Bekendtgørelse om tilskud til forbedring af den kollektive trafik i yderområder

§ 4. Det er en betingelse for tilskud, at ansøgeren selv bidrager med mindst det samme beløb, som der ansøges om (50 %-50 % model). Stk. 2. Trafikstyrelsen kan stille vilkår eller betingelser for tilskud eller tilsagn om tilskud. Stk. 3. Det er en betingelse for tilskud, at der er midler til rådighed indenfor den afsatte ramme jf. § 1. Stk. 4. Hvis der søges om tilskud til indkøb af udstyr, der kan videresælges, skal det angives i ansøgningen, for hvilken periode udstyret vil blive anvendt i projektet, som der søges tilskud til. Stk. 5. Trafikstyrelsen kan til enhver tid anmode om yderligere dokumentation i forbindelse med behandlingen af ansøgninger.

§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2013.

Trafikstyrelsen /Carsten Falk Hansen / Jan Albrecht/

Bilag 1 Administrationsgrundlag for puljen til forbedring af kollektiv trafik i yderområder (2013-2017)

1. Grundlag for puljen Som led i Aftalen om bedre og billigere kollektiv trafik mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, er der afsat en pulje på i alt 57 mio. kr. i hvert af årene 2013-2017 til kollektiv trafik i yderområderne. Af aftalen fremgår følgende: Puljetekst: Forbedring af kollektiv trafik i yderområder (2013-2017) Aftaletekst: Der er behov for at styrke den kollektive trafik i yderområderne, hvor passagergrundlaget ikke er tilstrækkeligt til at opretholde samme rutenet og betjeningsomfang som i resten af landet. Det er vigtigt, at der er et tilbud om kollektiv trafik også i områder, hvor der ofte ikke er alternativer til den lokale bus, f.eks. når elever på ungdomsuddannelserne skal i skole. Parterne er derfor enige om at afsætte en pulje på i alt 57 mio. kr. i hvert af årene 2013-2017 til kollektiv trafik i yderområderne. Støtten ydes med henblik på at understøtte udviklingen af nye ruter m.v. Der kan derfor fra puljen søges om midler til driftsstøtte, herunder opstartsomkostninger. Det statslige tilskud til drift kan dog højest ydes i en periode på op til 2 år. Der kan endvidere søges om midler til investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. Ansøgeren skal bidrage med samme beløb, som der søges om. Der er ansøgningsfrist 1. februar i hvert af årene 2013-2017. Ansøgningsberettigede er kommuner, regioner og trafikselskaber. Ved vurderingen af ansøgninger prioriteres efter kommunernes beliggenhed, således at projekter i tyndt befolkede områder prioriteres højest. Endvidere lægges ved vurderingen vægt på, at der søges om midler til nye aktiviteter og innovative tiltag samt omfanget af medfinansiering fra den eller de ansøgende parter.
2. Udmøntning Puljen giver støtte til projekter med følgende formål: Udvikling af nye ruter, herunder driftsstøtte i op til 2 år, samt opstartsomkostninger. • Investeringer i infrastruktur, der bidrager til at gøre den kollektive trafik i yderområderne bedre. • Ansøgninger kan være enten til forsøg, som kan afdække nye og innovative ideer, eller til projekter/ordninger der giver en generel forbedring af tilbuddet til passagerer og derigennem tiltrækker flere passagerer i yderområderne. Projekter med lokal forankring i eksempelvis landsbylaug, lokale foreninger og lignende kan komme i betragtning ved at indgive en ansøgning i samarbejde med kommunen. Herved kan kommunerne ansøge om midler til projekter, hvor lokale aktører står for aktiviteter der generelt øger mobiliteten i tyndt befolkede områder. 1) Puljen giver ikke støtte til anskaffelse af køretøjer, der benyttes til lokale aktiviteter, der ikke har karakter af kollektiv trafik, herunder f.eks. minibusser til sportsklubber, uddannelsesinstitutioner, privat brug og lignende.

Det vil være fremmende, men ikke en forudsætning for en ansøgning, at den enten kan bidrage med forbedringer, som kan anvendes i hele den kollektive bustrafik eller mellem bustrafik og skinnebåret trafik. Projekter, som vurderes at kunne fremme den kollektive trafik i yderområder markant, vil blive prioriteret højt. Det vil være muligt at udforme ansøgninger, således at projektet er en del af et samlet projekt eller strategi, der samtidigt søger midler fra andre af de statslige puljer. Tiltag kan omfatte al kollektiv trafik indenfor et trafikselskabs område, herunder tog. Der prioriteres mellem ansøgninger på baggrund af følgende kriterier: • At projektet udmøntes i tyndt befolkede områder (se bilag) • At projektet fremmer den kollektive trafik i yderområderne • At projektet afprøver nye ideer og innovative tiltag i yderområderne • At projektet styrker grønne løsninger • At flest muligt får gavn af projektet • At projektet har en lokal forankring • At de relevante myndigheders engagement og bidrag til processen indgår som et vigtigt element i ansøgningen. Der vil være krav om afrapportering af alle projekter, som der ydes støtte til. Puljen har ikke som et specifikt formål at støtte markedsføring. Ansøgninger, der alene er rettet imod tilskud til kampagner el.lign. som har til formål at styrke trafikselskabets image, bustrafikkens image generelt o. lign. støttes således ikke af puljen. Markedsføring kan dog ydes støtte, hvis det sker som et led i gennemførelsen af et projekt, der opfylder puljens formål, uanset om der alene søges til markedsføring eller markedsføringen er en del af en ansøgning, som indeholder andre elementer. Markedsføringen skal dermed medvirke til at fremme disse projekter. Puljen giver som udgangspunkt ikke midler til cykelforanstaltninger og parkeringspladser. Dog kan der godt gives tilskud til mindre aktivitet på disse områder, der er integreret i et projekt, der lever op til puljens formål. 3. Økonomiske rammer Ansøgeren skal bidrage med samme beløb, som der søges om. Medfinansieringen omfatter det samlede projekt, herunder projektering og forundersøgelser. Ansøgerne skal reservere beløb til egenfinansiering på de relevante budgetter. Ansøgerne kan ikke få dækket deres egenfinansiering ved fx at bruge tildelte midler af andre bevillinger fra Transportministeriet. Det bemærkes, at puljen har overførelsesadgang. Ubrugte midler fra 2013 vil således kunne anvendes i 2014 etc. Hvis der således ikke er tilstrækkeligt med projekter i det første år, vil midlerne blive overført til næste år. 4. Procedure Ansøgerkreds: Ansøgerkredsen er offentlige myndigheder, trafikselskaber eller offentligt ejede selskaber. Ansøgningerne vil normalt være udarbejdet sammen med pågældende trafikselskab. Ansøgerkredsen må gerne bestå af flere ansøgerberettigede, og også gerne ansøgerberettigede i samarbejde med andre parter der udfører offentlig servicetrafik. Ansøgningsfrist: Ansøgningsfristen er 1. februar i hvert af årene 2013-2017. Ansøgningens indhold:

Det må generelt forlanges, at ansøgningerne er gennemarbejdede og konkrete. Ansøgningsberettigede kan søge Trafikstyrelsen med oplysninger om følgende indhold: • Beskrivelse af det konkrete projekt, herunder • Projektets løbetid • Beskrivelse af betydningen for passagerne • Omfanget af passagerer, der påvirkes af projektet • Forventede tilgang af passager i projektperioden og eventuelt efterfølgende • Det ansøgte beløb og samlede omkostninger ved projektet fordelt på eventuelle forundersøgelser og selve projektet • Ansøgerens økonomiske omkostninger/risici ved projektet • Beskrivelse af forventningerne til projektets økonomiske og passagermæssige levedygtighed efter projektperiodens ophør Behandling af indkomne ansøgninger: Trafikstyrelsen modtager, koordinerer og behandler ansøgningerne. Transportministeren udmelder tilsagn og afslag indenfor 4 måneder efter ansøgningsfristen. Afrapportering: Det er en forudsætning for tildeling af midler, at projektet indeholder en afrapportering af det endelige projekt samt en årlig afrapportering af status for længerevarende projekter. Afrapporteringerne skal følge op på punkterne i ansøgningen. De årlige afrapporteringer skal foreligge senest i løbet af januar. På den baggrund udarbejder Trafikstyrelsen en årlig status for projekterne, tilsagn om og anvendelse af støttemidler. Der gennemføres en evaluering af ordningen i 2016, hvor der udarbejdes en evalueringsrapport, der beskriver status for midlernes anvendelse og den korte og langsigtede effekt heraf. 5. Bilag: Befolkningstæthed pr. kommune Kommuner som har under 100 indbyggere pr. kvadratkilometer Kommuner Indbygger pr. kvadratkilometer Læsø 16 Tønder 30 Samsø 34 Ringkøbing-Skjern 39 Varde 40 Thisted 42 Lemvig 43 Jammerbugt 45 Langeland 45 Rebild 47 Billund 49 Vesthimmerlands 49 Aabenraa 50 Lolland 51 Norddjurs 53 Vejen 53 Ikast-Brande 55 Brønderslev 56 Morsø 59 Mariagerfjord 59 Fanø 59 Syddjurs 61 Nordfyns 65 Herning 65 Viborg 67 Guldborgsund 69 Haderslev 69 Skive 70 Bornholm 70 Hjørring 71 Holstebro 72 Ærø 74 Vordingborg 74 Assens 81 Faaborg-Midtfyn 81 Hedensted 83 Kalundborg 84 Faxe 87 Favrskov 87 Stevns 87 Struer 90 Odsherred 92 Frederikshavn 94 Sorø 95 Odder 97 Kommuner som har mellem 100-499 indbyggere pr. kvadratkilometer Kommuner Indbygger pr. kvadratkilometer Vejle 102 Silkeborg 105 Ringsted 112 Lejre 112 Nyborg 114 Kerteminde 116 Næstved 120 Holbæk 120 Middelfart 126 Randers 128 Slagelse 136 Skanderborg 139 Svendborg 141 Esbjerg 145 Gribskov 145 Kolding 147 Sønderborg 153 Horsens 161 Aalborg 177 Frederikssund 180 Køge 223 Hillerød 224 Halsnæs 254 Egedal 332 Fredensborg 353 Allerød 356 Fredericia 376 Roskilde 392 Kommuner som har over 500 indbyggere pr. kvadratkilometer Kommuner Indbygger pr. kvadratkilometer Helsingør 517 Solrød 528 Høje-Taastrup 613 Tårnby 624 Odense 627 Aarhus 672 Furesø 673 Rudersdal 743 Dragør 749 Hørsholm 778 Greve 794 Ishøj 800 Albertslund 1.200 Lyngby-Taarbæk 1.371 Ballerup 1.420 Vallensbæk 1.533 Brøndby 1.623 Glostrup 1.628 Herlev 2.199 Hvidovre 2.200 Gladsaxe 2.622 Gentofte 2.843 Rødovre 3.048 København 7.339 Frederiksberg 12.368