Bekendtgørelse om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
BEK nr 1473 af 03/12/2013 I medfør af § 19 og § 82 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011, fastsættes:
§ 1. Det påhviler læger, at foretage anmeldelse til Cancerregisteret efter reglerne i denne bekendtgørelse.
(Stk. 5)
§ 2. Pligten til, at foretage anmeldelse omfatter de i bilag 1 anførte sygdomme m.v. Stk. 2. De i bilag 1 anførte diagnoser og diagnosenumre svarer til Sundhedsstyrelsens klassifikation af sygdomme af 1993 (ICD10), der bygger på Verdenssundhedsorganisationens sygdomsklassifikation. Ved revision heraf kan Statens Serum Institut foretage tilsvarende ændringer af bilag 1. Stk. 3. Anmeldelse skal foretages uanset eventuel anmeldelse til andre centrale registre. Stk. 4. Anmeldelse skal foretages ved:
- alle nydiagnosticerede tilfælde af kræftsygdom m.v.,
- tilfælde af multiple kræftsygdomme hos samme person, med separat anmeldelse på hver kræftsygdom, som opfattes som en ny primær kræftsygdom,
- revision af en tidligere diagnose omfattet af anmeldelsespligten,
- konstatering af, at en tidligere anmeldt kræftsygdom ikke har været til stede og
- progression af prækankrøse forandringer eller carcinoma in situ, herunder overgang til invasiv kræft. Stk. 5. Anmeldelse foretages senest i forbindelse med patientens afsluttende registrering.
§ 3. Pligten til at foretage anmeldelse påhviler:
- alment praktiserende læger (speciallæger i almen medicin), som første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige tilfælde uden henvisning og efterfølgende kontakt til sygehus eller til praktiserende speciallæge,
- praktiserende speciallæger, som første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige tilfælde uden henvisning og efterfølgende kontakt til sygehus,
- den for patientbehandlingen ansvarlige læge ved private sygehuse og klinikker, der første gang diagnosticerer, behandler eller kontrollerer anmeldelsespligtige tilfælde, uanset om tilfældet er anmeldt tidligere. Der skal dog ikke foretages anmeldelse, hvis behandling m.v., der foretages på private sygehuse og klinikker, er omfattet af overenskomster på praksisområdet og patienten efterfølgende henvises til behandling og kontakt på offentligt sygehus,
- den ansvarlige overlæge ved en hospitalsafdeling, der første gang diagnosticerer, kontrollerer eller behandler klinisk og/eller mikroskopisk diagnosticerede, anmeldelsespligtige sygdomstilfælde, uanset om tilfældet er anmeldt tidligere, dog undtaget onkologiske afdelinger, ved onkologiske patienter, der er færdig udredt og fuldt anmeldt af klinisk afdeling samt radiologiske afdelinger, hvor patienten efterfølgende anmeldes af klinisk afdeling, og
- den ansvarlige overlæge ved hospitalsafdelinger eller institutter for patologi samt prosektorer ved de retsmedicinske institutter, når der ved obduktion påvises anmeldelsespligtige sygdom, der ikke tidligere er erkendt og anmeldt til Cancerregisteret fra en klinisk sygehusafdeling (uventet sektionsfund).
§ 4. Ved private sygehuse eller klinikker forstås, i denne bekendtgørelse, private sygehuse eller klinikker, hvor der foretages lægelig patientbehandling under indlæggelse og/eller ambulant lægelig patientbehandling.
§ 5. Anmeldelse foretages elektronisk til Cancerregisteret, Statens Serum Institut, i overensstemmelse med vejledning, som udfærdiges af Statens Serum Institut, og som er tilgængelig på Statens Serum Instituts hjemmeside. Patologiafdelinger og Øjenpatologisk institut anmelder elektronisk via Patobank til Cancerregisteret.
§ 6. Efter § 82 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, straffes den læge, der gør sig skyldig i overtrædelse af bekendtgørelsen, med bøde.
(Stk. 2)
§ 7. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1028 af 29. oktober 2009 om lægers anmeldelse til Cancerregisteret af kræftsygdomme m.v.
Statens Serum Institut /Nils Strandberg / Poul Erik Hansen/
Bilag 1 Anmeldelsespligtige kræftsygdomme m.v.
DB21 HIV- sygdom med neoplastisk sygdom DC00-DC14 Kræft i læbe, mundhule og svælg DC15-DC26 Kræft i mave-tarmkanal DC30-DC39 Kræft i åndedrætsorganer og organer i brysthule DC40-DC41 Kræft i knogle og ledbrusk DC43-DC44 Ondartet melanom og anden hudkræft DC45-DC49 Kræft i mesotel og bindevæv DC50 Kræft i bryst DC51-DC58 Kræft i kvindelige kønsorganer DC60-DC63 Kræft i mandlige kønsorganer DC64-DC68 Kræft i urinveje DC69-DC72 Kræft i øje, hjerne og andre dele af centralnervesystemet DC73-DC75 Kræft i skjoldbruskkirtel og andre endokrine kirtler DC76-DC80 Kræft med dårligt definerede, eller ikke specificerede lokalisationer DC81-DC96 Kræft i lymfatisk og bloddannede væv DD05 Carcinoma in situ i bryst DD06 Carcinoma in situ i livmoderhals DD09. 0 Carcinoma in situ vesicae urinariae DD09. 1 Carcinoma in situ i andre og ikke specificerede urinorganer DD301-DD309 Godartet tumor i urinveje (ekskl. godartet nyretumor) DD32 Godartet tumor i hjernehinder DD33 Godartet tumor i hjerne og andre dele af centralnervesystemet DD35. 2 Neoplasma benignum glandulae pituitariae DD35. 3 Neoplasma benignum ductus craniopharyngei DD35. 4 Neoplasma benignum corporis pinealis DD37-DD48 Tumorer af usikker eller ukendt karakter DN87(ekskl. DN87. 0 – let dysplasi) Celleforandring i slimhinde på livmoderhals (dysplasi) DO01 Mola vandblære ) Angiver alle diagnoser i gruppen
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 18. december 2013