Bekendtgørelse om finansiering af driften af Revisortilsynet, Revisornævnet og undersøgelsessystemet (Public Oversight)
Erhvervsministeriet
BEK nr 773 af 19/06/2013 I medfør af § 50 i revisorloven, lov nr. 468 af 17. juni 2008, som ændret ved lov nr. 1232 af 18. december 2012, fastsættes:
(Stk. 3)
§ 1. Til finansiering af driften af Revisortilsynet samt undersøgelses- og disciplinærsystemet opkræver Erhvervsstyrelsen et gebyr fra alle revisorer, der pr. 1. januar 2013 var godkendt og tilknyttet en revisionsvirksomhed. Gebyret dækker finansiering for 2013. Stk. 2. For Revisortilsynet udgør gebyret for 2013 for revisorer, der er tilknyttet revisionsvirksomheder, der reviderer virksomheder omfattet af revisorlovens § 21, stk. 3, kr. 1.350 pr. revisor. For andre revisorer udgør gebyret for Revisortilsynet for 2013 kr. 1.250 pr. revisor. Stk. 3. For Revisornævnet udgør gebyret for 2013 kr. 360 pr. revisor. For undersøgelsessystemet udgør gebyret for 2013 kr. 1.000 pr. revisor.
Ikrafttræden
(Stk. 2)
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013. Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 624 af 14. juni 2012 om finansiering af driften af Revisortilsynet, Revisornævnet og undersøgelsessystemet (Public Oversight).
Erhvervsstyrelsen /Victor Kjær / Vibeke Sylvest/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 4. september 2013