TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om støtte under Markedsmodningsfonden

DanmarkBekendtgørelse2013

Erhvervsministeriet

BEK nr 207 af 27/02/2013 I medfør af § 9, stk. 4 og 5, § 10, stk. 1 og 2, § 11 og § 12 i lov nr. 113 af 1. februar 2010 om Markedsmodningsfonden, som ændret ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 og lov nr. 156 af 20. februar 2013, fastsættes:

Støtteberettigede projekter

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Efter denne bekendtgørelse ydes støtte til projekter i form af tilskud eller garanti. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse i forbindelse med fondens tildeling af tilskud og garanti gennem ansøgningsrunder.

§ 2

§ 2. Fondens bestyrelse kan i forbindelse med de enkelte ansøgningsrunder fastsætte krav om projektbudgettets størrelse, herunder grænser for minimum og maksimum beløb.

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. Der ydes alene støtte til projekter med en projektperiode på højst 3 år. Stk. 2. Projektperioden kan dog i særlige tilfælde overstige 3 år.

§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Der ydes ikke støtte til projekter, der vedrører forskning, demonstration, udvikling af lægemidler og naturmedicin eller finansielle tjenesteydelser. Stk. 2. Erhvervsstyrelsen, der yder sekretariatsbistand til fonden, kan administrativt afvise ansøgninger, der falder inden for de i § 4, stk. 1 nævnte områder, uden at ansøgningerne først har været forelagt bestyrelsen. Ufuldstændige ansøgninger, hvor de gældende krav og formalia ikke er opfyldt samt ansøgninger, der falder uden for rammerne af den enkelte ansøgningsrunde, kan ligeledes afvises administrativt. Stk. 3. Fondens bestyrelse kan fastsætte yderligere regler for hvilke typer af ansøgninger, der kan afvises administrativt.

Ansøgning om støtte

§ 5

(Stk. 3)

§ 5. Ansøgning om støtte kan indgives af den projektholder, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. Ved projektholder forstås den juridiske person, der er ansvarlig for projektets gennemførelse og økonomi. Stk. 2. Ved projekter vedrørende markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser skal projektholder være en privat virksomhed med mere end én fuldtidsansat. Stk. 3. Ved projekter vedrørende markedsmodning baseret på innovativ offentlig efterspørgsel skal projektholder være offentlige myndigheder og institutioner.

§ 6

(Stk. 2)

§ 6. Ansøgning om støtte skal foretages digitalt på fondens hjemmeside (www.markedsmodningsfonden.dk) inden for nærmere fastsatte frister. Stk. 2. Fondens sekretariat vil, efter nærmere anvisning, kunne forlange, at tilsagnsskrivelser, statusrapporter, redegørelser, regnskabsmateriale, slutrapport, afsluttende regnskab og evalueringsoplysninger mv. overføres til sekretariatet gennem it-systemer, der muliggør elektronisk overførsel af data.

regnskab
§ 7

§ 7. Ansøgningen skal indeholde:

  1. Oplysninger om projektholder og eventuelle samarbejdspartnere og projekt- og regnskabsansvarlige personer. Ved samarbejdspartner forstås deltagere i projektet, som selv bidrager økonomisk til projektet og/eller modtager direkte tilskud fra fonden.
  2. En beskrivelse af projektets formål, effektmål, indhold, tidsplan mv.
  3. Projektets budget, efter nærmere anvisning fra fondens sekretariat.
  4. Oplysninger, som er nødvendige for at vurdere projektet i forhold til EU’s statsstøtteregler.
  5. Oplysninger om størrelsen på eventuel anden finansiering, herunder anden offentlig finansiering, som indgår i projektet, og hvorfra denne stammer.
regnskab
§ 8

§ 8. Ansøgninger om markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser skal, ud over det i § 7 nævnte, indeholde:

  1. Fyldestgørende forretningsplan, der bl.a. indeholder plan for kommercialisering, konkurrentanalyse og vækststrategi.
  2. Sandsynliggørelse af, at projektet har den nødvendige likviditet og kan rejse den nødvendige medfinansiering.
  3. Sandsynliggørelse af de angivne effekter.
  4. Underskrevet testbrugererklæring fra minimum den første testbruger.
  5. Ved ansøgninger om markedsmodning af produkter gælder, at ansøgningen skal indeholde en teknisk beskrivelse af produktet samt dokumentation for, at løsningen allerede har været demonstreret/testet.

Tildeling af støtte

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende markedsmodning af virksomheders innovative produkter og serviceydelser foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af nedenstående kriterier.

  1. Nyhedsværdi. Der lægges vægt på nyhedsværdi i form af nyskabende produkter/serviceydelser, der adskiller sig fra eksisterende produkter/serviceydelser på det globale marked og som skaber merværdi for brugeren.
  2. Marked og forretningsmodel. Der lægges vægt på, at de produkter/serviceydelser, som udvikles, har et stort kommercielt potentiale, der kan realiseres og skabe god forretning. Herunder lægges bl.a. vægt på markedspotentiale, konkurrentanalyse, salgs- og markedsføringskanaler samt prissætning.
  3. Kompetencer og relevant samarbejdskreds. Der lægges vægt på, at projektet har de relevante kompetencer og samarbejdspartnere i forhold til at udvikle, teste, producere og kommercialisere de nye produkter/serviceydelser.
  4. Vækst- og beskæftigelseseffekter. Kommercialiseringen af de produkter/serviceydelser, der ydes tilskud til, skal bidrage til skabelsen af størst mulig vækst og beskæftigelse i den private sektor. Der lægges vægt på ambitionsniveau og realiserbarhed i forhold til de opstillede mål for vækst og beskæftigelse. Herunder lægges vægt på, at realiserbarhed bl.a. er sandsynliggjort gennem en klar vækststrategi.
  5. Afledte effekter. Der lægges vægt på, at projektet, ud over de vækst- og beskæftigelsesmæssige effekter, har andre samfundsøkonomiske effekter. Det kan fx være ressourcebesparende effekter i form af effektivisering af den offentlige opgavevaretagelse eller i form af miljøforbedrende effekter. Der lægges vægt på, at der opstilles klare effektmål med højt ambitionsniveau og hvor realiserbarheden er sandsynliggjort.
  6. Tilskyndelseseffekt. Der lægges vægt på, at der med støtten igangsættes økonomiske aktiviteter, som ikke ville være opnået, hvis støtten ikke blev tildelt. For store virksomheder lægges herudover vægt på, at mulighederne for at gennemføre projektet med og uden støtte er analyseret, og at der dokumenteres en væsentlig forøgelse af projektets størrelse eller omfang eller en væsentligt hurtigere gennemførelse af projektet. Stk. 2. Projekter kan få afslag ved ikke i tilstrækkelig grad at leve op til et enkelt kriterium.
§ 10

(Stk. 2)

§ 10. Ved tildeling af støtte til projekter vedrørende markedsmodning baseret på innovativ offentlig efterspørgsel foretages en samlet vurdering af ansøgningerne på baggrund af nedenstående kriterier.

  1. Bedre offentlig opgavevaretagelse. Der lægges vægt på, at det støttede projekt vil medføre offentlige indkøb af produkter/serviceydelser, der bidrager til effektivisering og kvalitetsforbedringer i den offentlige opgavevaretagelse. Der lægges vægt på, at der opstilles klare mål for effektiviserings- og kvalitetseffekter og at realiserbarheden er sandsynliggjort.
  2. Nyhedsværdi. Der lægges vægt på, at der er tale om et reelt behov og et ønske om at indkøbe innovative produkter/serviceydelser, der ikke allerede udbydes på markedet til det konkrete formål. Der lægges samtidig vægt på, at det forekommer realistisk, at markedet kan tilbyde passende produkter/serviceydelser inden for en rimelig tidshorisont i forhold til det planlagte indkøb.
  3. Markedets størrelse. Der lægges vægt på, at den forventede indkøbsvolumen hos projektholder og eventuelle samarbejdspartnere til indkøb af innovative produkter/serviceydelser er af en væsentlig størrelse. Der lægges endvidere vægt på, at problemfeltet, der ønskes løst ved indkøb af nye produkter/serviceydelser, er relevant for en bredere kundekreds og der således vil være et stort og gerne globalt markedspotentiale for de nye produkter/serviceydelser.
  4. Videndeling. Der lægges vægt på, at den viden og de erfaringer, der opbygges i projektet, formidles til en bredere kreds af offentlige indkøbere.
  5. Forankring i organisationen. Der lægges vægt på, at projektet, både hvad angår udbud, indkøb og implementering af de nye produkter/serviceydelser, er stærkt forankret i organisationens topledelse og på tværs af afdelinger, herunder fx faglige enheder og indkøbsenheder. Stk. 2. Projekter kan få afslag ved ikke i tilstrækkelig grad at leve op til et enkelt kriterium.

Støtteberettigede projektomkostninger

§ 11

(Stk. 2)

§ 11. Projekterne skal administreres i overensstemmelse med principperne om forsvarlig økonomisk forvaltning. Alene projektrelevante faktisk bogførte, godkendte og betalte omkostninger er støtteberettigede. Indirekte omkostninger kan medtages som projektomkostning efter nærmere anvisning fra fondens sekretariat. Stk. 2. Følgende omkostninger er ikke støtteberettigede:

  1. Refunderbar moms.
  2. Omkostninger i forbindelse med udarbejdelse af ansøgning om støtte.
  3. Udgifter forbundet med én samarbejdsparts betaling til en anden samarbejdspart i samme projekt.

Tilsagn og afslag

moms
§ 12

(Stk. 4)

§ 12. Fondens sekretariat meddeler ansøgeren tilsagn eller afslag på ansøgningen. Tilsagn kan ledsages af særlige vilkår for tilsagnet. Stk. 2. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere, der får et tilsagn, skal underskrive en accept af tilsagnet og vilkårene forbundet med tilsagnet. Den underskrevne accept skal sendes til fondens sekretariat. Tilsagnet kan bortfalde, hvis sekretariatet ikke har modtaget accepten inden den i tilsagnet fastsatte frist. Stk. 3. For opnåelse af tilsagn skal indgås en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder, der opstår som led i projektgennemførelsen, såfremt projektet gennemføres af private og offentlige parter i fællesskab. Stk. 4. I tilsagnsskrivelsen angives bl.a. den maksimale størrelse af tilskud eller garanti, bevillingsperioden samt frister for indsendelse af statusrapporter. Tilsagnsskrivelsen kan endvidere indeholde vilkår om bortfald af tilskud eller garanti. Herudover kan tilsagnsskrivelsen indeholde krav om indsendelse af en aftale om fordeling af immaterielle rettigheder i projektet, hvor det er relevant, krav til videregivelse af relevante evalueringsdata om projekterne samt krav om deltagelse i forbindelse med evaluering af fonden. Tilsagnet kan betinges af yderligere krav.

§ 13

§ 13. Tilskudssatser, garantivilkår samt krav om medfinansieringens størrelse fastsættes af fonden.

Løbende rapportering om status

§ 14

(Stk. 6)

§ 14. Projektholder skal halvårligt sende en statusrapport til fondens sekretariat efter nærmere anvisning. Sekretariatet kan beslutte, at statusrapporten alene skal indsendes én gang om året. Stk. 2. Statusrapporten skal indeholde:

  1. Status for projektets gennemførelse i den pågældende periode samt angivelse af, hvordan projektet gennemføres i henhold til det accepterede tilsagn.
  2. Status på projektets økonomi, herunder: a) en specificeret regnskabsoversigt for de faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede projektomkostninger i den pågældende periode, som er i overensstemmelse med det godkendte budgets specifikationer, og b) en anmodning om udbetaling af tilskud fra fonden Stk. 3. Regnskabsoversigt i statusrapporter med anmodning om udbetaling af 1.000.000 kr. eller derover skal revideres efter bestemmelserne i den revisionsinstruks, der sendes sammen med tilsagnet til projektholder. Stk. 4. Regnskabsoversigten i statusrapporter med anmodning om udbetaling af 1.000.000 kr. eller derover fra projektholdere, der er offentlige institutioner, som er omfattet af Rigsrevisionens revisionskompetence, vedlægges alene en erklæring fra projektholders ledelse. Stk. 5. I erklæringen, jf. stk. 4, skal angives:
  3. om regnskabsoversigten er rigtig, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  4. om støttebetingelserne er opfyldt,
  5. om støtten er anvendt til formålet,
  6. om projektholder og samarbejdspartnere har udvist sparsommelighed,
  7. om de oplysninger, som projektholder og samarbejdspartnere har meddelt fondens sekretariat om opfyldelsen af målene og resultatkravene, er dokumenterede, og
  8. om projektholders ledelse opretholder de administrative forretningsgange, der er nødvendige for en dokumenteret og pålidelig opfyldelse af tilsagnsvilkårenes regnskabs- og rapporteringskrav. Stk. 6. Fondens sekretariat kan anmode projektholder og samarbejdspartnere om supplerende oplysninger om projektets forløb og kræve samtlige regnskabsbilag indsendt til gennemsyn.

Udbetaling af tilskud eller indfrielse af garanti

regnskab
§ 15

(Stk. 3)

§ 15. Udbetaling af støtte i form af tilskud kan ske, når en indsendt statusrapport for projektet er godkendt af fonden. Stk. 2. Udbetalingen modsvarer de faktiske bogførte, godkendte og betalte støtteberettigede omkostninger. Efter nærmere anvisning fra fondens sekretariat kan tilskud til direkte lønomkostninger ydes ud fra en på forhånd fastsat sats. Stk. 3. Støtte i form af tilskud udbetales som udgangspunkt til projektholders konto i et pengeinstitut.

§ 16

§ 16. I helt særlige tilfælde og efter anmodning fra projektholder kan støtte udbetales med anden termin end halvårligt. Fondens sekretariat træffer afgørelse herom, herunder hvilke oplysninger der jf. § 16 skal afgives som grundlag for udbetalingen.

§ 17

§ 17. Fondens sekretariat tilbageholder 15 procent af støtten i form af tilskud, indtil der foreligger afsluttende regnskab og rapportering.

regnskab
§ 18

§ 18. Udbetaling af støtte til indfrielse af et tilsagn om garanti kan ske, når de i tilsagnet fastsatte krav til dokumentation af udbetalingsanmodningen er godkendt af fonden.

Afslutning af projekter

§ 19

(Stk. 6)

§ 19. Til brug for en vurdering af aktiviteterne samt effekten af de støttede foranstaltninger skal projektholder ved afslutningen af projektet afgive en slutrapport til fondens sekretariat om forløbet sammenholdt med de oprindelige målsætninger efter anvisning fra sekretariatet. Slutrapporten skal dokumentere, at projektet er gennemført i henhold til det accepterede tilsagn og være sekretariatet i hænde senest tre måneder efter afslutningen af projektet. Stk. 2. Senest tre måneder efter afslutningen af projektet skal projektholder fremsende et underskrevet, samlet, afsluttende regnskab for projektet til fondens sekretariat. Regnskabet skal være revideret efter bestemmelserne i den revisionsinstruks, der sendes sammen med tilsagn til projektholder. Stk. 3. Det afsluttende regnskab fra projektholdere, der er offentlige institutioner, som er omfattet af Rigsrevisionens revisionskompetence, vedlægges alene en erklæring fra projektholders ledelse. Stk. 4. I erklæringen nævnt i stk. 3 skal angives:

  1. om regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,
  2. om støttebetingelserne er opfyldt,
  3. om støtten er anvendt til formålet,
  4. om projektholder og samarbejdspartnere har udvist sparsommelighed,
  5. om de oplysninger, som projektholder og samarbejdspartnere har meddelt fondens sekretariat om opfyldelsen af målene og resultatkravene, er dokumenterede, og
  6. om projektholders ledelse har opretholdt de administrative forretningsgange, der er nødvendige for en dokumenteret og pålidelig opfyldelse af tilsagnsvilkårenes regnskabs- og rapporteringskrav. Stk. 5. Fondens sekretariat kan i særlige tilfælde efter konkret vurdering beslutte, at slutrapporten og det afsluttende regnskab indsendes senere. Stk. 6. Projektholder og samarbejdspartnere er forpligtede til at stille sig til rådighed for fonden i forbindelse med fondens opsamling af erfaringer og resultater af de gennemførte projekter.
regnskab
§ 20

§ 20. Endelig afregning af støtte sker efter fondens godkendelse af slutrapporten og det afsluttende regnskab.

regnskab
§ 21

§ 21. Såfremt et projekt afbrydes af grunde, som ikke kan tilskrives projektholder eller samarbejdspartnere, aflægges regnskab for projektets godkendte støtteberettigede omkostninger i den gennemførte del af projektet, hvorefter fonden træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ske udbetaling af tilskud og størrelsen heraf. For garantitilsagn opgøres garantiansvaret.

Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud

regnskab
§ 22

(Stk. 2)

§ 22. Projektholder skal straks underrette fondens sekretariat, hvis der sker væsentlige ændringer i de forudsætninger, der lå til grund for tilsagnet om støtte, eller hvis de vilkår, hvorpå støtten er givet, ikke vil kunne overholdes. Stk. 2. Fonden træffer afgørelse om, hvorvidt ændringerne i projektet er så væsentlige, at tilsagn om støtte helt eller delvist skal tilbagekaldes, at der skal indgives en ny ansøgning, eller at projektet kan fortsætte med eller uden ændringer.

§ 23

§ 23. Projektholder kan på ethvert tidspunkt i projektperioden anmode fondens sekretariat om, at projektholders tilsagn skal bortfalde helt eller delvist for den resterende projektperiode. Sekretariatet afgør i denne forbindelse, om allerede udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist eller om garantitilsagn skal bortfalde.

§ 24

(Stk. 7)

§ 24. Bestyrelsen kan i en periode på indtil 3 år fra udbetalingen kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvist, såfremt det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at generere en væsentlig højere indtjening end forventet for tilskudsmodtageren på ansøgningstidspunktet. Stk. 2. Ved væsentlig højere indtjening forstås en realiseret overskudsgrad, der indtil 3 år fra udbetalingen overstiger den forventede overskudsgrad med mere end 25 pct. (fx svarende til en overskudsgrad på mere end 12,5 pct. i forhold til en forventet overskudsgrad på 10 pct.). Bestyrelsen kan fastsætte en højere minimumsgrænse. Stk. 3. Ved overskudsgrad forstås den andel, som indtjeningen, jf. stk. 4, udgør af nettoomsætningen. Overskudsgraden skal opgøres årligt efter nærmere anvisning fra Erhvervsstyrelsen. Stk. 4. Ved den i stk. 2 nævnte indtjening forstås nettoomsætning, inklusiv indtægter oppebåret ved salg eller udnyttelse af licenser og know-how udviklet under projektet, fratrukket direkte omsætningsrelaterede omkostninger. De direkte omsætningsrelaterede omkostninger omfatter ikke afskrivninger og finansielle poster. Stk. 5. Tilskud tilbagebetales med tillæg af renter, hvis ikke fonden har modtaget tilbagebetalingsbeløbet senest 30 dage efter, at krav om tilbagebetaling er fremsat over for tilskudsmodtager. Stk. 6. Rentetillæg beregnes med en rentesats, der svarer til diskontoen plus et tillæg på 2 pct. Stk. 7. Tilbagebetalingskravet kan ikke overstige det udbetalte tilskud til den enkelte tilskudsmodtager tillagt eventuelle pålagte renter, jf. stk. 5.

afskrivning
§ 25

§ 25. Fondens sekretariat kan træffe afgørelse om, at tilsagn om støtte helt eller delvist bortfalder eller kræve et allerede udbetalt tilskud eller garantibeløb helt eller delvist tilbagebetalt, hvis:

  1. ansøgere har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for ansøgningen,
  2. betingelserne for at yde tilsagn ikke længere er til stede, herunder hvis projektholder eller samarbejdspartnere groft har forsømt deres forpligtigelser med hensyn til forsvarlig gennemførelse af projektet, eller ved alvorlige overskridelser af projektets tids- og milepælsplan,
  3. der i øvrigt mod bedre vidende uberettiget er modtaget støtte,
  4. der ikke er indsendt statusrapporter, herunder slutrapport eller afsluttende regnskab rettidigt,
  5. vilkårene i det accepterede tilsagn ikke er overholdt, eller
  6. forudsætningerne for tilsagn om støtte er væsentligt ændrede, herunder eksempelvis ved en virksomheds ophør, konkurs, afhændelse, eller hvis der foretages udlæg eller arrest hos projektholder eller samarbejdspartnere.
regnskab
§ 26

§ 26. For projekter vedr. markedsmodning baseret på innovativ offentlig efterspørgsel kan fonden, ud over de i § 24 nævnte tilfælde, træffe afgørelse om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, såfremt det støttede projekt ikke resulterer i et indkøb.

Administrative bestemmelser og ikrafttræden

§ 27

(Stk. 3)

§ 27. Projektholder og eventuelle samarbejdspartnere er forpligtet til efter anmodning fra fondens sekretariat at afgive enhver oplysning, der har betydning for tilsagn, udbetaling af støtte og sekretariatets kontrol med, at de fastsatte vilkår overholdes. Stk. 2. Fonden og fondens sekretariat kan udstede dokumenter, herunder afgørelser om tildeling af midler fra fonden, der er signeret digitalt og med maskinelt gengivet underskrift, men uden personlig underskrift, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk. 3. Der vil blive gennemført en evaluering af fonden inden udgangen af 2015. Evalueringen vil fokusere på opnåede og forventede effekter i forhold til vækst, beskæftigelse og eksport.

§ 28

§ 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 4. marts 2013.

Erhvervs- og Vækstministeriet /Annette Vilhelmsen / Betina Hagerup/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
2. marts 2013