Lov om statsborgerskabsprøve
Udlændinge- og Integrationsministeriet
LOV nr 1456 af 17/12/2013 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
(Stk. 2)
§ 1. Justitsministeren bemyndiges til efter forhandling med undervisningsministeren at etablere en statsborgerskabsprøve. Stk. 2. Justitsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte regler om etablering, administration og afholdelse af statsborgerskabsprøven, herunder regler om udpegning af prøveafholdere, om betingelser for deltagelse i prøven, om opkrævning af gebyr for deltagelse i prøven, om prøvens gennemførelse, om tilsyn og om klageadgang m.v., og om, at undervisningsministeren forestår etablering, administration og afholdelse af statsborgerskabsprøven.
(Stk. 2)
§ 2. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Lov nr. 487 af 7. juni 2006 om indfødsretsprøve ophæves.
§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Karen Hækkerup/
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 17. december 2013