Bekendtgørelse om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
BEK nr 1378 af 10/12/2013 I medfør af § 9 h, stk. 7, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, fastsættes:
Indbetaling
(Stk. 4)
§ 1. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, skal indbetales til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Indgives ansøgningen om opholdstilladelse til en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Stk. 3. Indgives ansøgningen til en privat virksomhed eller organisation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 2, kan gebyret indbetales gennem virksomheden eller organisationen til en dansk repræsentation i udlandet, hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Stk. 4. Indgives ansøgningen til et andet lands repræsentation, jf. udlændingebekendtgørelsens § 29, stk. 4, nr. 1, og er det på grund af lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kan gebyret betales til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 2. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, skal indbetales til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Stk. 3. Indsendes ansøgningen om genoptagelse af en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det på grund af lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, kan gebyret betales til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på en af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anvist anden måde.
(Stk. 3)
§ 3. Gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, og gebyr efter udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt., for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, skal indbetales til en bankkonto anvist af Civilstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag gennem en dansk repræsentation i udlandet, kan gebyret betales til den danske repræsentation på en af repræsentationen anvist måde, hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Civilstyrelsen. Stk. 3. Indsendes klagen eller ansøgningen om genoptagelse af en klagesag ikke gennem en dansk repræsentation i udlandet, og er det på grund af lokale forhold ikke muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Civilstyrelsen, kan gebyret betales til Civilstyrelsen på en af Civilstyrelsen anvist anden måde.
(Stk. 14)
§ 4. Betaling efter §§ 1-3 skal ske i danske kroner, jf. dog 2. og 3. pkt. Hvis det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage betaling i danske kroner, kan betaling ske i euro. Hvis gebyret betales til en dansk repræsentation i udlandet, kan betaling ske i lokal valuta. Stk. 2. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1, nævnte beløb 6.485 kr. (svarende til 870 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 3. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 2, nævnte beløb 3.225 kr. (svarende til 433 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 4. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 3, nævnte beløb 4.155 kr. (svarende til 558 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 5. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 4, nævnte beløb 4.155 kr. (svarende til 558 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 6. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 5, nævnte beløb 3.225 kr. (svarende til 433 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 7. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2013 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 6, nævnte beløb 3.225 kr. (svarende til 433 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 8. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 7, nævnte beløb 1.700 kr. (svarende til 228 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 9. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 8, nævnte beløb 2.260 kr. (svarende til 303 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 10. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 9, nævnte beløb 2.095 kr. (svarende til 281 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 11. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 11, nævnte beløb 2.975 kr. (svarende til 399 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 12. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 12, nævnte beløb 2.735 kr. (svarende til 367 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 13. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 13, nævnte beløb 1.700 kr. (svarende til 228 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 14. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 14, nævnte beløb 1.755 kr. (svarende til 236 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen).
(Stk. 18)
Stk. 15. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 16, nævnte beløb 1.700 kr. (svarende til 228 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 16. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt., nævnte beløb ved indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, 795 kr. (svarende til 107 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 17. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt., nævnte beløb ved indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, 795 kr. (svarende til 107 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen). Stk. 18. Med virkning for perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør det i udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt., nævnte beløb ved indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, 795 kr. (svarende til 107 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen).
§ 5. Beskæftigelsesministeriet udarbejder på baggrund af høring af Udenrigsministeriet en liste over de steder, hvor det på grund af lokale forhold ikke er muligt at foretage indbetaling til en bankkonto anvist af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering eller af Civilstyrelsen. Listen offentliggøres på hjemmesiden (www.nyidanmark.dk) og opdateres løbende.
§ 6. Betaling efter §§ 1-3 skal være ledsaget af oplysning fra betaleren om det relevante sagsbestillings-id, medmindre betalingen sker til en dansk repræsentation i udlandet eller gennem en privat virksomhed eller organisation. Ved sagsbestillings-id forstås et unikt nummer, der trækkes i udlændingemyndighedernes sagsbestillingssystem med henblik på, at ansøgningen eller klagen kan sammenkædes med betalingen. Udlændingemyndighederne bistår i fornødent omfang med trækning af sagsbestillings-id.
Tilbagebetaling
(Stk. 2)
§ 7. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af en ansøgning som nævnt i udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 og 16, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at indgive ansøgningen,
- Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne kan tilsige, at ansøgningen skal tillades indgivet uden betaling af gebyr, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 1,
- ansøgningen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 1. pkt., eller
- ansøgningen afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling. Stk. 2. Ved tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 4, refunderes det indbetalte gebyr fratrukket et beløb, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 4, 2. pkt., som med virkning for gebyrer indbetalt i perioden 1. januar - 31. december 2014 udgør 795 kr. (svarende til 107 euro, idet en eurokurs på 745 er lagt til grund for beregningen).
§ 8. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af sagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 1. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 1. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
§ 9. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, tilbagebetales, hvis
- klagen er indgivet af en person, der ikke er klageberettiget,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 2. pkt.,
- klagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 2. pkt., eller
- klageren får helt eller delvist medhold i klagen.
§ 10. Gebyr, der er indbetalt for indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag, der vedrører en afgørelse truffet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på baggrund af en ansøgning omfattet af udlændingelovens § 9 h, stk. 1, nr. 1-9, 11-14 eller 16, tilbagebetales, hvis
- ansøgningen om genoptagelse er indgivet af en person, der ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af klagesagen,
- kravet om indbetaling af gebyr fraviges som følge af EU-reglerne, jf. udlændingelovens § 9 h, stk. 2, 3. pkt.,
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises efter udlændingelovens § 9 h, stk. 5, 3. pkt., eller
- ansøgningen om genoptagelse af klagesagen imødekommes.
(Stk. 2)
§ 11. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 sker ved overførsel til en bankkonto, som ansøger eller klager har anvist, eller til det betalings- eller kreditkort, som er blevet benyttet ved indbetalingen af gebyret, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Hvis gebyret grundet lokale forhold er blevet indbetalt til en dansk repræsentation i udlandet, vil tilbagebetaling som udgangspunkt ske gennem samme danske repræsentation. I særlige tilfælde kan tilbagebetaling af gebyr, der er indbetalt til en dansk repræsentation, ske ved overførsel til en bankkonto anvist af ansøger eller klager.
§ 12. Tilbagebetaling efter §§ 7-10 foretages så vidt muligt i den valuta, hvorved betaling er sket.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
(Stk. 3)
§ 13. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1361 af 19. december 2012 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet ophæves, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for udlændinge, der har ansøgt om opholdstilladelse, har indgivet klage eller har ansøgt om genoptagelse inden 1. januar 2014. For disse udlændinge finder bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 1361 af 19. december 2012 fortsat anvendelse.
Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering /Jakob Jensen / Maria Nørby/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. december 2013