Bekendtgørelse om redegørelse for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder
Erhvervsministeriet
BEK nr 1543 af 16/12/2013 I medfør af § 99 a, stk. 9, i årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse 1253 af 1. november 2013, som ændret ved lov nr. 1367 af 10. december 2013, fastsættes:
Anvendelsesområde
§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på virksomheder, der er forpligtede til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens § 99 a.
Redegørelse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer
(Stk. 4)
§ 2. En virksomhed, der oplyser om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, kan undlade at give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 1 og 2, jf. dog denne bekendtgørelses § 2, stk. 3. Stk. 2. Med oplysning om samfundsansvar efter visse internationale standarder og retningslinjer efter stk. 1, menes rapportering på én af følgende måder:
- Rapportering i form af en fremskridtsrapport, som krævet af deltagende virksomheder i FN’s Global Compact,
- Rapportering i form af en rapport om ansvarlige investeringer, som det er krævet af underskrivere af de FN-støttede Principper for ansvarlige investeringer, PRI, eller
- Rapportering efter de gældende retningslinjer i henhold til Global Reporting Initiative. Stk. 3. En virksomhed, der rapporterer efter stk. 2, kan endvidere undlade at afgive oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 a, stk. 3, hvis rapporten omfatter menneskerettigheder og klima. Stk. 4. En virksomhed, der rapporterer efter stk. 2, kan endvidere undlade at give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b, hvis redegørelsen omfatter de heri krævede oplysninger.
§ 3. En virksomhed, der anvender muligheden i § 2, skal oplyse herom i ledelsesberetningen samt angive, hvor redegørelsen er offentligt tilgængelig.
§ 4. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan ligeledes undlade at medtage oplysningerne i sin egen ledelsesberetning, hvis modervirksomheden har udarbejdet en redegørelse, som opfylder kravene i § 2. En dattervirksomhed, der anvender muligheden i § 2, skal oplyse herom i ledelsesberetningen samt angive, hvor modervirksomhedens rapport er offentlig tilgængelig.
Ikrafttræden m.v.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.
Erhvervsstyrelsen /Victor Kjær / Marie Voldby/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 20. december 2013