TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags registrering af uddannelsesaftaler

DanmarkBekendtgørelse2013

Børne- og Undervisningsministeriet

BEK nr 305 af 12/03/2013 I medfør af § 5, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1494 af 12. december 2007 om Arbejdsgivernes Elevrefusion fastsættes:

ansættelse

Bidragsfritagelse

§ 1

(Stk. 2)

§ 1. Der betales ikke AUB-bidrag for uddannelsessøgende, der er nævnt i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag § 20, stk. 4. Stk. 2. De uddannelser, der berettiger til bidragsfritagelse, er optrykt som bilag til bekendtgørelsen.

ansættelse

Anmeldelse af uddannelsesaftaler

§ 2

(Stk. 4)

§ 2. Bidragsfritagelse for uddannelsessøgende ydes ved uddannelsesaftalens anmeldelse til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om arbejdsgiverens navn, adresse og arbejdsgivernummer, elevens navn, og CPR-nummer, uddannelsens navn/art, den lønnede uddannelsestid i virksomheden ifølge uddannelsesaftalen samt oplysninger om prøvetidens længde. Stk. 2. Anmeldelsen skal være bilagt kopi af den skriftlige uddannelsesaftale, jf. dog stk. 3 og 4. Aftalen skal være underskrevet af arbejdsgiveren og den uddannelsessøgende og indeholde oplysninger om uddannelsens art, den lønnede periode samt længden af en eventuel prøveperiode. For tjenestemænd m.fl. i staten, kommuner og regioner kan ansættelsesbrevet træde i stedet for aftalen. Stk. 3. For uddannelsesforhold indgået i henhold til loven om erhvervsuddannelser skal uddannelsesaftalen ikke vedlægges. Stk. 4. Der kan efter særlig aftale mellem en arbejdsgiver eller skolerne og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag etableres en ordning, hvorefter de i stk. 1 nævnte oplysninger kan overføres elektronisk til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

ansættelse

Registrering af uddannelsesaftaler

§ 3

(Stk. 2)

§ 3. På grundlag af de i § 2 nævnte anmeldelser registrerer Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag de indgåede uddannelsesaftaler. Stk. 2. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag anvender de registrerede oplysninger ved bidragsberegningen.

ansættelse
§ 4

§ 4. Hvis et uddannelsesforhold ophører, inden aftalen er udløbet, eller hvis der sker ændringer af betydning for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags bidragsberegning, skal arbejdsgiveren straks give meddelelse herom til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

ansættelse
§ 5

§ 5. Arbejdsgiveren er efter påkrav fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at fremlægge dokumentation for, at en indberettet uddannelsesaftale opfylder betingelserne for ret til bidragsfritagelse.

ansættelse
§ 6

§ 6. Offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever og arbejdsmarkedets organisationer skal i anmeldelsen samt efter anmodning give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om opkrævning af bidrag. Oplysningerne kan indhentes i elektronisk form.

ansættelse

Ansøgning om godkendelse af nye uddannelser med henblik på bidragsfritagelse

§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Ansøgning om godkendelse af uddannelser, der ikke er optaget i bilaget som nævnt i § 1, stk. 2, vil kunne imødekommes for følgende uddannelsessøgende, som har en skriftlig aftale med en arbejdsgiver om gennemførelse af en lønnet praktikuddannelse:

  1. Uddannelsessøgende i uddannelser, hvor både skoleophold og praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov.
  2. Uddannelsessøgende i indtil 3 år i praktikuddannelse, der er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå en autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse. Stk. 2. Ansøgning om at få uddannelsen godkendt som berettiget til bidragsfritagelse indsendes til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med oplysning om uddannelsens indhold, regelgrundlag og andre forhold af betydning for vurderingen af, om lovens betingelser er opfyldt. Stk. 3. Efter godkendelse af uddannelsen optages den som berettiget til bidragsfritagelse på bilaget som nævnt i § 1, stk. 2. Fritagelsen har virkning fra det kvartal, hvori Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag godkender uddannelsen.
ansættelse

Klage

§ 8

§ 8. Klager over afgørelser truffet af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om bidrag kan inden fire uger efter meddelelse af afgørelsen indbringes for det ankenævn, der er nedsat i henhold til ATP-lovens § 28. Ankenævnets adresse er: ATP-Ankenævnet, Ved Stranden 8, 1061 København K.

ansættelse

Ikrafttræden

§ 9

(Stk. 2)

§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1584 af 27. september 2007 om Arbejdsgivernes Elevrefusions registrering af uddannelsesaftaler.

Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag /Ole Bonde Larsen / Henrik Gade Jepsen/

Bilag 1 Uddannelser, der berettiger til bidragsfritagelse

Nedenstående uddannelser vil i den af aftalen lønnede periode give ret til bidragsfritagelse:

  1. Erhvervsuddannelser og erhvervsgrunduddannelser. 2) Laborantuddannelsen. Landmålingsteknikeruddannelsen. Levnedsmiddelteknikeruddannelsen. Eksportteknikeruddannelsen. Tilsynsteknikeruddannelsen. Handelsakademiuddannelserne. Obligatorisk erhvervspraktik (tif-kurser, værkstedsskole/kursus og htx) som betingelse for optagelse i videregående uddannelser. Diplomingeniøruddannelsen med hensyn til integreret erhvervspraktik. Levnedsmiddelingeniøruddannelsen, 6 måneder. Mejeriingeniøruddannelsens studiestartbetingelse, 9 måneder. Forstkandidat, 9 måneder. Arkitektstuderende fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (14 uger). Journalistuddannelsen, jf. lov om Danmarks Journalisthøjskole. Pædagoguddannelsen. Hospitalslaborantuddannelsen. Sygeplejerskeuddannelsen. Radiografuddannelsen. Økonomauddannnelsen. Køkkenlederuddannelsen. Maskinmesteraspirant via den 1-årige værkstedsskole. Styrmandsaspirant. Skibsassistentuddannelsen. Skibsofficeruddannelsen. Erhvervsfiskeruddannelsen. Skov- og landskabsingeniøruddannelsen (tidligere skovteknikeruddannelsen). Farmakonomuddannelsen. Træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Andre uddannelser i den af aftalen lønnede periode, såfremt såvel skoleophold som praktikophold er reguleret ved eller i henhold til lov. 3) Bidragsfritagelse kan ydes i indtil 3 år i den ifølge aftalen lønnede uddannelsestid for følgende uddannelser: Grunduddannelser i DSB til: Togbetjent. S-togsrevisor. Lokomotivfører. Lokomotivfører S-tog. Banebetjent. Kabelmontør. Sikringsmontør. Kørestrømsmontør. Telemontør. Omformermontør. Styringsmedarbejder. Kontormedarbejder. Banehåndværker. Uddannelser i Post Danmark til: Assistent. Kontorassistent/kontorfunktionær. ToldSkats faglige grunduddannelse. Statens skatte- og afgiftsuddannelse. Politiskolens Grunduddannelse. Grunduddannelserne på Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (fængselsfunktionær, værkmester og fængselsassistent). Uddannelse til officer i Forsvaret og til fast befalingsmand i det statslige regionale redningsberedskab. Uddannelse til konstabel i Forsvaret, herunder konstabler med lærlingekontrakt. Uddannelse til sergent (stampersonel) i Forsvaret samt til stampersonel i det statslige regionale redningsberedskab. Uddannelse til skibsfører og maskinmester i Forsvaret. Uddannelse til flyveleder i Forsvaret. Uddannelse til pilot i Forsvaret. Civil flyvelederuddannelse. Grunduddannelse til fiskeribetjent. Assistentaspirant i Københavns Kommune. Rederiernes elevuddannelser, dvs. den 2-årige shippinguddannelse, den 2-årige økonomiuddannelse, den 3-årige korrespondentuddannelse og den 2-årige industrielevuddannelse. Montørelev- og teleteknikeruddannelsen (el- og teleselskaber). Bank- og sparekasseelevuddannelsen. Forsikringselevuddannelsen. Revisor- og ejendomsmægleruddannelsen, jf. lov om åben uddannelse. Gulvbelægningsbranchens 2-årige gulvlæggeruddannelse. Plastmageruddannelse (2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Glasmageruddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Glassliberuddannelsen (3-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Entreprenørområdets længerevarende specialarbejderuddannelser (2-årig specialarbejder, 2-årig betonmager, 1 1/2-årig tagdækker, 2-årig anlægsuddannelse for specialarbejdere, 1 1/2 årig murerarbejdsmanduddannelse og 2-årig stilladsarbejderuddannelse), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Vaskeriassistentuddannelsen, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Vejasfaltuddannelsen, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Serviceassistentuddannelsen (2 1/2-årig), jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Diakonhøjskolens socialpædagogiske uddannelse. Vinkyperuddannelsen (1-årig praktikuddannelse, Vinkyperforeningen). Herregårdsskytteelev. Skindsorterelev (Danske Pels Auktioner). Dansk Ride Forbund og Dansk Ride-Instruktørforenings træner- og berideruddannelse. Danske Reklamebureauers Brancheforenings uddannelser på DRBskolen til art director, projektleder og tekstforfatter. Tegner- og grafikerelever i reklamebranchen. Auktionselev hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner. Jockey. Golftræneruddannelsen/Danish Golf Professional. Tandklinikassistentuddannelsen (2½-årig, Dansk Tandlægeforening). Veterinærsygeplejerske eksamineret af Den Danske Dyrlægeforening. Hundefrisøruddannelsen. Privatbanernes grunduddannelser til: Togbetjent. Stationsbetjent. Lokomotivassistent. Banebetjent. Depotbetjent. Banehåndværker. Mekaniker. Kontorassistent/kontorfunktionær. Trafikelev. Garveruddannelsen. Lærerpraktikant fra Den Frie Lærerskole i Ollerup. Skuespilleruddannelsen. Zoologisk konservator. Elever, der gennemgår uddannelsen til træningsterapeut på Optræningscentret i Karlslunde. Andre praktikuddannelser med løn, der er aftalt eller godkendt af vedkommende overenskomstparter eller anerkendt af vedkommende brancheorganisation eller er fastsat af en offentlig myndighed som betingelse for at opnå autorisation eller lignende eller som betingelse for at deltage i eller afslutte en videregående uddannelse.
ansættelseskatselskableje

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
2013
Ikrafttrædelsesdato
23. marts 2013