Tilbage
Lov om ændring af færdselsloven\n(Ændring af sanktionssystemet for overtrædelser af reglerne om kontrolapparatet m.v.)
DanmarkLov2013
Transportministeriet
LOV nr 627 af 12/06/2013 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1
§ 1. I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som ændret senest ved lov nr. 1389 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:
- I § 118, stk. 7, indsættes som 3. pkt.: »Ved fastsættelsen af bøder for overtrædelse af bestemmelserne om brugen af kontrolapparatet, diagramark og fartskriverkort som omfattet af 2. pkt. skal det indgå som en skærpende omstændighed, i hvilket omfang overtrædelsen er egnet til at forhindre effektiv kontrol med overholdelsen af bestemmelserne som nævnt i 2. pkt.«
- I § 126, stk. 1, nr. 7, indsættes efter »kørselsforløb,«: »samt at frakendelse kun sker ubetinget, hvis der er tale om forhold, der ikke er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7, alene, idet der dog i særlig grove tilfælde kan ske ubetinget frakendelse, selv om forholdene alene er omfattet af § 125, stk. 1, nr. 7,«.
§ 2
§ 2. Loven træder i kraft den 1. september 2013.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juni 2013