TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet

DanmarkBekendtgørelse2013

Finansministeriet

BEK nr 1514 af 13/12/2013 I medfør af § 14, stk. 2, i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011, som ændret ved lov nr. 649 af 12. juni 2013, og § 3, stk. 3, og § 26, stk. 2, i lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6. maj 2010, fastsættes:

skat
§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden kan ikke påklages til Skatteministeriets departement, jf. dog stk. 2. Afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser er ikke omfattet af denne bekendtgørelse. Stk. 2. Følgende afgørelser truffet af SKAT og Spillemyndigheden kan påklages til Skatteministeriets departement:

  1. Afgørelser i disciplinærsager.
  2. Afgørelser om uansøgt afsked, med undtagelse af afgørelser om uansøgt afsked af tjenestemænd i lønramme 36 og derover.
skat
§ 2

(Stk. 2)

§ 2. Følgende afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen kan påklages til Skatteministeriets departement:

  1. Afgørelser i disciplinærsager.
  2. Afgørelser om uansøgt afsked, med undtagelse af afgørelser om uansøgt afsked af tjenestemænd i lønramme 36 og derover. Stk. 2. Afgørelser truffet af Skatteankestyrelsen i sager om aktindsigt, sammenstilling af oplysninger og indsigt i databeskrivelser er ikke omfattet af denne bekendtgørelse.
skat
§ 3

§ 3. Klage til Skatteministeriets departement, jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 1, skal være modtaget i Skatteministeriets departement senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over.

skat
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Direktøren for SKAT bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i SKAT, bortset fra uansøgte afskedigelser. Stk. 2. Direktøren for Skatteankestyrelsen bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i Skatteankestyrelsen, bortset fra uansøgte afskedigelser. Stk. 3. Direktøren for Spillemyndigheden bemyndiges til at udnævne og afskedige tjenestemænd i lønramme 1 – 35 i Spillemyndigheden, bortset fra uansøgte afskedigelser.

skat
§ 5

(Stk. 2)

§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1294 af 13. december 2012 om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet.

Skatteministeriet /Jonas Dahl / Per Hvas/

skat

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
19. december 2013
Bekendtgørelse om klage, herunder i personalesager, og delegering af udnævnelses- og afskedigelseskompetence i Skatteministeriet | TheLawyer.sh