Bekendtgørelse om udstedelse af administrative bødeforelæg for visse overtrædelser af anmeldepligten til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT)
Beskæftigelsesministeriet
BEK nr 800 af 20/06/2013 I medfør af § 10 d, stk. 1, i lov om udstationering af lønmodtagere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 256 af 25. marts 2011, som ændret ved lov nr. 611 af 12. juni 2013, fastsættes følgende:
Anvendelsesområde m.v.
§ 1. Bekendtgørelsen omfatter de sager om overtrædelse af udstationeringsloven, der kan afgøres uden retssag ved vedtagelse af et administrativt bødeforelæg.
(Stk. 3)
§ 2. En sag kan søges afgjort ved administrativt bødeforelæg, hvis overtrædelsen er klar og ukompliceret, og sagen ikke kan forventes at medføre højere straf end bøde. Stk. 2. Har sagen ikke den fornødne klare og ukomplicerede karakter til, at sagen kan afgøres ved administrativt bødeforelæg, indgiver Arbejdstilsynet i stedet politianmeldelse. Stk. 3. Arbejdstilsynet indgiver endvidere politianmeldelse, hvis modtageren ikke ved sin vedtagelse accepterer at lade sagen afgøre ved administrativt bødeforelæg.
Sager der kan afgøres ved administrativt bødeforelæg
(Stk. 2)
§ 3. Arbejdstilsynet kan udstede administrative bødeforelæg til udenlandske virksomheder, som overtræder lovens følgende bestemmelser
- Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 1.
- Undlader rettidigt at anmelde oplysninger eller afgiver urigtige eller mangelfulde oplysninger efter § 7 a, stk. 2, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 2.
- Undlader at give dokumentation til hvervgiver i henhold til § 7 d, stk. 1, jf. § 10 a, stk. 1, nr. 3. Stk. 2. Administrative bødeforelæg kan anvendes ved ovennævnte overtrædelser, uanset om overtrædelsen er begået af en fysisk person eller af en juridisk person, jf. straffelovens 5. kapitel, jf. § 10 c i lov om udstationering af lønmodtagere.
Retssikkerhedsprincipper
§ 4. Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og reglerne i retsplejeloven om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Bødens vedtagelse og betaling m.v.
(Stk. 4)
§ 5. Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom. Stk. 2. Vedtagelse sker ved at underskrive en blanket, der er vedlagt bødeforelægget, og indsende denne til Arbejdstilsynet, eller ved betaling. Stk. 3. Betaling af bøden kan ske ved indbetaling af beløbet på det oplyste kontonummer. Stk. 4. Vedtagelse af bøden er ikke betinget af betaling.
§ 6. Når bøden er vedtaget, er bøden tillagt udpantningsret i medfør af § 11 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ikrafttræden
§ 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Beskæftigelsesministeriet /Mette Frederiksen / Søren Kryhlmand/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 2013
- Ikrafttrædelsesdato
- 29. juni 2013