Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
BEK nr 80 af 29/01/2013 I medfør af § 3, jf. § 2, nr. 4, litra b, § 5, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven) fastsættes:
Ordningens formål og indhold
(Stk. 2)
§ 1. Formålet med ordningen er at yde kompensation i form af tilskud for randzonearealer. Tilskud kan ydes for randzonearealer, som er udnyttede landbrugsarealer,
- der er støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen eller
- er arealer med juletræer i kort omdrift eller pyntegrønt i kort omdrift. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen kan inden for rammerne af de årlige finanslove yde tilskud for de i stk. 1 anførte arealer til landbrugere.
Definitioner
§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:
- Randzoneareal: Areal, der er randzone i medfør af lov om randzoner og regler udstedt i medfør heraf.
- Udnyttede landbrugsarealer: Udnyttede landbrugsarealer, som omhandlet i artikel 38 i Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), jf. definitionen af udnyttede landbrugsarealer i punkt 1.03.01 i bilag II til Kommissionens forordning (EF) nr. 1200/2009 af 30. november 2009.
- Arealer, der er støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen: Arealer, der er støtteberettigede efter reglerne for enkeltbetalingsordningen, idet der dog ved ansøgning om tilskud efter nærværende bekendtgørelse ikke er krav om, at det støtteberettigede areal, hvortil der kan ydes direkte betalinger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, udgør mindst 2,00 ha, og ikke er krav om, at ansøger råder over betalingsrettigheder.
- Juletræer i kort omdrift og pyntegrønt i kort omdrift: En produktion, hvor træerne fældes senest det 10. kalenderår efter plantning af træerne på arealet eller senest det 14. kalenderår efter såning på arealet.
- Landbruger: Landbruger, som defineret i enkeltbetalingsordningen, jf. artikel 2, litra a, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere, om ændring af forordning (EF) nr. 1290/2005, (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 378/2007 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1782/2003.
- Kompensationskortet: Fødevareministeriets vejledende kort over randzonearealer, som kan ses på Fødevareministeriets Internet Markkort.
- Ansøgt areal: Areal, for hvilket der er søgt tilskud.
- Ansøgningsår: Det kalenderår, hvor ansøgning om tilskud indgives.
- Forpligtelsesperiode: Hele det kalenderår, hvor ansøgning om tilskud indgives, dog ved ansøgning i 2013 hele perioden fra den 1. september 2012 og til og med den 31. december 2013.
- Planperiode: Planperiode for gødningsplanlægning samt gødningsregnskab i henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.
- Forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling: Forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling, der svarer til eller i hovedsagen svarer til det forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling, der fremgår af lov om randzoner.
- Særlig støtte: Støtte der ydes i medfør af artikel 68 i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009.
- Overdragelse af arealer: Det økonomiske ansvar for driften af arealerne overdrages til en anden fysisk eller juridisk person ved salg, bortforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for overdragelse.
- Erhverver: En fysisk eller juridisk person, som overtager det økonomiske ansvar for driften af et eller flere arealer fra en anden fysisk eller juridisk person ved køb, tilforpagtning, ophør af forpagtning eller en tilsvarende form for erhvervelse.
Administration
Kontrol
(Stk. 3)
§ 3. NaturErhvervstyrelsen foretager kontrol i forbindelse med administrationen efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. NaturErhvervstyrelsen forestår den fysiske kontrol, jf. dog § 13. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan til brug for kontrollen indhente oplysninger fra andre myndigheder i fornødent omfang i overensstemmelse med landdistriktslovens § 12.
Ansøgning om tilskud
(Stk. 2)
§ 4. Landbrugere skal hvert år, hvor der ønskes tilskud efter denne ordning, indgive en ansøgning til NaturErhvervstyrelsen. Ansøgning skal indgives på et særligt skema, Fællesskemaet, der indgives efter bestemmelserne i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om elektronisk Fællesskema og markkort eller senere bestemmelser, der måtte afløse de nævnte bestemmelser. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan indtegning af de ansøgte arealer som en eller flere marker på det markkort, der skal indgives sammen med Fællesskemaet, undlades, hvis de ansøgte arealer udgør en del af en eller flere marker, der er indtegnet på det nævnte kort, og størrelsen af de ansøgte arealer inden for markafgrænsningen er oplyst i ansøgningen for hver enkelt mark. Den enkelte mark kan afgrænses således, at de ansøgte arealer inden for markafgrænsningen omfatter forskellige tilskudssatser. Inden for markafgrænsningen skal ansøgte arealer, for hvilke der er søgt om henholdsvis høj tilskudssats (2.100 kr. pr. ha eller 2.800 kr. pr. ha) og lav tilskudssats (1.200 kr. pr. ha eller 1.600 kr. pr. ha) hver udgøre mindst 100 m².
Korrektioner til kompensationskortet
§ 5. Landbrugere kan løbende indgive forslag til korrektioner af kompensationskortet. Forslag skal være modtaget i NaturErhvervstyrelsen senest den 1. november i kalenderåret forud for ansøgningsåret for at kunne indgå i tilretning af det kompensationskort, der foreligger den 1. februar i ansøgningsåret, jf. § 6, stk. 1, nr. 4.
Betingelser for tilskud
Betingelser vedrørende regler i lov om randzoner m.m.
(Stk. 2)
§ 6. Tilskud for et ansøgt areal er betinget af,
- at ansøger driver arealet som ejer eller forpagter ved ansøgningsfristens udløb,
- at arealet er et randzoneareal i hele forpligtelsesperioden,
- at § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, i lov om randzoner samt § 10 og § 11 i bekendtgørelse nr. 892 af 29. august 2012 om randzoner eller senere bestemmelser, der måtte afløse nævnte § 10 og § 11, overholdes for arealet i hele forpligtelsesperioden,
- at arealet er beliggende inden for en eller flere marker, hvor der er et overlap på mindst 100 m² mellem hver enkelt mark og de randzonearealer med samme tilskudssats, der fremgår af kompensationskortet den 1. februar i ansøgningsåret, jf. dog stk. 2,
- at arealet i hele forpligtelsesperioden er støtteberettiget efter enkeltbetalingsordningen eller ved ansøgningsfristens udløb er et areal med juletræer i kort omdrift eller pyntegrønt i kort omdrift,
- at der ikke for arealet i medfør af lov om randzoner er givet dispensation, der kan udnyttes inden for forpligtelsesperioden, og som vedrører forbuddet mod gødskning eller forbuddet mod sprøjtning, bortset fra dispensation vedrørende bekæmpelse af invasive eller giftige arter,
- at kontrolmyndigheden har den fornødne adgang til bedriften i forbindelse med kontrol på stedet,
- at ansøger afgiver de oplysninger, NaturErhvervstyrelsen anmoder om til brug for sagsbehandlingen,
- at ansøger ikke har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,
- at ansøger opfylder de pligter, der fremgår af landdistriktslovens § 11, stk. 2, og
- at der for den planperiode, der udløber i ansøgningsåret, udarbejdes gødningsplanlægning efter reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og regler fastsat i henhold til den nævnte lov, og at den nævnte gødningsplanlægning opbevares på bedriften i hele ansøgningsåret. Stk. 2. Betingelsen i stk.1, nr. 4, finder ikke anvendelse, hvis betingelsen i stk. 1, nr. 4, ikke kan opfyldes, og dette skyldes, at NaturErhvervstyrelsen har korrigeret kompensationskortet som følge af en anmodning herom, der er indgivet til NaturErhvervstyrelsen af en anden end ansøger.
Betingelser vedrørende anden regulering
§ 7. Tilskud for et ansøgt areal er betinget af, at arealet ikke med virkning inden for forpligtelsesperioden er omfattet af en eller flere af følgende reguleringer:
- Tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, bortset fra tilsagn om tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen.
- Tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 893 af 22. september 2005 om tilskud til miljøvenlig drift af vådområder.
- Tilsagn om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding, til fastholdelse af vådområder, til pleje af vådområder eller til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen før den 1. februar 2013.
- Tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder eller til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, og hvor tilskudssatsen er 300 kr. pr. ha pr. år.
- Servitut i tilknytning til tilsagn om tilskud i medfør af bekendtgørelse nr. 175 af 22. marts 2002 eller tidligere bekendtgørelse om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til genopretning af vådområder.
- Servitut i tilknytning til tilsagn om tilskud til etablering af vådområder i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003 eller bekendtgørelse nr. 84 af 12. februar 2004 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
- Servitut i medfør af bekendtgørelse nr. 892 af 22. september 2005 om tilskud til anlæg af vådområder.
- Servitut i medfør af bekendtgørelse nr. 604 af 14. juni 2007 om tilskud til anlæg af vådområder, bekendtgørelse nr. 951 af 30. juli 2010 om tilskud til kommunale vådområdeprojekter, bekendtgørelse nr. 952 af 30. juli 2010 om tilskud til private virksomheder m.fl. til vådområdeprojekter, bekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende fosforvådområder, bekendtgørelse nr. 175 af 28. februar 2012 om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige vandstandsforhold eller bekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2012 om tilskud til statslige vådområdeprojekter, bortset fra servitutarealer, der er omfattet af tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder eller til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold, hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, og hvor tilskudssatsen ikke er 300 kr. pr. ha pr. år.
- Servitut, der er tinglyst af NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med statslig køb og videresalg af arealer, der indgår i vådområdeprojekter.
- Aftale eller servitut i medfør af Miljøministeriets bekendtgørelse om kriterier for tildeling af økonomiske midler til genopretning af vådområder eller Miljøministeriets bekendtgørelse om genopretning af vådområder.
(Stk. 2)
- Tilskud, forbud mod sprøjtning, forbud mod gødskning, forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling eller forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling, bortset fra dyrkning af vedvarende græs, som følge af en tilskudsordning til skovbrug under landdistriktsprogrammerne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget og Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget.
- Forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling eller forbud mod dyrkning eller anden jordbehandling, bortset fra dyrkning af vedvarende græs, som følge af a) forpligtelser i støtteordning i medfør af anden lovgivning end reglerne for særlig støtte, reglerne for de arealbaserede tilskudsordninger for miljøvenligt landbrug under landdistriktsprogrammerne og reglerne for tilskudsordninger til skovbrug under landdistriktsprogrammerne, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999, Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje og Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92, b) anden servitut end de i nr. 5-10 anførte, c) anden aftale end de i nr. 10 anførte, og som indebærer betaling for den nævnte regulering, eller d) pligt, der er pålagt i medfør af anden lovgivning end lov om randzoner, regler udstedt i medfør af lov om randzoner og bestemmelserne i naturbeskyttelseslovgivningen om beskyttede naturtyper, jf. § 3 i lov om naturbeskyttelse. Stk. 2. Tilskud for et ansøgt areal er betinget af, at der for arealet ikke ydes særlig støtte for en periode, der helt eller delvis er sammenfaldende med forpligtelsesperioden, bortset fra
- særlig støtte for 2012 og
- særlig støtte til pleje af støtteberettigede græsarealer under enkeltbetalingsordningen.
Beregning og udbetaling af tilskud
Tilskudssatser
(Stk. 4)
§ 8. Tilskuddet udgør 1.200 kr. pr. ha for følgende arealer, dog 1.600 kr. pr. ha ved ansøgning i 2013, hvis der for arealerne ikke er ydet særlig støtte for 2012 til ekstensivt landbrug:
- Arealer, der i 2011 var arealer, som anført i følgende litra a, b eller c, ifølge anmeldelse i Fællesskemaet for 2011, dog ifølge kontrol, hvis der ved kontrol er konstateret fejl i nævnte anmeldelse for det pågældende areal: a) permanente græsarealer, bortset fra permanente græsarealer til produktion af rullegræs, b) arealer, der er støtteberettigede efter enkeltbetalingsordningen i medfør af artikel 34, stk. 2, litra b, i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, eller c) naturarealer eller arealer til rekreative formål.
- Arealer, der ikke er anmeldt i Fællesskemaet for 2011.
- Arealer, der inden for kalenderåret 2011 har været omfattet af tilsagn om tilskud til udtagning af agerjord, til udtagning af græsarealer uden for omdriften, til miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften, til pleje af græs- og naturarealer med afgræsning, rydning eller høslæt, til ændret afvanding, til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer eller til etablering af braklagte randzoner i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 eller tidligere bekendtgørelser om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.
- Arealer, der inden for kalenderåret 2011 har været omfattet af tilsagn om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer, til pleje af græs- og naturarealer eller til opretholdelse af ændret afvanding i medfør af landdistriktsloven. Stk. 2. For arealer, der ikke er omfattet af stk. 1, udgør tilskuddet 2.100 kr. pr. ha, dog 2.800 kr. pr. ha ved ansøgning i 2013, hvis der for arealerne ikke er ydet særlig støtte for 2012 til ekstensivt landbrug. Stk. 3. Uanset stk. 1 udgør tilskuddet 2.100 kr. pr. ha for arealer, der inden for kalenderåret 2011 har været omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenlig drift af græs- og naturarealer i medfør af bekendtgørelse nr. 187 af 20. marts 2003, tilsagn om tilskud til etablering af braklagte randzoner i medfør af bekendtgørelse nr. 140 af 10. marts 2005 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller tilsagn om tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer i medfør af landdistriktsloven, hvis ansøgningen er vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale for, at arealerne i vækstsæsonen forud for tilsagnsperioden for de nævnte tilsagn har været udnyttet jordbrugsmæssigt i omdrift eller udnyttet jordbrugsmæssigt til frugt- eller bærproduktion, til planteskole på friland, til stævningsskov eller til dyrkning i kort omdrift af pyntegrønt, juletræer eller energiskov. Ved ansøgning i 2013 udgør tilskuddet dog 2.800 kr. pr. ha, hvis der for arealerne ikke er ydet særlig støtte for 2012 til ekstensivt landbrug. Stk. 4. Uanset stk. 1-3 udgør tilskuddet
- 1.200 kr. pr. ha for arealer, der med virkning inden for forpligtelsesperioden er omfattet af tilsagn om tilskud til opretholdelse af ændret afvanding, hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, dog 1.600 kr. pr. ha ved ansøgning i 2013,
(Stk. 4)
- 1.200 kr. pr. ha for arealer, der med virkning inden for forpligtelsesperioden er omfattet af tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder eller til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold med en tilskudssats på 1.800 kr. pr. ha pr. år, og hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, dog 1.600 kr. pr. ha ved ansøgning i 2013, hvis der for arealerne ikke er ydet særlig støtte for 2012 til ekstensivt landbrug, og
- 2.100 kr. pr. ha for arealer, der med virkning inden for forpligtelsesperioden er omfattet af tilsagn om tilskud til fastholdelse af vådområder eller til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold med en tilskudssats på 3.500 kr. pr. ha pr. år, og hvor tilsagnet er givet i medfør af landdistriktsloven og på grundlag af en ansøgning, der er modtaget i NaturErhvervstyrelsen den 1. februar 2013 eller senere, dog 2.800 kr. pr. ha ved ansøgning i 2013, hvis der for arealerne ikke er ydet særlig støtte for 2012 til ekstensivt landbrug.
Beregning og nedsættelse af tilskud
§ 9. § 10 omhandler arealer inden for de marker, der omfatter ansøgte arealer. I § 10 forstås ved:
- Det ansøgte areal: Det samlede ansøgte areal inden for de nævnte marker.
- Et areal med høj tilskudssats: Et areal, for hvilket der efter § 8 kan ydes tilskud på 2.100 kr. pr. ha eller 2.800 kr. pr. ha.
- Det ansøgte areal omfattet af høj tilskudssats: Det samlede ansøgte areal inden for de nævnte marker, og hvor der for arealet er søgt om tilskud til den høje tilskudssats.
- Arealbaserede betingelser: De i § 6, stk. 1, nr. 1-6, og § 7 fastsatte betingelser for tilskud.
- Areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt: Det samlede areal inden for de nævnte marker, og hvor de arealbaserede betingelser er opfyldt for arealet.
- Areal med høj tilskudssats, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt: Det samlede areal med høj tilskudssats inden for de nævnte marker, og hvor de arealbaserede betingelser er opfyldt for arealet.
(Stk. 7)
§ 10. Hvis de arealbaserede betingelser er opfyldt for et areal, der er større end det ansøgte areal, lægges det ansøgte areal til grund ved beregningen af tilskuddet. Stk. 2. Hvis de arealbaserede betingelser er opfyldt for et areal, der er mindre end det ansøgte areal, lægges det areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, til grund ved beregningen af tilskuddet. Stk. 3. Hvis de arealbaserede betingelser er opfyldt for et areal med høj tilskudssats, der er større end det ansøgte areal omfattet af høj tilskudssats, lægges det ansøgte areal omfattet af høj tilskudssats til grund ved beregningen af tilskuddet. Den øvrige del af det ansøgte areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, indgår med lav tilskudssats i beregningen af tilskuddet. Stk. 4. Hvis de arealbaserede betingelser for tilskud er opfyldt for et areal med høj tilskudssats, der er mindre end det ansøgte areal omfattet af høj tilskudssats, lægges det areal med høj tilskudssats, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, til grund ved beregningen af tilskuddet. Den øvrige del af det ansøgte areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, indgår med lav tilskudssats i beregningen af tilskuddet. Hvis forskellen mellem det ansøgte areal omfattet af høj tilskudssats og arealet med høj tilskudssats, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, udgør over 20 pct. af arealet med høj tilskudssats, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, nedsættes det samlede tilskud med 20 pct. Stk. 5. Hvis de arealbaserede betingelser er opfyldt for et areal, der er mindre end det ansøgte areal, og forskellen mellem det ansøgte areal og arealet, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, udgør over 10 pct., men højst 20 pct. af det areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, nedsættes det samlede tilskud med 20 pct. Hvis forskellen udgør over 20 pct., men højst 50 pct. af det areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, nedsættes det samlede tilskud med 50 pct. Hvis forskellen udgør over 50 pct. af det areal, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt, nedsættes det samlede tilskud med 100 pct. Stk. 6. Ved opgørelse af om der er nedsættelse af det samlede tilskud efter stk. 4, 3. pkt., og stk. 5 vil et areal, for hvilket betingelsen i § 6, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt samtidig med, at de øvrige arealbaserede betingelser er opfyldt, blive henført til ”arealet, for hvilket de arealbaserede betingelser er opfyldt”, hvis ansøger kan dokumentere, at betingelsen i § 6, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt som følge af hændelser, som ansøger ikke har haft kendskab til og ikke burde have haft kendskab til ved ansøgningsfristens udløb. Stk. 7. Den samlede nedsættelse af tilskud beregnes som summen af de beregnede nedsættelsesbeløb efter stk. 4-6. Den samlede nedsættelse kan dog maksimalt udgøre 100 pct. af det samlede tilskud.
(Stk. 2)
§ 11. Det efter § 10 beregnede samlede tilskud efter fradrag af eventuelle nedsættelser efter § 10 nedsættes med
- 25 pct., hvis de i § 6, stk. 1, nr. 11, fastsatte betingelser for tilskud ikke er opfyldt, samtidig med at de i § 6, stk. 1, nr. 7-10, fastsatte betingelser er opfyldt, og
- 100 pct., hvis de i § 6, stk. 1, nr. 7-10, fastsatte betingelser for tilskud ikke er opfyldt. Stk. 2. Hvis en overtrædelse af betingelser omfattet af stk. 1 er af mindre betydning, kan NaturErhvervstyrelsen reducere den i stk. 1 fastsatte nedsættelse ud fra en konkret vurdering i overensstemmelse med principperne i art. 18, stk. 2, i Kommissionens forordning (EU) nr. 65/2011 om kontrol og krydsoverensstemmelse i forbindelse med støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne.
§ 12. Hvis der efter bestemmelserne i § 10 og § 11 skal ske nedsættelse af det samlede tilskud, og dette skyldes en forsætlig overtrædelse af betingelser for tilskud, gælder uanset § 10 og § 11, at ansøgeren udelukkes fra nærværende tilskudsordning for både det kalenderår, hvor der er konstateret uregelmæssigheder, og det følgende kalenderår.
Krydsoverensstemmelse
§ 13. Reglerne i NaturErhvervstyrelsens bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse og regler om god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat af NaturErhvervstyrelsen i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, finder anvendelse for ansøgninger om tilskud.
Udbetaling af tilskud
(Stk. 2)
§ 14. NaturErhvervstyrelsen udbetaler tilskuddet én gang årligt. Tilskuddet udbetales normalt i perioden fra den 1. december i ansøgningsåret og til den 30. juni i det følgende år. Stk. 2. Tilskuddet overføres til ansøgers NemKonto.
§ 15. Hvis en bedrift overdrages helt eller delvis, inden tilskuddet er udbetalt, vil tilskuddet uanset overdragelsen blive udbetalt til ansøger, medmindre ansøger ved en transport overfører tilskuddet til erhververen. Ansøger forbliver ansvarlig for overholdelse af betingelserne for tilskud.
Force majeure
(Stk. 3)
§ 16. NaturErhvervstyrelsen anerkender følgende begivenheder som force majeure:
- Ansøgers død.
- Bortforpagters død.
- Ansøgers uarbejdsdygtighed i længere tid.
- Ekspropriation, hvis en sådan ekspropriation ikke kunne forudses ved ansøgningsfristens udløb.
- En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører arealer på bedriften.
- Ødelæggelse af stalde på bedriften ved ulykke.
- Ansøgers besætning bliver ramt af en epizooti eller af en smitsom husdyrsygdom, der medfører offentlige indgreb, og som er omfattet af den i medfør af lov om hold af dyr udstedte liste over sygdomme, der bekæmpes, fordi de er af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.
- Ændring af forholdene på arealer, hvor ændringen efter NaturErhvervstyrelsens vurdering er forårsaget af naturen og kan blive længerevarende. Stk. 2. Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer opfyldelse af de forpligtelser, i forhold til hvilke der påberåbes force majeure, og at den forpligtede ikke uden uforholdsmæssige opofrelser kunne have sikret sig herimod. Stk. 3. NaturErhvervstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde anerkende andre begivenheder som force majeure end de, der er nævnt i stk. 1.
§ 17. Hvis ansøger eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure, skal dette meddeles NaturErhvervstyrelsen skriftligt senest 10 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor ansøger eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det. Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.
Ikrafttræden
§ 18. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2013.
NaturErhvervstyrelsen /Pernille Andersen / Steen Bonde/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 31. januar 2013