TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om forretningsorden for Myndighedernes Beredskabskomité i medfør af offshoresikkerhedsloven

DanmarkBekendtgørelse2013

Beskæftigelsesministeriet

BEK nr 1301 af 19/11/2013 I medfør af § 3, stk. 2, 3 og 5, og § 59, stk. 2, i lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov), jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2013, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 61, stk. 3:

§ 1

§ 1. Beredskabskomiteens medlemmer overvåger de forholdsregler, som den driftsansvarlige virksomhed for et offshoreanlæg, en rørledning, et skib eller anden indretning, jf. § 2, stk. 2, træffer i tilfælde af en større ulykke på anlægget, rørledningen, skibet eller anden indretning, og bistår myndighederne i samordningen af rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger. Beredskabskomiteens medlemmer skal herunder medvirke til at

  1. sikre myndighederne fuld indsigt i en større ulykkes forløb og i de foranstaltninger, som den driftsansvarlige virksomhed for anlægget, rørledningen, skibet eller anden indretning har truffet til imødegåelse af følgerne heraf,
  2. rådgive og informere et ministerudvalg bestående af klima-, energi- og bygningsministeren, justitsministeren, forsvarsministeren og miljøministeren med stedfortrædere på embedsmandniveau (stedfortræderudvalg),
  3. koordinere en eventuel direkte indsats fra myndigheder i udlandet og
  4. bistå ved myndighedernes kontakt med pressen.
§ 2

(Stk. 3)

§ 2. Beredskabskomiteen træder i virksomhed, når der indtræffer en større ulykke på et offshoreanlæg, eller når det udsættes for væsentlig fare herfor. Stk. 2. Beredskabskomiteen træder tillige i virksomhed, når der indtræffer en større ulykke på rørledninger, skibe eller andre indretninger, hvor der indkvarteres ansatte på et tilknyttet offshoreanlæg, jf. offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 3, eller skibe og indretninger i forbindelse med de aktiviteter, der er nævnt i offshoresikkerhedslovens § 3, stk. 5, eller når disse udsættes for væsentlig fare herfor. Stk. 3. Beredskabskomiteen indkaldes herunder ved

  1. ukontrolleret udblæsning eller spild af olie og gas, hvor beredskabet aktiveres,
  2. brand eller eksplosion på offshoreanlæg,
  3. brand eller eksplosion på skibe eller indretninger, jf. stk. 2, samt forsynings- og hjælpefartøjer, hvorved offshoreanlæg udsættes for fare,
  4. forlis af offshoreanlæg eller skader, der sætter eller kan sætte anlægget helt eller delvis ud af funktion,
  5. flyhavari på eller i umiddelbar nærhed af offshoreanlæg,
  6. skade på rørledninger eller uheld i forbindelse med rørledningsarbejder,
  7. større gasforgiftningsulykker,
  8. arbejdsnedlæggelser på offshoreanlæg i det omfang personer, det omgivende miljø eller offshoreanlægget derved udsættes for fare,
  9. drivende genstande og fartøjer, der kan udgøre en fare for offshoreanlæg samt
  10. andre trusler.
§ 3

(Stk. 3)

§ 3. Beredskabskomiteen består af en formand og fire medlemmer, der repræsenterer en af følgende myndigheder:

  1. Energistyrelsen.
  2. Forsvarskommandoen.
  3. Justitsministeriet.
  4. Miljøstyrelsen.
  5. Søfartsstyrelsen. Stk. 2. Energistyrelsen udnævner Beredskabskomiteens formand og næstformand (stedfortræder for formanden). De øvrige medlemmer og disses suppleanter udnævnes af Energistyrelsen efter indstilling fra ovennævnte myndigheder. Stk. 3. Suppleanterne deltager i videst muligt omfang i komiteens møder.
§ 4

§ 4. Det påhviler de enkelte myndighedsrepræsentanter at formidle de af komiteen vedtagne henstillinger til de respektive myndigheder, om hvilke beslutninger eller foranstaltninger der bør træffes af myndigheden.

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Beredskabskomiteen træder sammen efter indkaldelse fra formanden. Formanden kan under hensyn til ulykkens karakter bestemme, at mødeledelsen varetages af et af de øvrige medlemmer. Stk. 2. Beredskabskomiteen skal endvidere indkaldes, såfremt et af medlemmerne fremsætter ønske herom overfor formanden. Stk. 3. Indkaldelse til møde skal ske skriftligt med mindst syv arbejdsdages varsel. I særlige tilfælde kan indkaldelsen dog ske med kortere varsel.

opsigelse
§ 6

§ 6. Til varetagelse af sine opgaver skal Beredskabskomiteen holde sig løbende underrettet om udviklingen i udlandet herunder især i de øvrige Nordsølande.

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Beredskabskomiteen skal udarbejde nærmere retningslinjer for sin virksomhed i en uheldssituation. Stk. 2. Retningslinjerne skal herunder indeholde

  1. alarmeringsprocedure for komiteens medlemmer, suppleanter samt for minister- og stedfortræderudvalg,
  2. adresse- og telefonliste på medlemmer og disses suppleanter samt relevante myndigheder og organer,
  3. oplysninger om Energistyrelsens tilkaldeordning,
  4. oplysninger om placering af de enkelte offshoreanlæg samt skibe og andre indretninger efter § 2, stk. 2,
  5. retningslinjer for rapportering,
  6. retningslinjer for information af myndigheder og offentlighed samt
  7. retningslinjer for samarbejde med offshoreanlæggets operatør og driftsansvarlige virksomhed. Stk. 3. Retningslinjerne skal løbende opdateres og udbygges i nødvendigt omfang.
§ 8

(Stk. 2)

§ 8. Formanden skal sørge for, at Beredskabskomiteen jævnligt afholder øvelser med henblik på at efterprøve procedurerne i medfør af § 7. Stk. 2. Formanden sørger efter behov for orientering af stedfortræder – henholdsvis ministerudvalgets formand samt for det fornødne samarbejde mellem Beredskabskomiteen og Offshoresikkerhedsrådet og holder Havarikommissionen, jf. offshoresikkerhedslovens § 60, underrettet om forhold af betydning for Havarikommissionens virksomhed.

§ 9

§ 9. Energistyrelsen varetager sekretariatsforretningerne for Beredskabskomiteen og skal sørge for, at de nødvendige lokaler med kommunikationslinjer m.v. er til rådighed for komiteen.

§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Bekendtgørelsen træder i kraft den 2. december 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1184 af 9. oktober 2007 om forretningsorden for Myndighedernes Beredskabskomité i medfør af offshoresikkerhedsloven.

Energistyrelsen /Ib Larsen / Katrine Nissen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
21. november 2013
Bekendtgørelse om forretningsorden for Myndighedernes Beredskabskomité i medfør af offshoresikkerhedsloven | TheLawyer.sh