Lov om ændring af lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution og lov om Dansk Institut for Internationale Studier\n(Udvidelse af Institut for Menneskerettigheders bestyrelse med 1 medlem udpeget af Grønlands Råd for Menneskerettigheder og ændring af kompetence til at udpege medlemmer til Dansk Institut for Internationale Studiers bestyrelse)
Udenrigsministeriet
LOV nr 656 af 12/06/2013 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Ændringsbestemmelser
§ 1. I lov nr. 553 af 18. juni 2012 om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution foretages følgende ændringer:
- I § 3, stk. 2, ændres »13 medlemmer« til: »14 medlemmer«.
- I § 3, stk. 2, indsættes som nr. 8: »8) 1 medlem udpeges af Grønlands Råd for Menneskerettigheder.«
§ 2. I lov nr. 554 af 18. juni 2012 om Dansk Institut for Internationale Studier foretages følgende ændring:
- I § 3, stk. 2, nr. 2, ændres »Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde« til: »Udviklingspolitisk Råd«.
§ 3. Loven træder i kraft den 1. august 2013.
§ 4. Medlemmer af Dansk Institut for Internationale Studiers bestyrelse, som på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udpeget af Styrelsen for Internationalt Udviklingssamarbejde, fortsætter som medlemmer af bestyrelsen i den resterende tid af den periode, de er udpeget for.
§ 5. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Christiansborg Slot Under Vor Kongelige Hånd og Segl /MARGRETHE R. / Villy Søvndal/
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 12. juni 2013