Lov om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om statens uddannelsesstøtte\n(Udvidet mulighed for prøveløsladelse og fodlænkeafsoning, SU i skoleperioder under uddannelsen til fængselsbetjent m.v.)
Justitsministeriet
LOV nr 628 af 12/06/2013 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
(Stk. 6)
§ 1. I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 24. oktober 2012, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 434 af 1. maj 2013, foretages følgende ændringer:
- § 38, stk. 3, ophæves. Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.
- I § 40 a, stk. 1, nr. 1, ændres »behandlingsforløb, uddannelsesforløb eller arbejdstræning« til: »behandlingsforløb, uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde«.
- I § 40 a, stk. 7, ændres »§ 38, stk. 4« til: »§ 38, stk. 3«.
- § 124, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes: »Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder også i forhold til 1) personer i forvaring,
- personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet i institution m.v.,
- personer, der i medfør af § 74 a er frihedsberøvet i institution m.v.,
- personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen under intensiv overvågning og kontrol eller i institution m.v., og
- personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus. Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt., gælder også i forhold til personer i forvaring.«
§ 2. I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012, foretages følgende ændringer:
- I § 48, stk. 2, indsættes efter nr. 2 som nyt nummer: »3) undergiver sig intensiv overvågning og kontrol på bopælen, jf. stk. 3,« Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.
- I § 48 indsættes som stk. 3: »Stk. 3. Ved vilkår som nævnt i stk. 2, nr. 3, kan der træffes bestemmelse om, at reglerne i §§ 78 b-78 f eller regler udstedt i medfør heraf helt eller delvis skal finde tilsvarende anvendelse.«
- § 52, 2. pkt., affattes således: »Det kan gøres til et vilkår for en besøgstilladelse, at den besøgende lader sig undersøge.«
- I § 52 indsættes som 3. pkt.: »Undersøgelsen kan bestå i visitation af det tøj, som den besøgende er iført ved fremmødet, og nærmere undersøgelse af den besøgendes yderbeklædning og medbragte effekter.«
- I § 78 a, stk. 1, ændres »indtil 5 måneder« til: »indtil 6 måneder«.
- I § 78 b, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »kontrol,«: »og«.
- § 78 b, stk. 1, nr. 3, ophæves. Nr. 4 bliver herefter nr. 3.
- I § 78 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, gælder ikke for personer, der er idømt fængselsstraf i 30 dage eller derunder. Der kan endvidere dispenseres fra betingelsen i særlige tilfælde, hvor den dømtes beskæftigelsessituation taler for det.« Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
- I § 78 b, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »nægtes meddelt,«: »hvis særegne hensyn til retshåndhævelsen undtagelsesvis kræver dette, eller«.
- I § 78 b, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »betingelserne i stk. 1, nr. 1-4,« til: »betingelserne i stk. 1, nr. 1-3,«.
- I § 78 b, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »den i stk. 3 nævnte undersøgelse« til: »den i stk. 4 nævnte undersøgelse«.
- § 78 c, stk. 1, nr. 6, affattes således: »6) efterkommer pålæg fra tilsynsmyndigheden om deltagelse i et program, der skønnes egnet til at forbedre den dømtes muligheder for fremover at leve en kriminalitetsfri tilværelse,«
- I § 78 e, stk. 1, nr. 4, ændres »de i § 78 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, nævnte betingelser« til: »de i § 78 b, stk. 1, nr. 1-3, nævnte betingelser«.
§ 3. I SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 29. juni 2009, som ændret bl.a. ved lov nr. 561 af 6. juni 2011 og senest ved § 1 i lov nr. 485 af 17. maj 2013, foretages følgende ændring:
- I § 24, stk. 3, nr. 4, indsættes efter »politiets grunduddannelse«: »eller Kriminalforsorgens uddannelse til fængselsbetjent«.
(Stk. 4)
§ 4. Loven træder i kraft den 1. juli 2013, jf. dog stk. 2. Stk. 2. § 1, nr. 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 3. § 2, nr. 5-13, finder anvendelse, når afsoningen vedrører fængselsstraf, der helt eller delvis er idømt efter lovens ikrafttræden. Stk. 4. § 3 har virkning for støtteåret 2013 for uddannelsessøgende, der påbegynder uddannelsen til fængselsbetjent den 1. juli 2013 eller senere.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 1, nr. 1-3, og § 2 kan dog ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Morten Bødskov/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juni 2013