet og i den 500 meter brede påvirkningszone. Miljøvurderingen indeholder således: a. En samlet beskrivelse af plante- og dyresamfund i området og deres arealmæssige udbredelse. b En identifikation af beskrevne naturtyper, jf. habitatdirektivets bilag 1. c. Miljøkonsekvensvurderingen af den ansøgte aktivitet på de undersøgte og beskrevne naturtyper samt øvrige biologiske værdier kendt for området herunder bilag IV-arten marsvin. Miljøkonsekvensvurderingen skal omfatte den ansøgte aktivitets påvirkning af de biologiske værdier i området samt den 500 m brede påvirkningszone.

Bilag 2 Krav til indberetning af efterforskningsdata

Indberetning på baggrund af en efterforskningstilladelse efter lovens § 20, stk. 2, skal ske i overensstemmelse med kravene i dette bilag: Til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skal følgende oplysninger indberettes: I. Boresteds- og bundundersøgelser

1. Rapporter med data og resultater fra undersøgelserne, benyttede analysemetoder, udførte tolkninger og vurderinger. 2) Kort, data og prøver: – Kortmateriale, herunder skudpunktskort og navigationskort, i en normal anvendt skala. – Navigationsdata leveres på elektronisk medie i et for GEUS umiddelbart læsbart og veldokumenteret format ledsaget af papirkopi, såfremt de indsamlede data egner sig hertil. – Ved prøveudtagning sendes et sæt prøver. 3) Alle delrapporter over borings- og prøveundersøgelser, geofysiske undersøgelser og kvalitetsundersøgelser og de hermed forbundne råstofgeologiske konklusioner kan inkluderes i en endelig rapport. Prøver/kerner indsendes som fysiske prøver med papirborejournal til GEUS, mens alle geofysiske data indsendes på elektronisk form. Detaljerede retningslinjer for proceduren kan findes på GEUS hjemmeside, www.geus.dk. II. Boringer – prøver
2. Bore- og prøverapport fremsendes på såvel analog som elektronisk form sammen med en sammenfattende teknisk/geologisk rapport, indeholdende blandt andet: – Oversigt over boringens hoveddata, navn, lokalitet i geografiske og UTM koordinater, vanddybde/kote, referenceniveau, operatør, firma, tidspunkter for arbejdets udførelse og slutdybde. 2) Oplysninger om borearbejdet, herunder en geologisk beskrivelse af de gennemborede lag inklusive eventuelle kernebeskrivelser. 3) Ved udtagning af prøver fremsendes følgende geologiske prøvetyper: – Borekerner. Metoden er typisk vibrocore. Det skal sikres, at materialet, som tilgår GEUS, er af tilstrækkelig størrelse, til at en litologisk vurdering samt råstofpetrografiske, lermineralogiske og mikropaleontologiske analyser kan gennemføres. – Alle typer bundprøver (herunder grabprøver). Et sæt tilsendes GEUS med angivelse af koordinater og bunddybde. – Prøver fra prøvepumpninger. Udtagne prøver tilsendes med angivelse af formodet sugefodsdybde under havbund, samt angivelse af ydelse (god, middel, dårlig). 4) Rapporter om undersøgelser af prøver fra borekerner/prøver. – Rapport om eventuelle stratigrafiske, sedimentologiske og palæontologiske undersøgelser. – Kerne/prøvebeskrivelser samt fotografier af kernemateriale. – Resultater fra målinger og analyser på kerne/prøvemateriale. 5) Rapporter om råstofkvalitetsresultater. – Rapporter vedrørende kvalitetsdata, f.eks. kornstørrelsesanalyser, petrografi, mineralogi, organisk indhold, korndensiteter. – Alle udførte kvalitetsanalyser sendes senest 6 måneder efter undersøgelsens afslutning i en sammenfattende, konkluderende rapport, herunder: En oversigt over parametre, som benyttes ved kvalitetsanalysen samt alle typekurver og plots, som er benyttet ved kvalitetsanalysen samt en detaljeret vurdering og konklusion med hensyn til de opnåede resultater og baggrunden for tolkninger heraf.

III. Geofysiske undersøgelser.

1. Seismiske målinger. – Seismiske feltmålinger i elektronisk udgave leveres i SEG-Y eller andet standardformat, som aftales med GEUS. – Processerede navigationsdata i elektronisk udgave leveres i UKOOA format eller et andet standardformat, som aftales med GEUS. – Et skudpunktskort i papirudgave visende placeringen af de indsamlede data. – Optagelseslog indeholdende oplysninger om instrumenttyper og settings samt optagelsestidslog. – Foretages andre specielle processeringer eller reprocesseringer, indsendes disse. – Tolkningsrapporter. Tolkede horisonter indberettes elektronisk. 2) Side scan sonar målinger. – Resultaterne leveres i XTF eller andet standardformat, som aftales med GEUS. Hvis mosaik foreligger, indsendes dette i GEOTIFF-format med opløsning aftalt med GEUS. 3) Multibeam data. – Multibeam data leveres som processeret ASCII fil (XYZ) og som billedfil GEOTIFF UTM WGS 84. 4) Magnetiske målinger. – Magnetiske data leveres som processeret magnetisk styrke ASCII (XYZ) relateret til tid. – Rapport med dokumentation for målemetode og kalibrering af målinger. – Tolkningsrapport. 5) Nye metoder. – Geofysiske råstofundersøgelser, der er foretaget med nye metoder, som ikke er nævnt under a, b, og c, leveres efter aftale med GEUS. Til Naturstyrelsen skal følgende oplysninger indberettes: – Rapportering af efterforskningens forløb og resultater leveres elektronisk i læsbart format. – Navigationsdata over sejllinjer og prøvetagningspositioner leveres i MapInfo læsbart format. – Rapporteret kortmateriale leveres i MapInfo læsbart format. IV. Efterforskningsdata omfattet af § 10: a) Indberettede data og resultater samt prøvemateriale fra boringer/prøvetagning, kvalitetsundersøgelser og geofysiske undersøgelser (både analoge og elektroniske), indsamlet på baggrund af en tilladelse i medfør af råstoflovens § 20, stk. 2, nr. 1), er med undtagelse af side scan sonar målinger og multibeam data fortrolige i eneretsperioden fra indsendelsesdatoen. b) Data og prøvemateriale opbevares i GEUS arkiver og databaser med markering af fortrolighedsperiode, og der er kun adgang til disse data og prøver i fortrolighedsperioden for indberetteren selv, Naturstyrelsen og GEUS.