Tilbage
Lov om ændring af lov om vandløb, lov om naturbeskyttelse og lov om planlægning\n(Klassifikation af private og offentlige vandløb, ophævelse af krav om dispensation i en række tilfælde til opførelse af bebyggelse inden for skovbyggelinjen og forenkling af VVM-processen m.v.)
DanmarkLov2013
Ministeriet for Grøn Trepart
LOV nr 1630 af 26/12/2013 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013, foretages følgende ændringer:
- § 10 affattes således: »§ 10. Vandløbsmyndigheden kan træffe afgørelse om, at et vandløb skal udgå af den hidtidige klasse.«
- § 11 affattes således: »§ 11. Miljøministeren kan fastsætte regler om ændret klassifikation af vandløb efter § 10, om vandløbsmyndighedens opgaver i forbindelse med ændret klassifikation og om registrering af vandløb.«
- I § 12, stk. 4, udgår », og nærmere regler om godkendelsesordningen efter stk. 4«.
§ 2
§ 2. I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, foretages følgende ændringer:
- § 17, stk. 2, nr. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes: »4) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer,
- bebyggelse, campingvogne og lign. i landzone, hvortil der er meddelt tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning,
- bebyggelse, campingvogne og lign. i landzone, der er omfattet af undtagelserne fra kravet om tilladelse efter § 36, stk. 1, nr. 3, 5, 7-9 og 13-15, jf. dog § 36, stk. 2, i lov om planlægning,
- placering af garager, carporte, udhuse, drivhuse og lignende bygninger på højst 50 m 2 i byzone, når disse opføres i tilknytning til beboelseshuse og byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig, og
- bygningsændringer på beboelseshuse i byzone og sommerhusområde, såfremt boligarealet ikke udvides.«
- I § 17 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder kun mellem bebyggelsen og skoven på strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.«
- I § 18, stk. 2, indsættes før nr. 1 som nyt nummer: »1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagarbejder kun må forøges ubetydeligt,« Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
§ 3
§ 3. I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013, foretages følgende ændringer:
- Fodnoten til lovens titel affattes således: »1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet), EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2009, nr. L 20, side 7.«
- I § 3, stk. 3, § 11 h, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 2, § 51, stk. 2, § 58, stk. 1, nr. 3, og § 64, stk. 2, ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.
- I § 5 a, stk. 3, ændres »nr. 20« til: »nr. 19«, og »og 5« udgår.
- I § 5 a, stk. 4, udgår »og 5«.
- I § 5 n, stk. 1, nr. 3, ændres »stk. 7« til: »stk. 6«.
- I § 5 p, stk. 4, ændres »stk. 6« til: »stk. 5«.
- § 11 a, nr. 7, ophæves. Nr. 8-21 bliver herefter nr. 7-20.
- I § 11 b, stk. 2, ændres »nr. 10« til: »nr. 9«.
- § 11 e, stk. 3, ophæves. Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.
- I § 11 g, stk. 1, ændres »tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse (VVM-pligt), jf. § 11 e, stk. 3« til: »udarbejdet en redegørelse for anlæggets miljømæssige konsekvenser (VVM-pligt)«.
- I § 11 g, stk. 2, ændres »Ved tilvejebringelsen af retningslinjer i kommuneplanen for anlæg omfattet af stk. 1 skal kommunalbestyrelsen« til: »Kommunalbestyrelsen skal for anlæg omfattet af stk. 1«.
- I § 11 g, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Når redegørelsen foreligger, skal kommunalbestyrelsen offentliggøre denne med henblik på høring af berørte myndigheder og offentligheden.«
- I § 11 g, stk. 2, indsættes som 4. pkt.: »Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for høringen af redegørelsen på mindst 8 uger.«
- § 11 g, stk. 3, ophæves. Stk. 4 bliver herefter stk. 3.
- I § 11 h, stk. 1, 3. pkt., ændres »foretages.« til: »foretages, samt fastsætte regler om, at bygherren til anmeldelsen af et projekt skal anvende et særligt skema.«
- § 11 h, stk. 2, nr. 2 og 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 2.
- I § 15 a indsættes som stk. 4: »Stk. 4. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge et areal, der er støjbelastet af en helikopterlandingsplads, til hospital eller dermed relateret anvendelse.«
- § 16, stk. 5, ophæves. Stk. 6-8 bliver herefter stk. 5-7.
- I § 54 b, stk. 2, ændres »samt forslag til og endeligt vedtagne rammer i kommuneplaner for lokalplaners indhold« til: »og forslag til og endeligt vedtagne rammer i kommuneplaner for lokalplaners indhold samt selvstændige VVM-redegørelser«.
§ 4
(Stk. 3)
§ 4. Loven træder i kraft den 1. januar 2014. Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om planlægning eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af §§ 11 g-11 i i lov om planlægning og regler udstedt i medfør heraf indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne anmeldelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Givet på Marselisborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Ida Auken/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 27. december 2013